Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 195

Det følger af den gældende § 204 i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke uden erhvervsministerens tilladelse må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 195 viderefører § 204 i lov om finansiel virksomhed med enkelte redaktionelle og sproglige ændringer. Herudover er der foretaget en række materielle ændringer i stk. 4 med henblik på at sikre, at erhvervsministeren modtager de korrekte dokumenter i forbindelse med bestandsoverdragelser, der også omfatter fusioner eller spaltninger.

Henvisningerne i det gældende stk. 4 er ændret, således at den foreslåede § 195, stk. 6, henviser til de korrekte regler i selskabsloven. Henvisningen til selskabslovens § 239, stk. 2, er ændret til § 239, stk. 4. Henvisningen til selskabslovens § 257, stk. 2, er ændret til § 257, stk. 4. Henvisningen til selskabslovens § 294, stk. 2, er ændret til § 294, stk. 3. Herudover tilføjes selskabslovens § 274, stk. 3, i bestemmelsen. Ændringen sikrer, at kapitalejerne i forsikringsselskaber ikke i enighed kan fravige udarbejdelsen af mellembalance ved grænseoverskridende fusioner. Der er i øvrigt ikke tiltænkt materielle ændringer. Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 4, i Solvens II-direktivet.

Bestemmelsen omhandler overdragelse af forsikringsbestande og processen omkring fusion, spaltning m.v., der omhandler forsikringsselskaber.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at det overtagende forsikringsselskab ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet, eller ikke kan overholde sine forpligtelser i øvrigt. Formålet er ligeledes at sikre, at ingen forsikringstagere stilles ringere som følge af bestandsoverdragelsen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et forsikringsselskab ikke uden tilladelse må overdrage hele eller en del af sin forsikringsbestand til et andet forsikringsselskab.

Det foreslås i 2. pkt., at tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er et udenlandsk forsikringsselskab.

Bestemmelsen omfatter således ikke overdragelse af enkeltstående aktiver. Bestemmelsen omfatter desuden ikke tilfælde, hvor et forsikringsselskab indhenter accept fra den enkelte forsikringstager til overdragelsen af forsikringstagerens forsikringer til et andet forsikringsselskab (individuel overdragelse). Bestemmelsen omfatter heller ikke det tilfælde, hvor et forsikringsselskab outsourcer administrationen til en tjenesteyder, herunder et andet forsikringsselskab.

Bestemmelsen indebærer, at et forsikringsselskab kan overdrage sin forsikringsbestand til et andet forsikringsselskab forudsat, at aktiviteterne kan udøves i det fortsættende selskab eller det ved overdragelsen opståede selskab. F.eks. vil det være muligt at overdrage forsikringsbestande mellem to forsikringsselskaber, der begge driver skadesforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 1. Omvendt vil det ikke være muligt at overdrage forsikringsbestande fra et forsikringsselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 1, til et andet forsikringsselskab, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 2, medmindre skadesforsikringsvirksomheden kun omfatter virksomhed indenfor forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 1, såfremt virksomheden har tilladelse til at udbyde disse forsikringsklasser, jf. lovforslagets § 27, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter overdragelser af forsikringsbestande mellem forsikringsaktieselskaber, tværgående pensionskasser og gensidige selskaber.

Hvis en bestandsoverdragelse omfatter forsikringer, der er indtegnet i medfør af reglerne om fri etableringsret eller i medfør af reglerne om fri tjenesteydelsesvirksomhed, finder reglerne udstedt i medfør af den foreslåede § 66 anvendelse. Hvis der er tale om en overdragelse af en forsikringsbestand, der udelukkende består af danske risici, finder reglerne udstedt i medfør af den foreslåede § 66 også anvendelse, hvis overdragelsen sker til et udenlandsk forsikringsselskab.

Overdragelsen af forsikringsbestande skal ifølge den foreslåede bestemmelse tillades af erhvervsministeren. Erhvervsministeren har via delegation i § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2015 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet delegeret kompetencen til at træffe afgørelse til Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan fastsætte en grænse, således at Finanstilsynet får kompetence til at tillade overdragelser, medmindre der er tale om overdragelse mellem meget store forsikringsselskaber.

Beslutningen om overdragelse af forsikringsbestande uden accept fra forsikringstagerne er først gyldig, når erhvervsministerens tilladelse foreligger. Tilladelsen er således en gyldighedsbetingelse, ud over hvad der f.eks. kræves efter selskabsloven. Overdragelsen kan således tidligst ske, når tilladelse er givet. Tilladelsen har virkning fra det tidspunkt, som er defineret i tilladelsen. Hvis ikke virkningstidspunktet er næmere defineret i tilladelsen, har tilladelsen virkning fra den dato, hvor tilladelsen er dateret.

Opstår der ved spaltningen af et forsikringsselskab et andet forsikringsselskab, der udøver aktiviteter, der kræver tilladelse i medfør af § 14, skal der søges om tilladelse efter reglerne i kapitel 3. Forsikringsselskaber, der opstår ved spaltningen, skal opfylde de betingelser, der kræves for at få tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

Fusioner og spaltninger er omfattet af selskabslovens kapitel 15 og 16. Det er derfor en forudsætning for tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., at overdragelsen kan gennemføres uden at være i konflikt med selskabslovens regler.

Det foreslås med lovforslagets § 312, stk. 2, at strafbelægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er både det overdragende og det modtagende forsikringsselskab. Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 1 består i uden erhvervsministerens tilladelse at sammenlægge et forsikringsselskab med et andet forsikringsselskab eller en bestemt forretningsdel af et andet forsikringsselskab. Et eksempel herpå er, hvis et forsikringsselskab uden forsikringstagerens samtykke overfører forsikringstagerens police til et andet forsikringsselskab uden at have opnået erhvervsministerens tilladelse. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 5 måneder efter ansøgningens modtagelse.

Det foreslås i 2. pkt., at hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 5 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen.

I 3. pkt. foreslås det, at der under alle omstændigheder skal træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.

Formålet med det foreslåede stk. 2 er at fastsætte en frist for, hvornår erhvervsministerens afgørelse i en sag om tilladelse til overdragelse af en forsikringsbestand senest skal foreligge.

Udgangspunktet i den gældende § 204, stk. 2, hvorefter afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, forlænges med 3 måneder i sager om overdragelse af forsikringsbestande, hvor afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 3. I det foreslåede stk. 2, er fristen ændret fra 2 måneder til 5 måneder, så fristen følger udgangspunktet for forsikringsområdet, hvor der altid sker en forlængelse af de 2 måneder med yderligere 3 måneder, fordi der skal afventes meddelelse om indsigelser fra forsikringstagerne. Den særlige frist ved overdragelse af forsikringsbestande skyldes altså, at tilladelsen skal afvente udløbet af 3-måneders fristen for indsigelser fra forsikringstagerne, jf. stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at erhvervsministeren skal træffe en afgørelse indenfor 5 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. I medfør af fast praksis forudsætter en fuldstændig ansøgning, at en lang række dokumenter medsendes. Dette omfatter bl.a.:

– Overdragelsesaftalen.

– Udkast til brev til forsikringstagerne, jf. det foreslåede stk. 3, sidste pkt.

– Dokumentation for, at ingen forsikringstagere stilles ringere, herunder f.eks. ikke-forringelseserklæringer fra begge forsikringsselskabers ansvarshavende aktuar i tilfælde af en bestandsoverdragelse mellem to forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed. Ved en bestandsoverdragelse mellem to forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, kan aktuarfunktionen og ledelsen i fællesskab udarbejde en lignende ikke-forringelseserklæring.

– Eventuel mellembalance, der er revideret.

– Eventuelt fusionsregnskab.

– Ledelseserklæring fra det fortsættende forsikringsselskab om, at dette forsikringsselskab har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, de fornødne forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og solvens samt et passende administrationsapparat til at kunne videreføre den samlede forsikringsbestand.

– Anmeldelse af eventuelle nødvendige ændringer i det fortsættende selskabs tekniske grundlag, i tilfælde af at overdragelsen omfatter forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed.

Oplistningen er ikke udtømmende, og erhvervsministeren kan kræve, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om tilladelse kan gives, skal være til stede.

Overdragelsesaftalen bør indeholde oplysninger om, hvilke selskaber der indgår aftalen, tidspunktet for overdragelsen, en beskrivelse af bestanden, en overdragelsesbalance, angivelse af hvem der betaler omkostningerne ved overdragelsen, tidsplan for overdragelsen, m.v. Aftalen skal være betinget af erhvervsministerens tilladelse til en bestandsoverdragelse.

Hvis erhvervsministeren vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, meddeles dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere oplysninger skal fremsendes. Fristen på de 5 måneder løber herefter først fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger. Bestemmelsen indeholder samtidig en absolut frist på 6 måneder, indenfor hvilken erhvervsministeren skal have truffet en afgørelse. Har erhvervsministeren ikke på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal der alligevel træffes afgørelse. Ved afgørelsen må der da tages hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor ministeren i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag (processuel skadevirkning).

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet offentliggør en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i et landsdækkende dagblad, medmindre erhvervsministeren finder, at tilladelse til overdragelsen af en forsikringsbestand bør nægtes.

Det foreslås i 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen.

Det foreslås i 3. pkt., at selskabet samtidig skal sende en meddelelse om overdragelsen samt Finanstilsynets redegørelse til de berørte forsikringstagere.

Offentliggørelsen bør ske i et landsdækkende dagblad, som forsikringstagerne i den pågældende bestand almindeligvis læser.

Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af overdragelsen, herunder hvilke selskaber der er involveret, tidspunktet for overdragelsen, at der ikke sker ændring i forsikringsvilkårene m.v. Endvidere skal det anføres, hvorledes bestanden er afgrænset, medmindre der er tale om en overdragelse af det overdragende forsikringsselskabs samlede forsikringsbestand.

Herudover skal redegørelsen indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, om senest inden 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen. Det er kun forsikringstagerne, der kan gøre indsigelser gældende. Sikrede tredjemænd og andre, der er berettigede under policen, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Forsikringstagernes frist løber fra tidspunktet for offentliggørelse af en redegørelse for den påtænkte overdragelse.

Forsikringstagere får ikke partsstatus på baggrund af en indsigelse. Det er kun det forsikringsselskab, som modtager Finanstilsynets afgørelse, der opnår denne status. Det modtagende forsikringsselskab kan ikke tillægges partsstatus, jf. forslagets § 302, stk. 1, medmindre det modtagende forsikringsselskab er moderselskab, jf. forslagets § 302, stk. 2, nr. 1. Der henvises i den forbindelse til forslagets §§ 302 og 303 om partsstatus.

Ud over Finanstilsynets redegørelse skal det overdragende forsikringsselskab samtidig sende en meddelelse om overdragelsen samt Finanstilsynets redegørelse til de berørte forsikringstagere. Meddelelsen til forsikringstagerne kan eksempelvis sendes til de berørte forsikringstageres e-Boks. Den 3-månedersfrist, der gælder for indsigelse, følger fristen i den redegørelse, som Finanstilsynet offentliggør i Statstidende. Det afgørende for 3-månedersfristen er således den angivne frist i Finanstilsynets offentliggjorte redegørelse og ikke, hvornår forsikringstagerne har modtaget meddelelse om overdragelsen og Finanstilsynets redegørelse fra forsikringsselskabet.

I tilfælde af en fusion bør det ophørende forsikringsselskab enten stoppe for nytegning af de pågældende forsikringer eller ved nytegninger medtage et vilkår om, at forsikringerne uden yderligere samtykke fra forsikringstagerne overføres til det fortsættende forsikringsselskab, hvis den påtænkte fusion gennemføres, når meddelelsen om fusionen og Finanstilsynets redegørelse er fremsendt til forsikringstagerne.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at erhvervsministeren giver afslag på ansøgningen efter udløbet af indsigelsesperioden nævnt i stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at erhvervsministeren ikke bør igangsætte en indsigelsesperiode, hvis erhvervsministeren allerede ved ansøgningens modtagelse vurderer, at der bør gives afslag.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at efter udløbet af fristen i stk. 3 træffer erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Det foreslås i 2. pkt., at overdragelsen ikke kan påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Ved erhvervsministerens vurdering af, om tilladelse til overdragelsen bør gives, skal der lægges vægt på, om det retlige grundlag er i orden, og om forsikringsselskabet har tilstrækkeligt kapitalgrundlag og administrationsapparat til at kunne videreføre forsikringsbestanden. Herudover vil der blive lagt vægt på, at forsikringstagernes rettigheder og forpligtelser i de respektive forsikringsselskaber i henhold til forsikringsaftalen bevares uændrede over for det overtagende forsikringsselskab. Heri ligger et krav om, at ingen forsikringstagere stilles juridisk ringere, og dette gælder for aftalens enkelte delelementer. En forringelse af et vilkår kan således ikke opvejes ved en forbedring af et andet vilkår. Kravet er imidlertid ikke til hinder for, at forsikringstagerne stilles bedre for så vidt angår de enkelte delementer.

Hvis der er tale overdragelse af en del af en forsikringsbestand, må de tilbageblivende forsikringstagere heller ikke stilles ringere, end de ellers ville have været stillet, hvis overdragelsen ikke var gennemført. Det er derimod ikke en betingelse, at de tilbageblivende forsikringstagere stilles på samme måde som de overdragne forsikringstagere.

Ved vurderingen skal erhvervsministeren også lægge vægt på, om det modtagende forsikringsselskabs bestående forsikringsbestand stilles ringere som følge af bestandsoverdragelsen. Heri ligger bl.a. en forventning om, at den forsikringsbestand, der overdrages, ikke får del i de midler, som gennem længere tid er blevet opbygget af den nuværende forsikringsbestand i det modtagende forsikringsselskab.

I tilfælde af en bestandsoverdragelse kun bestående af danske risici fra et dansk forsikringsselskab til et udenlandsk forsikringsselskab bør Finanstilsynet lægge vægt på, om det modtagende forsikringsselskabs tilsynsmyndighed afgiver et solvenscertifikat eller i øvrigt står inde for, at det modtagende forsikringsselskab har tilstrækkeligt kapitalgrundlag og administrationsapparat til at videreføre forsikringsbestanden i overensstemmelse med artikel 39, stk. 5 og 6, i Solvens II-direktivet. Hvis Finanstilsynet i sådanne tilfælde ikke modtager et solvenscertifikat i overensstemmelse med artikel 39, stk. 5, sidste afsnit, anses tilsynsmyndighederne for at have givet stiltiende samtykke. Modtager Finanstilsynet et afslag på samtykke, kan Finanstilsynet ikke give tilladelse til overdragelsen til det udenlandske forsikringsselskab.

De indsigelser, som Finanstilsynet modtager, indgår alene som en del af Finanstilsynets samlede beslutningsgrundlag, når det vurderes, om der skal gives tilladelse til bestandsoverdragelsen.

En overdragelse kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Dette gælder uanset, om forsikringstageren har gjort indsigelser gældende eller ej.

Det foreslås i stk. 5, at tilladelse efter stk. 1 blandt andet kan nægtes, hvis overdragelsen strider mod væsentlige samfundshensyn.

Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at også væsentlige samfundshensyn, herunder eksempelvis hensynet til forbrugerbeskyttelse, kreditorbeskyttelse og opretholdelse af tilliden til finanssektoren, kan lægges til grund ved erhvervsministerens afgørelse efter lovforslagets § 195, stk. 1.

Hvis tilladelsen indebærer, at et dansk selskab omdannes til en udenlandsk filial, kan det indgå i erhvervsministerens overvejelser, hvilke muligheder Finanstilsynet har for at indgå i et samarbejde med tilsynsmyndighederne i det land, hvor det udenlandske selskabs hjemsted er beliggende.

Det foreslås i stk. 6, at § 238, stk. 2, § 239, stk. 4, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 4, § 260, 2. pkt., § 274, stk. 3, § 277, 2. pkt., § 294, stk. 3, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven ikke finder anvendelse ved bestandsoverdragelser omfattet af stk. 1.

Det foreslåede stk. 6 har til formål at sikre, at en række af selskabslovens undtagelser, hvorefter kapitalejerne kan fravige udarbejdelse af visse dokumenter relateret til fusioner, ikke finder anvendelse på fusioner omfattet af den foreslåede § 195, stk. 1.

Henvisningerne vedrører bl.a. vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning, udarbejdelse af mellembalance i forbindelse med fusion og spaltning og grænseoverskridende fusion og spaltning samt fusions- og spaltningsredegørelse. I medfør af de pågældende bestemmelser kan samtlige kapitalejere i enighed beslutte, at den pågældende erklæring, mellembalance henholdsvis redegørelse ikke skal udarbejdes.

Erhvervsministeren skal ved sin godkendelse efter § 195, stk. 1, medvirke til at sikre, at forsikringstagernes forhold ikke forringes, ved at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Dette er de pågældende dokumenter med til at belyse. Derfor har kapitalejerne ikke mulighed for at beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal udarbejdes.

Selskabslovens regler om fusioner finder også anvendelse på tværgående pensionskasser og gensidige selskaber i medfør af gældende regler udstedt i medfør af forslagets § 196, jf. bl.a. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 194 af 1. marts 2012 om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser m.fl.

Det foreslås i stk. 7, at et forsikringsselskab, der overdrager hele eller en del af sin forsikringsbestand til et andet forsikringsselskab, frigøres ved tilladelsen efter stk. 1 for ansvar over for forsikringstagerne.

Overdragelsen af en forsikringsbestand indebærer et debitorskifte for forsikringstagerne. Dette vil normalt kræve samtykke fra hver enkelt forsikringstager. Efter det foreslåede stk. 7 kan samtykket dog erstattes af tilladelse i medfør af § 195, stk. 1. Hvis en forsikringsbestand overdrages på baggrund af individuelle samtykker fra samtlige forsikringstagere, er tilladelse til bestandsoverdragelsen ikke en forudsætning for overdragelsen.

Ved »hele forsikringsbestanden« forstås alle forsikringsaftaler, som selskabet kan have betalingspligt på. Dette inkluderer såvel aktuelle som opsagte forsikringer, der stadig har tilknytning til forsikringsmæssige hensættelser til regnskab, samt forsikringer med løbende ydelser.

Ved »en bestemt del af forsikringsbestanden« forstås en forsikringsbestand, der er klart afgrænset, således at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke policer der overdrages, og hvilke der forbliver i selskabet.

Det er det overdragende forsikringsselskab, som skal ansøge om tilladelse til bestandsoverdragelsen.

Overdragelsen, der ikke tillige indbefatter en fusion i medfør af selskabslovens kapitel 15 eller kapitel 16, indebærer som udgangspunkt, at alle rettigheder og forpligtelser i henhold til den enkelte forsikringsaftale overgår til det nye forsikringsselskab (universalsuccession), således at også rettigheder og forpligtelser i forbindelse med skader, der er indtruffet før overdragelsesdagen, men som først er anmeldt efter dette tidspunkt, er omfattet. En konsekvens heraf er, at alle de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab, der hører til bestanden, som udgangspunkt skal overføres til det overtagende selskab.

Det foreslås i stk. 8, at hvis overdragelsen af en forsikringsbestand sker i forbindelse med en fusion af forsikringsselskaber, kan fusionen uanset § 27, stk. 1, i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at ophæve forsikringsaftalen.

Retten til at ophæve forsikringsaftalen er derimod erstattet af en adgang til at fremsætte indsigelser over for bestandsoverdragelsen.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at forsikringstagerne udnytter en eventuel opsigelsesadgang i forsikringsaftalen.

Det foreslås i stk. 9, at for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed, kan der kun i forbindelse med overdragelsen foretages sådanne ændringer i det overdragende selskabs forsikringsvilkår, herunder bonusreglerne, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen.

Der kan eksempelvis være tale om, at man i det nye forsikringsselskab anvender en anden – men fuldt ud tilfredsstillende – metode til beregning af bonus.

Det foreslås i stk. 10, at fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling i henhold til selskabsloven for forsikringsselskaber senest 4 uger efter underskrivelsen skal sendes til Finanstilsynet, som offentliggør modtagelsen af fusionsplanen, spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retstilling.

Henvisningen til selskabsloven medfører, at vurderingsmændendes erklæring efter den gældende § 242, 1. pkt., og § 243 i selskabsloven skal sendes til Finanstilsynet senest 4 uger efter underskrivelsen.

Finanstilsynets offentliggørelse skal kun ske i Statstidende og ikke tillige i et landsdækkende dagblad. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om, at Finanstilsynet har modtaget fusions- eller spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring. Der skal ikke ske en offentliggørelse af selve fusionsplanen, spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring.

Finanstilsynet skal kun offentliggøre modtagelsen af fusionsplanen, spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring for de involverede forsikringsselskaber. En fusion mellem et forsikringsselskab og eksempelvis et administrationsselskab kræver ikke tilladelse efter stk. 1, da der ikke sker en overdragelse af en forsikringsbestand som led i fusionen. Finanstilsynet skal imidlertid offentliggøre modtagelsen af fusionsplanen, spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring for forsikringsselskaber. Det giver Finanstilsynet mulighed for at påse, at overdragelsen eksempelvis ikke bevirker, at forsikringsselskabet som følge af fusionen eller spaltningen eksempelvis kommer til at drive virksomhed, der ikke er omfattet af forsikringsselskabets tilladelse.

Hvis en fusion omfatter en virksomhed, der ikke er et forsikringsselskab, eksempelvis et administrationsselskab, vil det være Erhvervsstyrelsen, der skal offentliggøre på vegne af denne virksomhed. Det indebærer, at offentliggørelsen sker for begge virksomheder. Hvis offentliggørelsen hos Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke sker samtidig, må beslutningen om gennemførelse af fusion eller spaltning tidligst træffes 4 uger efter den seneste offentliggørelse, jf. princippet i § 245, i selskabsloven.

Når oplysningerne er offentliggjort, anses oplysningerne for at være kommet til tredjemands kenskab.

Hvis fristen overskrides, kan fusionsproceduren ikke videreføres, og forsikringsselskabet vil derfor være nødsaget til at udarbejde en ny fusionsplan og dermed genstarte fusionsproceduren.

Henvisningen til vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling indebærer, at kapitalejerne ikke kan beslutte, at der ikke udarbejdes en vurderingsmandserklæring, jf. også stk. 4, når der er tale om en overdragelse omfattet af stk. 1.