Bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v. § 37

Stk. 1 er en delvis videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 1, hvor minimumskravene til ejendomsmæglerens obligatoriske opgaver ved formidling af salg af fast ejendom fremgår. Efter forslaget nedsættes antallet af de obligatoriske opgaver fra fem til fire, således at ejendomsmægleren skal værdiansætte ejendommen, beregne salgsprovenu, udarbejde salgsopstilling samt udarbejde udkast til købsaftale, men ikke længere udarbejde forslag til finansiering samt beregne brutto- og nettoudgift, jf. forslagets § 42.

Forslaget har til hensigt at bidrage til at skabe klarhed om ejendomsmæglerens rolle set i forhold til de andre professionelle aktørers roller i ejendomshandlen. Bestemmelsen sætter fokus på hvilke opgaver, som er inden for ejendomsmæglerens absolutte kernekompetence.

Udgangspunktet er endvidere, at færre obligatoriske opgaver kan bidrage til at øge konkurrencen, og at der udvikles nye koncepter. Dermed har forslaget samtidig til formål at bidrage til øget konkurrence på markedet for formidling af salg af fast ejendom.

Bestemmelsen er ikke udtømmende. Der fremgår således også pligter af en række andre bestemmelser i forslaget, herunder §§ 24-26 om god ejendomsmæglerskik samt §§ 36, 39 og 41.

Ejendomsmæglerens pligt til hhv. at værdiansætte ejendommen, beregne salgsprovenu, udfærdige en salgsopstilling samt udarbejde et udkast til en købsaftale er beskrevet i stk. 1. Kravene til fremgangsmåde, indhold m.v. fremgår af forslagets §§ 37-39 og 46.

Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 3, 1. pkt. Erhvervsstyrelsen kan ifølge denne bestemmelse fastsætte nærmere regler om formidlingsopdragets indhold og udførelse. Hjemlen tænkes udnyttet til bl.a. at fastsætte regler, der supplerer bestemmelserne om god skik i §§ 24-26, samt når der via anden lovgivning kommer nye krav til bl.a. indhold af annoncer m.v. Således er hjemlen også i dag bl.a. udnyttet i bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (formidlingsbekendtgørelsen) til at fastsætte regler om, hvornår ejendomsmægleren f.eks. skal oplyse sælger om indkomne købstilbud, samt at hvis ejendommen er underlagt pligtigt energimærke, så skal energimærket synliggøres i annoncer, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Bemyndigelsen vil som i dag blive udnyttet til bl.a. at fastsætte regler herom.

Stk. 3 viderefører den gældende lovs § 17, stk. 3, 2. pkt., hvorefter Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om krav til standarddokumenter. Det foreslås at udvide bestemmelsen til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om standarddokumenternes opbygning. Baggrunden er, at undersøgelser viser, at forbrugerne i dag kan have svært ved at overskue informationerne i dokumenterne, og at en stor andel af forbrugerne har udtrykt ønske om, at strukturen blev ændret. Det kunne f.eks. overvejes at fastsætte regler om, at der i standardaftalerne for formidling og køb skal være en adskillelse af standardvilkår fra individuelle vilkår. Standarddokumenter er med til at øge overskueligheden for forbrugerne og er i større omfang med til at forebygge tvivl om de aftalte vilkår.

Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om brug af standarddokumenter på de områder, hvor det findes særligt velegnet af hensyn til forbrugerne. Der tænkes udover købsaftalen f.eks. på dokumenter vedr. formidlingsaftale og salgsopstilling. Anvendelsen af standarddokumenter er dog ikke obligatorisk. Køber og sælger kan fortsat aftale de særlige vilkår, som den enkelte handel lægger op til.

Hjemlen er i dag udnyttet til i formidlingsbekendtgørelsen bl.a. at bestemme, at såfremt en købsaftale ikke er baseret på en standardkøbsaftale, skal dette tydeligt fremgå af såvel udkast til aftalen som i den endelige aftale. Bemyndigelsen vil som i dag blive benyttet til at fastsætte regler herom.