Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 229

Den gældende § 254, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at de enkelte forsikrede ikke kan gøre krav gældende mod selskabet, når det er overgået til administration. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne afkræve selskabet, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 256 i lov om finansiel virksomhed er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets kapitalkrav opgjort ved administrationsboets begyndelse.

Den foreslåede § 229 viderefører den gældende lov om finansiel virksomhed § 254, stk. 4, i en selvstændig bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Det foreslås i 1. pkt., at de enkelte forsikrede ikke kan gøre krav gældende mod selskabet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de enkelte forsikringstagere ikke kan gøre krav gældende mod et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, og som er i konkurs eller under administration. Administrator optræder således på vegne af alle forsikringstagere. Administrator kan derfor, som almindelig kreditor, gøre krav på beløb, der måtte mangle til dækning af livsforsikringshensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav. Den enkelte forsikrede må derfor rette henvendelse til administrationsboet, som repræsenterer den samlede forsikringsbestand i konkursboet.

Det foreslås i 2. pkt., at administrator på administrationsboets vegne kan afkræve selskabet, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 228, stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 233 er dækket.

Administrator skal kræve det beløb, der, efter de registrerede aktiver er overført og opgjort efter stk. 3, stadig mangler til dækning af livsforsikringshensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav. Hvis der stadig mangler et sådan beløb i forhold til de midler, som administrationsboet allerede har fået, skyldes dette enten, at der har været registreret for lidt aktiver i forsikringsselskabet, eller at forsikringsselskabet har opgjort hensættelserne forkert. Det er forsøgt at reducere denne mulighed bl.a. ved lovens foreslåede § 219, stk. 5, hvorefter forsikringsselskabet kvartalsvis skal indberette til Finanstilsynet, hvilke aktiver der er registreret.

Hvis selskabet er gået konkurs, har administrationsboet ikke separatiststilling for dette beløb, hvilket betyder, at administrationsboet må anlægge kravet som et simpelt krav i konkursboet.

Det foreslås i 3. pkt., at administrator på administrationsboets vegne kan kræve et beløb, der svarer til selskabets kapitalkrav opgjort ved administrationsboets begyndelse.

Administrator kan kræve et beløb, der svarer til selskabets kapitalkrav opgjort ved administrationsboets begyndelse. Når administrator overtager forsikringsbestanden og dermed forpligtelsen til at søge alle berettigede krav mod bestanden og udgifterne ved administrationen dækket, vil det beløb, der i henhold til lovforslagets § 233 modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab samt forfaldne og anmeldte krav, muligvis ikke være tilstrækkeligt til bestandens forsvarlige administration. Derfor er administrator berettiget til at kræve et beløb svarende til selskabets kapitalkrav overført således, at de forsikrede opnår den yderligere sikkerhed, som er baggrunden for kravet om basiskapital. Dette er endvidere nødvendigt, hvis forsikringsbestanden ikke kan overdrages, og der skal stiftes et nyt selskab.

Beløb må anmeldes som et simpelt krav i boet, hvis forsikringsselskabet er gået konkurs.