Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 80

Den gældende § 60 d i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke oplysninger et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, efter anmodning fra en lønmodtager skal give.

Den foreslåede § 80 viderefører den gældende § 60 d i lov om finansiel virksomhed og fastlægger således, hvilke oplysninger et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal give efter anmodning fra en lønmodtager.

Et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal årligt oplyse forsikringstageren om tilbagekøbsværdien af en livsforsikringsaftale, hvis forsikringen giver adgang hertil, samt fripoliceværdien, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1132 af 17. november 2006 om information om livsforsikringsaftaler (informationsbekendtgørelsen om livsforsikringsaftaler). Den gældende informationsbekendtgørelse om livsforsikringsaftaler indeholder dog ikke tilsvarende oplysningskrav om, hvordan ophør af et ansættelsesforhold vil påvirke pensionsrettighederne eller betingelserne for fremtidig behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1779 af 6. september 2021 om god skik for forsikringsdistributører (god skik-bekendtgørelsen), at en forsikringsdistributør, herunder et forsikringsselskab, skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. I denne generelle god skik-norm ligger blandt andet, at selskabet skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom. Derudover skal virksomheden af egen drift yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning, og rådgivningen skal derfor være relevant, retvisende og fyldestgørende, herunder orientere om de risici, der er relevante for kunden. Ved rådgivning forstås en personlig anbefaling til en kunde, enten efter anmodning fra kunden eller på forsikringsdistributørens foranledning vedrørende en eller flere forsikringsaftaler.

I praksis vil et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, dermed efter de gældende regler i god skik-bekendtgørelsen således være forpligtet til at yde rådgivning, hvis forsikringstageren anmoder herom. Det fremgår ikke af god skik-bekendtgørelsen, hvilke oplysninger forsikringstageren som minimum har krav på at modtage.

Den foreslåede bestemmelse indeholder minimumskrav om oplysninger til forsikringstageren. Selskaberne vil dog stadig være forpligtede til, efter en konkret afvejning af forsikringstagerens behov og interesser at give yderligere oplysninger i henhold til § 4 i god skik-bekendtgørelsen.

Bestemmelsen sikrer, at aktive medlemmer og hvilende medlemmer efter anmodning bliver oplyst om deres pensionsrettigheder. Oplysningerne er relevante i eksempelvis tilfælde, hvor medlemmet gør eller påtænker at gøre brug af sin ret til fri bevægelighed. Er der knyttet efterladte ydelser til en ordning, skal de efterladte pensionsmodtagere også have samme ret til oplysninger som hvilende medlemmer.

Det foreslås i stk. 1, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, efter anmodning fra en lønmodtager, hvis ansættelsesforhold berettiger eller kan berettige denne til alderspension i overensstemmelse med betingelserne i pensionsordningen, skal oplyse om de forhold, der er oplistet i bestemmelsens følgende numre.

En lønmodtager, hvis nuværende ansættelsesforhold berettiger eller kan berettige denne til pension i overensstemmelse med betingelserne i pensionsordningen, er et aktivt medlem i overensstemmelse med portabilitetsdirektivets artikel 3, litra c.

Ligesom §§ 78 og 79 gælder bestemmelsen kun pensionsordninger med alderspension, som er tilknyttet ansættelsesforhold, dvs. arbejdsmarkedspensionsordninger i søjle 2. Private pensionsordninger i søjle 3 er således ikke omfattet.

Bestemmelsen gælder dermed kun for de pensioner og eventuelt den del af de pensioner, hvor der er sket indbetalinger fra en arbejdsgiver i forbindelse med et ansættelsesforhold. Det betyder bl.a., at hvis en lønmodtager, der er omfattet af en pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag, skifter arbejdsplads til en virksomhed uden pensionsordning, vil lønmodtageren alene have rettigheder i forhold til den del af pensionsordningen, som stammer fra indbetalinger foretaget i forbindelse med den første ansættelse. Dette gælder, uanset om lønmodtageren f.eks. har valgt at fortsætte indbetalingerne til pensionsordningen enten via sin nye arbejdsgiver eller som en individuel, frivillig pensionsopsparing. Bestemmelsen gælder heller ikke for den del af en pensionsordning, der stammer fra eventuelle frivillige og supplerende bidrag indbetalt til en arbejdsmarkedspensionsordning, der ligger ud over det i overenskomsterne aftalte.

Begrebet alderspension dækker over de pensionsforsikringstyper, der udbetales, efter at forsikringstageren har opnået en bestemt alder (pensionsalderen).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de ordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. artikel 2, stk. 1, i portabilitetsdirektivet. Ordninger for tjenestemænd og andre ansatte, der optjener ret til tjenestemandspension, er således ikke omfattet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, efter anmodning fra et aktivt medlem skal oplyse om betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og konsekvenserne af anvendelsen heraf ved ansættelsesforholdets ophør.

Det er dermed rettighederne, som fremgår af artikel 5 i portabilitetsdirektivet og forslagets § 78, som lønmodtageren er berettiget til at blive oplyst om. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 78 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, på anmodning skal oplyse værdien af lønmodtagerens optjente pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, der er foretaget højst 12 måneder forud for anmodningen.

Værdien af en pensionsordning beregnes ud fra ordningens depot efter regler, der er fastsat i selskabets tekniske grundlag.

Selskabet vil for så vidt det angår dette krav kunne henvise kunden til den information, som selskabet allerede har afgivet i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1132 af 17. november 2006 om information om livsforsikringsaftaler for så vidt angår information om tilbagekøbsværdien, hvis forsikringen giver adgang hertil, samt fripoliceværdien eller værdien af den pågældende forsikring samt generelle angivelser vedrørende beregningen af fripoliceværdi og tilbagekøbsværdi.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at selskabet på anmodning skal oplyse om betingelserne for selskabets fremtidige behandling af hvilende pensionsrettigheder. Dette kan f.eks. være information om, at ordningen i fremtiden kan blive så lille, at den vil blive udbetalt, forudsat at medlemmet samtykker.

Det er ikke et krav, at medlemmet skal være en lønmodtager, som flytter mellem EU/EØS-lande m.v., for at have ret til at anmode om informationerne efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at de oplysninger, der gives, jf. stk. 1, også skal omfatte en skriftlig erklæring om, at lønmodtageren bør overveje at søge rådgivning om investering af dette beløb i pensionsøjemed, hvis pensionsordningen giver mulighed for tidlig adgang til optjente pensionsrettigheder gennem udbetaling af et engangsbeløb.

Kravet om skriftlighed skal forstås i overensstemmelse med almindelig praksis på området, hvor skriftlighedskravet er opfyldt ved anvendelse af papirformat eller andet varigt medium. Det er således muligt at opfylde skriftlighedskravet med bl.a. elektroniske og digitale løsninger.

Det foreslås i stk. 3, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, efter anmodning skal oplyse følgende til et medlem, der har optjente pensionsrettigheder stående i en hvilende pensionsordning knyttet til et tidligere ansættelsesforhold, som vedkommende ikke længere indbetaler til, og som vedkommende endnu ikke modtager pension fra, og som berettiger den pågældende til alderspension.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal give oplysninger om værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, når denne er foretaget højst 12 måneder forud for anmodningen.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal give oplysninger om betingelserne for selskabets behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Et medlem omfattet af den foreslåede bestemmelse betegnes som et hvilende medlem i artikel 3, litra h, i portabilitetsdirektivet.

Ligesom §§ 78 og 79 gælder bestemmelsen kun for de pensionsordninger, som var tilknyttet ansættelsesforholdet, dvs. arbejdsmarkedspensionsordninger i søjle 2. Private pensionsordninger i søjle 3 er således ikke omfattet.

Bestemmelsen gælder dermed kun for de pensioner og eventuelt den del af de pensioner, hvor der er sket indbetalinger fra en arbejdsgiver i forbindelse med et ansættelsesforhold. Det betyder bl.a., at hvis en lønmodtager, der er omfattet af en pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag, skifter arbejdsplads til en virksomhed uden pensionsordning, vil lønmodtageren alene have rettigheder i forhold til den del af pensionsordningen, som stammer fra indbetalinger foretaget i forbindelse med den første ansættelse. Dette gælder, uanset om lønmodtageren f.eks. har valgt at fortsætte indbetalingerne til pensionsordningen enten via sin nye arbejdsgiver eller som en individuel, frivillig pensionsopsparing. Bestemmelsen gælder heller ikke for den del af en pensionsordning, der stammer fra eventuelle frivillige og supplerende bidrag indbetalt til en arbejdsmarkedspensionsordning, der ligger ud over det i overenskomsterne aftalte.

Begrebet alderspension dækker over de pensionsforsikringstyper, der udbetales, efter at forsikringstageren har opnået en bestemt alder (pensionsalderen).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de ordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. artikel 2, stk. 1, i portabilitetsdirektivet. Ordninger for tjenestemænd og andre ansatte, der optjener ret til tjenestemandspension, er således ikke omfattet.

I forhold til betingelserne for behandling af de hvilende pensionsrettigheder kan det f.eks. være relevant at informere om, at ordningen i fremtiden kan være blevet så lille, at den vil blive udbetalt.

Det er ikke et krav, at det hvilende medlem skal være eller have været en lønmodtager, som flytter mellem EU/EØS-lande m.v.

Det foreslås i stk. 4, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, efter anmodning fra et medlems efterladte, der er berettiget til ydelser efter en pensionsordning med alderspension, der var tilknyttet det afdøde medlems ansættelsesforhold, skal give de efterladte oplysninger nævnt i stk. 3, når udbetalingen af de pågældende ydelser endnu ikke er påbegyndt.

Det drejer sig om oplysninger om værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, når denne er foretaget højst 12 måneder forud for anmodningen, samt oplysninger om betingelserne for selskabets behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Ligesom §§ 78 og 79 gælder bestemmelsen kun pensionsordninger, som var tilknyttet den afdøde lønmodtagers ansættelsesforhold, dvs. arbejdsmarkedspensionsordninger i søjle 2. Private pensionsordninger i søjle 3 er således ikke omfattet.

Bestemmelsen gælder dermed kun for de pensioner og eventuelt den del af de pensioner, hvor der er sket indbetalinger fra en arbejdsgiver i forbindelse med et ansættelsesforhold. Det betyder bl.a., at hvis en lønmodtager, der er omfattet af en pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag, skifter arbejdsplads til en virksomhed uden pensionsordning, vil lønmodtageren alene have rettigheder i forhold til den del af pensionsordningen, som stammer fra indbetalinger foretaget i forbindelse med den første ansættelse. Dette gælder, uanset om lønmodtageren f.eks. har valgt at fortsætte indbetalingerne til pensionsordningen enten via sin nye arbejdsgiver eller som en individuel, frivillig pensionsopsparing. Bestemmelsen gælder heller ikke for den del af en pensionsordning, der stammer fra eventuelle frivillige og supplerende bidrag indbetalt til en arbejdsmarkedspensionsordning, der ligger ud over det i overenskomst aftalte.

Begrebet alderspension dækker over de pensionsforsikringstyper, der udbetales, efter at forsikringstageren har opnået en bestemt alder (pensionsalderen).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de ordninger, som er omfattet af forordning Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. portabilitetsdirektivets artikel 2, stk. 1. Ordninger for tjenestemænd og andre ansatte, der optjener ret til tjenestemandspension, er således ikke omfattet.

Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor den oprindelige forsikringstager afgår ved døden, før pensionsalderen indtræder, og efterlader sig begunstigede (efterladte pensionsmodtagere). Oftest vil der være tale om begunstigede i form af ægtefælle eller samlever og/eller børn.

Det er en betingelse, at udbetalingen af ydelsen til den eller de efterladte er udskudt. Bestemmelsen vedrører dermed såkaldt opsatte efterladte ydelser, herunder børnepension, enkepension og samleverpension. At ydelsen er opsat betyder, at den udskydes, således at den udbetales på et senere tidspunkt, f.eks. når den afdøde ægtefælle ville have opnået pensionsalderen.

I praksis får efterladte pensionsmodtagere i Danmark i dag udbetalt efterladte ydelser umiddelbart efter dødsfaldet er indtruffet, dvs. at pensionsordningerne straks påbegynder udbetaling. Ydelserne til de efterladte bliver typisk ikke udskudt og vil derfor også kun sjældent være opsatte eller hvilende. Selskaberne vil således i praksis kun yderst sjældent blive forpligtede til at yde information i henhold til det foreslåede stk. 4, som netop henviser til informationerne i forhold til hvilende medlemmer og hvilende ordninger, jf. det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 5, at oplysningerne i stk. 1-4 skal være klare, skriftlige og gives indenfor en rimelig frist. Selskabet er ikke forpligtet til at udlevere oplysningerne mere end én gang om året.

Bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne har mulighed for at sætte sig ind i de oplysninger, som de modtager. Pensionsforhold opfattes af mange kunder som svært tilgængeligt stof, og det er derfor vigtigt, at sprogbrugen i forbindelse med afgivelse af informationer er klart, så det sætter modtageren i stand til at forstå det pågældende budskab.

Kravet om skriftlighed skal forstås i overensstemmelse med almindelig praksis på området, hvor skriftlighedskravet er opfyldt ved anvendelse af papirformat eller andet varigt medium. Det er således muligt at opfylde skriftlighedskravet med bl.a. elektroniske og digitale løsninger.

At selskabet ikke er forpligtet til at udlevere oplysningerne mere end én gang om året er af hensyn til de administrative byrder, som selskaberne vil kunne opleve, hvis et medlem bliver ved med at anmode om opdaterede informationer. Dermed udnyttes den valgmulighed, som portabilitetsdirektivet foreskriver i artikel 6, stk. 4, om, at medlemsstaterne kan fastsætte, at sådanne oplysninger kun skal gives én gang om året.

Den foreslåede § 79 gennemfører artikel 6 i portabilitetsdirektivet om oplysninger vedrørende pensionsrettigheder til aktive medlemmer, hvilende medlemmer og efterladte.