Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 232 af 01/03/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 91

Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun gives, hvis fondsmæglerselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog ikke eksponeringer i form af kapitalandele, eksponeringer mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, og eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet.

Stk. 2. Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for følgende virksomheder og fonde m.v.:

  1. Danmarks Skibskredit A/S.

  2. Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.

  3. LR Realkredit A/S.

  4. Bornholms Erhvervsfond.

  5. Grønlandsbanken A/S.

  6. NASDAQ OMX Stockholm AB.

  7. NASDAQ OMX Helsinki Oy.

  8. IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande.

  9. IØ – Investeringsfonden for Østlandene.

  10. Landbrugets FinansieringsBank A/S.

  11. Bankernes Kontantservice A/S.

  12. Fundcollect A/S.

  13. Fundconnect A/S.

  14. DLR Kredit A/S.

  15. Regulerede markeder.

  16. Clearingcentraler.

  17. Værdipapircentraler.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.