Bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v. § 7

Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at betegnelsen »ejendomsmægler« kun må benyttes af en person, der er godkendt som ejendomsmægler. Ingen andre må benytte denne betegnelse. 1. pkt. gælder, jf. § 1, stk. 3, i alle forhold og titelbeskyttelsen er således ikke begrænset til lovens øvrige anvendelsesområde.

Titelbeskyttelsen har baggrund i forbrugermæssige hensyn, eftersom forbrugere i forbindelse med formidling af fast ejendom skal kunne stole på, at de modtager professionel assistance fra en person, som lever op til forslagets krav. Gennem den beskyttede titel »ejendomsmægler« kan en forbruger således skelne mellem faglærte ejendomsmæglere og medhjælpere, der foretager ejendomsformidlingsopgaver på vegne af en ansvarlig ejendomsmægler.

Titlen ejendomsmægler må således uanset forholdets karakter kun bruges, hvis personen er godkendt som ejendomsmægler.

Ifølge stk. 1, 2. pkt., gælder 1. pkt. også for sammensætninger eller forkortelser, der kan forveksles med betegnelsen ejendomsmægler, jf. dog § 14, stk. 3, hvorefter advokater, der er optaget i det offentlige register, kan anvende betegnelsen ejendomsformidler og § 13, stk. 4, hvorefter midlertidige tjenesteydere skal anvende personens faglige titel i hjemlandet. Desuden er disse forvekslelige titler også kun beskyttet i forhold til erhvervsmæssig aktivitet rettet mod eller udført for forbrugere, jf. lovens § 2, og § 1, stk. 3, modsætningsvist.

Ved vurderingen af, om der konkret er tale om forvekslelighed, er det risikoen for, at forbrugeren tager fejl af to titler og antager, at den ene titel er lig den anden, som er afgørende for vurderingen. Kravet om forvekslelighed skal således forstås sådan, at betegnelser, som får en forbruger til at tro, at der er tale om en ejendomsmægler, selvom en anden betegnelse end ejendomsmægler anvendes, er i strid med § 7. Det vil således være i strid med bestemmelsen, hvis betegnelsen »mægler« anvendes i situationer, hvor en erhvervsdrivende formidler, udbyder eller rådgiver en forbruger om køb og salg af en fast ejendom, som skal benyttes til beboelse af forbrugeren. Dette gælder uanset om betegnelsen »mægler« anvendes selvstændigt eller i kombination med andet. Som eksempel kan nævnes betegnelserne husmægler, boligmægler og sommerhusmægler. Tilsvarende gælder for betegnelsen »formidler«. Det er endvidere i strid med bestemmelsen, hvis betegnelsen »erhvervsmægler« anvendes i situationer, hvor en erhvervsdrivende formidler, udbyder eller rådgiver en forbruger om køb og salg af en fast ejendom, som skal benyttes til beboelse af forbrugeren. Det vil også sige, at det ikke er i strid med bestemmelsen, at benytte titlen »erhvervsmægler«, hvis den erhvervsmæssige aktivitet ikke er rettet mod eller udført for forbrugere.

Betegnelser, som indledes med »ejendoms-«, kan også være at betragte som forvekslelige og dermed i strid med bestemmelsen, hvis forholdet er inden for lovens anvendelsesområde. Som eksempel kan nævnes »ejendomsformidler«, »ejendomshandler«, og »ejendomssælger«.

Brugen af betegnelsen ejendomsmægler efterfulgt af en anden betegnelse vil også være forvekslelig og dermed i modstrid med bestemmelsen. Som eksempel kan nævnes »ejendomsmægler-trainee« og »ejendomsmægler-assistent«. Betegnelsen »ejendomsmæglerelev« kan dog, jf. stk. 2, anvendes af en person, som er under uddannelse til ejendomsmægler og ansat i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Hvis en ejendomsmægler vælger frivilligt at deponere sin godkendelse, jf. forslagets § 8, eller godkendelsen bortfalder, jf. forslagets § 9, fratages, jf. forslagets § 10, eller frakendes, jf. forslagets § 53, stk. 2, eller straffelovens § 79, må betegnelsen og sammensætninger eller forkortelser heraf ikke længere benyttes. Det følger dog af forslagets § 8, at en ejendomsmægler, der frivilligt har deponeret godkendelsen, må anvende betegnelsen ejendomsmægler i rent private forhold, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 2.

Advokater, er foretager ejendomsformidlingsopgaver, kan ikke anvende titlen ejendomsmægler, selv om de i henhold til lovforslaget kan foretage de samme opgaver som en ejendomsmægler. En forbruger kan således bl.a. gennem titlen skelne mellem personer med ejendomsmæglerfaglig baggrund og advokater. Advokater, der er optaget i det offentlige register, kan, hvis de ønsker, anvende titlen »ejendomsformidler«, jf. § 14, stk. 2. En advokat, der bliver godkendt som ejendomsmægler efter § 6, kan naturligvis anvende betegnelsen ejendomsmægler på lige fod med andre ejendomsmæglere.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at betegnelsen »statsautoriseret ejendomsmægler« ikke må benyttes. De fleste ejendomsmæglere betegner sig i dag som »statsautoriseret«, selv om der i den gældende lovs registrering af ejendomsmæglere ikke er tale om en statsautorisation. Der er således ikke nogen forskel på en ejendomsmægler og en statsautoriseret ejendomsmægler, men tillægsbetegnelsen statsautoriseret kan give et fejlagtigt indtryk af, at sådanne ejendomsmæglere har en særlig tilknytning til staten, som der ikke er reelt grundlag for. Ud fra denne betragtning kan benyttelsen af statsautoriseret allerede i dag være i strid med markedsføringslovens regler i § 3 om vildledning. På denne baggrund foreslås det at forbyde en ejendomsmægler at benytte betegnelsen »statsautoriseret« i tilknytning til sin titel.