Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 111

Den foreslåede § 111 gennemfører artikel 37, stk. 1, og stk. 5, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.

Den foreslåede § 111 er den første bestemmelse i en række bestemmelser, der fastsætter, hvordan forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland kan markedsføre alternative investeringsfonde i et EU/EØS-land m.v., herunder Danmark, eller forvalte alternative investeringsfonde herfra. Bestemmelserne implementerer således 2. del af FAIF-direktivets kapitel VII om særlige bestemmelser for så vidt angår tredjelande. Forvaltere med registreret hjemsted i tredjelande skal have en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde fra deres referenceland. Bestemmelserne regulerer, hvornår Danmark skal anses for referenceland og hvilken procedure, der afgør, hvornår Danmark skal være referenceland, såfremt forvalteren ønsker at forvalte eller markedsføre alternative investeringsfonde i flere forskellige EU/EØS-lande m.v.

Det foreslåede stk. 1 pålægger forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland at have et referenceland i et EU/EØS-land m.v., inden forvalteren påbegynder forvaltningen af alternative investeringsfonde fra et EU/EØS-land m.v., eller inden forvalteren påbegynder markedsføring i et EU/EØS-land m.v. af alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter.

Forvalteren skal have tilladelse efter lovforslagets § 11, jf. § 116, til at forvalte alternative investeringsfonde i Danmark, såfremt Danmark er referenceland for forvalteren, inden forvaltning eller markedsføring påbegyndes, jf. det foreslåede stk. 2. Stk. 2. implementerer FAIF-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. definitionen af hjemsted i direktivets artikel 4, stk. 1, litra q. Endvidere skal forvalteren overholde den foreslåede lov og regler udstedt i medfør heraf, såfremt Danmark er forvalterens referenceland. Den foreslåede bestemmelse medfører også, at ledelsen for en fond, der vælger en forvalter, jf. det foreslåede § 4, stk. 1, skal sikre sig, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, hvilket også gælder, hvis forvalteren er fra et tredjeland.

Hvilken bestemmelse, der fastslår, hvilket referenceland en forvalter skal have, afhænger af de faktiske omstændigheder. De fakta, der er afgørende for hvilken bestemmelse, der finder anvendelse, kan opstilles i skematisk form:

Spørgsmål 1: Planlægger forvalteren forvaltning eller markedsføring af fonden?	Spørgsmål 2: En eller flere fonde?			Svar findes i paragraf
Forvalteren planlægger kun at forvalte fonde	En fond	Fonden er etableret i Danmark	-	Danmark iht. § 112, stk. 1
§ 112		Fonden er ikke etableret i Danmark	-	Det EU/EØS-land m.v. fonden er etableret i, jf. § 112, stk. 1
	Flere fonde	Alle fonde er etableret i EU/EØS	-	§ 112, stk. 2
		Visse eller alle fonde er etableret i tredjelande	-	Ingen regel: Fonden hverken markedsføres eller forvaltes i EU/EØS og forvalteren er fra et tredjeland.
Forvalteren planlægger kun at markedsføre fonde	En fond	Kun markedsføring i Danmark	Fonden er fra EU/EØS	§ 113, stk. 1, nr. 1 eller 2
§ 113			Fonden er fra et tredjeland	§ 113, stk. 2
		Markedsføring i flere lande i EU/EØS	Fonden er fra EU/EØS	§ 113, stk. 3
			Fonden er fra et tredjeland	§ 113, stk. 4, jf. § 114
	Flere fonde	Alle fonde har hjemland i EU/EØS	Alle fonde er godkendt/registreret i Danmark	§ 113, stk. 5, nr. 1
			Ikke alle fonde er godkendt/registreret i Danmark	§ 113, stk. 5, nr. 2
		Visse eller alle fonde har hjemland i tredjelande	-	§ 113, stk. 6
Forvalteren planlægger både markedsføring og forvaltning af fonde		Er Danmark det eneste mulige referenceland i medfør af både §§ 112 og 113?		Danmark er referenceland i medfør af en af bestemmelserne i §§ 112 eller 113, jf. ovenfor
		Har forvalteren flere mulige referencelande i medfør af §§ 112 og 113?		EU-myndighederne fastsætter referencelandet i henhold til § 114, stk. 2