Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 17

Det følger af den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at en forsikringsmæglervirksomhed skal etablere en whistleblowerordning. Efter den gældende § 18 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling kan en ordning efter stk. 1 oprettes via kollektiv overenskomst. Den gældende § 18 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling fastsætter en bagatelgrænse, hvorefter en forsikringsmæglervirksomhed med flere end fem ansatte skal etablere en whistleblowerordning i medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling. Efter det gældende § 18 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling kan Finanstilsynet i særlige tilfælde dispensere fra kravet om etablering af en whistleblowerordning efter § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling.

Det foreslås i stk. 1, at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, som er begået af formidleren, herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i formidleren. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Det gældende § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler i den foreslåede bestemmelse.

Kravet om en særlig kanal indebærer, at formidleren skal have etableret en ordning med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser.

Det følger af persondatalovens § 48, at behandling af personoplysninger, der foretages som led i en indberetningsordning, skal anmeldes til Datatilsynet, samt at Datatilsynets tilladelse skal indhentes, forinden den pågældende behandling iværksættes, jf. § 50, stk. 1, nr. 1, i persondataloven. Tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse med formidleres whistleblowerordninger samt tilsyn hermed hører under Datatilsynets kompetence.

At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de normale procedurer. Det kan f.eks. være direkte til den afdeling eller ansatte, som behandler indberetningerne. Det vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, herunder den ansattes foresatte.

Da det er uhensigtsmæssigt, såfremt de ansatte skal vurdere, om overtrædelsen eller den potentielle overtrædelse, de har tænkt sig at indberette, er omfattet af de regler, som beskytter whistleblowere, inden de indberetter, skal det i medfør af ordningen i lovforslagets § 17, stk. 1, være muligt at indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser af hele den finansielle regulering uanset om formidleren ikke er underlagt al finansiel regulering. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af den finansielle regulering.

Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende lovgivning, der hører under Erhvervsministeriets ressortområde, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og som er vedtaget af Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Det medfører, at overtrædelser af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri, m.v.) ikke er omfattet af begrebet finansiel regulering.

At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på formidlerens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige.

Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet medfører, at formidleren i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til formidleren, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over for en kollega eller over for formidleren.

En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af formidleren, herunder af ansatte ellermedlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af formidlerens forpligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i formidleren. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en formidler har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte formidler til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i formidleren også kunne indberette til formidlerens whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.

En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan outsource en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og en formidler, der benytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever op til lovgivningens krav.

En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, skal være opmærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, skal endvidere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, m.fl., som formidlerne er underlagt, idet nærværende lovforslag ikke ændrer herpå.

Da det oftest er ansatte i formidlerne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til formidleren via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at formidleren får mulighed for at rette op på lovstridige forhold. Ansatte, herunder direktionens, indberetning til whistleblowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabsloven om tavshedspligt. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.

Ifølge forslaget er det ikke et krav, at medlemmer af bestyrelsen i en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler skal kunne indberette til ordningen. Medlemmer af bestyrelsen kan fortroligt indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynets ordning.

Artikel 35 i forsikringsdistributionsdirektivet omfatter ikke accessoriske forsikringsformidlere, hvorfor lovforslaget ikke fastlægger krav om, at accessoriske forsikringsformidlere etablerer en intern whistleblowerordning. Ansatte i accessoriske forsikringsformidlere kan derfor fortroligt indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynets ordning.

Overtrædelse af stk. 1, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet for overtrædelser af stk. 1 er en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansatte kan indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser til formidleren, så disse overtrædelser og potentielle overtrædelser kan afværges hurtigst muligt af hensyn til formidleren og dens kunder. Dette er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst.

Det gældende § 18 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler i det foreslåede § 17, stk. 2.

I praksis betyder det, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med formidleren har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i formidleren kan indberette overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.

Arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk. 1, TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, om informationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 alene finder anvendelse for en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre måneder efter, at formidleren har ansat den sjette ansatte.

I det omfang en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kun beskæftiger fem ansatte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at formidleren skal etablere en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) fastsætter en bagatelgrænse på fem ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 17, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse for formidlere, som beskæftiger flere end fem ansatte.

Den gældende § 18 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler i det foreslåede stk. 3.

For at sikre, at formidlere har den fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på fem ansatte, foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre måneder efter, at formidleren har ansat den sjette ansatte, hvilket regnes fra den dag, personen tiltræder sin stilling.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispensere fra kravet i det foreslåede stk. 1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være, hvis overskridelsen af grænsen på fem ansatte er midlertidig, eller hvis formidleren er under afvikling.

Den gældende § 18 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret med det foreslåede stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.