Bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v. § 63

§ 63 fastslår, at Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Dette er i dag fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den gældende lovs § 31, og der sker således ikke nogen ændring af praksis. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, herunder erhvervs- og vækstministeren, eftersom Erhvervsankenævnet er den relevante klageinstans.

De afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer i forhold til loven, er primært afgørelser om godkendelse som ejendomsmægler, samt andre forhold der relaterer sig til godkendelsen, herunder afslag på godkendelse, bortfald af godkendelse og fratagelse af godkendelse, jf. lovens §§ 6, 9 og 10. Da afgørelserne derfor er rettet mod personer, der i forbindelse med udøvelse af deres erhverv er i kontakt med Erhvervsstyrelsen, og da styrelsen træffer flere hundrede afgørelser herom om året, findes det naturligt, at afskære den administrative rekurs. Klager skal i stedet behandles af et nævn, med særligt kendskab til sådanne sager, ligesom det også er gældende for en del andre klager vedr. afgørelser over for erhvervsdrivende på Erhvervs- og Vækstministeriets område, se hertil bl.a. revisorlovens § 51.

I stk. 1 foreslås fastsat, at klage til Erhvervsankenævnet skal ske senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Fristen regnes fra dagen efter, at afgørelsen er meddelt, og udløber således på samme ugedag som den dag, hvor anmodningen er meddelt, blot 4 uger senere. En sådan bestemmelse findes ikke i den gældende lov, men foreslås indført, således at det er klart, at en afgørelse bliver endelig, hvis den ikke påklages inden udløb af den nævnte frist. I revisorlovens § 51 og mange andre love er således også fastsat en sådan 4-ugers klagefrist til det relevante klageorgan.

Klagefristen vedrører ikke forbrugernes mulighed for at klage over en ejendomsmægler, som kan ske til Disciplinærnævnet i henhold til reglerne i kapitel 7.

Det bestemmes endvidere, at en afgørelse ikke kan indbringes for retten, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 2, der svarer til den gældende lovs § 29 c, fastslår, at disciplinærnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser er således endelige, men vil kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herfor. Er der tale om hel eller delvis frakendelse af godkendelse som ejendomsmægler, kan afgørelsen forlanges indbragt for retten, jf. § 64.