LBK nr 232 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 278
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Gældende§ 278
RetsinformationLov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)
Dato
21. juni 2025
Ministerium
Erhvervsministeriet
Kort navn
LOV nr 712 af 20/06/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
@@ -1,1 +1,3 @@
|
|
1 |
-
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
|
2 |
+
|
3 |
+
Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
|
Ændringer
Nr 32: | I § 278 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang der er sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.« |
Forarbejder
Til nr. 32 (§ 278, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter kravene til
egnethed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i fondsmæglerselskaber.
Ved vurdering af en kandidats egnethed inddrager Finanstilsynet særligt oplysninger om kandidatens uddannelse og tidligere
erhvervserfaring. Oplysningerne udgør i en databeskyttelsesretlig sammenhæng almindelige personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6. Almindelige personoplysninger er ikke klassificeret som følsomme personoplysninger.
Almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelses-forordningens artikel 6 kan bl.a. behandles, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Omfattet af litra e er
bl.a. den behandling, som sker i retsinformationssystemer med henblik på at informere offentligheden om lovgivning, retspraksis
m.v.
Den gældende § 278 fastsætter, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet offentliggør i henhold til gældende ret alene afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderligshedsgodkendelse samt
påbud om afsættelse ved manglende overholdelse af kravene. Afgørelser om godkendelse af ledelsesmedlemmer offentliggøres som
udgangspunkt ikke.
Det foreslås i § 278, stk. 2,
at Finanstilsynet kan offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 75, stk. 1, nr. 1, i det omfang, der er
sager, som er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.
Redegørelsen vil have fokus på positive egnethedsafgørelser og kan f.eks. laves som en kommenteret beskrivelse af den
retningsskabende praksis på området samt dertil knyttede udtalelser af vejledende karakter, som kan bidrage til at afstemme
forventningerne mellem virksomhederne og Finanstilsynet med hensyn til, hvordan konkrete sager vurderes.
Finanstilsynet kan inddrage de afgørelser, som vurderes at bidrage til at øge kendskabet til Finanstilsynets praksis. Inddragelse
af relevante afgørelser vil ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte afgørelses relevans. Ved udarbejdelse af redegørelsen
skal Finanstilsynet i videst mulig udstrækning søge at anonymisere personoplysninger, så de fysiske og juridiske personer, som
oplysningerne vedrører, ikke kan identificeres.
Redegørelsen forventes at indeholde visse almindelige personoplysninger fra egnethedsvurderingerne, idet vurderingen heraf i høj
grad er baseret på en konkret, individuel vurdering af, om kandidatens samlede viden, faglige kompetencer og erfaring matcher,
hvad der må forventes for at kunne varetage den pågældende stilling. Det vurderes som udgangspunkt vanskeligt at give et
retvisende billede af praksis uden at redegøre for alle de forhold, der er lagt vægt på i den konkrete vurdering. Idet
afgørelserne er så konkret begrundet i konkrete oplysninger om kandidaten, kan det i praksis være vanskeligt at anonymisere
omtalen af sagen tilstrækkeligt.
I sager om positive egnethedsvurderinger vil der som udgangspunkt være tale om almindelige personoplysninger, som indgår i en
begunstigende forvaltningsakt, og det vil dermed være tilstrækkeligt, at Finanstilsynet sikrer en anonymisering i form af, at det
ikke umiddelbart er muligt for tredjeparter i offentligheden uden særlig tilknytning til sagen at genkende den pågældende.
I redegørelsen kan indgå oplysninger om de kriterier, Finanstilsynet tillægger vægt i negative egnethedsafgørelser, hvis dette
vurderes at være relevant for virksomhederne og kandidater. Når der i redegørelsen inddrages kriterier fra afgørelser eller
vejledning, hvor kandidaten ikke vurderes egnet, vil Finanstilsynet sikre, at omtalen heraf er anonymiseret, så den fysiske
person, som sagen vedrører, ikke kan identificeres. Hvis det ikke vurderes muligt at sikre en effektiv anonymisering, vil sagen og
oplysningerne ikke indgå i redegørelsen.
Redegørelsen er ikke obligatorisk. En redegørelse vil derfor kun udarbejdes, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er sager, som
er relevante for at øge transparensen om Finanstilsynets praksis ved egnethedsvurderinger.