Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 173

Det følger af den gældende § 182 i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet må have eksponeringer mod andre virksomheder indenfor samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder, jf. dog §§ 182 b-182 f i lov om finansiel virksomhed. De nævnte finansielle virksomheder må endvidere ikke have eksponeringer mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på forsikringsselskabet, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Finanstilsynet kan dog undtage herfra. Endelig er der særlige regler for virksomheder med statsligt kapitalindskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 173 viderefører § 182, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Henvisningen til §§ 182 b-182 f i den gældende § 182, stk. 1, foreslås ikke videreført, da reglerne i §§ 182 b-182 f ikke foreslås videreført.

Det foreslås i stk. 1, at et forsikringsselskab ikke må have eksponeringer mod andre virksomheder indenfor samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder uden tilladelse fra Finanstilsynet.

Reglen har sin baggrund i det forhold, at der opstår nye risici for et forsikringsselskab, som indgår som dattervirksomhed i en koncern, i tillæg til de risici, der allerede er ved at drive den pågældende virksomhed.

Som et eksempel på en sådan særlig koncernrisiko kan nævnes det forhold, at et forsikringsselskab som dattervirksomhed ikke har den tilstrækkelige ledelsesmæssige selvstændighed, og at der derfor består en potentiel risiko for, at der indgås eksponering mod en anden virksomhed indenfor koncernen, som dattervirksomheden ikke ville have indgået ud fra en sædvanlig erhvervsmæssig varetagelse af egne interesser.

Et andet eksempel er den risiko, som består i, at problemer i en virksomhed i koncernen kan brede sig til en anden koncernvirksomhed, selv om der som udgangspunkt ikke er problemer i sidstnævnte virksomhed. En sådan smittefare kan give sig til udtryk ved, at kunderne reagerer på problemer i en koncernvirksomhed ved at trække sig ud af kundeforhold i andre virksomheder i koncernen. Desto mere virksomhederne er økonomisk afhængige af hinanden, desto større er smittefaren.

Det er derfor nødvendigt at begrænse den samlede størrelse af det enkelte forsikringsselskabs koncerninterne eksponering, hvilket kan bidrage til at begrænse virkningen af de nævnte koncernrisici og derved vil kunne få betydning for forsikringstagerne.

Udmøntningen af den enkelte tilladelse foretages af Finanstilsynet på baggrund af de fastlagte principper og en individuel tilsynsmæssig vurdering af den pågældende virksomhed.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt i henhold til lovforslagets § 312, stk. 2, nr. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et forsikringsselskab. Den strafbare handling består i, at et forsikringsselskab har koncerninterne eksponeringer, uden at Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. Det betyder f.eks., at hvis et forsikringsselskab påtager sig eksponeringer mod koncernforbundne selskaber uden på forhånd at have fået Finanstilsynets tilladelse hertil, vil forsikringsselskabet kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 312, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at et forsikringsselskab i øvrigt ikke må have en eksponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på forsikringsselskabet eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod eksponering i tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse, men hvor virksomheder eller personer alligevel direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på en finansiel virksomhed eller er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Ved vurderingen af om et tilfælde falder ind under det foreslåede forbud i stk. 2, må der ses på, om der foreligger den i bestemmelsen anførte »afgørende indflydelse« eller »dominans«. Er aktionæren en virksomhed, vil en sådan indflydelse sjældent forekomme, uden at der samtidig statueres koncernforbindelse mellem virksomheden og den finansielle virksomhed, hvilket vil bringe forholdet ind under stk. 1. Det må afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om et forhold er omfattet af stk. 2. Det blot at være aktionær i en finansiel virksomhed eller som person at deltage i ledelsen af en finansiel virksomhed vil ikke i sig selv bringe forholdet ind under stk. 2.

Det fremgår af lovforslagets § 312, stk. 2, at overtrædelse af § 173, stk. 2, er strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et forsikringsselskab. Den strafbare handling består i, at forsikringsselskabet har eksponeringer mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på forsikringsselskabet, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Det betyder f.eks., at hvis et forsikringsselskab har eksponeringer mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på forsikringsselskabet, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse, så kan det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 312, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan undtage fra stk. 2.

Dispensationsadgangen tænkes udnyttet i situationer, hvor der er en sædvanlig og erhvervsmæssig begrundelse for engagementet med den i stk. 2 nævnte aktionær- eller personkreds. I overensstemmelse med gældende praksis vil det indgå i vurderingen, om personen eller virksomheden kan misbruge sin indflydelse på den finansielle virksomhed til at opnå eksponering, som kan give anledning til særlig betænkelighed. Vurderingen vil bl.a. inddrage de samme elementer, som benyttes i definitionen på bestemmende indflydelse i § 12.