Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 17a

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 11 i FAIF-direktivet. Bestemmelsen opremser en række situationer, hvor Finanstilsynet inddrager en forvalters tilladelser helt eller delvist, herunder forbyder markedsføring af den eller de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter. Dette gælder, hvis forvalteren selv anmoder om dette, forvalteren har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis, forvalteren ikke længere opfylder betingelserne i lovforslagets § 11 og evt. bestemmelser udstedt i medfør heraf for at få en tilladelse, forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler, der er udstedt i medfør af loven, forvalterens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, forvalterens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, forvalteren ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller tilladelsen ikke længere kan opretholdes som følge af anden lovgivning.

Det foreslåede nr. 6 hjemler, at en forvalter kan indstille sin virksomhed helt i en periode på op til 6 måneder uden, at Finanstilsynet inddrager forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.

Inddragelse af en forvalters tilladelse kan blive aktuel, når blot en af de i bestemmelsen nævnte situationer indtræder. En afgørelse om inddragelse af en forvalters tilladelse er af indgribende karakter for forvalteren og de alternative investeringsfonde, der har valgt forvalteren. Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller inddragelsen sker efter anmodning fra forvalteren, forudsættes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket. Finanstilsynet forventer at praksis vil blive fastlagt i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været på området, som har været reguleret af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Praksis efter lov om investeringsforeninger m.v. viser, at inddragelse af tilladelsen på Finanstilsynets initiativ sker sjældent. Finanstilsynet vil endvidere tage hensyn til den praksis, der vil blive dannet på europæisk plan.

I medfør af den foreslåede § 122 inddrager Finanstilsynet tillige en forvalters tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, såfremt forvalteren, der har registreret hjemsted i et tredjeland og har Danmark som referenceland, ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet om at revurdere sit valg af referenceland. Finanstilsynet kan meddele et påbud om at revurdere valget af referenceland, såfremt forvalteren enten ikke har fulgt den markedsføringsstrategi, som tilladelsen blev meddelt på baggrund af eller forvalteren afgav urigtige oplysninger herom i forbindelse med opnåelsen af tilladelsen. Tilsvarende gælder, hvis forvalteren har ændret markedsføringsstrategien uden at give Finanstilsynet meddelelse herom.