Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 238

Det følger af den gældende § 286 i lov om finansiel virksomhed, hvilke regler der gælder, hvis et forsikringsselskab tegner genforsikring hos et gensidigt forsikringsselskab.

Med den foreslåede § 238 videreføres den gældende § 286 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, at hvis et forsikringsselskab tegner genforsikring i et gensidigt selskab, kan det med hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar.

Bestemmelsen omhandler et forsikringsselskabs genforsikring hos et gensidigt selskab.

Virkningen af bestemmelsen er, at det forsikringsselskab, som tegner genforsikring i et gensidigt selskab, ikke hæfter for selskabets forpligtelser, hvis dette aftales med hjemmel i det gensidige selskabs vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at for livsforsikringer må det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at for livrenteforsikring skal denne beregning af forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebeløb.

Efter reglen medregnes genforsikring for egen regning kun indenfor det fastsatte maksimum, hvilket giver en noget videre adgang til at overtage genforsikring, der ikke deltager i det gensidige ansvar, uden at der derved pålægges medlemmerne større risiko end efter de gældende regler. For livrenteforsikringers vedkommende medregnes det årlige rentebeløb kun ti gange.

Det foreslås i stk. 3, at for skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

Gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, har en begrænset mulighed for at overtage genforsikringer uden gensidigt ansvar. En sådan begrænsning er, som for livsforsikring, begrundet i, at selskabet ellers kunne miste sin karakter af gensidigt selskab, og at det ikke ville være rimeligt, at medlemmerne i større omfang skulle hæfte for den risiko, der er forbundet med en forholdsvis stor bestand af forsikringer, som ikke deltager i det gensidige ansvar.