Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 236

Den gældende § 114 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at visse af selskabslovens regler finder direkte anvendelse på gensidige forsikringsselskaber med de nødvendige tilpasninger og afvigelser, der fremgår af loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 236 viderefører den gældende § 114 lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Forslaget indebærer, at gensidige selskaber er omfattet af de nævnte paragraffer, også selv om de ikke er omfattet af selskabsloven, da gensidige selskaber ikke falder indenfor selskabslovens ansvarsområde.

Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af dets forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et gensidigt selskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse indeholder henvisninger til de regler i selskabsloven, som finder direkte anvendelse på gensidige selskaber. De anførte bestemmelser i selskabsloven finder anvendelse med de tilpasninger, der er nødvendige under hensyntagen til, at gensidige selskaber ikke er aktieselskaber.

Det foreslås i stk. 1, at selskabslovens §§ 77 og 86-88, § 89, stk. 1 og 3, §§ 92 og 93, § 94, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, §§ 100 og 100 a, § 101, stk. 1-4 og 8, § 102, stk. 1-3, § 105, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115, § 117, stk. 1, §§ 118-122, 124-128, 131, 133 og 134, § 135, stk. 1-3 og 5, og §§ 136-141 og 143 med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse på gensidige selskaber.

De bestemmelser i selskabsloven, som er opremset i stk. 1, har alle det til fælles, at begrebet kapitalejer eller aktionær skal læses som garant.

De bestemmelser i selskabsloven, som er opremset i stk. 1, fastsætter regler om kapitalselskabers ledelse, generalforsamlinger, medarbejderrepræsentation, herunder om valg af ledelsesstruktur, ledelsens sammensætning, størrelse, opgavefordeling, beslutningsdygtighed og valg af formand samt kravene til de enkelte bestyrelsesmedlemmers myndighed og habilitet. Bestemmelserne fastsætter endvidere regler for afholdelse af både den ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, herunder om krav til indkaldelse samt hvor, hvornår og hvordan en generalforsamling skal afholdes. Endelig fastsætter bestemmelserne regler om medarbejderrepræsentation på både selskabs- og koncernniveau.

Selskabslovens § 77 regulerer muligheden for elektronisk generalforsamling.

Selskabslovens § 86 afskærer muligheden for en kapitalejer til at deltage i afstemninger på generalforsamlinger mod kapitalejeren selv, eller hvor kapitalejeren har en væsentlig interesse heri.

Selskabslovens §§ 87 og 88 fastlægger regler for hvornår og hvor en generalforsamling skal afholdes, samt hvad der skal træffes afgørelse om på den generelle generalforsamling.

Selskabslovens § 89, stk. 1 og 3, regulerer, hvornår der skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Selskabslovens § 92 regulerer brugen af elektronisk kommunikation på en generalforsamling.

Selskabslovens § 93 fastlægger regler om indkaldelse til og tilrettelæggelse af generalforsamling.

Selskabslovens § § 94, stk. 1, fastsætter tidsfristerne for indkaldelse til generalforsamling.

Selskabslovens § 95 fastlægger, hvordan der kan indkaldes til generalforsamling.

Selskabslovens § 96, stk. 1, stiller indholdsmæssige krav til indkaldelsen til generalforsamling.

Selskabslovens §§ 100 og 100 a, § 101, stk. 1-4 og 8, § 102, stk. 1-3, og § 105 fastsætter regler for, hvordan generalforsamlingen skal forløbe sig.

Selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, omhandler regler om selskabets ledelse og fastsætter, hvordan man foretager valg af selskabets ledelsesstruktur.

Selskabslovens §§ 112-115 indeholder generelle bestemmelser om ledelses- og tilsynshverv og fastsætter nærmere krav og begrænsninger for medlemmer af ledelsen, direktøren og tilsynsrådet.

Selskabslovens §§ 117, stk. 1, og § 118 fastsætter regler om direktionens opgaver i selskabet.

Selskabslovens § 119 fastsætter regler om kapitaltab. Selskabslovens § 120 fastsætter regler om valg til bestyrelse og tilsynsråd.

Selskabslovens § 121 fastsætter regler om medlemmers udtræden af bestyrelsen og tilsynsrådet.

Selskabslovens § 122 fastsætter regler om valg af formand i selskabets bestyrelse eller tilsynsråd.

Selskabslovens § 124 fastsætter regler om beslutningsdygtighed i bestyrelsen og tilsynsrådet.

Selskabslovens § 125 fastsætter regler om skriftlige og elektroniske møder i bestyrelse og tilsynsråd.

Selskabslovens § 126 fastsætter regler om sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd.

Selskabslovens § 127 fastsætter regler om utilbørlige dispositioner samt aftaler indgået med enekapitalejer.

Selskabslovens § 128 fastsætter regler om forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan.

Selskabslovens § 131 fastsætter regler om inhabilitet.

Selskabslovens § 133 fastsætter regler om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor.

Selskabslovens § 134 fastsætter regler om underretning om koncernforhold for et dansk moderselskab.

Selskabslovens §§ 135, stk. 1-3 og 5, §§ 136 og 137 fastsætter regler om repræsentations- og tegningsret.

Selskabslovens §§ 138 og 139 fastsætter regler om aflønning af ledelsesmedlemmer.

Selskabslovens § 139 a fastsætter regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.

Selskabslovens § 140 fastsætter regler om selskabsrepræsentationen i selskabet.

Selskabslovens § 141 fastsætter regler om koncernrepræsentationen i selskabet.

Selskabslovens § 143 fastsætter regler om, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om valg af medarbejderrepræsentanter.

Særligt vedrørende bestyrelsesmedlemmers habilitet, udførelse af andre hverv, adgang til at udføre spekulationsforretning og lignende foreslås det, at reglerne i lovforslaget skal gælde, uagtet dette ikke er anført i § 235. Selskabslovens regel om spekulation i § 112 gælder således kun for gensidige selskaber, i det omfang den supplerer lovforslagets §§ 111-116.

For så vidt angår valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleres reglerne i selskabsloven for gensidige selskaber med lovforslagets § 110, hvorefter en direktør i et forsikringsselskab ikke kan sidde i virksomhedens bestyrelse.

Reglerne om den konkrete afholdelse af generalforsamlingen gælder fuldt ud for gensidige selskaber bortset fra, at ordet kapitalejer skal udskiftes med garant. Reglerne om stemmeregler ved vedtægtsændringer i lovforslagets § 243 gælder altid forud for selskabslovens regler.

Det foreslås i stk. 2, at de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, og som vedrører aktionærer, finder anvendelse på garanter, og bestemmelser om aktiekapital og aktier finder anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne tilpasninger.

Det foreslås i stk. 3, at selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, § 80, stk. 1-4, § 81, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91, 98 og 99, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 1-3, og §§ 108, 109, 125 og 126 med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, ligeledes finder tilsvarende anvendelse på gensidige selskaber.

I bestemmelsen opremses de af selskabslovens bestemmelser, som finder anvendelse på gensidige selskaber, og hvor ordet kapitalejer skal læses som de stemmeberettigede, hvilket er enten medlemmer og garanter eller delegerede, hvis selskabet afholder delegeret forsamling i stedet for generalforsamling, jf. lovforslagets § 241.

Selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, fastsætter regler om kapitalejernes beslutningsret på generalforsamlingen.

Selskabslovens § 80, stk. 1-4 og § 81, fastsætter regler om møde- og stemmeret på generalforsamlingen.

Selskabslovens § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 98 fastsætter regler om dagsordenen til den ordinære generalforsamling.

Selskabslovens § 98 og 99 fastsætter regler om indkaldelse til den ordinære generalforsamling og offentliggørelse af visse oplysninger inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Selskabslovens § 101, stk. 1, 2 og 4, og § 102, stk. 1-3, fastsætter regler om generalforsamlingens afholdelse, herunder valg af dirigent og ledelsens oplysningsforpligtelse.

Selskabslovens §§ 108 og 109 fastsætter regler om ugyldige generalforsamlingsbeslutninger.

Selskabslovens § 125 fastsætter regler om skriftlige og elektroniske møder i bestyrelse og tilsynsråd.

Selskabslovens § 126 fastsætter regler om sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd.

Det foreslås i stk. 4, at de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3, og som vedrører kapitalejere, finder anvendelse på alle de stemmeberettigede ved det gensidige selskabs generalforsamling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, § 80, stk. 1-4, § 81, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91, 98 og 99, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 1-3, og §§ 108, 109, 125 og 126, og som vedrører aktionærer, ligeledes finder anvendelse på alle de stemmeberettigede ved et gensidigt selskabs generalforsamling.

Det foreslås i stk. 5, at § 180, stk. 1, og § 194 i selskabsloven om udbetaling til kapitalejere finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at selskabslovens regler om udbytte og tilbagesøgning finder anvendelse på udbetalinger til medlemmerne, uanset hvilket navn man måtte have givet udbetalingen.

Afkastet af garantikapitalen skal behandles i vedtægterne, hvor forrentningen skal fastsættes, jf. lovforslagets § 242. Fastsættelsen af reglerne i vedtægterne skal tillige respektere reglerne om vedtægter i selskabsloven.

Det er ikke afgørende, hvad udbetalingen benævnes. Det afgørende er, om der er tale om uddeling af selskabets overskud eller kapital.

Selskabslovens § 180, stk. 1, fastsætter regler om udlodning af ordinært udbytte, som der kan træffes beslutning om ved en generalforsamling.

Selskabslovens § 194 fastsætter regler om tilbagebetaling af udbetalinger, der er sket til kapitalejerne i strid med selskabslovens bestemmelser.