Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 16

Lovforslagets kapitel 5 om supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere indeholder bestemmelser, der i væsentlig grad er udtryk for videreførelse af gældende ret.

Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder ikke særlige krav til forsikringsformidleres uafhængighed, ligesom forsikringsdistributionsdirektivet ikke skelner mellem forsikringsformidlere, der er uafhængige, og som efter gældende ret betegnes forsikringsmæglere, og forsikringsformidlere, der har økonomiske bånd til en eller flere forsikringsdistributionsvirksomheder, som efter gældende ret betegnes forsikringsagenter.

Med henblik på at give forsikringsmæglere en mulighed for at bevare deres status på markedet som formidlere, der er uafhængige og alene repræsenterer kunden, indeholder forslaget en videreførelse af enkelte af de gældende regler på området. Forsikringsmæglerne vil således efter implementeringen af forsikringsdistributionsdirektivet have mulighed for at fortsætte deres nuværende virksomhed som uafhængige forsikringsformidlere. De bestemmelser, som foreslås videreført, er tilpasset terminologien i forsikringsdistributionsdirektivet ligesom de på enkelte punkter er præciseret.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav om, at en forsikringsformidler skal opfylde de oplistede betingelser, hvis forsikringsformidleren betegner sig som uafhængig forsikringsformidler, forsikringsmægler eller anvender andre betegnelser, der giver indtryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig. Bestemmelsen er ny og afgrænser, hvornår betingelserne finder anvendelse.

Bestemmelsen har til formål at fastslå, at forsikringsformidlere ikke må kalde sig uafhængige eller markedsføre sig som værende uafhængige, hvis de ikke opfylder kravene til uafhængighed i bestemmelsen. Det er væsentligt for kunden at vide, om forsikringsformidleren udelukkende repræsenterer kunden eller om forsikringsformidleren er afhængig af en eller flere forsikringsdistributører enten via betaling i form af provision, anden aflønning eller andre ikke økonomiske interesser.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, nr. 1, vedrørende definitionen af forsikringsdistribution.

Forslagets stk. 1, nr. 1, fastsætter krav om, at en uafhængig forsikringsformidler alene må repræsentere kunden, og at en uafhængig forsikringsformidler skal handle i den enkelte kundes interesse og ikke må lade sig påvirke af egne eller tredjemands interesser.

Indholdet af forslagets stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 17, stk. 1, i lov om forsikringsformidling og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder. En forsikringsformidler, der betegner sig som uafhængig eller som forsikringsmægler, skal agere som kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at det er kundens interesser og forhold, som er det afgørende for formidlingens indhold. Dette hensyn har forrang for forsikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i, hvilke valg kunden træffer.

Forslagets stk. 1, nr. 2, indeholder et generelt forbud mod, at en uafhængig forsikringsformidler modtager provision eller anden aflønning fra forsikringsdistributører i forbindelse med forsikringsformidlingen i det konkrete kundeforhold, medmindre den modtagne provision fuldt ud videreføres til kunden.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 14 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.

Bestemmelsen finder anvendelse både, når den uafhængige forsikringsformidler distribuerer livs- og skadesforsikringsaftaler, og når den alene knytter sig til formidlingen af forsikringer i det konkrete kundeforhold.

Ved konkret kundeforhold forstås, at aftalen er indgået mellem en forbruger eller erhvervsdrivende på den ene side og en uafhængig forsikringsformidler på den anden.

Forbuddet udelukker ikke en uafhængig forsikringsformidler fra at indgå aftaler med forsikringsdistributører på områder, som ikke har relation til et konkret kundeforhold, eller fra at modtage betaling herfor. En uafhængig forsikringsformidler må f.eks. godt udøve aktivitet som konsulent, udføre markedsundersøgelser eller udvikle forsikringsprodukter for forsikringsdistributører. Det er dog en forudsætning, at samarbejdet mellem den enkelte uafhængige forsikringsformidler og forsikringsdistributøren ikke har relation til et konkret kundeforhold.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at en forsikringsdistributør eller uafhængig forsikringsformidler på et senere tidspunkt kan indgå aftale om, at forsikringsformidleren mod betaling fra forsikringsdistributøren skal varetage f.eks. nogle af selskabets administrative opgaver i relation til den konkrete kunde.

Det foreslåede stk. 1 regulerer alene spørgsmålet om, hvorfra en uafhængig forsikringsformidler må modtage betaling for udøvelsen af en konkret aktivitet. Hvorvidt en aktivitet har karakter af at være en konkret aktivitet og således skal udøves i et andet selskab, jf. stk. 2, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis forsikringsformidleren ønsker at betegne sig som uafhængig eller som en forsikringsmægler, vil provisionsforbuddet være gældende for samtlige af formidlerens kundeforhold. Formidleren har ikke mulighed for i enkelte kundeforhold at betegne sig som uafhængig og i andre kundeforhold at være en almindelig forsikringsformidler, der ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 5.

En uafhængig forsikringsformidler må modtage provision fra en forsikringsdistributør i tilknytning til et konkret kundeforhold, hvis den modtagne provision videresendes direkte til kunden. Dette gælder uanset, hvor forsikringsdistributøren har hjemsted eller er etableret.

I § 14 a, stk. 4, i den gældende lov om forsikringsformidling, må en forsikringsmægler modtage provision fra et forsikringsselskab, der ikke har hjemsted eller er etableret ved en filial her i landet. Forsikringsmægleren er dog forpligtet til at videresende den modtagne provision til kunden.

Forslaget giver altså den uafhængige forsikringsformidler større mulighed for at modtage provisioner fra alle forsikringsdistributører, uanset hvor forsikringsdistributøren har hjemsted, når blot den modtagne provision videresendes direkte til kunden.

Den modtagne provision kan ikke anvendes til modregning af f.eks. forfaldent salær uden, at dette udtrykkeligt er aftalt med kunden. I de tilfælde, hvor den modtagene provision ikke straks videresendes til kunden, skal den modtagne provision behandles som betroede midler.

Overtrædelse af stk. 1, nr. 2, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, nr. 2, er den uafhængige forsikringsformidler. Den strafbare handling består i, at modtage provisioner eller anden aflønning i tilknytning til konkrete kundeforhold, hvis formidleren betegner sig som forsikringsmægler eller uafhængig eller anvender andre betegnelser, der giver indtryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig.

Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at virksomheder, der fremstår som værende uafhængige, rent faktisk er uafhængige og ikke har interessekonflikter i form af modtagelse af provisioner eller anden aflønning i tilknytning til konkrete kundeforhold. Dette er baggrunden for, at overtrædelse af provisionsforbuddet skal være strafbelagt.

Forslaget til stk. 1, nr. 3, indeholder krav om, at en uafhængig forsikringsformidler ikke direkte eller indirekte må have forbindelser til en forsikringsdistributør, der er egnede til at skabe tvivl om forsikringsformidlerens uafhængighed af forsikringsdistributionsselskabets interesser, og som ikke er en følge af virksomhedernes indbyrdes ejerforhold.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 17, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.

Bestemmelsen medfører, på samme måde som kravet i forslaget til stk. 1, nr. 2, at den uafhængige forsikringsformidler i det konkrete kundeforhold skal være uafhængig af enhver forsikringsdistributør. Hvis forsikringsformidleren ønsker at betegne sig som uafhængig eller som en forsikringsmægler, vil kravet i forslagets stk. 1, nr. 3, være gældende for samtlige af formidlerens kundeforhold. Formidleren har ikke mulighed for i enkelte kundeforhold at betegne sig som uafhængig og i andre kundeforhold at være en almindelig forsikringsformidler, der ikke er omfattet af betingelserne i bestemmelsen.

Hvis en uafhængig forsikringsformidler ønsker at udøve aktiviteter, der ikke er forenelig med den uafhængige forsikringsformidlervirksomhed, skal denne aktivitet udøves i en anden virksomhed end den uafhængige forsikringsformidlervirksomhed, jf. stk. 2, hvis bemærkningerne der henvises til.

Den uafhængige forsikringsformidler skal under udøvelsen af hvervet som forsikringsformidler være uafhængig af enhver forsikringsdistributør, således at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt forsikringstilbud er indhentet på et uvildigt grundlag. Afhængighed af en forsikringsdistributør kan navnlig opstå, hvis forsikringsformidleren modtager direkte eller indirekte finansiel støtte fra enkelte forsikringsdistributører, eller gør sig afhængig af forsikringsteknisk vejledning og bistand fra enkelte forsikringsdistributører eller dertil knyttede koncernselskaber.

Der er tale om en ikke udtømmende liste, og afhængighed kan efter en konkret vurdering også forekomme i andre tilfælde.

Overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, nr. 3, er den uafhængige forsikringsformidler. Den strafbare handling består i enten direkte eller indirekte at have sådanne interesser til en forsikringsdistributør, så det er egnet til at skabe tvivl om forsikringsformidlerens uafhængighed af andre forsikringsdistributørers interesser, som ikke er en følge af virksomhedens indbyrdes ejerforhold, hvis formidleren betegner sig som forsikringsmægler eller uafhængig eller anvender andre betegnelser, der giver indtryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig.

Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at virksomheder der fremstår som værende uafhængige, rent faktisk er uafhængige og ikke har interessekonflikter i forhold til andre forsikringsdistributørers interesser. Dette er baggrunden for, at overtrædelse at stk. 1, nr. 3, foreslås at være strafbelagt.

Forslaget til stk. 1, nr. 4, indeholder krav om, at en ansat hos en uafhængig forsikringsformidler, ikke gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringsdistributører eller dertil knyttede koncernselskaber må være afhængig af forsikringsdistributørinteresser.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 17, stk. 3, i den gældende lov om forsikringsformidling dog således, at det hidtil gældende forbud mod dobbeltansættelser i forsikringsselskaber nu også gælder for dobbeltansættelse i øvrige ikke-uafhængige forsikringsdistributører.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at en ansat i en uafhængig forsikringsformidlingsvirksomhed samtidig kan være ansat hos en forsikringsdistributør eller have andre forbindelser til forsikringsdistributører, da det vil skabe tvivl om den pågældendes uafhængighed af forsikringsdistributørinteresser. En opgave som taksator i et forsikringsselskab eller ansættelse i brancheforeningen Forsikring & Pension anses for udelukket.

Forslaget til stk. 1, nr. 5, er nyt og gennemfører artikel 20, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav om, at en uafhængig forsikringsformidler skal yde rådgivning på baggrund af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsaftaler, at formidleren er i stand til at rådgive kunden om, hvilken forsikringsaftale, der opfylder kundens behov bedst.

Det er ikke muligt at angive det eksakte antal forsikringsaftaler, som skal tages i betragtning af den enkelte uafhængige forsikringsformidler i enhver given situation henset til produkternes forskellige karakter. Kravet om, at en uafhængig forsikringsformidler skal benytte forskellige produktudbydere, skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale om et nicheprodukt, skal den uafhængige forsikringsformidler tage alle produkter på markedet i betragtning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet ved produkter, hvor der findes et meget stort antal udbydere på markedet.

Forslaget til stk. 2 medfører, at en uafhængig forsikringsformidler ikke må udøve andre former for forsikringsdistribution, der ikke opfylder kravene i stk. 1, i samme juridiske enhed. Bestemmelsen forhindrer ikke, at en uafhængig forsikringsformidler, kan være koncernforbunden med en anden virksomhed, der udøver ikke-uafhængig forsikringsformidling. Det er dog en betingelse, at selskaberne er adskilte. Der må endvidere ikke anvendes en betegnelse, der kan medføre, at de koncernforbundne virksomheder kan forveksles med hinanden. Det er afgørende, at kunderne er klar over, om de handler med en uafhængig forsikringsformidler eller en forsikringsformidler, der ikke opfylder kravene i kapitel 5.

Forslaget til stk. 2, er en videreførelse af § 12, stk. 1 og 4, i den gældende lov om forsikringsformidling.

Forslaget til stk. 3 medfører, at en uafhængig forsikringsformidler ikke må placere forsikringskontrakter i virksomheder, som den uafhængige forsikringsformidler har snævre forbindelser med.

Bestemmelsen er ny, men foreslås, da det forekommer i dag, at nogle forsikringsmæglere placerer forsikringskontrakter hos en forsikringsagent, der har snævre forbindelser med forsikringsmæglervirksomheden. En forsikringsmægler kan derfor sende et forsikringstilbud i udbud og via et selskab, som forsikringsmægleren har snævre forbindelser med, byde på forsikringskontrakten. Dette vurderes særdeles uhensigtsmæssigt og medfører, at der kan sættes spørgsmålstegn ved afhængigheden i forsikringsmæglervirksomheden. Det vurderes ikke, at denne uhensigtsmæssighed kan afhjælpes ved oplysningskrav eller via arbejdsgiverens tilsyn med deres ansatte.

Formålet med bestemmelsen er derfor at sikre uafhængigheden ved, at den uafhængige forsikringsformidler ikke har mulighed for at placere forsikringskontrakter i virksomheder, som har snævre forbindelser med den uafhængige forsikringsformidler.