Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 26a

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17 i FAIF-direktivet. Som udgangspunkt fastsætter FAIF-direktivet ikke indskrænkninger i, hvilke aktiver en forvalter på vegne af alternative investeringsfonde må investere i. Artikel 17 i FAIF-direktivet fastslår dog i overensstemmelse med direktivets præambel nr. 81 og 82, at EU-Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter skal fastlægge nærmere krav som securitisationspositioner skal opfylde for, at en forvalter på vegne af en alternativ investeringsfond må investere i disse positioner.

Securitisation er typisk når aktiver, som f.eks. en række af lån, værdipapirer eller kreditter, overdrages til et selskab oprettet til dette formål, et såkaldt »special purpose vehicle« (ofte blot kaldet en SPV). Selskabet finansierer erhvervelsen af aktiverne ved udstedelse af obligationer, således at aktiverne tjener som sikkerhed for obligationerne. Hermed overflyttes kreditrisikoen som følge af securitisationen videre til selskabet og dermed til de investorer, herunder alternative investeringsfonde, der erhverver de af selskabet udstedte obligationer mod, at disse får sikkerhed i aktiverne.

Formålet med, at direktivet stiller krav til securitisationspositioner, er at sikre sammenhæng på tværs af sektorerne i den finansielle sektor og fjerne det misforhold, der kan være mellem interesserne hos de selskaber, som konverterer lån til omsættelige værdipapirer og engagementsleverende kreditinstitutter, og alternative investeringsfonde, som investerer i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter. Dette misforhold var en medvirkende årsag til den finansielle krise.

Den foreslåede § 26 giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om hvilke securitisationspositioner, som forvaltere af alternative investeringsfonde på vegne af alternative investeringsfonde må investere i, herunder de krav som det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver skal opfylde for, at en forvalter af alternative investeringsfonde må investere på vegne af alternative investeringsfonde, i værdipapirer eller andre finansielle instrumenter af denne type, som udstedes efter den 1. januar 2011, samt krav, der sikrer, at det engagementsleverende kreditinstitut, det organiserende kreditinstitut eller den oprindelige långiver bevarer en økonomisk interesse på mindst 5 pct. netto, jf. bestemmelsens nr. 1. Efter den foreslåede § 26, nr. 2, kan Finanstilsynet endvidere udstede regler for de kvalitative krav, som forvalteren skal opfylde, såfremt forvalteren på vegne af de forvaltede fonde skal investere i disse værdipapirer eller andre finansielle instrumenter.

Artikel 17 giver som nævnt EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende de i bestemmelsen angivne forhold i gennemførelsesretsakter. Der stilles derfor forslag om, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler på de områder, hvor EU-Kommissionen og ESMA skal komme med udfyldende bestemmelser. Finanstilsynet vil benytte bemyndigelserne til at fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, som EU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at fastsætte regler, som indeholder yderligere krav end de, som EU-Kommissionen og ESMA fastsætter. Det er ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af disse regler, der vil blive fastsat, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har udstedt gennemførelsesretsakter. Finanstilsynet agter heller ikke at fastsætte regler, der har tilbagevirkende kraft. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte visse regler i en forordning, hvis regler er direkte gældende i medlemslandene, kan der alligevel blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler.

Bestemmelsen pålægger forvaltere at agere i overensstemmelse med de fastsatte regler fra lovens og de fastsatte reglers ikrafttræden og fremadrettet, når forvalteren investerer i sådanne securitisationspositioner på vegne af alternative investeringsfonde. Det er kun ved investeringer i securitisationer, der er udstedt efter den 1. januar 2011, at forvalteren skal sikre sig at kravene er overholdt. Ud fra direktivets ordlyd omfatter bestemmelsen kun nyinvesteringer i positioner fra lovens og de fastsatte reglers ikrafttræden, dvs. ikke for investeringer der er foretaget fra før den 22. juli 2013. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at EU-Kommissionen vil fortolke direktivet udvidende og vil vedtage regler, som i et vist omfang har tilbagevirkende kraft. Dette vil i så fald være for at forhindre, at forvaltere af alternativ investeringsfond omgår formålet med artikel 17, der har været offentliggjort som en del af FAIF-direktivet i Den Europæiske Unions Tidende siden den 1. juli 2011, ved på vegne af de alternative investeringsfonde at erhverve en række securitisationspositioner inden direktivet implementeres i national ret.

Regler udstedt i medfør af § 26 er strafbelagt efter det foreslåede § 189, stk. 4. Forvalteren kan efter bestemmelsen straffes for at overtræde de af Finanstilsynet fastsatte regler om hvilke securitisationspositioner som forvaltere af alternative investeringsfonde, på vegne af alternative investeringsfonde, må investere i.