LBK nr 231 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 12
Finanstilsynet skal bede hjemlandets tilsynsmyndigheder om en udtalelse, før Finanstilsynet meddeler tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, til
-
et datterselskab af en anden forvalter, en UCITS᾽ administrationsselskab, et fondsmæglerselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
-
et datterselskab af et moderselskab for en anden forvalter, en UCITS᾽ administrationsselskab, et fondsmæglerselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller
-
en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af de samme fysiske eller juridiske personer som dem, der har bestemmende indflydelse over en anden forvalter, en UCITS᾽ administrationsselskab, et fondsmæglerselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, der er godkendt i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.