Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 323

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse.

I § 323 foreslås, at for ansatte, der inden den 1. januar 2016 varetog en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 127, stk. 1, finder § 105, stk. 1 og 2, alene anvendelse på forhold, der er opstået den 1. januar 2016 eller senere.

Bestemmelsen viderefører en overgangsbestemmelse, der blev vedtaget ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet ved § 3, stk. 5, i lov nr. 308 af 28. marts 2015. Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet ved lov nr. 308 af 28. marts 2015, med de ændringer, der følger af lov nr. 1563 af 15. december 2015, indførtes egnetheds- og hæderlighedskravene til gruppe 1-forsikringsselskabers nøglepersoner. Det blev i den forbindelse vurderet, at det ville være et stort indgreb, hvis disse regler gjaldt fuldt ud. Som følge heraf blev der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter ansatte, som den 1. januar 2016 varetog en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebar, at de vil blive identificeret som nøglepersoner i medfør af § 64 d i lov om finansiel virksomhed, som videreført ved dette lovforslags § 127, stk. 1, ikke var omfattet af kravene i § 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som videreført ved dette lovforslags § 105, stk. 1.

De samme hensyn må antages fortsat at være gældende, hvorfor kravene fortsat ikke skal finde anvendelse for disse personer.

Bestemmelsen fastsætter således, at ansatte, som den 1. januar 2016 varetog en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som indebærer, at de vil blive identificeret som nøglepersoner i medfør af dette lovforslags § 127, stk. 1, ikke er omfattet af kravene i dette forslags § 105, stk. 1. Den regulering, som med dette lovforslags § 105 skal gælde for disse medarbejdere, vil gælde fuldt ud for ansatte, som identificeres som nøglepersoner efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2023.

Ansatte, der den 1. januar 2016 varetog en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, som medfører, at de pågældende vil skulle identificeres som nøglepersoner i medfør af dette lovforslags § 127, stk. 1, vil derfor ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af dette lovforslags § 105, stk. 1. Derved sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke måtte opfylde betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. lovforslagets § 105, stk. 1, nr. 3 og 4, før lovens ikrafttræden.

Finanstilsynet vil kunne påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der varetager en stilling, der ved lovforslagets ikrafttræden medfører, at personen identificeres som nøgleperson i medfør af den foreslåede § 127, stk. 1, hvis vedkommende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i forslagets § 105, stk. 1, nr. 2-6.

Hvis en ansat i et gruppe 1-forsikringsselskab, der var identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed den 1. januar 2016, efterfølgende skifter til anden stilling som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab, skal den pågældende egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af forslagets § 105, stk. 1, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er tale om en stilling i samme gruppe 1-forsikringsselskab.

De pågældende nøglepersoner er derudover omfattet af oplysningspligten efter lovforslagets § 105, stk. 2, jf. § 127, stk. 2. Dette indebærer, at hvis en nøgleperson eksempelvis bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet herom. Nøglepersonen skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf giver anledning til, at der er risiko for, at nøglepersonen ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis fremadrettet. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finanstilsynet, foretager Finanstilsynet en vurdering af, om domfældelsen giver anledning til at antage, at den pågældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryggende vis.