LBK nr 231 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 32
Når en ekstern vurderingsekspert forestår værdiansættelsen, skal forvalteren af en alternativ investeringsfond kunne godtgøre, at
-
den eksterne vurderingsekspert er registreringspligtig i overensstemmelse med lovgivning, herunder administrative bestemmelser, eller fagetiske regler eller er optaget i Finanstilsynets register over vurderingseksperter, jf. stk. 2,
-
den eksterne vurderingsekspert kan levere tilstrækkelige faglige garantier for at kunne udføre værdiansættelsen i overensstemmelse med kravene i §§ 29 og 30 og
-
udpegelsen af vurderingseksperten opfylder kravene til delegation i §§ 38-41 og i bestemmelser fastsat i medfør af § 44.
Stk. 2. Finanstilsynet kan oprette et register over eksterne vurderingseksperter, som disse kan søge optagelse i.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1, nr. 1. Endvidere kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om optagelse i registeret, jf. stk. 2, og om registerets indretning og førelse.
Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 32 ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren at udpege en anden vurderingsekspert.