Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 11

Bestemmelsen er ny, og gennemfører artikel 10, stk. 2, i forsikringsdistributionsdirektivet.

I henhold til den gældende lov om forsikringsformidling kan personer kun få en tilladelse som forsikringsmægler, hvis de har bestået forsikringsmægleruddannelsen, jf. lovens § 9, stk. 2. Finanstilsynet kan imidlertid dispensere fra uddannelseskravet, jf. lovens § 9, stk. 4.

Artikel 10 i forsikringsdistributionsdirektivet fastsætter krav om, at alle forsikrings- og genforsikringsdistributører, forsikrings- og genforsikringsformidlere samt ansatte i sådanne selskaber skal besidde passende viden og færdigheder. Det overlades til medlemslandene selv at udfylde rammerne for, hvordan kompetencerne kan vurderes og kontrolleres.

Det foreslås i stk. 1, at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler er forpligtet til at sikre, at alle virksomhedens ansatte, som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed har tilstrækkelige kompetencer. Det er et krav, at den enkelte har og løbende vedligeholder tilstrækkelige kompetencer inden for det område, hvor den pågældende udøver forsikringsdistribution.

Den enkeltes kompetencer skal medvirke til at bevare et passende præsentationsniveau, der svarer til de arbejdsopgaver, som medarbejderen udfører. Kompetencekravet finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden, der er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringsdistribution samt personerne i ledelsesstrukturen med ansvar for forsikrings- og genforsikringsdistribution. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar kun sjældent har kundekontakt. Administrativt personale er ikke omfattet af kompetencekravet.

Det foreslås i stk. 2, at en accessorisk forsikringsformidler skal have passende viden om de produkter, som formidleren distribuerer. De accessoriske forsikringsformidlere vil ikke være omfattet af de kompetencekrav, der vil blive fastlagt i den kommende bekendtgørelse om kompetencekrav for forsikringsdistribution jf. forslagets stk. 3. Det vil i stedet være op til det enkelte forsikringsselskab eller den enkelte forsikringsformidler nærmere at fastlægge kompetencekravene for de accessoriske forsikringsformidlere, som de anvender.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler. Bemyndigelsen vil sammen med den tilsvarende bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed blive udnyttet til at udarbejde en bekendtgørelse om kompetencekrav, som skal udfylde rammerne til gennemførelse af artikel 10. I bekendtgørelse om kompetencekrav vil artikel 10 blive gennemført, så det sikres, at alle forsikringsdistributørerne, herunder formidlere og ansatte i forsikringsselskaber, får passende viden og færdigheder og kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende.

Kompetencekravet vil ikke gælde for samtlige ansatte i virksomheden. Udgangspunktet er, at alle medarbejdere der udøver forsikringsdistribution vil være omfattet af kompetencekravene. Rent administrativt personale vil derimod ikke være omfattet. For så vidt angår ledelsespersoner og personer i direktionen, vil det afgørende være, om de har arbejdsopgaver, der medfører, at de er et led i forsikringsdistributionen. En leder som medarbejderne sparrer fagligt med om løsningen af forsikringsdistributionsopgaver vil være omfattet, hvorimod en ren personaleadministrativ leder uden ansvar for den faglige del af forsikringsdistributionen, ikke vil være omfattet af kompetencekravene. Medarbejdere, der alene agerer som assistenter for forsikringsdistributører, vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet af bestemmelserne. I den situation er det imidlertid afgørende, at det arbejde, assistenterne udfører, alene er af praktisk karakter og at det arbejde, der vedrører forsikringsdistribution godkendes af en medarbejder, der opfylder kompetencekravene. Vurderingen af, om en medarbejder skal opfylde kompetencekravene, vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det er den pågældendes arbejdsopgaver, der er afgørende for vurderingen. Den pågældendes titel er derimod uden betydning.

De enkelte kompetencekrav tilpasses den jobfunktion, som den pågældende medarbejder udfører. Der vil ikke være krav om et konkret uddannelsesforløb, men det afgørende vil være, om den pågældende har tilstrækkelige kompetencer til at varetage den pågældende stilling. Det vil således være uden betydning, hvorledes kompetencerne er opnået, så længe den pågældende har den nødvendige teoretiske viden og praktiske kunnen. Vurderingen, af om den pågældende opfylder kompetencekravene, vil foregå ved gennemførelse af en test. Den enkelte forsikringsdistributionsvirksomhed vil være ansvarlig for at sikre, at deres medarbejdere har bestået de relevante tests i forhold til deres jobfunktion. Med gennemførelsen af artikel 10 i forsikringsdistributionsdirektivet er der derfor ikke behov for, at Finanstilsynet kan dispensere fra uddannelseskravene.

I bekendtgørelsen fastsættes endvidere regler om, på hvilken måde de omfattede personer vedligeholder tilstrækkelige kompetencer.

Der vil blive fastsat en overgangsordning vedrørende kompetencekravene for ansatte, der er ansat ved lovens ikrafttræden, herunder også for forsikringsmæglere, der har tilladelse efter § 7 i lov om forsikringsformidling. Overgangsordningen vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om kompetencekrav, som udstedes med hjemmel i forslagets stk. 2.