Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 19

Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 2, i FAIF-direktivet.

Efter den foreslåede § 19 må en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje ikke på vegne af kunderne investere i de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, medmindre den enkelte kunde skriftligt har accepteret dette. Kundens accept kan være en generel accept af, at forvalteren investerer kundens midler i sådanne fonde. Kravet om at kunderne skal acceptere, at deres midler investeres i fonde, som forvalteren forvalter, skal sikre, at kunderne får mulighed for at vurdere, om forvalteren er tilstrækkelig uafhængig af de pågældende fonde.

Det foreslåede § 19 er strafbelagt efter det foreslåede § 189, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at såfremt en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, investerer noget af kundens portefølje i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter, uden at kunden forinden skriftligt har accepteret dette, kan forvalteren straffes.

Beskyttelseshensynet bag bestemmelsen er, at kunden skal være oplyst om de interessekonflikter, der kan opstå, når forvalteren placerer kundens midler i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter. Skriftligheden er en betingelse for, at forvalteren undgår straf, såfremt forvalteren investerer noget af kundens portefølje i de alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter. Såfremt kunden har accepteret forholdet, men dette ikke kan dokumenteres skriftligt, vil forvalteren derfor kunne straffes efter bestemmelsen. Kravet om, at »kunden skriftligt har accepteret« skal forstås således, at kunden skal have bekræftet på skrift over for forvalteren, at forholdet er accepteret. Kravet om skriftlighed anses for opfyldt, hvis samtykket er afgivet digitalt. Såfremt kunden skriftligt accepterer forvalterens standardbetingelser og oplysningen herom klart fremgår af betingelserne, vil bestemmelsen efter omstændighederne være overholdt. Skriftlighedskravet medfører, at forvalteren på anmodning skal kunne dokumentere over for f.eks. Finanstilsynet, at kunden skriftligt har accepteret forholdet.