Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 258

Den gældende § 343 ø i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler om udøvelse af virksomhed som ISPV (Insurance Special Purpose Vehicle).

Den foreslåede § 258 viderefører den gældende § 343 ø i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører Solvens II-direktivets artikel 211, som ændret ved Omnibus II-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at juridiske personer, der udøver virksomhed som ISPV, skal have tilladelse som ISPV.

ISPV er defineret i dette forslags § 9, stk. 1, nr. 27, som en juridisk person, som afdækker risici for forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyttet fra obligationsudstedelse eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingskravet for dem, der har stillet kapital til rådighed, er efterstillet de genforsikringsforpligtelser, der følger af en aftale indgået mellem den juridiske person og forsikringsselskabet.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen ISPV’er i Danmark, og der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke indikationer for, at der bliver oprettet nogen.

Overtrædelse af lovforslagets § 258, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, jf. lovforslagets § 312, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets § 258, stk. 1, er en virksomhed, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag udøver virksomhed som ISPV. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke har fået tilladelse som ISPV, kan virksomheden og dens ledelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 312, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om ISPV'er, herunder om muligheden for at inddrage tilladelsen til at udøve virksomhed som ISPV.

Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet, men tænkes anvendt, hvis nationale forhold eller EU-reguleringen på området, herunder niveau 2-reguleringen, nødvendiggør en yderligere regulering af ISPV'erne. Hermed kan Finanstilsynet på et senere tidspunkt hurtigt og smidigt regulere de mere tekniske detaljer. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at udstede nærmere regler herom.

Kommissionen har fastlagt nærmere regler, der præciserer kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af ISPV'er, som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Kommissionen er bemyndiget hertil i Solvens II-direktivets artikel 211, stk. 2, som ændret ved Omnibus II-direktivet. Forordningen indeholder nærmere regler for tilladelsens omfang, obligatoriske bestemmelser, der skal indgå i alle ISPV-aftaler, krav til egnethed og hæderlighed for lederne af et ISPV, krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer, der besidder en kvalificeret andel i et ISPV, krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og risikostyring, krav til regnskabsføring, forsigtighedsoplysninger og statistiske oplysninger samt solvenskrav.

Kommissionen har desuden vedtaget Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/462 af 19. marts 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles, vedrørende procedurerne ved samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder om special purpose vehicles samt vedrørende de formater og skemaer, der skal anvendes af special purpose vehicles til indberetning af oplysninger. Kommissionen er bemyndiget hertil i Solvens II-direktivets artikel 211, stk. 2a og 2b, som ændret ved Omnibus II-direktivet.