LBK nr 231 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 196
Virksomheder, der forvalter alternative investeringsfonde af den lukkede type, hvor tegningsperioden for investorerne er udløbet inden den 22. juli 2013, og som er oprettet med udløb senest den 22. juli 2016, kan fortsætte med at forvalte disse alternative investeringsfonde uden at indgive ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og uden at efterkomme reglerne i denne lov med undtagelse af reglerne i kapitel 9 og, hvor det er relevant, kapitel 12.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 196
RetsinformationTil nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Fodnoten til lov om finansiel virksomhed, som indeholder en opremsning af hvilke EU-retsakter, som loven gennemfører, foreslås ændret således, at det tilføjes, at loven også gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet).
Til nr. 2 (§ 10 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede indsættelse af en ny § 10 a foreslås det, at selskaber, der har tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber, tillige kan få tilladelse til at udøve forvaltningsvirksomhed for alternative investeringsfonde. Som udgangspunkt må danske investeringsforvaltningsselskaber udelukkende forvalte UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Efter forslaget kan investeringsforvaltningsselskaber således opnå en dobbelttilladelse til både at administrere UCITS og forvalte alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber er de eneste selskaber, der kan få en sådan dobbelttilladelse.
Investeringsforvaltningsselskaber kan i dag, udover at administrere UCITS, få tilladelse til at administrere special-, fåmands-, og hedgeforeninger, der er godkendt eller registreret efter lov om investeringsforeninger m.v., jf. bilag 6, nr. 2, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere kan investeringsforvaltningsselskaber i dag få tilladelse til at administrere registrerede professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v., jf. bilag 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Yderligere kan investeringsforvaltningsselskaber få tilladelse til at administrere andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., jf. bilag 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed. Fremover vil disse foreningstyper blive omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Forslaget er begrundet i, at investeringsforvaltningsselskaber fremadrettet fortsat bør kunne levere ydelser til disse typer af foreninger, når de omfattes af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde i stedet for lov om investeringsforeninger m.v., samt at danske investeringsforvaltningsselskaber uden forslaget vil have dårligere konkurrencevilkår i forhold til administrationsselskaber fra andre EU/EØS-lande m.v. Udenlandske forvaltere fra andre EU/EØS-lande m.v. vil efter FAIF-direktivet få mulighed for både at administrere UCITS og forvalte alternative investeringsfonde.
Tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde giver mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber fremover tillige kan forvalte andre typer af fonde end de foreningstyper, der hidtil har været omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Dette vil medføre risici for investeringsforvaltningsselskaber alt efter hvilken type af alternative investeringsfonde, de vælger at forvalte. Da disse risici kan adskille sig fra risiciene ved at drive UCITS-lignende foreninger kan det medføre en risiko for selskabets forvaltning af UCITS, såfremt selskabet lider tab på forvaltningen af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet skal derfor undersøge hvilke typer af alternative investeringsfonde, som det enkelte investeringsforvaltningsselskab søger tilladelse til at forvalte efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om tilsynet kan give en dobbelttilladelse lægge vægt på, om selskabet har dokumenteret, at selskabet har de fornødne ressourcer og kompetencer til at forvalte de typer af alternative investeringsfonde, den søger om tilladelse til.
Investeringsforvaltningsselskaber, der før lovens ikrafttræden lovligt har administreret en type af foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., vil som udgangspunkt kunne få tilladelse til at forvalte de samme typer af foreninger efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, idet selskabet har administreret disse typer af foreninger i forvejen under tilsyn. Hvor et investeringsforvaltningsselskab derimod ønsker at forvalte andre typer af alternative investeringsfonde, som selskabet ikke tidligere har forvaltet, vil kravene til dokumentation for, at selskabet opfylder kravene til ressourcer og kompetencer være tilpasset de konkrete fonde, som forvalteren ønsker at forvalte. Der henvises til nærmere herom i forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Til nr. 3 (§ 77 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 21, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder inden for samme koncern, der har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg efter lov om finansiel virksomhed eller lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan nedsætte et fælles aflønningsudvalg. Der henvises endvidere til bemærkningerne til det foreslåede § 21, stk. 2.
Til nr. 4 (§ 361, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 361, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed skal professionelle foreninger betale en afgift til Finanstilsynet. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves den 22. juli 2014, jf. § 192.
Til nr. 5 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed)
Som det fremgår af forslaget til nr. 5-7 foreslås tillige en række andre ændringer af § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Der er i den i nr. 4 foreslåede rykningsklausul taget højde for de forskellige ikrafttrædelsestidspunkter, der gælder for de foreslåede ændringer.
Den gældende § 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed regulerer godkendte udenlandske clearingcentralers betaling af afgift. Ved lov nr. 1287 af 19. december 2012 ophæves § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende godkendte udenlandske clearingcentraler sammen med den tilhørende afgiftsbestemmelse, når erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelse herom. Af lovtekniske årsager har det i nærværende lovforslags § 196, nr. 5-7, været nødvendigt at indsætte og ophæve afgiftsbestemmelsen på ny. Den foreslåede ophævelse af § 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed er således en konsekvens heraf. Ophævelsen foreslås at træde i kraft den 22. juli 2013.
En bestemmelse med samme ordlyd foreslås herefter indsat på ny som § 361, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed, jf. nærmere herom nedenfor.
Til nr. 6 (§ 361, stk. 1, nr. 30-32, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med indsættelsen af § 361, stk. 1, nr. 30, i lov om finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land m.v., og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, skal betale et bidrag på 20.000 kr., hvis de er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde.
Det foreslås med indsættelsen af § 361, stk. 1, nr. 31, i lov om finansiel virksomhed, at udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde, som har fået tilladelse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond i Danmark, årligt skal betale 2.000 kr. pr. alternativ investeringsfond plus 2.000 kr. pr. afdeling. Efter den foreslåede ændring skal professionelle foreninger, som fremover bliver alternative investeringsfonde, betale afgift efter den foreslåede § 367.
Som omtalt oven for i forbindelse med forslaget til nr. 5, ophæves § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende godkendte udenlandske clearingcentraler sammen med den tilhørende afgiftsbestemmelse ved lov nr. 1287 af 19. december 2012. Ophævelsen træder i kraft, når erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelse herom. Af lovtekniske årsager har det som nævnt været nødvendigt i nærværende lovforslags § 196, nr. 5-7, at indsætte og ophæve afgiftsbestemmelsen på ny. Den foreslåede indsættelse af § 361, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed er således en konsekvens heraf. § 196, nr. 6, træder i kraft den 22. juli 2013, jf. forslaget til § 191, stk. 1.
Til nr. 7 (§ 361, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed)
Ved lov nr. 1287 af 19. december 2012 ophæves § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende godkendte udenlandske clearingcentraler sammen med den tilhørende afgiftsbestemmelse. Ophævelsen træder i kraft, når erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelse herom. Som omtalt oven for, har det af lovtekniske årsager været nødvendigt med dette lovforslag at indsætte og ophæve bestemmelsen på ny. Den foreslåede ophævelse af § 361, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed er således en konsekvens heraf. § 196, nr. 7, træder i kraft, når erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestemmelse herom, jf. forslaget til § 191, stk. 3.
Til nr. 8 og 10 (§ 362, stk. 2, og § 367 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med nyaffattelsen af § 362, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber samt forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde årligt skal betale 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 20.000 kr. Investeringsforvaltningsselskaber, der har en dobbelttilladelse til at administrere både UCITS og alternative investeringsfonde, skal ikke betale to bidrag. De skal betale 10,5 promille af deres samlede omkostninger til løn, provision og tantieme. De skal ligeledes kun pålægges én minimumsafgift på 20.000 kr. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal betale afgiften første gang for det kalenderår, hvor forvalteren har fået tilladelse.
Det fremgår endvidere af det foreslåede § 367, stk. 1, at danske UCITS og forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde årligt skal betale 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362. Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes eller markedsføres af en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. den foreslåede § 183 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og forvaltere af alternative investeringsfonde skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 183.
Til nr. 9 (§ 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at ophæve afgiftsbestemmelsen i § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som pålægger hedgeforeninger at betale en afgift til Finanstilsynet, fordi hedgeforeninger fremover bliver alternative investeringsfonde, som skal betale afgift efter den foreslåede § 367.