Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 12a

Det følger af § 19 i den gældende lov om forsikringsformidling, at forsikringsmæglervirksomhed skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, at forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, som allerede findes generelt på det finansielle område. God skik regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere samt om udlevering af informationsmateriale. Bestemmelsen vil sammen med bemyndigelsen i § 43 i lov om finansiel virksomhed blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører. Bekendtgørelsen skal indeholde et samlet regelsæt for de adfærds- og oplysningsforpligtelser, som alle forsikringsdistributører er underlagt.

Bekendtgørelsen vil indeholde regler, der gennemfører artikel 17-30 i forsikringsdistributionsdirektivet. Bekendtgørelsen vil derfor indeholde regler om god skik, oplysningsforpligtelser for forsikringsdistributører, interessekonflikter og gennemsigtighed. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om rådgivning og standarder for salg, hvor der ikke ydes rådgivning, herunder regler om udlevering af et standardiseret dokument om forsikringsprodukter. Direktivets krav om, at alle distributører har pligt til at lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så kunderne kun får tilbudt produkter, der er i overensstemmelse med deres krav og behov, vil komme til at indgå i bekendtgørelsen. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om krydssalg og de supplerende krav, direktivet fastsætter i forhold til forsikringsbaserede investeringsprodukter.

Bekendtgørelsen vil endvidere videreføre § 6 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om formkrav til væsentlige aftaler og krav til aftalernes indhold, § 13 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om rådgivning om skattemæssige konsekvenser m.v., § 26 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om forsikringsselskabernes pligt til årligt at oplyse kunden om kundens skadesforsikringer, § 27 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om kundernes ret til en skriftlig begrundelse for helt eller delvis afslag på erstatning og § 28 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om varsling af ændringer. Disse regler vil dog i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive revideret, så de er mere digitaliseringsvenlige, og der vil blive indført bagatelgrænser, hvor det er relevant. Opretholdelsen af disse regler er i strid med regeringens fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Implementeringsudvalget har godkendt denne overimplementering.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis, jf. stk. 1 og 2, på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik ofte mere generelt formuleret.

På markedsføringsområdet offentliggør Forbrugerombudsmanden såkaldte forhandlede retningslinjer. Efter § 29, stk. 1, i markedsføringsloven søger Forbrugerombudsmanden efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Det følger af § 29, stk. 2, i markedsføringsloven, at Forbrugerombudsmanden ikke kan udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Der findes ikke i dag en lignende bestemmelse vedrørende Finanstilsynets udarbejdelse og offentliggørelse af forhandlede retningslinjer for god skik svarende til, hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden efter markedsføringslovens § 29.

Forslaget indebærer et nyt redskab for Finanstilsynet, som skal præcisere retstilstanden på områder, hvor det retlige grundlag er meget generelt formuleret. Adgangen til at udarbejde retningslinjer er derfor primært tiltænkt god skik-området, dvs. reglerne om redelig forretningsskik og god praksis i det foreslåede stk. 1 og de generelle regler om god skik i den kommende bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, som vil blive udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2.

Finanstilsynets muligheder for at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer er således ikke begrænset til god skik-reglen i det foreslåede stk. 1 og i regler herom udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2. Det vil derfor også være muligt at udarbejde retningslinjer om f.eks. forbuddet mod vildledning, som vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.

Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse er ikke bindende, men har karakter af en vejledning, der oplyser om bl.a. fortolkning af regler. Handlinger i strid med retningslinjerne må derfor i almindelighed forventes at blive betragtet som stridende mod god skik og dermed forslaget til stk. 1 eller regler udstedt i medfør af forslagets til stk. 2.

Forhandlede retningslinjer vil bidrage til at skabe klarhed om, hvad der helt konkret udgør god skik på et givent område. Dette vil bidrage til at styrke retssikkerheden til gavn for både forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere og forbrugerne.

Der fastsættes med lovforslaget ikke regler for, hvorledes forhandlingerne skal gennemføres, ligesom det ikke formelt er et krav, at de involverede organisationer skal tiltræde retningslinjerne eller godkende, at de udstedes. Finanstilsynet vil dog kun udstede retningslinjer, når der er enighed blandt de forhandlende parter om indholdet. Herved sikres den samme praksis, som er gældende på Forbrugerombudsmandens område. Det bør fremgå af de forhandlede retningslinjer, hvem der har deltaget i forhandlingerne og tiltrådt retningslinjerne.

Det er i særlig grad vigtigt at sikre enighed blandt de forhandlende parter, når der udstedes retningslinjer for indholdet af generelle regler om god skik, som en dynamisk norm for den adfærd, som en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen.

Finanstilsynet kan fortsat udstede vejledninger på god skik-området.

Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om retningslinjer, og der bør i videst mulig omfang tilstræbes enighed mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet om retningslinjernes indhold, ligesom der bør tilstræbes ensartethed i retningslinjer på det finansielle område og på markedsføringsområdet i de tilfælde, hvor retningslinjerne vedrører ensartede regler om god skik på de to områder. Såfremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombudsmanden forhandlet retningslinje, der gælder for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, vil Finanstilsynet ikke udarbejde en retningslinje på det område.