Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 180

Det følger af den gældende § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaber, der ikke udsteder omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, uanset stk. 2 kan vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres koncernregnskab.

Det foreslås i § 180, stk. 1, at forsikringsselskaber, der ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder på deres koncernregnskab, valgfrit kan anvende de nævnte standarder på deres koncernregnskab.

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IAS-forordningen) fastsættes det i artikel 4, at virksomheder, der på balancetidspunktet har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS), som er godkendt af EU.

I IAS-forordningens artikel 5 gives medlemsstaterne mulighed for at kræve eller tillade, at de godkendte internationale regnskabsstandarder anvendes:

1. På årsregnskabet for de selskaber, der er omhandlet i artikel 4.

2. På årsregnskab og/eller koncernregnskab for andre selskaber end de i artikel 4 omhandlede.

I overensstemmelse med medlemsstatsmuligheden under nr. 2, tillades det i § 180, stk. 1, at virksomheder, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, kan vælge at aflægge koncernregnskab efter de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det er således ikke tilladt at anvende de internationale regnskabsstandarder på årsregnskabet for hverken noterede eller ikke-noterede forsikringsselskaber.

Det følger af den gældende § 183, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvor bestemmelser i kapitel 13 eller regler udstedt i medfør heraf regulerer samme forhold, som Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder regulerer, jf. forordningens artikel 4, har bestemmelserne i dette kapitel eller reglerne udstedt i medfør heraf ikke gyldighed for de af forordningens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.

Det følger af den gældende § 183, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaber, som i medfør af stk. 4 følger de i stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtlige godkendte standarder i deres koncernregnskab. Det følger af 2. pkt., at hvor bestemmelser i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomheder, der i medfør af stk. 4 anvender standarderne, anvende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser.

Det foreslås i § 180, stk. 2, 1. pkt., at forsikringsselskaber, der er forpligtet til at anvende eller valgfrit anvender de standarder, der er nævnt i stk. 1, skal følge samtlige godkendte standarder.

Det foreslås i 2. pkt., at hvor bestemmelser i dette kapitel eller i regler udstedt i medfør af § 190 regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomheden anvende standarderne i stedet for de pågældende bestemmelser.

Det fremgår ligeledes af bestemmelsen, at i tilfælde, hvor en bestemmelse i de danske regnskabsregler i lov om forsikringsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder efterleve standarderne. Virksomhederne kan ikke vælge at følge en standard delvist eller vælge at følge standarderne på nogle områder, men ikke på alle. Virksomhederne kan heller ikke vælge til eller fra i de forskellige regelsæt med henblik på at anvende den kombination af regler, der passer virksomheden bedst.

Det følger af IAS-forordningen, at virksomheder, som skal eller vælger at følge standarderne, skal efterleve samtlige godkendte internationale regnskabsstandarder.

Det følger modsætningsvist af den foreslåede bestemmelse i § 180, stk. 2, at bestemmelser i de danske regnskabsregler, som regulerer andre forhold end forhold, der er reguleret i de internationale regnskabsstandarder, skal efterleves også i regnskaber, der følger de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Eksempelvis indeholder de internationale standarder (IFRS) ikke regler om ledelsesberetning, supplerende beretninger, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og oplysningskrav om virksomhedens samfundsansvar (CSR). Sådanne regler, der regulerer forhold, som ikke reguleres i de internationale regnskabsstandarder (IFRS), skal derfor også efterleves i regnskaber, der aflægges efter IFRS. Den foreslåede § 180, stk. 2, viderefører § 183, stk. 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Overtrædelse af det foreslåede § 180, stk. 2, foreslås strafbelagt med bøde ved lovforslagets § 322, stk. 1, nr. 1. Ansvarssubjektet for en overtrædelse af § 180, stk. 2, er et forsikringsselskab. Det vil f.eks. være en strafbar overtrædelse, hvis et forsikringsselskab, der er forpligtet til at benytte de standarder, der er nævnt i det foreslåede § 180, stk. 1, ikke benytter samtlige godkendte standarder.

Det følger af den gældende § 183, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksomheder, der følger de i stk. 3 nævnte standarder.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den forordning, der er nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen viderefører den gældende bemyndigelse i § 183, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, med redaktionelle ændringer. De redaktionelle ændringer skyldes, at bestemmelsen er sprogligt tilpasset til formuleringen af § 137, stk. 4, i årsregnskabsloven.

Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte bestemmelser om forhold, som ikke er reguleret i de internationale regnskabsstandarder (IFRS), men gælder i henhold til danske regnskabsregler, herunder direktivbundne oplysningskrav, som ikke er fastsat i de internationale regnskabsstandarder (IFRS).