Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder § 6

Det fastsættes i 1. pkt., at den delegerende kommunalbestyrelse i et møde kan ændre afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 1, i det omfang den delegerende kommunalbestyrelse ifølge lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet af et udvalg eller af administrationen i den delegerende kommune.

Bestemmelsen sikrer den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for af egen drift at ændre afgørelser truffet i den bemyndigede kommune i samme omfang, som det ville være tilfældet, hvis afgørelsen var truffet i den delegerende kommune.

Hermed gives den delegerende kommunalbestyrelse mulighed for i et vist omfang at sikre, at beslutninger truffet af den bemyndigede kommune træffes inden for rammerne af de generelle retningslinier, der er udstukket af den delegerende kommune.

Det er et krav efter bestemmelsen, at den ændrede afgørelse træffes af den delegerende kommunalbestyrelse i et møde. Den delegerende kommunalbestyrelse kan derfor ikke delegere adgangen til at omgøre den bemyndigede kommunes afgørelser til et udvalg eller administrationen.

Det er et krav efter bestemmelsen, at den delegerende kommunalbestyrelse efter lovgivningen ville kunne ændre afgørelsen, hvis afgørelsen var truffet af et udvalg eller af den kommunale administration i den delegerende kommune. Lovgivningen omfatter såvel skrevne lovregler som uskrevne retsgrundsætninger.

Spørgsmålet om, hvilke afgørelser der vil kunne omgøres efter bestemmelsen, må således i vidt omfang afgøres efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse. Efter de nævnte grundsætninger vil afgørelser, der alene er begunstigende, kun i begrænset omfang kunne ændres. Om tilbagekaldelse kan ske, beror efter disse grundsætninger på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde.

Den bemyndigede kommune vil som følge af opgavernes placering og varetagelse i denne kommune have den fornødne sagkundskab til at træffe den nye afgørelse. Dette betyder, at den delegerende kommune i mange tilfælde med fordel vil kunne overlade det til den bemyndigede kommune at træffe en ny afgørelse ud fra den delegerende kommunes retningslinier.

Bestemmelsens 2. pkt. tager højde for, at det i § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er fastsat, at kommunalbestyrelsen ikke kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner, og at kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke udvalg sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer der skal behandle sådanne sager.

I det omfang sådanne sager er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, fastsættes det i 2. pkt., at adgangen for den delegerende kommunalbestyrelse til at omgøre den bemyndigede kommunes afgørelser, er tillagt det eller de udvalg, som i medfør af § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan træffe afgørelse i den pågældende type sager. Det er – som i 1. pkt. – en betingelse, at afgørelsen i den eller de sager, der ønskes omgjort, ville kunne ændres, såfremt afgørelsen var truffet af udvalget selv eller af administrationen i den delegerende kommune.

Det bemærkes, at det følger af § 14, stk. 4, i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke skal gælde for sager om hjælp til enkeltpersoner inden for beskæftigelsesområdet.