Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 209

Den gældende § 234 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvornår et forsikringsselskab ikke anses for at være insolvent, og hvornår Finanstilsynet kan begære et forsikringsselskab konkurs. Bestemmelsen anfører endvidere retsvirkningen af, at et forsikringsselskab erklæres konkurs, herunder skifterettens udpegning af kuratorer og håndtering af forsikringsbestanden i henholdsvis et skadesforsikringsselskabs og et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed.

Den foreslåede § 209 viderefører den gældende § 234 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen foreslås videreført med enkelte tilpasninger, herunder så bestemmelsen efter dens ordlyd udelukkende gælder for forsikringsselskaber.

Det foreslås i stk. 1, at når et forsikringsselskab bliver insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 309.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet får adgang til at indgive konkursbegæring af et forsikringsselskab, når Finanstilsynet vurderer, at forsikringsselskabet er insolvent. Med insolvent forstås, at forsikringsselskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.

Bestemmelsen udelukker ikke, at forsikringsselskabet selv, eller en fordringshaver efter konkurslovens § 17, stk. 1, indgiver begæring om, at forsikringsselskabet tages under konkursbehandling. Bestemmelsen fastslår alene, at Finanstilsynet kan begære et forsikringsselskab konkurs, når forsikringsselskabet vurderes at være insolvent.

Forslaget om, at et forsikringsselskab ikke kan indbringe Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring for Erhvervsankenævnet, er en begrænsning af et forsikringsselskabs normale klageadgang. Adgangen til administrativ rekurs er udelukket, da spørgsmålet om konkursbegæringens lovlighed afgøres af skifteretten. Skifteretten forventes således at vurdere, om Finanstilsynet har foretaget en korrekt vurdering af selskabets økonomiske situation. Skifterettens afgørelse kan indbringes for landsretten.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at uanset § 17, stk. 2, i konkursloven, anses gruppe 1-forsikringsselskaber, som ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent. I 2. pkt. foreslås det, at tilsvarende finder anvendelse for gruppe 2-forsikringsselskaber, som ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig lånekapital.

Der er ved den foreslåede bestemmelse taget højde for, at det tidligere anvendte begreb ”hybrid kernekapital” ikke anvendes for så vidt angår forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-reglerne, jf. Solvens II-forordningens artikel 82 (3). Der er ved udeladelsen af begrebet ”hybrid kernekapital” ikke tiltænkt en materiel ændring af bestemmelsen, hvorfor den tidligere retsstilling under lov om finansiel virksomhed fortsat er gældende.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som ansvarlig lånekapital, eller et gruppe 2-forsikringsselskab, der ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig lånekapital, ikke anses for at være insolvent efter § 17, stk. 2, i konkursloven, medmindre betingelserne for insolvens i øvrigt er opfyldte. Bestemmelsen præciserer således, at ansvarlig lånekapital ikke indgår i vurderingen af, om et forsikringsselskab skal betragtes som insolvent i henhold til § 17, stk. 2, i konkursloven.

Det foreslås i stk. 3, at skifteretten efter afsigelse af konkursdekret og efter forhandling med Finanstilsynet beskikker en eller flere kuratorer, hvoraf én skal være jurist.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at deltage i bedømmelsen af, hvor mange kuratorer der skal udnævnes, og hvem der skal være kuratorer. Ofte er kuratorer jurister, men ved et forsikringsselskabs konkurs kan der være behov for at udnævne yderligere kuratorer med forstand på forsikringsselskabets forretningsområde, eksempelvis en aktuar. Med bestemmelsens krav om, at én af kuratorerne skal være jurist, sikres det, at én af kuratorerne har juridisk indsigt, hvilket vurderes afgørende for en hensigtsmæssig bobehandling, herunder sikring af, at bobehandlingen sker i henhold til konkurslovens regler.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at hvis et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, erklæres konkurs, finder § 227 tilsvarende anvendelse.

§ 227 omhandler en situation, hvor Finanstilsynet har truffet beslutning om, at et forsikringsselskab skal træde i likvidation. Finanstilsynet skal i sådan et tilfælde, i samråd med likvidatorerne, undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvist overdraget til et eller flere forsikringsselskaber. De samme regler om overdragelse af forsikringsbestanden finder med den foreslåede bestemmelse anvendelse for et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, som erklæres konkurs.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvis et forsikringsselskab har tegnet arbejdsulykkesforsikringer, tages arbejdsulykkesforsikringsbestanden uanset bestemmelsens 1. pkt. under administration af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de forsikrede arbejdstagere får udbetalt deres tilkendte erstatninger og løbende ydelser, og at betalingerne ikke skal afvente Finanstilsynets og kuratorernes undersøgelse af, om det er muligt at overdrage bestanden til et andet forsikringsselskab. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber overtager således administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestanden på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse og sikrer udbetalingen af erstatninger og de løbende ydelser.

Den foreslåede bestemmelse sikrer endvidere, at behandlingen af anmeldte arbejdsskader ikke bliver sat i bero i den periode, hvor Finanstilsynet sammen med kuratorerne undersøger mulighederne for, at et andet forsikringsselskab overtager arbejdsulykkesforsikringsbestanden.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 200, stk. 3, 3. pkt., hvor det foreslås, at Finanstilsynet for de forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan beslutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden tages under administration af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, når Finanstilsynet inddrager selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 5, at hvis et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, erklæres konkurs, skal forsikringsbestanden tages under administration i henhold til §§ 227-235.

Når en bestand tages under administration efter reglerne i §§ 227-235, udpeger Finanstilsynet en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå administrationen. Administratorerne skal som led i administrationen foretage en vurdering af selskabets aktiver. Tilsvarende skal administratorerne beregne de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab.

Administratorerne har som led i administrationen af forsikringsbestanden mulighed for at nedsætte ydelserne med henblik på at sikre balance mellem bestandens forpligtigelser og aktiver. Når forsikringsbestanden er bragt i balance med aktiverne, skal administratorerne søge at overdrage forsikringsbestanden helt eller delvist til en eller flere andre forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen har til formål at beskytte forsikringstagernes interesser.