Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 75

Den gældende § 55 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at der ikke gyldigt kan tegnes livsforsikringer på tredjemands liv uden deres samtykke eller på børn under 8 år.

Den foreslåede § 75 er med en enkelt materiel ændring, samt redaktionelle ændringer, en videreførelse af den gældende § 55 i lov om finansiel virksomhed og fastsætter, at der som udgangspunkt ikke kan tegnes livsforsikring på andres liv på personer her i landet, når man ikke har forsikredes samtykke, eller når der er tale om børn under 8 år.

En tilsvarende bestemmelse fremgik endvidere af den tidligere lov om forsikringsvirksomhed. Reglen blev således indført i 1922 ved en ændring til den første livsforsikringslov fra 1904, da det var og fortsat er den almindelige opfattelse, at en uhindret adgang til at opnå økonomiske fordele ved tredjemands død gennem tegning af livsforsikring må antages at indeholde en risiko for kriminel adfærd. Formålet med reglen er at modvirke denne risiko, herunder risikoen for spekulation i mindreårige børns død.

Det foreslås i stk. 1, at følgende forsikringsaftaler ikke gyldigt kan indgås af eller på personer bosiddende her i landet:

1. livsforsikring, hvor et forsikringsselskab ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale beløb større end summen af de indbetalte præmier med renter, når forsikringstageren og den forsikrede ikke er samme person, og den forsikrede ikke har givet sit samtykke til tegningen af forsikringsaftalen, og

2. livsforsikring, hvorved et forsikringsselskab forpligter sig til at udbetale et beløb større end summen af de indbetalte præmier med renter, eller et beløb større end et grundbeløb på 70.000 kr. (2010-niveau), der reguleres efter personskattelovens § 20, i tilfælde af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. leveår.

Formålet med forbuddet er at forhindre muligheden for at tegne livsforsikringer på en anden persons liv, hvis man skulle have til hensigt senere at tage livet af den pågældende. Retsvirkningen af en aftale i strid med forbuddet er ugyldighed med dertil følgende annullering af aftalen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vedrører livsforsikringer tegnet af en forsikringstager forskellig fra den forsikrede person, dvs. den person, forsikringen vedrører. Kun med samtykke fra den forsikrede kan en forsikringstager forskellig fra den forsikrede person gyldigt tegne en livsforsikring på den forsikrede persons liv, medmindre beløbet ikke er større end de indbetalte præmier med renter. Det vil være forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at samtykket er afgivet i en form, så forsikringsselskabet ikke kan være i tvivl om samtykkets gyldighed.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vedrører livsforsikringer tegnet på børn, der dør inden barnet er fyldt 8 år. Bestemmelsen medfører, at der ikke lovligt kan tegnes livsforsikring på et barn, der som følge af dødsfald før barnets fyldte 8. leveår bevirker udbetaling af et beløb større end de indbetalte præmier med renter eller et grundbeløb på 70.000 kr. (2010-niveau).

I modsætning til gældende ret, foreslås det derfor, at forbuddet i stk. 1, nr. 2, alene begrænses til livsforsikringer med et grundbeløb på over 70.000 kr. (2010-niveau), hvilket således medfører, at der lovligt kan tegnes sådanne livsforsikringer for børn under 8 år uden at søge Finanstilsynet om dispensation herom.

Finanstilsynet har de seneste år i forbindelse med dispensationsansøgninger efter § 55, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed generelt accepteret, at forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, kan udbyde livsforsikringer til børn under 8 år med en dækningssum på op til 50.000 kr. Dispensationerne er givet ud fra den overordnede betragtning, at det kan være relevant for forældre at tegne en forsikring, som dækker begravelsesomkostninger m.v. i tilfælde af barnets død. Se nærmere om gennemgang af praksis for dispensationsanmodninger nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Forældrene eller evt. værgen har dog mulighed for at tegne en livsforsikring for et barn, hvis den aftalte forsikringssum først kommer til udbetaling, hvis barnet afgår ved døden efter barnets fyldte 8. år.

Bestemmelsen handler alene om tegning af livsforsikringsaftaler, og der kan således godt tegnes eksempelvis ulykkesforsikringer på børn.

Det foreslås endvidere, at beløbet reguleres årligt i takt med indkomstudviklingen svarende til reguleringen af en række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, som hvert år reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).

Reguleringen sker ved, at beløbsgrænserne, der i skattelovgivningen er fastsat som grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010.

Reguleringstallet beregnes hvert år som det foregående års reguleringstal tillagt 2 pct. plus en tilpasningsprocent. Tilpasningsprocenten fastlægges med baggrund i reglerne i satsreguleringsloven og sikrer, at reguleringen sker med en procentsats svarende til årslønsudviklingen for arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner og ATP) to år forud for det pågældende finansår.

For 2020 har Finansministeriet opgjort tilpasningsprocenten til 0,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 850 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2020. Dette medfører en stigning i reguleringstallet fra 2019 til 2020 på 2,3 pct., hvorved reguleringstallet efter § 20 i personskatteloven for 2019 udgør 111,8 pct. og for 2020 udgør 114,3 pct. Efter regulering af grundbeløbet med 114,3 pct. oprundes beløbsgrænsen til nærmeste hele hundrede kroner.

Med et reguleringstal efter § 20 i personskatteloven for 2022 på 118,3 svarer grundbeløbet på 70.000 kr. i 2010-niveau således til et beløb på 82.810 kr. i 2022.

Beløbsgrænsen vil fremgå af den oversigt, som Skatteministeriet hvert år offentliggør over samtlige beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 55, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Dispensationsreglen tager især sigte på livsforsikringer på børn, da det må antages at være vanskeligt at kunne påvise en situation, hvor der vil kunne opnås dispensation fra Finanstilsynet til at tegne en livsforsikring, som forsikringstageren ikke har kunnet opnå forsikredes personlige samtykke til.

Bestemmelsen er tidligere anvendt i forbindelse med generationsskiftesager, hvor eksempelvis mindreårige børn arver dele af familievirksomheder. Hvis barnet herefter dør, inden det fylder 8 år, kan det udløse meget store arveafgifter kort tid efter betaling af arveafgift i forbindelse med, at barnet selv arvede. Sådanne store afgifter kan en virksomhed have svært ved at fremskaffe likviditet til.

Bestemmelsen kan således bruges til at give dispensation i konkrete sager. Særligt i nyere tid har bestemmelsen også været brugt til at give dispensation i mere generelle sager ud fra nogle overordnede betragtninger.

Finanstilsynet har i forbindelse med dispensationsansøgninger generelt accepteret, at selskaberne udbyder livsforsikringer til børn under 8 år med en dækningssum på op til 50.000 kr., hvorfor der også er foreslået en ændring af stk. 1 i forhold til gældende ret, så der fremover kan tegnes livsforsikringer på børn under 8 år, på op til et grundbeløb på 70.000 kr. (2010-niveau), svarende til 78.300 kr. i 2020-niveau, uden at søge Finanstilsynet om dispensation herom.

Følgende eksempler fra Finanstilsynets praksis er eksempler på sidstnævnte sager, som er en blanding af nyere og ældre praksis på området:

I Finanstilsynets afgørelse af 12. september 2002 ønskede faren til en stærkt handicappet pige på 6 år at tegne en livsforsikring på datterens liv hos sit forsikringsselskab. Selskabet søgte herefter om dispensation til at måtte tegne en livsforsikring, jf. § 255, stk. 2, i den dagældende lov om forsikringsvirksomhed. Den pågældende familie modtog på grund af datterens handicap en række offentlige tilskud – blandt andet havde familien bygget et hus med særlig indretning efter servicelovens § 102, hvilket der blev givet tilskud til med ca. 10.000 kr. om måneden. Hvis datteren døde, bortfaldt disse tilskud, hvilket ville medføre, at familien ikke kunne blive boende i huset. Finanstilsynet lagde i sin afgørelse vægt på, at i det foreliggende tilfælde ville pigens død betyde, at familien, herunder de to søskende, ikke ville kunne blive boende i huset og måske heller ikke kunne beholde bil m.v. Da dette måtte anses som en konkret, rimelig begrundelse for at fravige hovedreglen i den dagældende lov om forsikringsvirksomhed § 255, stk. 1, nr. 2, blev ansøgning om dispensation derfor imødekommet.

I en afgørelse om dispensation vedr. forsikringer på børn af 16. oktober 2014, har Finanstilsynet givet et selskab dispensation til at kunne udbyde en livsforsikring til børn under 8 år med en dækningssum på 50.000 kr. det første år og med mulighed for indeksregulering de følgende år. Finanstilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at det kan være relevant for forældre at tegne en forsikring, som dækker begravelsesomkostninger m.v. i tilfælde af barnets død.

I en afgørelse af 27. juni 2016 har Finanstilsynet givet et selskab dispensation til at kunne tilbyde dødsfaldsdækning i tilknytning til gruppelivsforsikringer til børn under 8 år. Selskabet begrundede ønsket i, at man havde oplevet sager, hvor forældre til et kritisk sygt barn ikke nåede at søge om udbetaling af forsikringssummen ved kritisk sygdom inden barnets død, og da forsikringsdækningen ophører ved barnets død, fik de berørte forældre ikke udbetalt forsikringssummen. Finanstilsynet gav dispensation, til at selskabet kunne udbyde den ansøgte dødsfaldsdækning til børn under 8 år med en dækningssum på maksimalt 122.647 kr. i 2016 med mulighed for indeksregulering de følgende år. Finanstilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at det kan være relevant for forældre at kunne tegne en forsikring, der dækker de økonomiske omkostninger, der er forbundet med et barns død og eventuelle forudgående sygdomsforløb. Endvidere anførte Finanstilsynet i sin begrundelse, at dødsfaldsdækningen udgør et begrænset beløb, og at dækningen udgør et supplement til kritisk sygdomsforsikring, som i visse tilfælde ikke når at komme til udbetaling, og at der ikke er mulighed for at tegne dækningen individuelt, men at den alene indgår i obligatoriske gruppelivsforsikringer.

Det vil desuden kunne være relevant at benytte dispensationsadgangen i forhold til forsikringer mod børns død, når forsikringstager f.eks. er bosat i udlandet, og hvor forsikringen også skal være med til at dække hjemtransporten af den afdøde.