Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 278

Den gældende § 350 b i lov om finansiel virksomhed fastsætter Finanstilsynets adgang til at fastsætte solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel 37 og artikel 231, stk. 7, 1. og 2. afsnit, som ændret ved Omnibus II-direktivet.

Det er kun de overordnede rammer for fastsættelsen af et kapitaltillæg, der fremgår af Solvens II-direktivet og dermed af bestemmelsen.

Kommissionen har fastlagt de mere specifikke regler, eksempelvis i forhold til vurdering af, hvornår der er tale om en væsentlig afvigelse, der medfører, at Finanstilsynet vil fastsætte et kapitaltillæg, som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Kommissionen er bemyndiget hertil i Solvens II-direktivets artikel 37, stk. 6 og 7, som ændret ved Omnibus II-direktivet.

Kommissionen har desuden vedtaget Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2012 af 11. november 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg. Kommissionen er bemyndiget hertil i Solvens II-direktivets artikel 37, stk. 8, som ændret ved Omnibus II-direktivet.

Med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse mellem EU-landenes anvendelse af kapitaltillægget, skal tilsynet hvert år forelægge EIOPA en række oplysninger, herunder det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som Finanstilsynet har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet.

Den foreslåede § 278 viderefører § 350 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed med konsekvensrettelser af henvisningerne i bestemmelsen til lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet fastsætter et krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet vurderer, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardformlen eller en anvendt godkendt intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet, jf. § 154, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse omhandler de tilfælde, hvor forsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne for den opgørelsesmetode, som selskabet anvender ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, jf. dette forslags § 154, stk. 2.

Et selskab, der anvender standardformlen, jf. definitionen i forslagets § 9, stk. 1, nr. 28, skal dermed vurdere de bagvedliggende forudsætninger herfor og sammenligne disse med selskabets risikoprofil, mens et selskab, der anvender en af Finanstilsynet godkendt intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet, skal forholde sig til de bagvedliggende forudsætninger herfor og sammenligne disse med selskabets risikoprofil.

Finanstilsynet vil eksempelvis fastsætte et kapitaltillæg, når forudsætningerne, der ligger til grund for standardformlen, viser sig ikke at afdække selskabets faktiske risikoprofil, og anvendelsen af standardformlen dermed ikke giver et retvisende billede af solvenskapitalkravet. Finanstilsynet kan kræve et kapitaltillæg, hvis selskabet i den konkrete situation ikke har mulighed for at nedbringe de relevante risici, og Finanstilsynets krav om at anvende en intern model har vist sig at være uhensigtsmæssigt eller ineffektivt, eller hvor en fuld eller partiel intern model til afhjælpning af afvigelsen er under udvikling.

Finanstilsynet vil endvidere fastsætte et kapitaltillæg, når de forudsætninger, der ligger til grund for den fulde eller partielle interne model, afviger væsentligt fra den faktiske risikoprofil. Selskabet skal i denne situation forsøge at tilpasse modellen, så de kvantificerbare risici fanges tilstrækkeligt i modellen. Hvis det ikke lykkes at tilpasse modellen indenfor en passende tidsramme, kan Finanstilsynet kræve et kapitaltillæg.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet fastsætter et krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet vurderer, at selskabets virksomhedsstyring afviger væsentligt fra § 132.

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor virksomhedsstyringen afviger væsentligt fra forslagets § 132. Hvis afvigelsen forhindrer selskabet i at sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som selskabet er eller vil kunne blive udsat for, og andre foranstaltninger ikke har kunnet udbedre manglerne i tilstrækkelig grad indenfor en passende tidshorisont, vil Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet fastsætter et krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet vurderer, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne for anvendelsen af en matchtilpasning, jf. § 158, stk. 2, eller en volatilitetsjustering, jf. § 158, stk. 3.

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor forsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for anvendelsen af en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve efter forslagets § 158, stk. 2 og 3. Det kan her være relevant for Finanstilsynet at stille krav om et kapitaltillæg for at sikre, at solvenskapitalkravet afspejler de risici, som gruppe 1-forsikringsselskabet er udsat for.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for i særlige tilfælde at fastsætte et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber. Kapitaltillægget anvendes kun, når Finanstilsynet vurderer, at alle andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige.

Solvenskapitalkravet er et krav til kapitalens størrelse, som sætter gruppe 1-forsikringsselskaberne i stand til at dække betydelige tab og giver forsikringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. Som udgangspunkt anvendes standardformlen til at opgøre solvenskapitalkravet, jf. i øvrigt dette forslags § 154, stk. 2. Hensigten er, at standardformlen skal afspejle de fleste forsikringsselskabers risikoprofil, men i visse tilfælde vil dette ikke være tilfældet. I disse særlige tilfælde skal Finanstilsynet have beføjelse til at fastsætte et kapitaltillæg.

Solvenskapitalkravet vil i de fleste tilfælde afspejle gruppe 1-forsikringsselskabets risici. Der kan dog forekomme situationer, hvor selskabet har påtaget sig risici, som ikke i passende grad afspejles i solvenskapitalkravet. I disse tilfælde vil Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg, der anvendes som en sidste mulighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige.

Det følger af den gældende § 350 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at vurderingen af, om der foreligger en væsentlig afvigelse efter stk. 1, foretages i henhold til nærmere regler herom fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 37, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Det foreslåede stk. 2 viderefører den gældende § 350 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 2, at vurderingen af, om der foreligger en væsentlig afvigelse efter stk. 1, foretages i henhold til nærmere regler herom fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 37, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet skal foretage vurderingen af, om der foreligger en væsentlig afvigelse efter stk. 1, i henhold til regler fastsat af Kommissionen i medfør af artikel 37, stk. 6, i Solvens II-direktivet. Det indebærer, at det er Kommissionen, der fastsætter kriterierne for vurderingen, som foretages af Finanstilsynet.

Kommissionen har fastlagt kriterierne for vurderingen som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Det følger af den gældende § 350 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at opfyldes betingelsen i stk. 1, nr. 1, opgøres kapitaltillægget i overensstemmelse med solvenskapitalkravet, jf. § 154.

Det foreslåede stk. 3 viderefører den gældende § 350 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at opfyldes betingelsen i stk. 1, nr. 1, opgøres kapitaltillægget i overensstemmelse med solvenskapitalkravet, jf. forslagets § 154.

Det foreslåede indebærer, at kapitaltillægget skal opgøres i overensstemmelse med solvenskapitalkravet, jf. forslagets § 154, når forsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i den anvendte model til opgørelse af solvenskapitalkravet, jf. stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af den gældende § 350 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at vurderer Finanstilsynet, at et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i en koncernintern model, der er godkendt for koncernen af den koncerntilsynsførende, kan Finanstilsynet, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som Finanstilsynet har påpeget, fastsætte et krav om kapitaltillæg, jf. stk. 1, nr. 1. Skønner Finanstilsynet, at et kapitaltillæg ikke er hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet undtagelsesvis kræve, at selskabet beregner solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen, jf. § 126 c. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætte et krav om kapitaltillæg til dette solvenskapitalkrav.

Det foreslåede stk. 4 viderefører § 350 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed med konsekvensrettelser. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.

Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at hvis Finanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i en koncernintern model, der er godkendt for koncernen af den koncerntilsynsførende tilsynsmyndighed, kan Finanstilsynet, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som Finanstilsynet har påpeget, fastsætte et krav om kapitaltillæg, jf. stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har beføjelse til at fastsætte et kapitaltillæg, hvis et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i en koncernintern model, der er godkendt for koncernen af den koncerntilsynsførende tilsynsmyndighed, kan Finanstilsynet, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som Finanstilsynet har påpeget.

Et kapitaltillæg vil imidlertid ikke altid være den bedste reaktion på de afvigende forudsætninger. Eksempelvis kan de afvigende forudsætninger være udtryk for, at den interne model grundlæggende har vist sig at være blevet mindre passende til selskabets risikoprofil, end tilfældet var, da den blev godkendt.

Det foreslås derfor i stk. 4, 2. pkt., at skønner Finanstilsynet, at et kapitaltillæg ikke er hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet undtagelsesvis kræve, at selskabet beregner solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen, jf. § 154, stk. 2.

Selskabet vil med afgørelsen få en frist til at imødekomme kravet om at overgå til at bruge standardformlen. Fristen fastsættes efter en konkret vurdering. I denne vurdering kan eksempelvis inddrages faktorer som selskabets solvensmæssige overdækning, modellens omfang og betydningen af de risici, modellen dækker. Fristen vil som udgangspunkt være kortere for et selskab med en lav solvensoverdækning end for et selskab med en høj solvensoverdækning, mens fristen vil være længere for et selskab med en partiel intern model, der dækker risici af mindre omfang end for et selskab med en partiel intern model, der dækker risici af større omfang.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at Finanstilsynet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 1 og 2, kan fastsætte et krav om kapitaltillæg til dette solvenskapitalkrav.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan supplere en afgørelse efter stk. 4, 2. pkt., om, at forsikringsselskabet skal opgøre sit solvenskapitalkrav ved anvendelse af standardformlen med at fastsætte et krav om kapitaltillæg til dette solvenskapitalkrav. Det kræver dog, at betingelserne i § 277, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Den gældende § 350 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at Finanstilsynet tager kravet om et kapitaltillæg op til revision mindst en gang årligt, og kravet ophæves, når selskabet har rettet op på de forhold, der har foranlediget det.

Det forslåede stk. 5 viderefører § 350 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 5, at Finanstilsynet tager kravet om et kapitaltillæg op til revision mindst en gang årligt, og kravet ophæves, når selskabet har rettet op på de forhold, der har foranlediget det.

Bestemmelsen indebærer, at kapitaltillægget skal opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da kravet blev indført. Det kan eksempelvis være, at selskabet har udviklet en partiel intern model for risici, der ikke i tilstrækkelig grad blev afspejlet i opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen. Når den fulde eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, skal tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende selskab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg.

Det følger af den gældende § 350 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at fastsætter Finanstilsynet et kapitaltillæg efter stk. 1, udgør solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, sammen med kapitaltillægget det nye solvenskapitalkrav.

Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., viderefører § 350 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at fastsætter Finanstilsynet et kapitaltillæg efter stk. 1, udgør solvenskapitalkravet, jf. § 154, sammen med kapitaltillæget det nye solvenskapitalkrav.

Bestemmelsen indebærer, at når Finanstilsynet har fastsat et kapitaltillæg i medfør af stk. 1, vil solvenskapitalkravet, jf. forslagets § 154, inklusive kapitaltillægget udgøre det nye solvenskapitalkrav.

Den gældende § 350 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at opfylder gruppe 1-forsikringsselskabet ikke det nye solvenskapitalkrav efter stk. 6, finder § 224 tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede stk. 6, 2 pkt., viderefører § 350 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at opfylder gruppe 1-forsikringsselskabet ikke det nye solvenskapitalkrav efter stk. 6, finder § 223 tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der ikke opfylder det nye solvenskapitalkrav, vil blive omfattet af forslagets § 223, hvorefter Finanstilsynet kan kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse.

Der henvises til den foreslåede § 223 samt bemærkningerne hertil for nærmere information om planen for genoprettelse.