Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 142 af 14/02/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne § 25

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) d. 30/12/2024

Børne- og Undervisningsministeriet stiller oplysninger om konstateret ordblindhed og dokumentation herfor ved test foretaget med ministeriets it-løsning til test af ordblindhed (Ordblindetesten) til rådighed for den registrerede.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 stilles til rådighed for den registrerede, indtil denne afgår ved døden, eller indtil oplysningerne er slettet efter anmodning fra den registrerede.

Stk. 3. Børne- og Undervisningsministeriet stiller oplysninger om, hvorvidt en person er testet med Ordblindetesten, resultatet heraf og dokumentationen herfor til rådighed for offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner m.v.

Stk. 4. Oplysninger om konstateret ordblindhed og dokumentation herfor ved test foretaget med Ordblindetesten skal lægges uprøvet til grund, hvis den pågældende på baggrund af ordblindhed kan tildeles offentlig støtte m.v.