Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 76

Den gældende § 58 i lov om finansiel virksomhed fastslår, hvordan et forsikringsselskab kan få mortificeret en livsforsikringspolice.

Den foreslåede § 76 er en videreførelse af § 58 i lov om finansiel virksomhed og giver mulighed for mortifikation af en livsforsikringspolice uden forudgående dom. Ved mortifikation forstås, at et dokument ikke længere er gyldigt.

Der er tale om en civilretlig regel, som er begrundet i, at livsforsikringspolicer er – eller i hvert fald tidligere var – omsættelige dokumenter. Det er således en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at livsforsikringspolicen er negotiabel i medfør af reglerne om negotiable dokumenter i §§ 113 og 114 i lov om forsikringsaftaler, der stort set svarer til kapitel 2 i gældsbrevsloven.

I dag udstedes der generelt ikke længere fysiske livsforsikringspolicer. Der indgås i stedet livsforsikringsaftaler, hvor selskabet har noteret den begunstigede. Det kan dog ikke udelukkes, at der stadig eksisterer fysiske livsforsikringspolicer, hvorfor bestemmelsen foreslås videreført uændret.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, i hvis liv forsikringen er tegnet.

Hvis der er disponeret over policen, f.eks. fordi den sidste retmæssige ihændehaver ved aftale har disponeret over den, kan man ikke begære policen mortificeret. Selve begæringen skal fremsættes over for forsikringsselskabet, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed af den, som har godtgjort sin adkomst, herunder policens ejer og eksempelvis en panthaver. Varslet på de 6 måneder regnes fra annoncering i Statstidende.

I praksis anses betingelsen i 2. pkt. om tilstrækkelig betegnelse af policen for opfyldt, når der er anført navn på den forsikrede, navnet på selskabet og policenummeret.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i tilfælde af at ingen melder sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget.

I 2. pkt. foreslås det, at denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

At policen er ugyldig betyder, at den ikke længere har retsvirkning over for selskabet. Omkostningerne betales af den, som har begæret indkaldelsen og dækker typisk over betaling for indrykning i Statstidende og eventuelt ekspeditionsgebyr til selskabet.

Det foreslås i stk. 3, at hvis nogen melder sig efter bekendtgørelsen, og kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, inden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Forsikringsselskabet vil således ikke kunne udbetale til nogen af parterne, før der er faldet dom i sagen.

Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1-3 ikke medfører indskrænkninger i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lov om mortifikation af værdipapirer.

Bestemmelsen præciserer, at den foreslåede § 76 ikke medfører indskrænkninger for den person, der mener at have adkomst til livsforsikringspolicen, i at søge policen mortificeret ved dom i medfør af de almindelige regler herom, som findes i lov om mortifikation af værdipapirer.