Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse
Gældende
LBK nr 606 af 24/05/2019
Børne- og Undervisningsministeriet
Ændringer:
16
Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse
Herved bekendtgøres lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse med de ændringer, der følger af § 13 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 512 af 1. maj 2019 og § 24 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 40 a træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 512 af 1. maj 2019 om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel).
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 34 a træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).
Forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.
Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidrage til at
styrke elevens selvstændighed og faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer,
styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab,
give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads og kendskab til rettigheder og pligter i arbejdslivet og
fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud.
Forberedende grunduddannelse skal hovedsagelig kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Uddannelsen skal endvidere give eleven mulighed for at få et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som målet i elevens uddannelsesplan.
Personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.
Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Personer, som er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed.
Institutionen kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilbyde potentielle elever et afsøgningsforløb, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af afsøgningsforløb.
Uddannelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.
Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.
Stk. 3. Eleven påbegynder sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og forudsætninger.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tidspunktet for uddannelsesstart, jf. stk. 1 og 2, og om niveauindplacering, jf. stk. 3.
Forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.
Stk. 2. Fastlæggelse af uddannelsestiden for den enkelte elevs samlede uddannelsesforløb sker med udgangspunkt i elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger og i målene for uddannelsen, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 3. Elevens samlede uddannelsesforløb sammensættes med varigheder i forhold til indgangsniveau og mål for uddannelsen. Eleven fortsætter i uddannelsen, indtil målet for elevens uddannelsesforløb er nået.
Med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan elever, som på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling ikke har mulighed for at gennemføre undervisningen inden for den uddannelsestid, der følger af § 8, deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb.
Stk. 4. For elever på erhvervsgrunduddannelsens højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.
Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse:
Almen grunduddannelse.
Produktionsgrunduddannelse.
Erhvervsgrunduddannelse.
Stk. 2. Almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.
Stk. 3. Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Stk. 4. Eleverne skal tilbydes relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
indhold, læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§ 11-17,
fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder om del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed af forskellige niveauer,
didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og faglige temaer og
Forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
På almen grunduddannelse er fagligheden primært forbundet med almene fag. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en bred, almen fagrække, der i videst muligt omfang tilrettelægges på en praksisrettet måde. Desuden skal der indgå helhedsorienteret undervisning på tværs af fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.
Undervisningsniveauerne på almen grunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele teori og en tredjedel praksis.
Stk. 2. Det hf-forberedende niveau tilrettelægges, med henblik på at eleven kan erhverve en eksamen, der kvalificerer til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning), jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
På produktionsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervisning og opgaveløsning med henblik på produktion, herunder som erhvervstræning i samarbejde med virksomheder. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for det praktiske arbejde, der integreres med undervisning i almene fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven tilegner sig hensigtsmæssige arbejdsvaner og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele produktion og en tredjedel teori.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges inden for faglige temaer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3. Undervisningen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.
Stk. 4. Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i reel produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.
På erhvervsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med virksomhedspraktik på det private eller det offentlige arbejdsmarked tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøtter praktiske færdigheder, der kan anvendes i virksomhedspraktikken. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven opnår kendskab til arbejdsfunktioner og opnår viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning.
Stk. 2. Skoleundervisningen skal medvirke til at give eleven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksomhedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse.
Stk. 3. Virksomhedspraktik skal foregå på grundlag af et ansættelsesforhold med en virksomhed og skal give eleven
viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,
erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og
indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.
Stk. 2. Praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Aftalens gyldighed er betinget af, at kommunalbestyrelsen godkender, at den bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Aftalen skal endvidere indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Det skal af praktikaftalen fremgå, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Institutionen skal synliggøre målene med virksomhedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op på indfrielse af disse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Dette gælder tilsvarende for elever, som mister en praktikaftale. Kan der ikke fremskaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i en virksomhed, kan virksomhedspraktikken gennemføres på institutionen. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.
Stk. 5. Er praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 6. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige en praktikaftale.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af virksomhedspraktik på institutionen og om samarbejdsaftalens indhold, jf. stk. 4.
Kommunalbestyrelsen stiller i særlige tilfælde en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse.
På almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, med henblik på at eleven på baggrund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og deltagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.
På erhvervsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, når det vurderes, at det vil udgøre en hensigtsmæssig del af elevens forløb, herunder fordi eleven herigennem kan opnå en længerevarende virksomhedspraktik eller beskæftigelse i en virksomhed efter endt uddannelse.
Uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang dette indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Kombinationsforløb på erhvervsgrunduddannelse kan tillige indeholde ophold på folkehøjskoler.
Stk. 2. Institutionen samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb.
Eleven kan under forløbet på basisniveauet skifte uddannelsesspor.
Stk. 2. Eleven kan skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau.
Stk. 3. Forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.
Stk. 5. Vurderer institutionen, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for og beslutning om skift af uddannelsesspor m.v.
På baggrund af elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, udarbejder institutionen sammen med eleven en forløbsplan, som fastlægger indholdet af elevens uddannelsesforløb.
Stk. 2. Eleven skal i forbindelse med forløbsplanens udarbejdelse have mulighed for at redegøre for sine personlige, sociale og faglige forudsætninger og sine ønsker om personlig, social og faglig udvikling.
uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf,
hvordan målene i uddannelsesplanen nås,
elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, jf. §§ 30-34,
hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og
hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v.
Følger en elev ikke forløbsplanen, eller giver andre grunde anledning dertil, skal institutionen tage initiativ til, at planen tilpasses, med henblik på at eleven kan opnå målene i uddannelsesplanen hurtigst muligt. Ændringer af forløbsplanen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Institutionen organiserer og tilrettelægger uddannelsen i et inkluderende læringsmiljø. Alle dele af undervisningen skal tilrettelægges struktureret med tydelige rammer og klare instruktioner. Det påhviler institutionens leder at sørge for, at eleverne møder tydelige mål og får direkte instruktion og løbende tilbagemeldinger på deres udvikling, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber.
Stk. 2. Sproglig udvikling og faglig dokumentation skal indgå i alle fag og faglige temaer.
Stk. 3. Eleverne skal på tværs af uddannelsesspor have mulighed for at udfolde deres kreative evner med henblik på at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder ud over fag og faglige temaer, valgfag og værkstedsundervisning.
Stk. 4. Undervisningen af elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte skal være helhedsorienteret og så vidt muligt ske gennem det inkluderende læringsmiljø. Undervisningen skal understøtte og motivere til anvendelse af kompenserende hjælpemidler efter § 33.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, tiltag inden for det inkluderende læringsmiljø m.v.
Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.
For elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddannelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannelsesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 2. Til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal institutionen tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed, herunder til, hvorvidt den pågældende er myndig.
Til elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. § 28, gives tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent omfang.
Elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte ikke fuldt ud kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. § 28, eller supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. § 31, skal have tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Personlig assistance og sekretærhjælp.
Særligt udformede undervisningsmaterialer.
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb.
Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
Uddannelsens prøver og eksaminer.
Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Der foretages en vurdering af elevens dansk- og matematikfaglige niveau ved uddannelsesstart.
Stk. 2. Som led i undervisningen foretages løbende evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder deres faglige, personlige og sociale udvikling.
Stk. 3. Institutionens leder sørger for, at elever og lærere arbejder systematisk med de fastsatte mål for faglige, personlige og sociale kompetencer i forløbsplanen og med i fællesskab at dokumentere læringen med henblik på at fastholde og synliggøre progression, og at lærerne afholder månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven.
Stk. 4. Giver evalueringen efter stk. 2, progressionsmåling eller anden evaluering formodning om ordblindhed, og indikerer elevens baggrundsoplysninger, at der kan være tale om uidentificeret ordblindhed, skal eleven tilbydes en ordblindetest, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 5. Forløbsplanen danner grundlag for den løbende evaluering for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der er for elevens uddannelsesforløb samlet set og for de enkelte fag og faglige temaer, værkstedsundervisning m.v.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og måling af elevernes progression.
Institutionen udsteder et bevis til elever efter tilfredsstillende gennemførelse af forløb på forberedende grunduddannelse på minimum 12 uger. Der udstedes et kompetencebevis og eventuelt et uddannelsesbevis. Beviser udstedes digitalt. Elever skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af et digitalt bevis.
Stk. 2. Kompetencebeviset dokumenterer opnåede faglige kompetencer og eventuelt dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Det gælder både de kompetencer, hvortil der knytter sig egentlige prøver med centralt fastsatte kompetencemål, og øvrige kompetencer. Kompetencebeviset sammenfatter eventuelt udstedte prøvebeviser fra andre uddannelsesinstitutioner, hvorfra uddannelseselementer er indgået i forberedende grunduddannelse.
Stk. 3. Til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse på produktionsgrunduddannelses eller erhvervsgrunduddannelses højeste niveauer med en fagprøve, udstedes et uddannelsesbevis, som dokumenterer den opnåede kompetence.
Stk. 4. Til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse i almen grunduddannelse med at bestå de fag, der indgår i den eksamen, der følger af § 13, stk. 2, udstedes et uddannelsesbevis, som dokumenterer, om eleven opfylder adgangsforudsætningerne for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om prøver og prøveformer og om bevisers udformning og udstedelse.
Institutionens leder sørger for, at undervisere på forberedende grunduddannelse har de undervisningskompetencer, som følger af § 38, og som i øvrigt er nødvendige, for at de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som den enkelte underviser skal varetage. Institutionen sørger herigennem for, at underviserne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene efter stk. 1.
Den, der underviser i almene fag, skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.
Stk. 2. Den, der i dansk og matematik underviser elever med behov for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder, skal have gennemført relevant uddannelse i henhold til lærerkvalifikationskravene i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller have tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 3. Den, der underviser i dansk som andetsprog, skal have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog eller have tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 4. Den, der varetager undervisning inden for et fagligt tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i, eller have tilsvarende kvalifikationer og praktisk erfaring.
Stk. 5. Den, der varetager undervisning af elever med ordblindhed, skal have kvalifikationer svarende til de krav, der gælder herom efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller regler udstedt i medfør heraf, eller tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget og indholdet af praktisk erfaring, jf. stk. 4.
Eleven har pligt til at møde og deltage aktivt i undervisningen og andre aktiviteter, som institutionen afholder. Eleven skal tillige bidrage til at opfylde målene i sin uddannelses- og forløbsplan.
Stk. 2. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning m.v., eller ikke deltager aktivt i undervisningen, eller som groft overtræder institutionens ordens- og samværsregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra undervisning.
Institutionens leder fastsætter ordens- og samværsregler for elever på forberedende grunduddannelse og gør eleverne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse, orden og samvær og om de konsekvenser, det vil få, hvis reglerne ikke overholdes. Ordens- og samværsreglerne understøttes af en trivselspolitik.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordens- og samværsreglerne, om iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordens- og samværsreglerne, og om udelukkelse fra undervisning og behandlingen af sager herom. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, om, at private genstande kan tilbageholdes, og om, at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, samt regler om elevers frivillige medvirken i institutionens test for rusmidler.
Institutionens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for institutionerne.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om dataformat, spørgeramme og svarkategorier, tidsrum for gennemførelse af målingen af elevernes trivsel og om indberetning af oplysninger om elevernes trivsel til Styrelsen for It og Læring.
Ud over undervisningen m.v. omfatter elevens uddannelse deltagelse i fælles sociale arrangementer, musiske aktiviteter og arrangementer, kreative aktiviteter, idrætsaktiviteter, museumsbesøg og andre relevante ekskursioner m.v. Institutionen bestemmer, i hvilket omfang eleven har pligt til at deltage heri.
Stk. 2. Institutionen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, offentlige institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets forenings-, fritids- og klubtilbud, lokalsamfundets folkeoplysende skoler m.v., der kan bidrage til opfyldelsen af forberedende grunduddannelses formål.
Undervisningen skal tilrettelægges, så sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af elevens uddannelse. Institutionen er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedstiltag, måltider m.v.
Afholder institutionen mere end 4 ugers sommerferie, skal der etableres aktivitetstilbud i denne periode for elever, som ikke har mulighed for at holde ferie. Dette kan omfatte intensiv undervisning i dansk og matematik. Der kan også tilrettelægges interessebetonede aktiviteter med et bredere alment kvalificerende sigte.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af aktivitetstilbud i sommerferien.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven, om formularen til indgåelse af praktikaftaler efter § 18, stk. 2, og om iværksættelse af forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde efter § 45.
Undervisningsministeren kan for en tidsbegrænset periode fravige lovens kapitel 3 og 4 med henblik på forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres forløb på forberedende grunduddannelse som grundlag for kompetencegivende uddannelse eller rettigheder i anden henseende.
Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.
Stk. 2. Udsteder institutionen identifikationskort, studiekort og lign. som bevis for, at eleven er indskrevet på de uddannelser, institutionen udbyder, kan institutionen opkræve gebyr for udstedelse og fornyelse heraf, herunder hvis kortet er bortkommet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.
Børne- og undervisningsministeren dækker deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der er fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og § 47 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For elever på private institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for egendækning.
Ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen, kan eleverne afkræves betaling for deltagelse. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el.lign. skal fordeles til samtlige deltagere.
Stk. 2. Ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af regler om mødepligt efter § 39. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende deltagerbetaling.
Stk. 3. Institutionen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager i ekskursioner, som ikke er omfattet af mødepligt.
Stk. 4. Beløb efter stk. 2 reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med ti. Regulering sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, offentliggøres dette af undervisningsministeren på ministeriets hjemmeside.
En elev kan klage til undervisningsministeren over institutionens afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist, og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at afgørelser, der i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf træffes af kriminalforsorgen, jf. lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, og afgørelser vedrørende prøver og bedømmelse heraf ved disse institutioner kan indbringes for undervisningsministeren. Afgørelser kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelser og territoriale bestemmelser
Lov nr. 1736 af 27. december 2018 (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 20 a i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 12 b i lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 10, nr. 2, og § 34, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, har virkning fra den 1. august 2019.
Lov nr. 512 af 1. maj 2019 (Måling af elevers trivsel)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. august 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Stk. 1-3. (Udelades)
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger i sammenhæng med lovforslagets §§ 2 og 3 den foreslåede forberedende grunduddannelses formål.
Det foreslås, at forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende uddannelse skal give eleverne kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation, opbygge viden g erfaringer, styrke elevernes selvstændighed m.v.
Det foreslåede vil indebære, at uddannelsen i videst muligt omfang skal bidrage til at sikre, at elever, der har færdiggjort forberedende grunduddannelser er i stand til enten at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at kunne opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet.
Det foreslåede tilsigter sammen med §§ 2 og 3 samlet set at anslå uddannelsens overordnende ramme, hvor det skal stå centralt, at der skal ske en opbygning de unges viden om og erfaringer med demokratiske processer. Uddannelsen skal endvidere styrke de unges selvstændighed og kompetencer til aktiv deltagelse i samfundslivet som ligeværdige borgere i et demokratisk fællesskab med udgangspunkt i de pågældende unge.
Uddannelsen skal ligesom på ungdomsuddannelserne også styrke elevernes samfundsengagement og deltagelse i demokratiet, derfor skal skolerne også være åbne for besøg og samarbejde med demokratiske ungdomsorganisationer på lige vilkår med alle andre. Disse kompetencer skal udvikles i dagligdagen såvel gennem faglig undervisning, fællessamlinger og generel interaktion som i arbejdsfællesskaber, hvor der skabes produkter til afsætning på markedsvilkår.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger i sammenhæng med lovforslagets §§ 1 og den foreslåede forberedende grunduddannelses formål.
Det foreslås, at forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidrage til at styrke elevens selvstændighed samt faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer, at styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab, at give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads samt kendskab til rettigheder og pligter i arbejdslivet, og at fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende uddannelse skal give eleverne kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation, opbygge viden g erfaringer, styrke elevernes selvstændighed m.v.
Det foreslåede vil indebære, at forberedende grunduddannelse ligesom ungdomsuddannelserne vil tilstræbe bl.a. at styrke elevernes selvstændighed, faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer, samfundsengagement og deltagelse i demokratiet.
Det foreslåede vil endelig indebære, at institutionerne skal sørge for, at undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og gennemføres i et inkluderende læringsmiljø.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger i sammenhæng med lovforslagets § 1 og 2 forberedende grunduddannelses formål.
Det foreslås i stk. 1, at forberedende grunduddannelse hovedsageligt skal kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsen endvidere skal give eleven mulighed for at få et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som målet i elevens uddannelsesplan.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelsen i den politiske aftale om aftale om bedre veje til uddannelse og job, at forberedende grunduddannelse hovedsageligt skal forberede eleverne til en erhvervsuddannelse, men skal også give mulighed for undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser.
Det foreslåede vil i sammenhæng med bestemmelserne om det nærmere indhold af forberedende grunduddannelse, jf. lovforslagets kapitel 3, samlet set indebære, at alle i udgangspunktet vil have mulighed for at kvalificere sig til en ungdomsuddannelse eller alternativt til det ufaglærte arbejdsmarked via forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at forberedende grunduddannelse hovedfokus vil være at kvalificere eleven til optagelse på en ungdomsuddannelse, herunder navnlig erhvervsuddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning).
Det foreslåede stk. 2 indebærer således modsætningsvis, at kvalificering på forberedende grunduddannelses højeste undervisningsniveau kun kommer på tale, hvis efterfølgende ungdomsuddannelse – fx en erhvervsuddannelse eller hf – ikke er fastsat som målet for den pågældende elev.
I relation til muligheden for at fortsætte i de 3-årige gymnasiale uddannelser bemærkes, at optagelse hertil, som ikke sker i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, beror på en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren foretaget af lederen af den gymnasieskole, man søger ind på. I modsætning hertil er der i en række tilfælde retskrav på optagelse til den 2-årige hf for ansøgere, der har bestået en nærmere bestemt fagrække. Denne mulighed vil efter det foreslåede indgå i forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 5 og 6 bestemmelser om optagelse på forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at personer som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 2, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Det foreslås i stk. 3, at det samme gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse primært skal henvende sig til personer under 25 år uden en ungdomsuddannelse.
Det foreslåede vil overordnet indebære, at forberedende grunduddannelse altovervejende vil være et tilbud for personer under 25, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses og beskæftigelsesvej. Det foreslåede har dog i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 5, hvor det som en undtagelsesregel foreslås, at forberedende grunduddannelse i visse tilfælde skal kunne tilbydes personer på 25 år og derover.
Det foreslåede stk. 1 indebærer for det første, at alene personer, som kommunalbestyrelsen har målgruppevurderet vil uddannelsen vil kunne påbegynde forberedende grunduddannelse. Der henvises i denne henseende til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), som indeholder bestemmelser om den målgruppevurdering, der skal foretages. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse og eventuelt til øvrige tilbud af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
De foreslåede stk. 2 og 3 indebærer en særlig optagelsesadgang for personer, som alene har behov for at forbedre deres niveau i fagene dansk eller matematik eller begge for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb. Det foreslåede indebærer efter de øvrige dele af lovforslaget, at dette kan ske på basisniveauet på forberedende grunduddannelse. Der er tale om undervisning, som i dag typisk udbydes af voksenuddannelsescentre.
Det bemærkes, at bestemmelsen ligeledes vil indebære, at uddannelseshjælpsmodtagere, der får en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx i forbindelse med brobygning til erhvervsuddannelse, vil kunne følge enkeltfag på forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 4 og 6 bestemmelser om optagelse på forberedende grunduddannelse.
Det foreslås, at personer, som er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse kan tilbydes personer på 25 år og derover.
Det foreslåede udgør en undtagelse til lovforslagets § 4 og indebærer mulighed for, at også personer på 25 og derover vil kunne tilbydes forberedende grunduddannelse, hvis dette vil være en hensigtsmæssig og effektiv vej videre for den pågældende. Der forventes at være tale om en begrænset gruppe.
Det foreslåede indebærer endvidere ikke en pligt til at tage imod et uddannelsestilbud i regi af forberedende grunduddannelse, jf. den foreslåede betingelse om, at den pågældende er indforstået hermed. Bestemmelsen medfører hermed, at den samme aldersgruppe, som i dag kan påbegynde erhvervsgrunduddannelsen, dvs. personer op til 30 år, også kan optages på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer i øvrigt, at den pågældende skal være målgruppevurderet til uddannelsen, jf. herved den samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).
Det foreslåede indebærer i øvrigt, at et jobcenter vil kunne give forberedende grunduddannelse om et tilbud kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I så fald beholder den unge uddannelseshjælpen. Dette svarer til, hvad der i dag gælder i forhold til produktionsskoleforløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for optag til særskilte afsøgningsforløb, som gennemføres forud for optagelse på forberedende grunduddannelse
Det foreslås i stk. 1, at institutionen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan tilbyde potentielle elever et afsøgningsforløb, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år samt lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af afsøgningsforløb.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal kunne indledes med et afsøgningsforløb.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære mulighed for, at potentielle elever på forberedende grunduddannelse kan gennemføre særlige afsøgningsforløb af kortere varighed, som inden påbegyndelsen af kan give den pågældende erfaringer med forskellige fagområder og som kan kvalificere den kommunale ungeindsats’ vurdering af, om den forberedende grunduddannelse er det rette tilbud for den pågældende.
Afsøgningsforløb er tænkt som et supplement til kommunens målgruppevurdering, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Målgruppevurderingen, som således foretages af den kommunale ungeindsats, er en helhedsvurdering, der vil være baseret på et konkret skøn og inddrage objektive forhold, såsom om den pågældende opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om der er udfordringer af social eller personlig karakter, karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder. Det foreslåede afsøgningsforløb vil kunne bidrag yderligere til denne helhedsvurdering. Der er i øvrigt intet til hinder for, at kommunen tilrettelægger egne afsøgningsforløb ud over, hvad der følger af den her foreslåede mulighed.
Der henvises i øvrigt til de samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse samt forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), som sammen med den her foreslåede bestemmelse vil indebære en samlet ramme for gennemførelse af de foreslåede særskilte afsøgningsforløb.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse giver undervisningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indholdet af afsøgningsforløb. I overensstemmelse med den politiske aftale vil der som led i læreplansarbejdet blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante aktører på området, som nærmere skal konkretisere, hvordan forberedende grunduddannelses praksispædagogik i både faglige mål og eksamens- og prøveformer skal komme til udtryk i læreplaner, fagbilag m.v. Arbejdsgruppen vil endvidere skulle give forslag til fagrække og faglige temaer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger frekvenser for uddannelsesstart samt regler for indtræden i forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at uddannelsesstart på basisniveau samt undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyn til den enkeltes behov.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.
Det foreslås i stk. 3, at eleven påbegynder sit forløb i forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og forudsætninger.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om tidspunktet for uddannelsesstart, jf. stk. 1 og 2, samt om niveauindplacering, jf. stk. 3.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal kunne indledes med et afsøgningsforløb, der kan vare op til to uger.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at uddannelsesstart på basisniveauer sker løbende under hensyn til den enkeltes behov. Det foreslåede giver således fuld fleksibilitet i elevers uddannelsesstart på basisniveauer. Med løbende skal ikke nødvendigvis forstås daglige begyndelsestidspunkter. Det vil ud fra praktiske hensyn være op til institutionerne at fastlægge de præcise tidspunkter begyndelsestidspunkter, idet institutionerne dog vil være forpligtet til at få nye elever i gang hurtigst muligt.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at der kun to gange årligt er uddannelsesstart på undervisningsniveauer, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at eleven optages på et andet tidspunkt. Intentionen er at sikre stabile holddannelser og forløb på undervisningsniveauerne. Det bemærkes i denne henseende, at et individuelt hensyn også er, når eleven har opnået en praktikaftale. Der vil endvidere være mulighed for i særlige tilfælde at begynde på andre tidspunkter, fx hvis den unge flytter kommune og af den grund har behov for skifte skole.
Det foreslåede stk. 3 vil imidlertid samtidig indebære, at forberedende grunduddannelse er fleksibel, sådan at eleven anvender forskellige på- og afstigningsniveauer, som er tilrettelagt efter den enkeltes kompetenceniveau. Det foreslåede indebærer, at en elev kan afslutte et forløb på forberedende grunduddannelse, når det er relevant for den enkelte i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Den i stk. 4 foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fastsætte supplerende regler om dels fravigelse af den toårige uddannelsesstart på undervisningsniveauer i særlige tilfælde, dels indplacering på undervisningsniveau. Med hensyn til supplerende regler om uddannelsesstart forventes dette navnlig udmøntet i retningslinjer for, hvilke individuelle hensyn der kan tilsige, at en elev begynder på et andet tidspunkt end de foreslåede to fixerede optagelsestidspunkter, jf. herved det foreslåede stk. 2. Med hensyn til supplerende regler om indplacering forventes dette navnlig udmøntet i regler, som tager udgangspunkt i de vurderinger af praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurderinger), som i øvrigt findes i undervisningslovgivningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 9 bestemmelser om elevens uddannelsestid forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til to år, jf. dog § 9.
Det foreslås i stk. 2, at forløbet på basisniveau og de enkelte undervisningsniveauer har hver en varighed på op til 20 uger.
Det foreslås i stk. 3, at fastlæggelse af uddannelsestiden for den enkelte elevs samlede uddannelsesforløb sker med udgangspunkt i elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger samt målene for uddannelsen, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Det foreslås i stk. 4, at elevens samlede uddannelsesforløb sammensættes med varigheder i forhold til indgangsniveau og mål for uddannelsen. Eleven fortsætter i uddannelsen, indtil målet for elevens uddannelsesforløb er nået.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse altovervejende skal have en varighed på maksimalt to år.
De foreslåede stk. 1-2 vil samlet indebære, at forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til to år, hvilket vil sige 80 uger, og at basis- og undervisningsniveauer har hver en varighed på op til 20 uger. Der henvises dog samtidig til lovforslaget § 9, som indeholder forslag om mulighed for forlængelse af uddannelsesforløbet, herunder forlængelse som følge af, at eleven har behov for at følge undervisningen på nedsat tid.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at der fra kommunalbestyrelsens side vil skulle foretages en konkret, skønsmæssig vurdering med hensyn til varigheden af en elevs samlede uddannelsesforløb. Denne vurdering skal ske ud fra elevens forudsætninger og behov samt i den pågældendes konkrete faglige, personlige og sociale forudsætninger.
Det foreslåede stk. 4 understreger og indebærer i sammenhæng lovforslagets § 7, stk. 3, at forberedende grunduddannelse er fleksibel, sådan at eleven anvender forskellige på- og afstigningsniveauer, som er tilrettelagt efter den enkeltes kompetenceniveau. Det foreslåede indebærer, at en elev kan afslutte et forløb på forberedende grunduddannelse, når det relevant mål for den enkelte er nået i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Det foreslåede vil i øvrigt forudsætningsvis indebære, at elever, som har afbrudt forberedende grunduddannelse, vil have mulighed for at påbegynde igen. Der kan eksempelvis være tale om at give personer, der falder fra en ungdomsuddannelse efter et forløb på forberedende grunduddannelse, en ny mulighed for at kvalificere sig brede til at kunne gennemføre den pågældende ungdomsuddannelse.
Det foreslåede vil ligeledes indebære, at elever, som har opbrugt uddannelsestiden på forberedende grunduddannelse ikke vil kunne optages på uddannelsen.
For de elever, som har udtømt deres muligheder i forberedende grunduddannelse, må kommunen således i stedet enten benytte muligheden for at tilbyde den pågældende forberedende grunduddannelse efter de muligheder, der ligger i den særlige forlængelsesmulighed, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, eller ved at benytte de muligheder, der ligger i reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. herved det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. Derudover vil kommunen kunne benytte andre uddannelses- eller uddannelsestilbud for den pågældendes videre færd. Det kan fx være ophold på frie fagskoler, højskoler eller eventuelt Træningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) eller den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), hvis den unge er i målgruppen herfor.
Det foreslåede vil endelig forudsætningsvis indebære, at personer, som fylder 25 år, mens de går på forberedende grunduddannelse, vil kunne færdiggøre et relevant uddannelsesforløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 8 bestemmelser om elevens uddannelsestid forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske i det omfang, det følger af § 26, stk. 6, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med kommunalbestyrelsens godkendelse kan forlænges udover, hvad der følger af stk. 1, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.
Det foreslås i stk. 3, at elever, som på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling ikke har mulighed for at gennemføre niveauerne inden for den normerede varighed efter § 8, stk. 2, med kommunalbestyrelsens godkendelse kan deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb.
Det foreslås i stk. 4, at for elever på erhvervsgrunduddannelses højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til et år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.
De foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutionen vil kunne træffe beslutning om at forlænge varigheden af en elevs samlede uddannelsesforløb. Det vil efter det foreslåede kunne ske, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor og dette fremgår af uddannelsesplanen, jf. de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Kravet om, at en sådan forlængelse skal fremgå af uddannelsesplanen, indebærer formelt, at det vil være kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen. En sådan ændring vil således altid have økonomiske konsekvenser for det offentlige, hvorfor det foreslås, at institutionens beslutning om forlængelse i sådanne tilfælde skal godkendes af den kommunale ungeindsats. Der vil dog skulle være særlige grunde til at kommunen tilsidesætter institutionens vurdering af pædagogiske, faglige eller personlige forhold, der kan tale for at forlænge en elevs uddannelsestid.
Der henvises i denne forbindelse i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvori der foreslås medtaget en bestemmelse, hvorefter forlængelse i disse tilfælde maksimalt vil kunne maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede aktivitet.
De særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold, der kan tale for at forlænge varigheden af forberedende grunduddannelse ud over grænsen på to år, kan fx være i forhold til elever, der er ramt af sygdom, har et misbrug eller på anden måde er særlig udsat, eller som efter en konkret vurdering anses for mangler det sidste faglige eller praktiske uddannelseselement, for at kunne få et uddannelsesbevis. Der kan tillige være forløb, som ud fra faglige eller pædagogiske hensyn forlænges med henblik på at undgå, at der opstår pauser i elevens uddannelsesforløb. Som allerede nævnt, foreslås det dog som en betingelse, at dette kan holdes inden for et omfang, der for den enkelte institution svarer til 10 pct. af den samlede aktivitet.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelsen altid vil kunne træffe yderligere beslutning om at forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt. Der er ikke tilsigtet særlige kriterier for kommunernes vurdering af, hvad der i denne sammenhæng er hensigtsmæssigt, da dette under alle omstændigheder bedst kan vurderes lokalt og ud fra den konkrete elevs forhold. Der henvises i denne forbindelse således i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvori der foreslås medtaget en bestemmelse, hvorefter kommunerne i disse tilfælde, dvs. hvor en forlængelse ikke holder sig inden for et omfang, der svarer til de omtalte 10 pct. af institutionens samlede aktivitet, fuldt ud afholder de øgede udgifter for elevens forlængelse af uddannelsen.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at elever med funktionsnedsættelse, kroniske sygdom eller misbrugsbehandling altid vil have mulighed for at deltage på nedsat tid.
Nedsat tid vil efter det foreslåede kunne omfatte undervisning på både basisniveauer og undervisningsniveauer. Der henvises i denne forbindelse i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, hvori der foreslås medtaget en bestemmelse, hvorefter kommunerne i tilfælde af nedsat tid på undervisningsniveauer afholder de øgede udgifter til elevens (længere) uddannelsesforløb. En beslutning om nedsat til vil efter det foreslåede samtidig indebære, at elever med funktionsnedsættelse m.v. vil få mulighed for at deltage på nedsat tid i erhvervstræning og virksomhedspraktik, hvis funktionsnedsættelse m.v. hindrer fuld deltagelse, og praktikpladsen er indforstået med en reduktion af antallet af timer pr. uge. Praktikperioden vil i givet fald skulle tilpasses, så den samlede praktiktid er uændret.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at elever på erhvervsgrunduddannelse på det højeste undervisningsniveau i særlige tilfælde vil kunne få forlænget uddannelsesforløbet med et år ud over den normerede uddannelsestid. I overensstemmelse med den politiske aftale vil denne forlængelsesmulighed primært være forbeholdt den mindre gruppe elever, hvis mål er at opnå erhvervskompetence svarende til den nuværende erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Det følger, at forlængelse i disse tilfælde alene kan ske som virksomhedspraktik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger overordnede struktur af forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse; 1) Almen grunduddannelse, 2) Produktionsgrunduddannelse og 3) Erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås i stk. 2, at almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.
Det foreslås i stk. 3, at produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Det foreslås i stk. 4, at eleven skal tilbydes relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor.
Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§ 11-17, fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed af forskellige niveauer, didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og faglige temaer og prøve- og evalueringsformer.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal bestå af uddannelsessporene almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse med hvert sit basisniveau.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at der vil være de nævnte uddannelsesspor – almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse – på forberedende grunduddannelse.
De foreslåede stk. 2 og 3 vil indebære, at der til hvert uddannelsesspor er et tilknyttet basisniveau samt tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring fsamt et hf-forberedende niveau for almen grunduddannelse henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring for både produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at eleverne skal tilbydes mulighed for deltagelse i relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor, hvilket vil sige valgfag som i øvrigt understøtter elevens uddannelsesforløb, kompetenceniveau og læringsprofil samt muligheden for effektiv progression.
Det er således samlet set hensigten, at basisniveauer samt de tre uddannelsesspor generelt skal tilgodese eleverne i forhold til, hvad eleverne sigter mod, ligesom uddannelsessporene skal tilgodese forskellige læringsstile med et større eller mindre praksiselement, virksomhedspraktik og værkstedsundervisning. Det er hensigten, at eleverne, uanset deres udfordringer, skal tilbydes mulighed for at opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik på alle uddannelsesspor af forberedende grunduddannelse.
Den i stk. 5 foreslåede bemyndigelse svarer til gældende ret efter en lang række uddannelseslove på Undervisningsministeriets område. Det foreslåede indebærer således, at undervisningsministeren kan fastsætte supplerende regler om bl.a. forberedende grunduddannelses indhold, organisering og tilrettelæggelse.
I forbindelse med etableringen af forberedende grunduddannelse er det hensigten, at der skal udvikles læreplaner. Læreplanerne skal fastsætte fagenes identitet og formål, mål og indhold, tilrettelæggelse, didaktik, arbejdsformer og samspil med andre fag. Til produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse skal der udarbejdes fagbilag med beskrivelse af faglige mål og evalueringsformer for de enkelte temaer.
Fælles for læreplaner og fagbilag er, at de skal tage udgangspunkt i målgruppen og derfor være praksisrettede og give grundlag for en undervisning, der adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer, som ikke er den rigtige metode til at nå mange i målgruppen.
Udarbejdelse af prøve- og evalueringsformer og -redskaber og vejledninger hertil skal indgå i både læreplans- og fagbilagsarbejdet. Evalueringsredskaber og vejledninger skal sikre prøveformer, der dels relaterer sig til den praksisbaserede undervisning, dels kan anerkendes til de relevante ungdomsuddannelser som erhvervsuddannelserne og hf.
I overensstemmelse med den politiske aftale vil der forud for læreplansarbejdet blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante aktører på området, som nærmere skal konkretisere, hvordan forberedende grunduddannelses praksispædagogik i både faglige mål og eksamens- og prøveformer skal komme til udtryk i læreplaner, fagbilag m.v.
Arbejdsgruppen vil endvidere skulle give forslag til fagrækker og faglige temaer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for undervisning på basisniveau.
Det foreslås, at forløbet på basisniveauet i alle uddannelsesspor tilrettelægges fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet, samt mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om basisniveauernes tilrettelæggelse.
Det foreslåede vil generelt indebære og understøtte, at undervisningen i forberedende grunduddannelse skal tilbyde alle, uanset udfordringer, mulighed for opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik.
Efter det foreslåede skal basisniveauet på almen grunduddannelse give eleven grundlæggende forudsætninger i dansk/dansk som andetsprog og matematik baseret på den enkelte elevs faglige forudsætninger. Hertil kommer helhedsorienteret undervisning, hvor elevens almenfaglige kompetencer indgår praksisnært og metodemæssigt i sammenhæng med de faglige mål.
Det foreslås vil tilsvarende indebære, at basisniveauet på produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse skal omfatte undervisning i grundlæggende niveau i dansk/dansk som andetsprog og matematik, introduktion til uddannelsessporet samt relevante valgfag.
Efter det foreslåede tilrettelægges basisniveauet i alle uddannelsesspor således fleksibelt, dvs. med individuelt tilpassede på- og færdiggørelsesniveauer. Basisniveauer omfatter for alle uddannelsesspor undervisning i grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet samt relevante valgfag.
Det foreslåede vil indebære, at unge, der målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, skal kunne profitere af forløbet. Uddannelsesplanen fastlægger mål og varighed for elevens forløb, jf. herved det samtidigt fremsatte lovforslag om en kommunal indsats for unge under 25 år. Udgangspunktet er her, at der forventes en progression på et basisniveau i løbet af 20 uger. Hvis elevens forudsætninger ikke gør det muligt at flytte til undervisningsniveau 1 i løbet af 20 uger, kan eleven fortsætte på basisniveauet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 13 bestemmelser om almen grunduddannelse.
Det foreslås, at fagligheden i uddannelsessporet almen grunduddannelse er fagligheden primært forbundet med almene fag. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en bred, almen fagrække, der i videst muligt omfang tilrettelægges på en praksisrettet måde. Desuden skal der indgå helhedsorienteret undervisning på tværs af fag Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsessporet almen grunduddannelses særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsessporets profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelsesspor i lovforslagets §§ 14 og 15, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 12 bestemmelser om almen grunduddannelse.
Det foreslås stk. 1, at undervisningsniveauerne på almen grunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 teori og 1/3 praksis.
Det foreslås stk. 2, at det hf-forberedende niveau tilrettelægges med henblik på, at eleven kan erhverve en eksamen, der kvalificerer til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning), jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal være den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at udgangspunktet for almen grunduddannelse være undervisning i almene fag tilrettelagt på en praksisrettet måde. Almen grunduddannelse er målrettet relativt afklarede unge, der har som mål at fortsætte i en erhvervsuddannelse, på den 2-årige hf eller eventuelt en anden gymnasial ungdomsuddannelse, men som ikke opfylder de formelle adgangskrav. Der er undervisning i almene fag som for eksempel dansk, dansk som andetsprog, matematik, engelsk, naturvidenskab og samfundsfag. Desuden er der helhedsorienteret undervisning. Efter forslaget vil undervisningsniveauerne på almen grunduddannelse som udgangspunkt skulle tilrettelægges med 2/3 teoretisk undervisning og 1/3 praksisbaseret undervisning.
I relation til den i stk. 2 foreslåede mulighed for, at eleven fra det højeste undervisningsniveau på almen grunduddannelse kan fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse efter det foreslåede bemærkes, at eleverne i princippet vil have mulighed for at fortsætte i de 3-årige gymnasiale uddannelser efter forberedende grunduddannelse.
Optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser, som ikke sker i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, beror imidlertid på en konkret vurdering foretaget af lederen af den gymnasieskole, man søger ind på. Ansøgeren er således kun optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.
I modsætning hertil er der efter gældende ret et retskrav på optagelse til den 2-årige hf for ansøgere, der har bestået en række fag i almen forberedelseseksamen (under almen voksenuddannelse), og som søger optagelse i den førstkommende termin, efter fagene er bestået. Det drejer sig bl.a. om dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på D-niveau. Desuden naturvidenskab og fx samfundsfag på G-niveau eller derover. Efter det forslåede er det hensigten, at disse fag vil indgå i fagrækken på almen grunduddannelse i forbindelse med de regler m.v., som tilsigtes udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 10, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 15 bestemmelser om produktionsgrunduddannelse.
Det foreslås, at fagligheden primært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervisning og opgaveløsning med henblik på produktion, herunder som erhvervstræning i samarbejde med virksomheder. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for det praktiske arbejde, der i videst muligt omfang integreres med undervisning i almene fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven tilegner sig hensigtsmæssige arbejdsvaner og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsessporet produktionsgrunduddannelses særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsessporets profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelsesspor i lovforslagets §§ 14 og 15, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.
Slutmål for produktionsgrunduddannelsen er, at eleven er parat til at starte på ungdomsuddannelse eller indgå på et ufaglært arbejdsmarked
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 14 bestemmelser om produktionsgrunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 produktion og 1/3 teori.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningen tilrettelægges inden for faglige temaer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer, der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og beskæftigelsesmuligheder.
Det foreslås i stk. 3, at undervisningen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at udgangspunktet for produktionsgrunduddannelse vil være værkstedsundervisning, svarende til det, der kendes fra især produktionsskolerne. Sporet henvender sig primært til elever, som har en praktisk læringstilgang. Formålet med sporet er senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag og med tilegnelse af solide arbejdsvaner gennem værkstedsundervisningen, der tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser, evt. i samarbejde med virksomheder. Efter forslaget vil undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse som udgangspunkt skulle tilrettelægges med 2/3 produktion (værkstedsundervisning) og 1/3 teori.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at det faglige indhold i produktionsgrunduddannelse bygges op inden for faglige temaer, der afspejler den lokale erhvervsstruktur, og hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.
Efter det foreslåede vil det være institutionens bestyrelse, der i forhold til de institutionens enkelte skoler fastsætter og godkender de faglige temaer, og som har ansvaret for, at der er grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked på samme måde som den kombinerede ungdomsuddannelse i dag. Det er ikke hensigten, at denne pligt indebærer et egentligt ansvar i forhold til elevernes mulighed for at opnå beskæftigelse. Det foreslåede indebærer dog en pligt for institutionerne til at iværksætte et målrettet opsøgende arbejde i lokalområde baseret på samarbejde og interaktion med områdets private og offentlige virksomheder med sigte på i videst muligt omfang at finde egnede match mellem elever og virksomheder.
Bestyrelsens fastlæggelse af faglige temaer angår alene produktionsgrunduddannelse. Baggrunden herfor er, at det vurderes at være uhensigtsmæssigt at lade muligheden for at udbyde erhvervsgrunduddannelse være begrænset af de faglige temaer, der udbydes under produktionsgrunduddannelse.
De foreslåede stk. 3 og 4 indebærer samlet ser, at den teoretiske undervisning i almene fag skal være praksisrettet og indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Værkstedsundervisningen skal tilrettelægges med reel produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på elevers varetagelse af jobfunktioner inden for det faglige tema og skal fortrinsvis rette sig mod de erhvervsuddannelser, som naturligt indgår i det enkelte faglige tema, men kan også i begrænset omfang være af mere kreativ art.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 17-19 bestemmelser om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås, at fagligheden i erhvervsgrunduddannelse primært er forbundet med virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser. Uddannelsens formål, jf. lovforslagets §§ 1-3, realiseres inden for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøtter praktiske færdigheder, der kan anvendes i virksomhedspraktikken. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven opnår kendskab til arbejdsfunktioner og opnår viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, samt udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelses særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsessporets profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddannelsesspor, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 16, 18 og 19 bestemmelser om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddannelsen tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 virksomhedspraktik og 1/3 skole.
Det foreslås i stk. 2, at skoleundervisningen skal medvirke til at give eleven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksomhedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at virksomhedspraktik skal foregå på en arbejdsplads og skal give eleven 1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet, 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at det faglige indhold også i erhvervsgrunduddannelse bygges op inden for en faglighed, der afspejler den lokale erhvervsstruktur, og hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.
Det foreslåede svarer herudover i alt væsentligt til den eksisterende bestemmelse i § 2 i lov om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 praktik (virksomhedspraktik) og 1/3 skole.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at skoleundervisningen skal medvirke til at give eleven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksomhedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse. Skoleundervisning i erhvervsgrunduddannelse kan således indeholde både teoretisk undervisning og værkstedsundervisning. Skoleundervisning i erhvervsgrunduddannelse finder sted på en uddannelsesinstitution i modsætning til virksomhedspraktik.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter den indholdsmæssige ramme for den virksomhedspraktik, der indgår i erhvervsgrunduddannelse. Det følger af det foreslåede, at virksomhedspraktik skal foregå på grundlag af et ansættelsesforhold med en virksomhed, jf. lovforslagets § 18. Det betyder, at erhvervsgrunduddannelseselevers praktik indgår som en del af de almindelige arbejdsmarkedsvilkår.
Det følger endvidere, at målet med elevernes virksomhedspraktik bredt set er at give eleven viden, erfaringer og færdigheder, der er relevante på arbejdsmarkedet.
Efter det foreslåede vil det i øvrigt være den kommunale ungeindsats, som skal tilvejebringe praktikpladsen, jf. lovforslagets § 18, stk. 4. Det betyder, at der i den kommunale ungeindsats’ praksis skal indgå en praktikpladsopsøgende indsats i koordination med institutionen for forberedende grunduddannelse. Efter forslaget skal institutionen således spille en central rolle i forhold til de konkrete praktikaftaler, hvorved eleverne kan være trygge ved, at der er voksne i det nære miljø, som er tæt på praktikstederne.
Der henvises i den forbindelse i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). Kommunalbestyrelsen får herefter til opgave at koordinere med jobcentrene og understøtte, at virksomhederne har få og brede kontaktflader til kommunen. Tilrettelæggelsen skal endvidere koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder også på grundskoleniveau.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 16, 17 og 19 bestemmelser om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.
Det foreslås i stk. 2, at praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Aftalens gyldighed er betinget, at af kommunalbestyrelsens godkender, at den bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Aftalen skal endvidere indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.
Det foreslås i stk. 3, at institutionen skal synliggøre målene med virksomhedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op på indfrielse af disse.
Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Dette gælder tilsvarende for elever, som mister en praktikaftale. Kan der ikke fremskaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i en virksomhed, kan virksomhedspraktikken gennemføres på institutionen. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.
Det foreslås i stk. 5, at hvis praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.
Det foreslås i stk. 6, at der for elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige en praktikaftale.
Det foreslås i stk. 7, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af virksomhedspraktik på institutionen samt om samarbejdsaftalens indhold, jf. stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede svarer i alt væsentlig til de eksisterende bestemmelser i §§ 6-8 i lov om erhvervsgrunduddannelse, og indebærer generelt, at det praktikpladsopsøgende arbejde skal koordineres i samarbejde med jobcentre og institutioner.
Det foreslåede stk. 1 vil grundlæggende, indebære at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være baseret på en egentlig ansættelseskontrakt, som skal angive mål, arbejdsområder og funktioner for eleven i praktikperioden.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Efter forslaget er det endvidere indlagt den kontrolforanstaltning, at praktikaftalen forudsætter kommunalbestyrelsen godkendelser af, at mål, arbejdsområder og funktioner for eleven i praktikperioden vil bidrage til at opfylde elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Det følger endvidere af det foreslåede, at aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren, og som fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Der vil blive igangsat et arbejde med at udvikle den omhandlede formular. Det forventes, at dette arbejde vil tage udgangspunkt i den eksisterende formular, som er udviklet i regi af lov om erhvervsgrunduddannelser. Det bemærkes i øvrigt, at det af lovforslagets § 44 fremgår, at den omhandlede formular udarbejdes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Dette sikrer, at bl.a. arbejdsmarkedets parter vil indgå i arbejdet med at udvikle formularen.
Det følger endelig, at det af praktikaftalen skal fremgå, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Det foreslåede svarer til gældende ret efter lov om erhvervsgrunduddannelser og tilsigter at synliggøre virksomhedernes generelle fokus på at oprette praktikpladser.
Det foreslåede stk. 3 indebærer en pligt for institutionen til at synliggøre målene med virksomhedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op på indfrielse af disse. Det foreslåede tilsigter at give institutionen en central rolle i forhold til de konkrete praktikaftaler, hvorved eleverne kan være trygge ved, at der er voksne i det nære miljø, som er tæt på praktikstederne.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære en pligt for kommunalbestyrelsen som den ansvarlige for at tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik. Det foreslåede indebære, at kommunalbestyrelsen har en tilsvarende pligt i forhold til elever, som mister en praktikaftale, hvad enten det er uforskyldt eller ej. Kommunalbestyrelsen vil således have pligt til at træffe beslutning om elevens eventuelle videre forløb på forberedende grunduddannelse, herunder søge at tilvejebringe eleven en ny praktikplads. Det foreslåede ligger i direkte forlængelse af den pligt for kommunerne i forhold til at tage hånd om personer under 25 år, som i øvrigt etableres gennem det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år). I lyset af, at disse pligter i sagens natur ikke strækker sig videre end det mulige, indebærer det foreslåede samtidig, at virksomhedspraktikken gennemføres på institutionen, hvis der ikke fremskaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i en virksomhed.
Det følger derudover af det foreslåede, at kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at i det omfang en praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Det følger endelig af det foreslåede, at når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. Det foreslåede svarer til gældende ret efter § 6, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse.
Det bemærkes i denne henseende, at praktikaftalen er et juridisk aftaledokument mellem arbejdsgiver og eleven, som angiver målet med praktikopholdet, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftige sig med samt aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Efter prøvetidens udløb kan aftalen ikke opsiges af en part. Aftalen kan ophæves af en part, hvis den anden part væsentligt misligholder aftalen, eller en væsentlig forudsætning for aftalen er bristet. Hvis parterne aftaler ændringer i eller ophør af aftalen, skal dette godkendes af kommunalbestyrelsen.
Det foreslåede stk. 6 fastslår, at der for elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige en praktikaftale.
Den i stk. 7 foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler, der sikrer, målet med elevernes erstatningspraktik på institutionen bredt set giver eleven den samme grad af viden, erfaringer og færdigheder, der er relevante på arbejdsmarkedet, som en egentlig virksomhedspraktik ville give. Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte en standardsamarbejdsaftale med grundlæggende aftaleelementer, som kommuner og institutioner vil kunne tage udgangspunkt i.
Det bemærkes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at afholde udgifter til eventuelle værkstedsskoleforløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 16-18 bestemmelser om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde stiller en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med praktikforløb i erhvervsgrunduddannelsen.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at hvert af de tre uddannelsesspor skal den faste ramme om den enkelte elevs uddannelsesforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at kommunen enten køber medarbejdertimer hos en virksomhed, dvs. betaler en virksomhed for, udover hvad der i øvrigt følger i forhold til virksomhedens forpligtelser efter praktikaftalen, at stille en medarbejder til rådighed i et aftalt tidsrum, eller hyrer en ekstern leverandør eller lignende med det specifikke formål at støtte elevens fastholdelse i virksomheden.
Det foreslåede indebærer, at kommunerne skal have fokus på, om en virksomhedsmentor med fordel kan tilbydes som støtte i forbindelse med virksomhedspraktik med sigte på at optimere mulighederne for at fastholde eleven i forløbet.
Virksomhedsmentorens profil kan variere. Det kan som nævnt typisk være en erfaren medarbejder i virksomheden, der sørger for introduktion og oplæring samt hjælper med at overkomme andre udfordringer i forbindelse med arbejdsvaretagelsen, og som kontinuerligt følger op på elevens indsats.
Dette kan antage mange og evt. utraditionelle former, som i øvrigt ikke nødvendigvis udelukkende er knyttet til de helt konkrete arbejdsopgaver, og som vil være individuelt baseret både i forhold til elev og virksomhed. Som eksempler kan nævnes tiltag for at stimulere eleven til at passer sine ting, overholder aftaler og tager ansvar, fx i form af morgenopringninger, sms m.v., eller at mentoren aktivt sørger for at drage omsorg for, at eleven integreres i det sociale liv på arbejdspladsen.
Det foreslåede retter sig mod elever, der har behov for en individuel indsats, og som konstant har behov for særlig støtte i de helt små skridt i retning mod et mål om at komme videre i en ungdomsuddannelse eller i et ordinært job. Det foreslåede forventes på denne baggrund at være et tilbud for en mindre gruppe af elever, jf. herved ordene ”i særlige tilfælde”.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 21-23 rammer for erhvervstræning og kombinationsforløb.
Det foreslås, at almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse kan tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning med henblik på, at eleven på baggrund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og deltagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at der i forberedende grunduddannelses almengrunduddannelse og produktionsgrunduddannelse skal kunne indgå erhvervstræning.
Det foreslåede vil indebære, at almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse kan tilrettelægges med elementer af erhvervstræning, hvilket vil sige mulighed for træning og praktik i virksomheder. Der henvises i relation til varigheden af erhvervstræning i øvrigt til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.
Generelt indebærer det foreslåede, at erhvervstræning er af kortere varighed og tilrettelægges i private eller offentlige virksomheder med henblik på, at eleven på baggrund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og deltagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv. Der er således tale om deltagelse i undervisning under arbejdspladslignende vilkår i en privat eller offentlig virksomhed.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at erhvervstræningen kan anvendes som adgang til egentlig praktikplads eller beskæftigelse i en virksomhed.
Det bemærkes hertil, at den i foreslåede forløbsplan, jf. lovforslagets §§ 25-27, i tilknytning til, hvilke uddannelseselementer der skal indgå i den enkelte elevs uddannelsesforløb, tillige forudsættes at fastlægge muligheder for anvendelse af erhvervstræning.
Det bemærkes endvidere, at der for elever, som institutionen vurderer parate til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan differentieres eller tilrettelægges undervisning med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 20, 22 og 23 rammer for erhvervstræning og kombinationsforløb.
Det foreslås, at erhvervsgrunduddannelse kan tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, når det vurderes, at det vil udgøre en hensigtsmæssig del af elevens forløb, herunder fordi eleven herigennem kan opnå en længerevarende virksomhedspraktik eller beskæftigelse i en virksomhed efter endt uddannelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at der i forberedende grunduddannelses erhvervsgrunduddannelse også skal være mulighed for erhvervstræning, men at denne som hovedregel gennemføres som længerevarende virksomhedspraktik på baggrund af en egentlig praktikaftale.
Det foreslåede vil indebære, at der i erhvervsgrunduddannelse udover den længerevarende virksomhedspraktik på baggrund af en praktikaftale, der som hovedregel vil skulle gennemføres, jf. herved lovforslagets §§ 17 og 18, også efter lovforslaget vil være mulighed for erhvervstræning.
Det forudsættes i lyset af den betydelige praktikdel, at erhvervstræning på erhvervsgrunduddannelse bliver af mindre omfang, end hvad der gælder for almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse, herunder at erhvervstræning primært anvendes med sigte på at etablere adgang til egentlig praktikplads eller beskæftigelse i en virksomhed. Der henvises i relation til varigheden af erhvervstræning i øvrigt til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 20, 21 og 23 rammer for erhvervstræning og kombinationsforløb.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervstræning, jf. § 20 eller § 21, kan for den enkelte elev have en varighed på højst to uger ad gangen og samlet højst fire uger i alt pr. påbegyndt halvår.
Det foreslås i stk. 2, at institutionen inddrager det lokale erhvervsliv m.v. med henblik på, at eleverne modtager relevant erhvervstræning.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervstræning ikke må indebære, at eleven bidrager til virksomhedens produktion.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at der i forberedende grunduddannelses almengrunduddannelse og produktionsgrunduddannelse skal kunne indgå erhvervstræning.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at der for den enkelte elev højst kan indgå erhvervstræning i et omfang af 4 uger pr. påbegyndt halvår og højst 2 uger ad gangen. Som omtalt i relation til lovforslagets § 21 forudsættes det med det foreslåede, at varigheden af erhvervstræning på erhvervsgrunduddannelse ud fra en konkret vurdering af elevens behov dog generelt at blive betydeligt kortere.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at institutionen i videst muligt omgang skal gå i dialog med det lokale erhvervsliv med henblik på at sikre, at eleverne modtager relevant erhvervstræning som led i uddannelsen.
Det foreslåede stk. 3 vil ud fra hensynet til at undgår ubillig konkurrence over for andre virksomheder indebære, at elever, som er i erhvervstræning, ikke må bidrage selvstændigt til virksomhedens produktion, dvs. ikke må bidrage direkte til virksomhedens indtjening. Der skal således kontinuerligt være fokus på, at eleven er i et læreforhold og ikke er en egentlig arbejdskraft på virksomheden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 20-22 rammer for erhvervstræning og kombinationsforløb.
Det foreslås i stk. 1, at uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang disse indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Kombinationsforløb i erhvervsgrunduddannelse kan tillige indeholde ophold på folkehøjskoler.
Det foreslås i stk. 2, at institutionen samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.
Det foreslås i stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal tilrettelægges med mulighed for kombinationsforløb.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at der til de respektive uddannelsesspor vil kunne tilbydes kombinationsforløb, som tilsigter bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til især erhvervsuddannelsessystemet, og evt. til de gymnasiale uddannelser. Kombinationsforløb er således undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder primært erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelser.
Som en undtagelse til det foreslåede krav om, at anvendelse af kombinationsforløb alene kan ske gennem inddragelse af kompetencegivende elementer, indebærer det foreslåede i overensstemmelse med den politiske aftale, at tillige ophold på folkehøjskoler, som ikke er en kompetencegivende ungdomsuddannelse, vil kunne indgå som et element i kombinationsforløb. Efter det foreslåede gælder dette kun for elever på erhvervsgrunduddannelse. Det forudsættes dog, at sådanne ophold vil udgøre en mindre det af kombinationsforløbene.
Højskoleforløb kan indgå i kombinationsforløb med vægt på, at nogle unge her både kan opnå krævede kompetencemål i almene fag som dansk, regning og dansk som andetsprog og opnå personlige og sociale færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre erhvervsgrunduddannelsen.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at institutionen har en aktiv pligt til at samarbejde med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.
Den i stk. 3 foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb. Der forventes at være tale om regler om bl.a. om formål, forberedelse af eleven, indholdet i undervisningen samt organisering og pædagogisk tilrettelæggelse ud fra forskellige elevtypers karakteristika, forudsætninger og udfordringer. Hertil kan evt. komme regler om holdstruktur, antal deltagere pr. hold og antal hold i løbet at et år, gennemførelsesplan samt samarbejdsstruktur og form i forbindelse med tilrettelæggelse af indhold og gennemførelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammerne for elevers skift af uddannelsesspor.
Det foreslås i stk. 1, at eleven kan under forløbet på basisniveauet skifte uddannelsesspor.
Det foreslås i stk. 2, at kan eleven skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau.
Det foreslås i stk. 3, at forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om en kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i stk. 4, at institutionen i særlige tilfælde kan beslutte, at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, som allerede er begyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.
Det foreslås i stk. 5, at dersom institutionen, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse med afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.
Det foreslås i stk. 6, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for og beslutning om skift af uddannelsesspor m.v.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal være fleksibel, sådan at eleven har mulighed for at skifte uddannelsesspor samt mulighed for at inddrage elementer fra et andet spor i sit uddannelsesforløb. Derudover skal der være forskellige på- og afstigningsniveauer.
Samtidig fremgår det af den politiske aftale, at der på de øvrige undervisningsniveauer kun skal være muligt at skifte spor i forbindelse med sporets generelle opstart, som er to gange om året for almen grunduddannelse og normalt to gang om året for produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Dette skyldes et ønske om at kunne skabe trygge og stabile hold- og arbejdsfællesskaber i uddannelsen.
De foreslåede stk. 1 og 2 vil i overensstemmelse med den politiske aftale indebære, at elever på basisniveauet efter omstændighederne løbende kan skifte uddannelsesspor, mens elever på undervisningsniveauer alene vil kunne skifte spor ved niveaustart.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at skift af uddannelsesspor, som forudsætter ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Det foreslåede har sammenhæng med, at det, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om en kommunal indsats for unge under 25 år, grundlæggende er kommunalbestyrelsernes kompetence at målgruppevurdere elever til forberedende grunduddannelse. Det følger logisk heraf, at ændringer af betydning for den oprindelige målgruppevurdering ligeledes forudsætter kommunalbestyrelsens accept.
Det foreslåede stk. 4 og 5 indebærer, at institutionen i særlige tilfælde, efter en konkret vurdering, kan beslutte, at en elev, som ikke har afsluttet basisniveauet, kan påbegynde et undervisningsniveau, som allerede er begyndt, ligesom institutionen kan vurdere, at elever er parate til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, og således differentiere eller tilrettelægge elevens undervisning med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Det følger med anvendelse af ordene ”i særlige tilfælde” at denne mulighed alene forventes anvendt undtagelsesvist.
Det i stk. 6 foreslåede bemyndigelse vil efter behov kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for og beslutning om skift af uddannelsesspor m.v., fx hvis der viser sig behov for ensartede kriterier for, i hvilke i særlige tilfælde en elev, som ikke har afsluttet basisniveauet, kan påbegynde et undervisningsniveau, som allerede er begyndt, herunder den deraf følgende differentiering af undervisningen, jf. stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26 og 27 rammerne for fastlæggelse af elevens forløbsplan.
Det bemærkes i denne henseende, at nærværende bestemmelse placerer ansvaret for forløbsplanen hos institutionen for forberedende grunduddannelse, at § 26 fastlægger indhold i forløbsplanen, og at § 27 fastlægger opfølgning på forløbsplanen. Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år fremgår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplanen i samarbejde med den unge. Af samme lovforslag fremgår, hvad uddannelsesplanen skal indeholde.
Det foreslås i stk. 1, at institutionen på baggrund af elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, udarbejder institutionen sammen med eleven en forløbsplan, som fastlægger indholdet i og tilrettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb.
Det foreslås i stk. 2, at eleven i forbindelse med forløbsplanens udarbejdelse skal have mulighed for at redegøre for sine personlige, sociale og faglige forudsætninger samt ønsker om personlig, social og faglig udvikling.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at institutionen på baggrund af uddannelsesplanen sammen med eleven skal udarbejde en forløbsplan.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære hovedkravet om, at der skal udarbejdes en forløbsplan for elevs vej gennem forberedende grunduddannelse. Det foreslåede betyder, at institutionen skal given den af den kommunale ungeindsats’ uddannelsesplan sit konkrete undervisningsmæssige indhold for den enkelte elev.
Det foreslåede stk. 2 vil endvidere indebære et krav om, at eleven i forbindelse med forløbsplanens udarbejdelse skal have mulighed for at redegøre for sine personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger samt ønsker om personlig, social og praksisfaglig udvikling. Det tilsigtes hermed, at forløbsplanen i høj grad kommer til at afspejle elevens egne interesser, ønsker og egen opfattelse af kompetencer, færdigheder m.v., idet det i sidste ende vil være op til institutionen at fastlægge forløbsplanen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 25 og 27 rammerne for fastlæggelse af elevens forløbsplan.
Det foreslås i stk. 1, at forløbsplanen skal beskrive, elevens uddannelsesspor, elevens niveaumæssige indplacering, uddannelsens enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik, hvordan målene i uddannelsesplanen nås, elevens behov for elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, jf. §§ 30-34 (fx ordblindeundervisning), hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og hvordan eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre et ungdomsuddannelsesforløb.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at institutionen på baggrund af uddannelsesplanen sammen med eleven skal udarbejde en forløbsplan.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, vil indebære, at forløbsplanen skal fastlægge elevens uddannelsesspor og niveaumæssige indplacering, jf. herved de vurderinger, der er foretaget af den kommunale ungeindsats som led i målgruppevurderingen.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3 og 4, vil indebære, at forløbsplanen skal fastlægge uddannelsens enkeltelementer og målene herfor, herunder hvordan målene nås. Det foreslåede vil indebære, at forløbsplanen forudsættes at fastlægge, hvilke uddannelseselementer der skal indgå i den enkelte elevs uddannelsesforløb. Det vil ud over valget af det konkrete uddannelsesspor fx også kunne være fleksibel anvendelse af erhvervstræning, virksomhedspraktik, kombinationsforløb og valgfag på tværs af de tre spor. Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5-7, vil indebære, at forløbsplanen skal fastlægge elevens behov for fx ordblindeundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (fx i form af hjælpemidler), samt hvordan eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre et ungdomsuddannelsesforløb.
Det foreslåede vil forudsætnings indebære, at forløbsplanen efter behov skal justeres undervejs i elevens uddannelsesforløb. Det er således hensigten, at forløbsplanen kontinuerligt skal danne baggrund for opfølgning på den enkelte elevs udvikling i uddannelsesforløbet.
På baggrund af de fastsatte mål vil elever og lærere efter det foreslåede skulle arbejde systematisk med planen som led i dokumentation af læringen og synliggørelse af progression.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet til at fastsætte nærmere regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v., hvilket formentlig vil ske i form af en standardforløbsplan, som institutionerne vil kunne tage udgangspunkt i.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 25 og 26 rammerne for fastlæggelse af elevens forløbsplan.
Det foreslås med bestemmelsen, at i tilfælde af, at en elev, der ikke følger forløbsplanen, eller hvis andre grunde giver anledning dertil, skal institutionen tage initiativ til, at planen tilpasses med henblik på, at eleven kan opnå målene i uddannelsesplanen hurtigst muligt. Ændringer af forløbsplanen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at institutionen på baggrund af uddannelsesplanen sammen med eleven skal udarbejde en forløbsplan.
Det foreslåede vil indebære, at institutionen skal tage initiativ til at tilpasse uddannelsesplanen, hvis en elev ikke følger denne, eller andre grunde giver anledning dertil. Andre grunde til at tage initiativ til at justere forløbsplanen kan fx være, hvis elevens faglige formåen har været misbedømt, eller hvis det hen ad vejen vurderes, at et ændret forløb vil give bedre mulighed for at nå uddannelsesmålet.
Det bemærkes, at institutionen vil have pligt til at inddrage kommunalbestyrelsen, i det omfang dette følger af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Vil ændringer af forløbsplanen have økonomiske konsekvenser, fx ændringer som vil forlænge elevens uddannelsesforløb eller ændre uddannelsesmålet, skal det godkendes af den kommunale ungeindsats. Derimod vil ændringer af forløbsplanen, som ikke har økonomiske konsekvenser, alene forudsætte, at institutionen orienterer den kommunale ungeindsats om ændringen. Der henvises i denne henseende i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 29 rammer for undervisningens tilrettelæggelse.
Det foreslås i stk. 1, at institutionen organiserer og tilrettelægger uddannelsen i et inkluderende læringsmiljø. Alle dele af undervisningen skal tilrettelægges struktureret, med tydelige rammer og klare instruktioner. Det påhviler institutionens leder at sørge for, at eleverne møder tydelige mål og får direkte instruktion og løbende tilbagemeldinger på deres udvikling, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber.
Det foreslås i stk. 2, at sproglig udvikling og faglig dokumentation skal indgå i alle fag og faglige temaer.
Det foreslås i stk. 3, at eleverne skal på tværs af uddannelsesspor have mulighed for at udfolde deres kreative evner med sigte på at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder udover fag og faglige temaer, valgfag og værkstedsundervisning.
Det foreslås i stk. 4, at undervisning af elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte skal så vidt muligt ske gennem det inkluderende læringsmiljø. Undervisningen skal understøtte og motivere til anvendelse af kompenserende hjælpemidler efter § 33.
Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, tiltag inden for det inkluderende læringsmiljø m.v.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at ordblindeundervisning skal være en integreret mulighed i alle uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse. Baggrunden for det foreslåede er endvidere tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal udbydes i et inkluderende læringsmiljø.
De foreslåede stk. 1-3 vil indebære, at institutionen organiserer og tilrettelægger uddannelsen i et inkluderende læringsmiljø. Dette indebærer at institutionen skal være et sted, der er præget af faglige og sociale fællesskaber, hvor eleverne udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og hvor de trives.
Det inkluderende læringsmiljø tilsigter således at skulle give en ramme for både fysisk tilstedeværelse samt social og faglig deltagelse. Den sociale inklusion finder sted, når eleven deltager i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Der er tale om inklusion, når eleven er en del af fællesskabet og både har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever og føler sig som en del af fællesskabet. Det handler om at kunne deltage aktivt og kunne påvirke fællesskabet. Inkluderende læringsmiljø forstås som læringsmiljøer, der sikrer adgang til deltagelse i fællesskabet men også giver mulighed for at trække sig derfra i nødvendigt omfang og vokse ind i fællesskabet i passende tempo.
Det foreslåede indebærer endvidere, at institutionen skal tilstræbe, at alle dele af undervisningen tilrettelægges struktureret, med tydelige rammer og klare instruktioner. Sproglig udvikling samt faglig dokumentation og kommunikation vil efter det foreslåede skulle være i fokus og integreres i alle fag og faglige erhvervstemaer, ligesom underviserne vil skulle sikre, at eleverne møder tydelige mål, direkte instruktion og løbende tilbagemeldinger på deres arbejde. Samtidig skal kreative elementer integreres i undervisningen.
Det foreslåede vil forudsætningsvis indebære, at institutionen får pligt til at sikre, at alle dele af undervisningen kombinerer teori og praksis bl.a. ved anvendelsesorienteret og praksisbaseret undervisning, og at eleverne på tværs af uddannelsesspor får mulighed for at udfolde deres kreative evner med sigte på at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder uden for de almindelige fag og værkstedsundervisning.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at elever med ordblindhed tilbydes et ordblindevenligt undervisningsmiljø, hvor alle undervisere bl.a. har viden om, hvordan eleven kan anvende sine kompenserende hjælpemidler i undervisningen og kan give mulighed for alternative deltagelses- og evalueringsformer, relevant støtte, herunder instruktion i brug af hjælpemidler samt mulighed for at modtage specialundervisning, der sigter mod at udvikle elevens læse- og skrivefærdigheder. Tilsvarende vil være tilfældet i relation til elever med andre behov for særlig hensynstagen eller støtte.
Det bemærkes, at støttebehov også inkluderer dansk som andetsprog for elever med behov derfor.
Den i stk. 5 foreslåede bemyndigelse forventes anvendt i forbindelse med den bekendtgørelse, der skal udvikles i forbindelse med etableringen af forberedende grunduddannelse. I overensstemmelse med den politiske aftale vil der forud for læreplansarbejdet blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante aktører på området, som nærmere skal konkretisere, hvordan forberedende indhold og tilrettelæggelse, herunder i der inkluderende læringsmiljø, skal komme til udtryk i læreplaner, fagbilag m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 28 rammer for undervisningens tilrettelæggelse.
Det foreslås i stk. 1, at it inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb, på basisniveauer og undervisningsniveauer.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om it i undervisningen, herunder om virtuelle undervisningsformer og fjernundervisning.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at it inddrages som en integreret del af undervisningen.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutionen får pligt til at sikre, at alle dele af undervisningen kombineres anvendelsesorienteret og praksisbaseret it.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i forbindelse med de læreplaner og fagbilag, der skal udvikles etableringen af forberedende grunduddannelse. Det er således hensigten, at læreplanerne skal fastsætte fagenes identitet og formål, mål og indhold, tilrettelæggelse, didaktik, arbejdsformer og samspil med andre fag. Dette vil omfatte regler om undervisningens nærmere kombination med anvendelsesorienteret og praksisbaseret it.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 31-34 rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.
Det foreslås i stk. 1, at elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddannelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannelsesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Det foreslås i stk. 2, at institutionen til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed, herunder hvorvidt den pågældende er myndig.
Formålet er, at undervisningen så vidt muligt skal tilrettelægges inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. den foreslåede § 28, at der snarest muligt bliver taget stilling til tilrettelæggelse af supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. den foreslåede § 31, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. den foreslåede § 32, samt evt. behov for støtte efter den foreslåede § 33, hvortil institutionen kan ansøge undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) om særligt tilskud, jf. §§ 40-41 i det samtidigt fremsatte lovforslag om institutioner for forberedende grunduddannelse. Om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med uddannelsesplanen henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).
Den foreslåede forløbsplan for eleven forudsættes at beskrive uddannelsesinstitutionens vurdering af elevens behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte, ordblindeundervisning, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, herunder evt. støtte efter den foreslåede § 33.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære at fastlæggelse af det konkrete støttebehov i elevens forløbsplan samt ansøgning til Undervisningsministeriet (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) om tilskud til støtte efter den foreslåede § 33 sker via institutionen, der har viden om de faktiske forhold, herunder i hvilken udstrækning det inkluderende læringsmiljø på institutionen, supplerende undervisning og/eller anden faglig støtte m.v. i praksis kan dække og imødekomme støttebehovet.
Det bemærkes hertil, at det før påbegyndelsen af forberedende grunduddannelse det i forbindelse med målgruppevurderingen er kommunalbestyrelsens ansvar at kaste lys over kendte støttebehov, herunder sørge for at den unge ved indikation på ordblindhed tilbydes testning, fx ved Ordblindetesten.
Efter optagelsen på institutionen er det institutionens ansvar at imødekomme elevens behov. Sker dette ikke gennem det inkluderende læringsmiljø/den almindelige undervisningstilrettelæggelse, supplerende undervisning eller anden faglig støtte eller tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i bred forstand, kan institutionen i forhold til elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder efter § 40 i institutionslovforslaget søge undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) om særlige tilskud til udgifter til støtte omfattet af lovforslagets § 33.
Det foreslåede stk. 2, 1 pkt., vil indebære, at institutionen til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Det bemærkes hertil, at der ikke er krav om, at der anvendes en bestemt test, blot at resultatet er tilstrækkeligt sikkert. Ordblindetesten vil dog altid kunne anvendes. Da Ordblindetesten stilles gratis til rådighed også for kommunerne, anbefales det at anvende Ordblindetesten.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indebærer med henblik på umyndige elever, at elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 30 og §§ 32 og 34 rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v., jf. den foreslåede overskrift til de nævnte bestemmelser.
Det foreslås med bestemmelsen, at institutionen vil skulle tilbyde elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. den foreslåede § 28, supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent omfang.
I situationer, hvor det vurderes, at behovet hos en elev med ordblindhed bedst imødekommes gennem ordblindeundervisning på små hold, undervisning som beskrevet i de nuværende regler om ordblindeundervisning for voksne, vil dette efter forslaget være en mulighed. Det kan fx være situationer, hvor denne arbejdsform er fordelagtig i relation til at udvikle elevens læse- og skrivefærdighed med henblik på at opnå et højere niveau af færdigheder eller med udvikling af mere selvstændige og aktive strategier fx i forhold til læsefærdighed.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal udbydes i et inkluderende læringsmiljø, og at der skal være mulighed for fornøden hensyntagen og støtte i alle uddannelsesspor.
Det er tanken, at der skal herske en kultur, hvor den inkluderende tilgang og støtte til den enkelte elev er tænkt sammen. Fx er det hensigten, at ordblindelæreren skal have kompetencer til at instruere elever med ordblindhed med it-hjælpemidler i brugen heraf (en instruktion, som er en del af den specialpædagogiske bistand efter den foreslåede § 33), og som led i den inkluderende tilgang kunne vejlede de øvrige undervisere om, hvordan kompenserende it kan indgå i og anvendes i undervisningen, og hvordan elever, som har behov for disse hjælpemidler, motiveres til at anvende dem.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med §§ 30 og 31 og §§ 33 og 34 rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v., jf. den foreslåede overskrift til de nævnte bestemmelser.
Det foreslås med bestemmelsen, at institutionen skal give elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte ikke fuldt ud kan tilgodeses inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. den foreslåede § 28, eller supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. den foreslåede § 31, tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at forberedende grunduddannelse skal udbydes i et inkluderende læringsmiljø, og at der skal være mulighed for fornøden hensyntagen og støtte i alle uddannelsesspor.
Den foreslåede bestemmelse i § 32 omfatter elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte undtagelsesvist ikke fuldt ud kan tilgodeses inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø eller supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Efter bestemmelsen skal disse elever have tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bestemmelsen omfatter således en bredere målgruppe end lovforslagets § 33, som er afgrænset til elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, og en bredere mængde af tilbud end § 33, som alene omfatter de støtteformer, som er anført i forslaget.
Det inkluderende læringsmiljø vil indebære en række krav til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger samme med §§ 30-32 og § 34 rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v., jf. den foreslåede overskrift til de nævnte bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor endvidere skal have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf, 2) Personlig assistance og sekretærhjælp, 3) Særligt udformede undervisningsmaterialer og 4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Det foreslås i stk. 2, at elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb.
Det foreslås i stk. 3, at eleven skal kunne anvende støtte efter det foreslåede stk. 1 i forbindelse med 1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen, 2) Uddannelsens prøver og eksaminer og 3) Praktik som led i uddannelsen.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære en pligt til at tilbyde de omfattede elever den nævnte støtte. De støtteformer, der er nævnt i opregningen, omfatter ikke støttetimer, herunder til elever med ordblindhed eller psykiske funktionsnedsættelser, idet der i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen i forberedende grunduddannelse forudsættes at være taget højde for de udfordringer, som denne støtteform i andre uddannelsessammenhænge kompenserer for.
Det foreslåede stk. 2 fastslår udtrykkeligt, at den støtte, som eleven modtager også kan medbringes og anvendes i virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb. Det foreslåede ligger i naturlig forlængelse af, at disse undervisningselementer udgør integrerede dele af forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at adgangen til støtte for elever i forberedende grunduddannelse efter § 33 vil svare til den model, der administreres efter i dag på ungdomsuddannelsesområdet.
Med hensyn til den i stk. 4 foreslåede bemyndigelse forventes det som udgangspunkt ikke, at der bliver behov for tilbud om støttetimer som følge af, at det inkluderende læringsmiljø vil indebære en række krav til institutionernes organisering og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Viser der sig alligevel i visse tilfælde at være et behov herfor, vil undervisningsministeren kunne fastsætte regler om, at de særlige støtteformer også omfatter tilbud om støttetimer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger samme med §§ 30-33 rammen for tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v., jf. den foreslåede overskrift til de nævnte bestemmelser.
Det foreslås med bestemmelsen, at eleven i fortsættelse af undervisning efter denne lov kan anvende et hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne, efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder den pågældende uddannelse. Hjælpemidler kan også medtages til uddannelser eller uddannelsesforløb, hvor der efter Kulturministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets regler er adgang til specialpædagogisk støtte.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at der skal være mulighed for fornøden hensyntagen og støtte i alle uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at eleven i fortsættelse af undervisning efter denne lov kan anvende et hjælpemiddel og instruktion i række uddannelsestilbud efter forberedende grunduddannelse. Dette gælder efter det foreslåede indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder den pågældende uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 36 rammen vedrørende evaluering, prøver og beviser.
Det foreslås i stk. 1, at der foretages en vurdering af elevens dansk- og matematikfaglige niveau ved uddannelsesstart.
Det foreslås i stk. 2, at der som led i undervisningen løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens faglige, personlige og sociale udvikling.
Det foreslås i stk. 3, at institutionens leder sørger for, at elever og lærere arbejder systematisk med de fastsatte mål for faglige, personlige og sociale kompetencer i forløbsplanen og med i fællesskab at dokumentere læringen med henblik på at fastholde og synliggøre progression, og at lærerne afholder månedlige evalueringssamtaler med eleven.
Det foreslås i stk. 4, at dersom evalueringen efter stk. 2, progressionsmåling eller anden evaluering giver formodning om ordblindhed og indikerer elevens baggrundsoplysninger, at der kan være tale om uidentificeret ordblindhed, skal eleven tilbydes en ordblindetest, jf. § 30, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, at forløbsplanen danner grundlag for den løbende evaluering for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der er for elevens uddannelsesforløb samlet set og for de enkelte fag og faglige temaer, værkstedsundervisning m.v.
Det foreslås i stk. 6, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og måling af elevernes progression.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at eleverne skal møder et sammenhængende og målrettet forløb med klar progression for derefter at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Det foreslåede vil samlet indebære, at institutioner i sammenhæng med, at der skal tilbydes eleverne et inkluderende læringsmiljø samtidig skal have et betydeligt fokus på at udvikle elevernes sociale, personlige og faglige progression i uddannelsesforløbet. Det tilsigtes primært at gennem løbende progressionsmålinger og evalueringssamtaler med eleven en gang om måneden.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutionens progressionsmåling som udgangspunkt vil skulle baseres på elevens niveau i dansk og matematik, som evalueres ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet. Undervejs i uddannelsen er det hensigten, at institutionen løbende tilrettelægger og foretager evaluering af elevens progression.
De foreslåede stk. 2 og 3 indebærer, at elever og lærere på baggrund af forløbsplanens fastsatte mål for elevens faglige, personlige og sociale kompetencer skal arbejde systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at fastholde og synliggøre elevens progression.
Når det vurderes, at eleven har opnået et delmål i henhold til forløbsplanen, foretages der dog altid en evaluering af som minimum elevens kompetencer i dansk og matematik samt elevens sociale, personlige og faglige kompetencer. Når eleven har gennemført sin forløbsplan foretages en slutevaluering, herunder med relevante prøver, som fastsat i læreplaner og fagbilag.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at institutionen i sin evaluering skal være særligt opmærksom på formodning om ordblindhed og ved indikationer heraf tilbyde eleven en ordblindetest. Konstateres der ordblindhed, vil det foreslåede indebære, at de tiltag, der efter lovforslaget i øvrigt skal iværksættes over for elever med konstateret ordblindhed, jf. herved lovforslagets § 31, vil finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at forløbsplanen danner grundlag for evalueringsarbejdet.
Den i stk. 6 foreslåede bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering, herunder evalueringsmetoder og -redskaber, forventes udmøntet i egentlige evaluerings- og progressionsredskaber, som stilles til rådighed for institutionerne, og som for eleven synliggør målene og giver mulighed for at dokumentere elevens progression i uddannelsesforløbet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 35 rammen vedrørende evaluering, prøver og beviser.
Det foreslås i stk. 1, at institutionen udsteder et bevis til elever efter tilfredsstillende gennemførelse af forløb på forberedende grunduddannelse på minimum 12 uger. Der udstedes et kompetencebevis og eventuelt et uddannelsesbevis. Beviser udstedes digitalt. Elever skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af et digitalt bevis.
Det foreslås i stk. 2, at kompetencebeviset dokumenterer opnåede faglige kompetencer og eventuelt dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Det gælder både de kompetencer, hvortil der knytter sig egentlige prøver med centralt fastsatte kompetencemål, og øvrige kompetencer. Kompetencebeviset sammenfatter eventuelt udstedte prøvebeviser fra andre uddannelsesinstitutioner, hvorfra uddannelseselementer er indgået i forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at de til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse med produktionsgrunduddannelses eller erhvervsgrunduddannelses højeste niveauer, udstedes et afsluttende uddannelsesbevis, som dokumenterer de opnåede kompetencer.
Det foreslås i stk. 4, at der til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse i almen grunduddannelse med at bestå de fag, der indgår i den eksamen, der følger af § 13, stk. 2, udstedes et uddannelsesbevis, som dokumenterer, om eleven opfylder adgangsforudsætningerne for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Det foreslås i stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om prøver og prøveformer samt bevisers udformning og udstedelse.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at der skal udstedes bevis til alle elever efter tilfredsstillende gennemførelse af et forløb på den foreslåede forberedende grunduddannelse af minimum 12 ugers varig. Det fremgår endvidere af aftalen, at der udstedes enten et kompetencebevis eller et uddannelsesbevis.
Det foreslåede stk. 1 vil overordnet indebære, at elever på forberedende grunduddannelse modtager bevis for et gennemført forløb på minimum 12 uger i form af enten et kompetencebevis, jf. det foreslåede stk. 2, eller et uddannelsesbevis, jf. det foreslåede stk. 3.
Det foreslåede stk. 1 vil endvidere indebære, at beviser udstedes digitalt, og at elever efter anmodning skal kunne modtage en bekræftet udskrift af det digitale bevis. Det foreslåede er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, i folkeskoleloven og i lov om erhvervsuddannelser. Forslaget om at digitalisere beviser for erhvervsuddannelserne har til hensigt at lette de administrative procedurer ved overgangen fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. Med indførelse af digitale beviser vil prøvekarakterer blive registreret elektronisk. Det forventes, at indberetningspligten tildeles institutioner for forberedende grunduddannelse.
De nærmere regler herom vil efter det foreslåede blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der forventes at blive fastsat regler om indberetning af prøveresultater til en central database og om, hvilke øvrige oplysninger i tilknytning til elevens digitale bevis, der vil skulle registreres. De nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse forventes ligeledes fastsat i bekendtgørelsesform.
Det vil være op til institutionen at afgøre, om eleven på tilfredsstillende vis har gennemført et FGU-forløb. Skønner institutioner, at dette ikke er tilfældet, vil der ikke kunne udstedes et bevis. Det er naturligvis forudsat, at institutionen som led i den omfattende, løbende og systematiske progressionsopfølgning i regi af forløbsplanen kontinuerligt skal bibringe eleven en forståelse af, hvorvidt forløbet skrider tilfredsstillende frem.
Institutionerne vil i henhold til arkivlovgivningen og forvaltningsloven have pligt til at opbevare oplysninger, der er nødvendige for at udstede digitalt bevis. Institutionerne vil endvidere have ansvaret for udlevering af beviser. Institutionen vil i denne henseende også kunne udlevere beviset på papir, idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som institutionen skal registrere i den nævnte database.
Det foreslåede stk. 2 omhandler kompetencebeviset og vil indebære, at dette dokumenterer opnåede faglige kompetencer og eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Det gælder de kompetencer, hvortil der knytter sig egentlige prøver med centralt fastsatte kompetencemål. Det gælder endvidere øvrige kompetencer, som eleven har tilegnet sig, uden at dette er dokumenteret i form af en prøve. Det forudsættes, at kompetencebeviset skal sammenfatte eventuelt udstedte prøvebeviser fra andre uddannelsesinstitutioner, som har indgået i forberedende grunduddannelse, fx som led i kombinationsforløb.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at der til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse på produktionsgrunduddannelses eller erhvervsgrunduddannelses højeste niveauer, vil få et uddannelsesbevis, som dokumenterer den opnåede kompetence. Udstedelse af uddannelsesbevis vil kunne være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag. Hvis undervisningen før de pågældende undervisningsniveauer er gennemfør, har eleven krav på at modtage kompetencebevis for den gennemførte del af undervisningen.
Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at der til elever, som afslutter i almen grunduddannelse, og som har bestået de fag, der indgår i den i lovforslagets § 13, stk. 2, nævnte eksamen, udstedes et afsluttende uddannelsesbevis, der dokumenterer, om eleven opfylder adgangskravene for optagelse på den 2-årige hf.
Den i stk. 5 foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet således, at prøveformer tilrettelægges, så de kan anvendes direkte i elevens videre uddannelsesforløb. Det gælder både i forhold til at opfylde adgangs- og overgangskrav på ungdomsuddannelser. De valgte prøveformer tilsigtes dog ikke nødvendigvis at ligne traditionelle eksamenssituationer, men skal i videst muligt omfang understøtte undervisningens praksisrettede tilrettelæggelse.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere udmøntet til at fastsætte regler om kompetencebevisers og uddannelsesbeviser udstedelse, herunder bl.a. om at beviset skal indeholde betegnelse for den gennemførte uddannelse, om gennemført erhvervstræning eller kombinationsforløb og om øvrige oplysninger, som bør fremgå af beviserne.
Den er forventningen, at regler efter den foreslåede bemyndigelse i vidt vil være inspireret af de regler, som findes i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som bl.a. omfatter krav til beviser og deres udformning, adgang til prøve, regler om prøveformer og -afholdelse samt regler om bedømmelse og bedømmerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 38 krav til underviserkompetencer.
Det foreslås i stk. 1, at institutionens leder sørger for, at undervisere på forberedende grunduddannelse har de undervisningskompetencer, som følger af § 38, og som i øvrigt er nødvendige for, at de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som den enkelte underviser skal varetage. Institutionen sørger herigennem for, at underviserne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene efter stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om underviserkompetencer.
Det foreslåede stk. 1 indebærer en pligt for institutionens leder til at sikre, at undervisere på forberedende grunduddannelse har de undervisningskompetencer, som er nødvendige for, at de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som den enkelte underviser skal varetage. Det vil efter det foreslåede primært være at sikre, at undervisernes kompetencer lever op til de specifikke krav, der følger af lovforslagets § 38.
Det vil efter det foreslåede være institutionens ledelse, som i relation til alle ansøgere til underviserstillinger, danske som udenlandske, afgør, om de pågældende har de nødvendige kvalifikationer for at varetage de krævede funktioner.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse tilsigtes i denne henseende primært udmøntet i forhold til supplerende regler om omfanget og indholdet af de omtalte lærerkvalifikationer. Dette vil blive konkretiseret nærmere i de kommende læreplansarbejde.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 37 krav til underviserkompetencer.
Det foreslås i stk. 1, at en, der underviser i almene fag, skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.
Det foreslås i stk. 2, at den, der i dansk og matematik underviser elever med behov for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og funktionelle regne- og matematikfærdigheder, skal have gennemført relevant uddannelse i henhold til lærerkvalifikationskravene i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller have tilsvarende kvalifikationer.
Det foreslås i stk. 3, at den, der underviser i dansk som andetsprog, skal have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog eller have tilsvarende kvalifikationer.
Det foreslås i stk. 4, at den, der varetager undervisning inden for et fagligt tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i, eller have tilsvarende kvalifikationer samt praktisk erfaring.
Det foreslås i stk. 5, at den, der varetager undervisning af elever med ordblindhed, skal have kvalifikationer svarende til de krav, der gælder herom efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller regler udstedt i medfør heraf eller tilsvarende kvalifikationer.
Det foreslås i stk. 6, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget og indholdet af praktisk erfaring, jf. stk. 4.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om underviserkompetencer. Baggrunden for det foreslåede er navnlig tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at undervisere i forberedende grunduddannelse skal have kvalifikationer svarende til de krav der gælder undervisere på almen voksenuddannelse, forberedende voksen undervisning, ordblindeundervisning for voksne og produktionsskolerne i dag, om at undervisere i dansk som andetsprog skal have kvalifikationer svarende til de krav, som gælder for lærere, der underviser i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse, om at undervisere i værksteder skal være faglært i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i eller have tilsvarende kvalifikationer samt praktisk erfaring, og om at undervisning af elever med ordblindhed generelt skal ske integreret i den almindelige undervisning, men at specialundervisning, der sigter mod at udvikle elevens læse- og skrivefærdigheder, skal varetages af undervisere med kvalifikationer svarende til ordblindeundervisere.
Det foreslåede stk. 1 og 2 svarer til det, der efter gældende ret gælder for undervisere på forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksen undervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Det foreslåede stk. 3 svarer til det, der efter gældende ret gælder for undervisere i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse, jf. lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).
Det foreslåede stk. 4 indebærer en skærpelse af kravene til værkstedsundervisere på produktionsskolerne i dag. Kravet om at have gennemført en erhvervsuddannelse gælder dog alene undervisere, som ansættes den 1. august 2019 eller senere.
Det foreslåede stk. 5 svarer til det, der efter gældende ret gælder for undervisere på ordblindeundervisning for voksne almen voksenuddannelse, jf. lov om forberedende voksen undervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Den i stk. 6 foreslåede bemyndigelse tilsigtes i denne henseende primært udmøntet i forhold til supplerende regler om omfanget og indholdet af den nævnte praktiske erfaring. Det er forventningen, at udgangspunktet i relation til omfanget af praktisk erfaring vil være de regler om lærerkvalifikationer, som findes herom i § 11, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2018 om erhvervsuddannelser. Herefter skal lærere, som underviser i direkte erhvervsrettet fagligt stof, normalt have mindst 5 års erhvervserfaring. For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder.
Det bemærkes derudover, at vejledningsopgaven i forhold til forberedende grunduddannelse er meget bred og kan bl.a. bestå i faglig vejledning, opfølgning på progression og forløbsplan, livsvejledning og uddannelsesvejledning. Opgaven kan varetages af mange forskellige faggrupper.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 40 rammen for aktiv deltagelse, orden m.v. på institutionen.
Det foreslås i stk. 1, at eleven har pligt til at møde og deltage aktivt i undervisningen og andre aktiviteter, som institutionen afholder. Eleven skal tillige bidrage til at opfylde målene i sin uddannelses- og forløbsplan.
Det foreslås i stk. 2, at elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning m.v., ikke deltager aktivt i undervisningen, eller som groft overtræder institutionens ordens- og samværsregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra undervisning.
Det foreslåede stk. 1 fastslår elevernes pligt til fremmøde og til at deltage aktivt i undervisningen. Det foreslåede forudsætter, at institutionerne fastlægger procedurer til registrering af elevers fravær.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, vil kunne udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt.
Det foreslåede indebærer, at det er institutionen, som ud fra karakteren og graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, afgør hvilke foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, herunder samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf. Andre foranstaltninger kan være støtte og vejledning fra kontaktlærere og mentorer eller social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, som har behov herfor. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger for den enkelte elev.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med § 39 rammen for aktiv deltagelse, orden m.v. på institutionen.
Det foreslås i stk. 1, at institutionens leder fastsætter ordens- og samværsregler for elever i forberedende grunduddannelse og gør eleverne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse, orden og samvær samt om de konsekvenser, det vil få, hvis eleven ikke overholder reglerne. Ordens- og samværsreglerne understøttes af en trivselspolitik.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordens- og samværsreglerne, om iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordens- og samværsreglerne, og om udelukkelse fra undervisning og behandlingen af sager herom. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, om, at private genstande kan tilbageholdes, og om at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, og regler om elevers frivillige medvirken i institutionens test for rusmidler.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære en pligt for institutionerne til at fastsætte ordens- og samværsregler, som skal indeholde regler om blandt andet god orden og adfærd samt andre regler, som skolen finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordens- og samværsreglerne. Ordens- og samværsreglerne skal indeholde regler, som skolen finder hensigtsmæssige ud fra lokale hensyn samt regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.
Det foreslåede vil endvidere indebære en pligt for institutionerne til sikre, at ordens og samværsreglerne understøttes af en trivselspolitik. Det bemærkes i den forbindelse, at lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, herunder denne lovs krav om tilstedeværelse af en antimobbestrategi samt krav om udarbejdelse af en handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, også vil finde anvendelse for institutioner for forberedende grunduddannelse. Det er hensigten, at trivselspolitikken skal understøtte det sociale liv på institutionen.
Trivselspolitikken kan således bl.a. indeholde retningslinjer for forebyggelse af og opfølgning på mobning, herunder krænkende adfærd på de sociale medier. Den kan ligeledes indeholde retningslinjer for, hvordan ledelses og lærere skal arbejde systematisk med trivsel og psykisk sundhed, herunder hvordan lærerne bedst klædes på til at se tegn på problemer hos eleverne og støtte dem.
Trivselspolitikken understøtter undervisningsmiljøet og både kan indeholde retningslinjer for forebyggelse samt håndtering af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Herunder mobning, krænkende adfærd på sociale medier, samt retningslinjer for hvordan ledelse og lærere skal arbejde systematisk med trivsel og psykisk sundhed.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse vil indebære, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om de ordensregler, som institutionen skal fastsætte. Det er hensigten, at den nærmere udmøntning vil angive rammer for, hvad der kan fastsættes ordensregler om. Det er hensigten at tage udgangspunkt i de omtalte foranstaltninger i form af samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf samt særlig støtte og rådgivning til de elever, der har behov for det. Det mest indgribende vil kunne være udelukkelse fra fortsat undervisning, som også dog kun vil kunne ske, når andre mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt. Alle foranstaltninger vil skulle stå i et rimeligt forhold til de begåede overtrædelser af ordensreglerne og kan kun pålægges efter en konkret vurdering, jf. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan iværksættes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører. Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at tydeliggøre institutionens adgang til at gribe ind over for fx elevers mobning af hinanden eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden måtte foregå i fritiden og uden for institutionens område, hvilket kan have stor betydning for at kunne opretholde et godt og respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø. Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at institutionens leder er særlig varsom i forhold til at iværksætte foranstaltninger på baggrund af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen.
Der vil i kraft af den foreslåede bemyndigelse endvidere blive udarbejdet regler om institutionernes adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden. De private genstande, der kan tilbageholdes, kan fx være genstande, der kan bruges som våben. Det vil fremgå, at dette sker under hensyn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over skoletiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, som institutionen har fastsat.
Det vil tillige være en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt at opretholde tilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for den pågældende at tilsidesætte ordensreglerne. En praktisk grund kan fx være, at det ikke er muligt trods bestræbelser herpå at tilbagelevere genstanden på grund af weekend eller helligdage, hvor eleven ikke er til stede på institutionen. Tilbageholdelsen kan under alle omstændigheder ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske eller pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincippet.
Elevers frivillige medvirken i institutionens test for rusmidler kan fx være medvirken i alkohol- og narkotest.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive anvendt til at institutionen som del af ordens- og samværsindsatsen skal have opmærksomhed på og i relevant omfang indgå i samarbejde med relevante myndigheder, hvis der er indikationer på, at en elev udviser tegn på radikalisering.
Den foreslåede bemyndigelse vil endelig blive anvendt til at fastsætte regler, der sikrer, at elever, som gør sig skyldige i særlig grove forseelser, og hvor det må påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, vil kunne hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for øvrige tilbud og institutionens inddragelse af lokalsamfundet m.v.
Det foreslås i stk. 1, at ud over undervisningen m.v. omfatter elevens uddannelse deltagelse i fælles sociale arrangementer, musiske aktiviteter og arrangementer, kreative aktiviteter, idrætsaktiviteter, museumsbesøg og andre relevante ekskursioner m.v. Institutionen bestemmer i hvilket omfang eleven har pligt til at deltage heri.
Det foreslås i stk. 2, at institutionen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, offentlige institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lokalsamfundets forenings-, fritids- og klubtilbud m.v., der kan bidrage til opfyldelsen af forberedende grunduddannelses formål.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at eleverne skal tilbyde uddannelse, der har sammenhæng med beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser, der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at institutionerne ud over den egentlige undervisning i passende omfang skal tilbyde fælles sociale, kunstneriske og kreative arrangementer m.v. Det vil være op til institutionerne at give det foreslåede sit mere konkrete indhold ud fra de lokale og regionale tilbud og muligheder. Efter det foreslåede vil det ligeledes var op til institutionen at bestemme, i hvilket omfang eleverne har pligt til at deltage i sådanne arrangementer. Det kan eksempelvis indgå som en de af ordens- og samværsreglerne samt trivselspolitikken, jf. lovforslagets § 40.
Det foreslåede stk. 2 vil forpligte institutionerne til at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Inden for de fastlagte mål og rammer og de evt. af institutionsbestyrelsen fastsatte principper vil det forudsætningsvis være den enkelte institutions ledelse, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til kvaliteten i undervisningen. Tilsvarende vil det være ledelsen af andre undervisningssteder, som institutionen samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet.
De foreslåede samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte op om undervisningen i fag og obligatoriske emner, dels medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De foreslåede samarbejder med virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse tilsigtes at styrke elevernes læring ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendelsesorienteret eller koble teorien til praksis. Samtidig kan det være med til at vise eleverne nogle af de mange muligheder for videre uddannelse og job, herunder erhvervsfaglige uddannelser. Endelig kan det give eleverne yderligere inspiration i forhold til, hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels hvordan kreativitet og innovation kan omsættes til konkrete produkter m.v.
For virksomhederne vil det være en mulighed for at synlighed og tydelighed om deres eksistens i lokalmiljøet, og om hvilke kompetencer de på sigt efterspørger. Det foreslåede formaliserede samarbejde om erhvervstræning og erhvervspraktik i produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse vil yderligere kunne bidrage hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for institutionens varetagelse af sundhed, ernæring m.v.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningen skal tilrettelægges, så sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af elevens uddannelse. Institutionen er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedstiltag, måltider m.v.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at institutionerne for forberedende grunduddannelse skal være forpligtet til at fremme sundhed, ernæring m.v., herunder have en forpligtelse til at yde et eller flere daglige måltider mad.
Det foreslåede stk. 1 skal ses i forlængelse af institutionens ordens- og trivselsindsats og tilsigter, at sundhed, god ernæring, motion, gode livsvaner m.v. indgår som en integreret del af alle dele af uddannelsesforløbet.
Det foreslåede indebærer endvidere, at institutionen vederlagsfrit skal yde eleverne mindst et dagligt måltid mad, som kan være en del af produktionen fra institutionens eventuelle køkkenværksteder.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse kan, hvis der viser sig behov herfor, anvendes til at fastsætte regler, som sikrer, at de omhandlede elementer forvaltes ensartet på tværs af det nye forberedende tilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for institutionens pligt til at tilrettelægge sommerferieaktivitet m.v.
Det foreslås i stk. 1, at afholder institutionen mere end fire ugers sommerferie, skal der etableres aktivitetstilbud i denne periode for elever, som ikke har mulighed for at holde ferie. Dette kan omfatte intensiv undervisning i dansk og matematik. Der kan også tilrettelægges interessebetonede aktiviteter med et bredere alment kvalificerende sigte.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af aktivitetstilbud.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, at institutioner, som har mere end fire ugers sommerferie, skal tilbyde eleverne aktivitetstilbud i denne periode.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at der i tilfælde af mere end fire ugers sommerferie skal være aktivitetstilbud i denne periode for de elever, som ikke umiddelbart har mulighed for at holde ferie. Der kan tilrettelægges med mere interessebetonede aktiviteter, som samtidig kan have et bredere alment kvalificerende sigte, men der kan desuden tilrettelægges særlige undervisningsforløb af to-tre ugers varighed, bygget op omkring forskellige former for intensive forløb i dansk og matematik.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse kan, hvis der viser sig behov herfor, anvendes til at fastsætte regler, som sikrer, at de omhandlede elementer forvaltes ensartet på tværs af det nye forberedende tilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for rådgivning af undervisningsministeren ved Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven, om formularen til indgåelse af praktikaftaler efter § 18, stk. 2, samt om iværksættelse af forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde efter § 45.
Det foreslås, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, afgiver indstilling til ministeren om regler om institutionerne og deres virksomhed fastsat i medfør af loven.
Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om, Aftalepartierne er enige om at udvide Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgivning indenfor de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ud over erhvervsuddannelserne til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område.
Det foreslåede vil indebære, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tillægges rådgivende kompetence i forhold undervisningstilbud på forberedende grunduddannelse, og at rådet afgiver indstilling til ministeren om regler fastsat administrativt i medfør af loven, om den i lovforslagets § 18, stk. 2, omtalte formular til indgåelse af praktikaftaler samt om iværksættelse af forsøg efter lovforslagets § 45.
Det vurderes, at det foreslåede vil bidrage til at skabe grundlaget for en entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder, ligesom der sikres politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for det foreslåede nye forberedende tilbud for personer under 25 år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger muligheder for at fravige loven som led forsøgs- og udviklingsarbejder.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningsministeren for en tidsbegrænset periode kan fravige lovens kapitel 3 og 4 med henblik på forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres forløb på forberedende grunduddannelse som grundlag for kompetencegivende uddannelse eller rettigheder i anden henseende.
Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser om tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder.
Baggrunden for det foreslåede er, at hovedparten af de love, som regulerer de eksisterende uddannelsestilbud, som erstattes af forberedende grunduddannelse, allerede indeholder forsøgsbestemmelser, samt at der generelt på undervisningsområdet er en omfattende tradition for at gennemføre forsøg med uddannelserne. Dertil kommer, at der er tale om en helt nyt undervisningstilbud, hvor der navnlig i de første år vil kunne opstå behov for at prøve forskellige ting af med henblik på en vurdering af, hvorvidt justeringer bør gennemføres permanent. Henset hertil lægges der med lovforslaget op til at lancere en forsøgsbestemmelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at undervisningsministeren vil have mulighed for at fravige lovens kapitel 3 om uddannelsens struktur, indhold m.v. og kapitel 4 om evaluering, prøver og beviser med sigte på at gennemføre forsøgs- og udviklingsvirksomhed for en afgrænset periode, som fastlægges ud fra den konkrete hensigt med forsøget.
Der kan på denne baggrund overordnet set være tale om forsøg med indførelse af nye fag eller nye undervisnings- eller prøvemetoder.
Formuleringen ”fravige loven” tilsigtes ikke at indebære en begrænsning i forhold til evt. at stille andre regler eller ordninger i stedet for det bestående som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Det er forudsat, at forsøg afvikles og evalueres inden for et på forhånd fastlagt og begrænset åremål.
Det foreslåede stk. 2 udgør en begrænsning til stk. 1 derved, at det giver elever et værn mod, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde forringer deres muligheder for at komme videre i kompetencegivende uddannelse eller deres rettigheder i anden henseende.
Det foreslåede sikrer endvidere, at der ikke vil være mulighed for at iværksætte forsøg, som indebærer konflikt med eller fravigelse af anden lovgivning, grundlæggende retsgrundsætninger m.v., herunder krav om lighed, proportionalitet, saglighed m.v.
Det foreslåede indebærer i sammenhæng med lovforslagets § 44, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til undervisningsministeren om iværksættelse af forsøg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastslår princippet om, at undervisning og undervisningsmidler altovervejende er vederlagsfri.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 24, stk. 1, 3 og 5, i lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Det foreslås i stk. 1, at undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler der er nødvendige for undervisningen skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne uden betaling.
Det foreslås i stk. 2, at hvis institutionen udsteder identifikationskort, studiekort og lignende til institutionens elever som bevis for, at eleven er indskrevet på en af de uddannelser, institutionen udbyder, kan institutionen opkræve gebyr for udstedelse og fornyelse heraf, herunder ved bortkommet kort.
Det foreslås i stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.
Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om indeholder ikke tilkendegivelser herom. Baggrunden for det foreslåede er imidlertid, at det skønnes hensigtsmæssigt også at fastslå princippet i lov om forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at undervisning og undervisningsmidler på forberedende grunduddannelse altovervejende er vederlagsfri.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at elever med identifikationskort og studiekort bl.a. vil kunne kopiere på institutionens kopimaskiner, opnå diverse rabatter og give adgang til fester på institutionen. Et studiekort kan derfor også have værdi for unge, der ikke er indskrevet ved institutionen. Forslaget om opkrævning af gebyr – ikke mindst i tilfælde, hvor studiekortet er bortkommet, skal således bidrage til at sikre, at eleverne passer godt på deres identifikationskort og studiekort.
Den i stk. 3 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes i overensstemmelse med anden undervisningslovgivning udmøntet til at bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv betaler for undervisningsmidler. De undervisningsmidler der kan være tale om, er eksempelvis ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have en varig værdi for eleverne. Undervisningsmidler, som elever selv afholder udgiften til, forbliver deres ejendom. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen, hvilket vil indebære, at eleverne skal betale det samme, uanset hvor mange fotokopier, de har fået udleveret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for institutionernes mulighed for at opkræve elevbetaling i forbindelse med ekskursioner.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 25 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 15 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, § 19 a i lov om erhvervsuddannelser og i § 46 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Det foreslås i stk. 1, at ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen, kan eleverne afkræves betaling for deltagelse. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal fordeles til samtlige deltagere.
Det foreslås i stk. 2, at ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af regler om mødepligt efter § 39. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Det foreslås i stk. 3, at institutionen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager i ekskursioner, som ikke er omfattet af mødepligt.
Det foreslås i stk. 4, at beløb efter stk. 2 reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Regulering sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job om indeholder ikke tilkendegivelser herom.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at der kan opkræves betaling ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen. Der vil således ikke kunne kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse, ligesom rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.
De foreslåede stk. 2 og 3 vil i kombination indebære, at er ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssamarbejdets regler om mødepligt. Er deltagerbetalingen højere eller vedrører andet end forplejning, er deltagelsen frivillig, og skolen vil skulle tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Det foreslåede fastslår endvidere, at en elev ikke vil kunne udelukkes fra deltagelse i en ekskursion som følge af manglende betaling, og at elever, som ikke deltager i ekskursioner, som ikke er omfattet af mødepligt, skal tilbydes alternativ undervisning.
Det foreslåede stk. 4 indeholder en årlig satsreguleringsmekanisme, som indebærer at deltagerbeløbet reguleres hver den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår og herefter afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Det foreslåede stk. 4, 4. pkt., hvorefter undervisningsministeren skal bekendtgøre reguleringen, hvis denne efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, er med hensyn til de tilsvarende bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser og i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. senest udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 335 af 28. marts 2014 om regulering af beløb for elevers deltagerbetaling ved ekskursioner m.v. på ungdomsuddannelserne. Det fremgår heraf, at beløbet på 50 kr. (1998-niveau) i nævnte love pr. 1. august 2014 er reguleret til 80 kr., hvilket således er det nuværende satsniveau.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 49 klageregler.
Det foreslås i stk. 1, at en elev kan klage til undervisningsministeren over institutionens afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at og om fremgangsmåden ved klage, herunder klagefrist og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Det foreslås i stk. 3, at undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at afgørelser, der i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf træffes af uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen, samt klage over prøver og bedømmelse heraf ved disse institutioner indbringes for undervisningsministeren. Klage kan dog altid indbringes for ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan et klageregime tænkes tilrettelagt.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret på øvrige institutionsområder bør være specifikke klagebestemmelser knyttet til den foreslåede forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede i stk. 1 vil indebære, at klage over institutionens afgørelser alene kan vedrøre retlige spørgsmål. Det betyder, at der ikke vil kunne klages over forhold og afgørelser, som har basis i faglige skøn fortaget på institutionen.
Den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse giver mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at og om fremgangsmåden ved klage. Sådanne regler forventes bl.a. at fastsætte nærmere krav vedrørende selve sagsgangen, klage- og udtalelsesfrister, begrundelse, vejledning, om evt. skriftlighed samt om, at hvis eleven er undergivet forældremyndighed, vil klage også kunne indgives af forældremyndighedsindehaveren. Som det fremgår af selve bestemmelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om klage om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
De foreslåede vil stk. 3 vil sikre, at der kan fastsættes regler om, at afgørelser truffet af institutioner for forberedende grunduddannelse henholdsvis institutioner under kriminalforsorgen, som udbyder forberedende grunduddannelse vil kunne indbringes for højere administrativ myndighed, som enten vil være undervisningsministeren eller – i det omfang ministeren udnytter sin mulighed for at delegere sine beføjelser, herunder evt. den i lovforslagets § 49 indeholdte mulighed for klageafskæring – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Institutionerne vil i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse være en del af den offentlige forvaltning og omfattet af forvaltningsloven, hvilket indebærer, at forvaltningslovens bestemmelser, herunder fx om partshøring, begrundelse samt vejledning om klageadgang, vil finde anvendelse på institutionernes afgørelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 48 klageregler.
Det foreslås i stk. 1, at i det omfang undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.
Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan et klageregime tænkes tilrettelagt.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret på øvrige institutionsområder bør være specifikke klagebestemmelser knyttet til den foreslåede forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil indebære og sikre, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort. Forslaget vil endvidere betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencen er delegeret fra Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.
Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lovforslaget i overensstemmelse med den nyeste lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 51 d i lov om folkeskolen, § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 25 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), § 21 a i lov om produktionsskoler, § 15 f i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 20 i lov nr. 614 af 8. juni 2016 om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, § 18 a i lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet, § 29 a i lov om ungdomsskoler, § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., § 13 a i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, § 69 b i lov om erhvervsuddannelser, § 38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 57 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 30 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, § 18 a i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, § 8 b i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) og § 73 i lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2019.
Det foreslåede er i overensstemmelse med den politiske aftalt om bedre veje til uddannelse og job. Det fremgår af således aftalen, at aftalepartierne er enige om, at undervisningen på den forberedende grunduddannelse påbegyndes fra august 2019.
Det foreslåede vil indebære, at loven finder anvendelse for elever, der påbegynder forberedende grunduddannelse den 1. august 2019 eller senere.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens territoriale afgrænsning.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Baggrunden for det foreslåede er, at de færøske og grønlandske myndigheder har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på det område, som foreslås reguleret.
Det foreslåede vil indebære, at loven ikke har virkning på Færøerne og i Grønland.