LBK nr 232 af 01/03/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 266
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
-
§ 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2. pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og 140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1 og 3, §§ 183 og 185, § 192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
-
Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
-
Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning:
-
§ 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, § 72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115, stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
-
Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.
Gældende§ 266
RetsinformationLov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden og aflønningsregler for firmapensionskasser)
Dato
23. maj 2024
Ministerium
Erhvervsministeriet
Kort navn
LOV nr 481 af 22/05/2024
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -10,29 +10,35 @@
|
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
-
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP
|
| 21 |
|
|
|
|
|
|
|
| 22 |
Stk. 2.
|
| 23 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 24 |
den øvrige lovgivning:
|
| 25 |
|
| 26 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 27 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 28 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 29 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 30 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
| 31 |
|
| 32 |
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
|
| 33 |
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
|
| 34 |
investeringsselskaber.
|
| 35 |
|
| 36 |
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
|
| 37 |
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
|
| 38 |
-
transparent og standardiseret securitisering.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
+
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
|
| 21 |
|
| 22 |
+
5) Artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4, artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1-3, og artikel 81, stk. 1-14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 23 |
+
|
| 24 |
Stk. 2.
|
| 25 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 26 |
den øvrige lovgivning:
|
| 27 |
|
| 28 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 29 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 30 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 31 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 32 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
| 33 |
|
| 34 |
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
|
| 35 |
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
|
| 36 |
investeringsselskaber.
|
| 37 |
|
| 38 |
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
|
| 39 |
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
|
| 40 |
+
transparent og standardiseret securitisering.
|
| 41 |
+
|
| 42 |
+
4) Artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 3, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 43 |
+
|
| 44 |
+
5) Artikel 5, stk. 1-3, artikel 6, stk. 1-8, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1-7, artikel 9, stk. 1-3, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, stk. 1-8 og 10, artikel 12, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 13, stk. 1-7, artikel 14, stk. 1-3, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
|
Ændringer
| Nr 14: | I § 266, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4, artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1-3, og artikel 81, stk. 1-14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.« |
| Nr 15: | I § 266, stk. 2, indsættes som nr. 4 og 5:
»4) Artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 3, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
Forarbejder
Til nr. 14 (§ 266, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, fastsætter, hvilke bestemmelser der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Det foreslås at indsætte nyt § 266, stk. 1, nr. 5,
hvorefter artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4,
artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, artikel 78, artikel 79,
artikel 80, stk. 1-3, artikel 81, stk. 1-14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder
for kryptoaktiver kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af de oplistede artikler i MiCA, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Artikel 65, stk. 4, i MiCA omhandler oplysningskrav ved grænseoverskridende levering af kryptoaktivtjenester. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den
strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab påbegynder leveringen af kryptoaktivtjenester i en anden medlemsstat end
Danmark inden 15 kalenderdage efter at have indgivet de oplysninger, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, eller inden at have
modtaget den i artikel 65, stk. 2, omtalte meddelelse fra Finanstilsynet.
Artikel 66, stk. 1-5, i MiCA omhandler udbydere af kryptoaktivtjenesters forpligtelse til at handle ærligt, redeligt og
professionelt i kundernes bedste interesse. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der
udbyder kryptoaktivtjenester efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab giver sine kunder vildledende oplysninger.
Artikel 68, stk. 4-9, i MiCA omhandler kravene til ledelsesordninger og indretningen af udbydere af kryptoaktivtjenester.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 68, stk. 4, 5 og 7-9, er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester
efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 68, stk. 6, er ledelsesorganet hos
fondsmæglerselskabet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskabet ikke har vedtaget procedure, som er
tilstrækkelige til at sikre overholdelsen af MiCA. Det strafbare forhold kan endvidere bestå i, at ledelsesorganer hos
fondsmæglerskabet ikke regelmæssigt vurderer og evaluerer effektiviteten af den politik og de ordninger og procedurer, der er
indført for at opfylde forpligtelserne i artikel 66-83 i MiCA, eller træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle
mangler.
Artikel 69 i MiCA omhandler krav til meddelelse af Finanstilsynet om eventuelle ændringer i ledelsesorganet i udbydere af
kryptoaktivtjenester. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester
efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskabet ikke giver Finanstilsynet
alle oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af overholdelsen af artikel 68 i MiCA, inden nye medlemmerne af
ledelsesorganet tiltræder deres stilling.
Artikel 71, stk. 1-4, i MiCA fastsætter krav til udbydere af kryptoaktivtjenesters klagebehandlingsprocedurer. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskaber kræver betaling af gebyr eller anden afgift i forbindelse med
behandling af klager fra deres kunder.
Artikel 72, stk. 2-4, i MiCA fastsætter krav om effektive politikker og procedurer til identificering, forebyggelse, håndtering og
oplysning om interessekonflikter. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder
kryptoaktivtjenester efter artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskaber ikke
oplyser deres kunder og potentielle kunder, om de skridt udbyderen har taget for at begrænse interessekonflikter.
Artikel 73, stk. 2 og 3, i MiCA regulerer udbydere af kryptoaktivtjenesters outsourcing af tjenester eller aktiviteter til
tredjeparter. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester efter
artikel 60, stk. 3, i MiCA. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskaber ikke træffer alle rimelige
foranstaltninger for at undgå yderligere operationel risiko, eller at fondsmæglerselskaber ikke sikrer, at betingelserne i artikel
73, stk. 1, litra a-g, til enhver tid er opfyldt.
Artikel 74, i MiCA omhandler velordnet afvikling af udbydere af kryptoaktivtjenester. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester efter artikel 60, stk. 3, i MiCA, som udfører de i artikel
75-79 i MiCA beskrevne aktiviteter. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den i artikel 74 nævnte plan for velordnet
afvikling ikke godtgør, at fondsmæglerselskabet har evnen til at gennemføre en velordnet afvikling uden at påføre sine kunder
unødig økonomisk skade.
Artikel 75, stk. 3-6 og 9, i MiCA fastsætter forpligtelser for udbydere af kryptoaktivtjenester, som leverer deponering og
administration af kryptoaktiver på vegne af kunder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab,
der udbyder levering af deponering og administration af kryptoaktiver på vegne af kunder. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at fondsmæglerselskabets politik for deponering, som anført i artikel 75, stk. 3, ikke minimerer risikoen for tab
af kunders kryptoaktiver som følge af svig, cybertrusler eller forsømmelighed.
Artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, i MiCA fastsætter en række krav til drift af handelsplatforme for kryptoaktiver, herunder krav til
indholdet af handelsplatformens driftsregler, krav om offentliggørelse af handelsoplysninger, krav vedrørende afvikling af
kryptoaktivtransaktioner, m.v. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der driver en
handelsplatform for kryptoaktiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskaber, der driver en
handelsplatform for kryptoaktiver, ikke offentliggør pris, volumen og tidspunkt for de transaktioner, der udføres i forbindelse
med kryptoaktiver handlet på deres handelsplatforme.
Artikel 77 i MiCA fastsætter en række krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der veksler mellem kryptoaktiver og midler eller
andre kryptoaktiver. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der veksler mellem kryptoaktiver
og midler eller andre kryptoaktiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskabet ikke udfører kundernes
ordrer til de viste priser på det tidspunkt, hvor ordren vedrørende veksling var endelig.
Artikel 78 i MiCA fastsætter en række krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der udfører ordrer vedrørende kryptoaktiver på
vegne af kunder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udfører ordrer vedrørende
kryptoaktiver på vegne af kunder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskabet ikke har udarbejdet og
gennemført en politik for ordreudførelse, der sikrer at fondsmæglerselskabet er i stand til at opnå det bedst mulige resultat i
forbindelse med kundeordrer.
Artikel 79 i MiCA fastsætter en række krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der placerer kryptoaktiver, om at underrette
udbydere af kryptoaktiver, personer, der anmoder om optagelse til handel af kryptoaktiver, eller enhver tredjepart, der handler på
dennes vegne om de oplysninger, som fremgår af artikel 79, stk. 1, litra a-d. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er
et fondsmæglerselskab, der placerer kryptoaktiver. Placering af kryptoaktiver er defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 21, i MiCA.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at fondsmæglerselskaber, der placerer kryptoaktiver, ikke underretter en udbyder af
kryptoaktiver om oplysningerne i artikel 79, stk. 1, litra a-d, inden der indgås kontrakt om placering af kryptoaktiver.
Artikel 80, stk. 1-3, i MiCA fastsætter en række krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der modtager og formidler ordrer
vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der
modtager og formidler ordrer vedrørende kryptoaktiver på vegne af kunder. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der modtager og formidler ordrer, ikke indfører procedurer og ordninger, der sikrer hurtig og korrekt
formidling af kunders ordrer til udførelse på en handelsplatform for kryptoaktiver.
Artikel 81, stk. 1-14, i MiCA fastsætter en række krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der yder rådgivning om kryptoaktiver
og udbyder af kryptoaktivtjenester, som yder porteføljepleje af kryptoaktiver. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen
er et fondsmæglerselskab, der yder rådgivning om kryptoaktiver og udbyder porteføljepleje af kryptoaktiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder rådgivning om kryptoaktiver eller porteføljepleje af kryptoaktiver,
undlader at advare sine kunder eller potentielle kunder om de forhold, som er oplistet i artikel 81, stk. 9, litra a-f.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 111, stk. 1, 2. afsnit, i MiCA.
Til nr. 15 (§ 266, stk. 2, nr. 4 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 2, fastsætter, hvilke bestemmelser der kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås at indsætte § 266, stk. 2, nr. 4,
hvorefter artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 3, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, artikel
76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver kan
straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af de oplistede artikler i MiCA, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Artikel 59, stk. 1, i MiCA omhandler tilladelseskrav til at udbyde kryptoaktivtjenester. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester uden den nødvendige tilladelse. Den strafbare handling
består i at et fondsmæglerselskab udbyder kryptoaktivtjenester uden at have tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester efter
artikel 60 i MiCA.
Artikel 60, stk. 3, i MiCA fastsætter krav om underretning af Finanstilsynet, førend fondsmæglerselskaber kan levere
kryptoaktivtjenester. Ansvarssubjektet for overtrædelsen af bestemmelserne er et fondsmæglerselskab. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab påbegynder levering af en kryptoaktivtjeneste, uden at have underrettet Finanstilsynet med
de oplysninger, der er anført i artikel 60, stk. 7, mindst 40 arbejdsdage inden fondsmæglerselskabet leverer disse tjenester
første gang.
Artikel 70, stk. 1-4, i MiCA omhandler krav vedrørende opbevaring af kundernes kryptoaktiver og midler. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder kryptoaktivtjenester. Den strafbare handling består eksempelvis
i, at et fondsmæglerselskab opbevarer kryptoaktiver på vegne af deres kunder, uden at træffe passende foranstaltninger til at
forhindre, at kundernes kryptoaktiver anvendes til handel for deres egen regning.
Artikel 72, stk. 1, i MiCA fastsætter krav om effektive politikker og procedurer til identificering, forebyggelse, håndtering og
oplysning om interessekonflikter. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der udbyder
kryptoaktivtjenester. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab ikke opretholder og anvender effektive
politikker til at identificere mellem dem selv og personerne opregnet i artikel 72, stk. 1, litra a-e.
Artikel 75, stk. 1, 2 og 7, i MiCA omhandler specifikke forpligtigelser for udbydere af kryptoaktivtjenester, som leverer
deponering og administration af kryptoaktiver på vegne af kunder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et
fondsmæglerselskab, der udbyder levering af deponering og administration af kryptoaktiver på vegne af kunder. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der leverer deponering og administration af kryptoaktiver på vegne af
kunder, ikke holder sine kunders kryptoaktiver adskilt fra sine egne kryptoaktiver.
Artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i MiCA fastsætter specifikke krav til udbydere af kryptoaktivtjenester, der driver en
handelsplatform for kryptoaktiver. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er et fondsmæglerselskab, der driver en
handelsplatform for kryptoaktiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der driver
handelsplatforme for kryptoaktiver, handler for egen regning på den handelsplatform for kryptoaktiver, som den driver.
Bestemmelsen vil supplere artikel 111, stk. 1, 2. afsnit, i MiCA.
Det foreslås at indsætte § 266, stk. 2, nr. 5,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter overtrædelser af artikel 5, stk. 1-3, artikel 6,
stk. 1-8, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1-7, artikel 9, stk. 1-3, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, stk. 1-10, artikel 12,
stk. 1-4, 6 og 7, artikel 13, stk. 1-7, artikel 14, stk. 1-3, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og
2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og
2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor straffes med bøde.
Med den foreslåede bestemmelse vil en række overtrædelser af DORA-forordningen strafbelægges i overensstemmelse med forordningens
artikel 52, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller afhjælpende
foranstaltninger for overtrædelser, der er omfattet af strafferetlige sanktioner i henhold til national ret.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler i DORA-forordningen, der vil blive strafbelagt med
den foreslåede bestemmelse. Når der nedenfor henvises til finansielle enheder, menes der fondsmæglerselskaber, jf. artikel 2, stk.
1, litra e, jf. artikel 2, stk. 2, i DORA-forordningen.
Artikel 5 indeholder regler om forvaltning og organisationen af en finansiel enheds it-risikostyring. Intern forvaltning og
organisation af it-risikostyring omfatter fastlæggelsen og tilsynet af de foranstaltninger for it-risikostyring. En sikker
forvaltning af risikostyringen sikrer et højt niveau af digital operationel modstandsdygtighed og bidrager til den finansielle
stabilitet.
I medfør af artikel 5, stk. 1, skal en finansiel enhed have indført en intern forvaltnings og kontrolramme, der sikrer en effektiv
og forsigtig styring af it-risiko, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, der bl.a. fastsætter krav om, at finansielle enheder
skal overdrage ansvaret for styring af og tilsyn med it-risikoen til en kontrolfunktion og sikre, at denne kontrolfunktion har et
passende uafhængighedsniveau for at undgå interessekonflikter mellem den finansielle enhed og kontrolfunktionen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, er en finansiel enhed.
Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den finansielle enhed ikke har overdraget ansvaret for styring af og tilsyn med
it-risikoen til en kontrolfunktion, der har et passende uafhængighedsniveau i forhold til den finansielle enhed.
Det fremgår af artikel 5. stk. 2, at ledelsesorganet i en finansiel enhed skal fastlægge, godkende og føre tilsyn med og har
ansvaret for gennemførelsen af alle ordninger vedrørende rammer for it-risikostyring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.
Artikel 6, stk. 1, vedrører at den finansielle enhed indfører en robust, omfattende og veldokumenteret ramme for it-risikostyring.
De nærmere krav til ledelsesorganet er nærmere beskrevet i artikel 5, stk. 2, litra a-i. Det fremgår bl.a. af stk. 2, litra b, at
ledelsesorganet skal indføre politikker, der har til formål at sikre høje standarder for tilgængeligheden, autenticiteten,
integriteten og fortroligheden af data. Videre fremgår det af stk. 2, litra f, at ledelsesorganet godkender og regelmæssigt
gennemgår den finansielle enheds interne it-revisionsplaner, it-revisioner og væsentlige ændringer heraf.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 2, er en finansiel enhed. En strafbar handling kan eksempelvis være, at et
ledelsesorgan ikke har indført politikker for tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data i henhold
til stk. 2, litra b. En strafbar handling kan også være, at ledelsesorganet enten ikke har godkendt eller gennemgået den
finansielle enheds interne it-revisionsplan i henhold til stk. 2, litra f.
Artikel 5, stk. 3, fastsætter at en finansiel enhed skal oprette en funktion med henblik på overvågning af de ordninger, der er
indgået med tredjepartsudbydere af it-tjenester vedrørende brugen af it-tjenester, eller udpege et medlem af den øverste ledelse
som tilsynsansvarlig for den dermed forbundne risikoeksponering og relevante dokumentation.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 5, stk. 3, er et fondsmæglerselskab. Et eksempel på en strafbar handling kan være, at
ledelsesorganet ikke har oprettet en funktion, der har til formål at overvåge de ordninger, der er indgået med tredjepartsudbydere
af it-tjenester vedrørende brugen af it-tjenester.
Artikel 6 indeholder regler om en finansiel enheds ramme for it-risikostyring. Rammen for it-risikostyring omfatter hvilke tiltag
en operatør af et reguleret marked har opsat.
I medfør af artikel 6, stk. 1, skal en finansiel enhed have indført en robust, omfattende og veldokumenteret ramme for deres
it-risikostyring, som en del af deres samlede risikostyringssystem der sikrer et højt niveau af digital operationel
modstandsdygtighed.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 1, er et fondsmæglerselskab
Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den finansielle enhed ikke har formået at dokumentere deres ramme for deres
it-risikostyring i en tilstrækkelig grad.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, at rammen for it-risikostyring, som minimum skal omfatte strategier, politikker, procedurer,
it-protokoller og værktøjer, som er nødvendige for på behørig vis og i tilstrækkelig grad, at beskytte alle informationsaktiver og
it-aktiver.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 2, er ledelsesorganet i en finansiel enhed. Det fremgår af artikel 5. stk. 2,
at ledelsesorganet i den en finansiel enhed skal fastlægge, godkende og føre tilsyn med og har ansvaret for gennemførelsen af alle
ordninger vedrørende rammer for it-risikostyring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.
Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at ledelsesorganet ikke har indført sikkerhedsforanstaltninger, der i
tilstrækkeliggrad beskytter relevante fysiske komponenter, som eksempelvis virksomhedens lokaler, mod uautoriseret adgang.
Artikel 6, stk. 3, omhandler en finansiel enheds forpligtigelse til at forelægge fuldstændige og ajourførte oplysninger om deres
it-risiko på de kompetente myndigheders anmodning. Ved at indføre passende strategier, politikker, procedurer, it-protokoller og
-værktøjer, minimerer den finansielle enhed deres it-risiko.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 3, er en finansiel enhed. Et eksempel på den strafbare handling kan være, at
den finansielle enhed ikke på Finanstilsynets anmodning, har fremlagt en opdateret strategi for deres it-risikostyring, efter nye
tiltag trådte i kraft for virksomheden.
Det fremgår af artikel 6, stk. 4, at en finansiel enhed skal overdrage ansvaret for styring af og tilsyn med it-risikoen til en
kontrolfunktion og sikre, at denne kontrolfunktion har et passende uafhængighedsniveau, så interessekonflikter kan undgås. Videre
fremgår det af artikel 6, stk. 4, 2. pkt., at en finansiel enhed skal sikre en passende adskillelse og uafhængighed af
it-risikostyringsfunktioner, kontrolfunktioner og interne revisionsfunktioner, efter modellen med tre forsvarslinjer eller en
intern model for risikostyring og kontrol.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar overtrædelse af bestemmelsen kan eksempelvis bestå i, at en finansiel enhed
har en intern styring af og tilsyn med it-risikoen og derfor ikke har sikret en passende adskillelse og uafhængighed af deres
it-risikostyringsfunktioner.
Artikel 6, stk. 5, indeholder krav om dokumentationen og tilsyn med it-risikostyringens ramme. Det følger af bestemmelsen, at
rammen for it-risikostyringen skal dokumenteres og gennemgås mindst én gang om året, samt når der forekommer større it-relaterede
hændelser, og i henhold til tilsynsmæssige instrukser eller konklusioner, som er udledt af relevant test af digital operationel
modstandsdygtighed eller revisionsprocesser. Den skal forbedres løbende på grundlag af indhøstede gennemførelses- og
overvågningserfaringer. Der skal forelægges en rapport om gennemgangen af rammen for it-risikostyring for den kompetente myndighed
på dens anmodning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 5, er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at
en finansiel enhed ved en større it-relateret hændelse, efterfølgende ikke formår at dokumentere rammen for risikostyringen. En
strafbar handling kunne også bestå i, at den finansielle enhed ikke har forbedret rammen for deres risikostyring på baggrund af
løbende overvågningserfaringer.
Artikel 6, stk. 6, omhandler revisorernes interne revision af rammen for it-risikostyring. Det følger af bestemmelsen, at
revisorerne skal besidde egenskaber som tilstrækkelig viden, faglig kompetence og ekspertise, samt være tilstrækkeligt uafhængige.
Der skal være overensstemmelse mellem hyppigheden af revisioner og omfanget af it-risikoen hos den finansielle enhed.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar overtrædelse kan eksempelvis bestå i, at en finansiel enheds revisor har
foretaget en revision af rammen for it-risikostyring, uden at have det fornødne egenskaber. Det kan ligeledes anses for strafbart
såfremt revisoren ikke kan anses som værende uafhængig.
Artikel 6, stk. 7, omhandler den formelle opfølgningsproces på den interne revisionsgang, som den finansielle enhed skal etablere.
Opfølgningsprocessen skal indeholde regler for rettidig efterprøvning og udbedring af kritiske resultater af it-revisioner.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 6, stk. 7, er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den
finansielle enhed ikke etablerer en opfølgningsproces, der indeholder regler for rettidig efterprøvning af kritiske konklusionerne
fra en interne revision.
I medfør af artikel 6, stk. 8, skal en finansiel enheds ramme for it-risikostyring omfatte en strategi for digital operationel
modstandsdygtighed, der fastsætter, hvordan rammen gennemføres. Strategien for digital operationel modstandsdygtighed skal omfatte
metoderne til håndtering af it-risiko og opfylde specifikke krav, som er oplistet i artikel 6, stk. 8, litra a-h. Et af disse krav
er eksempelvis at fastlægge risikotoleranceniveauet for it-risiko i overensstemmelse med den finansielle enheds risikovillighed og
analysere tolerancen over for virkninger af it-forstyrrelser, jf. litra b, eller dokumentere den nuværende situation for den
digitale operationelle modstandsdygtighed på grundlag af antallet af indberettede større it-relaterede hændelser og de
forebyggende foranstaltningers effektivitet, jf. litra f.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 8, er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i,
at den finansielle enheds strategi, undlader at analysere for virkninger af it-forstyrrelser over for risikotoleranceniveauet. Den
strafbare handling kan ligeledes bestå i, at den finansielle enhed ikke formår at dokumentere deres situation for den
operationelle robusthed på baggrund af mængden af større it-relaterede hændelser og de forebyggende foranstaltningers effektivitet
Artikel 7, stk. 1, oplister en række krav til den finansielle enheds it-systemer, -protokoller og-værktøjer, jf. litra a-d. Den
finansielle enhed skal eksempelvis anvende systemer, der er pålidelige, jf. litra b, og som er teknologisk modstandsdygtige nok
til i tilstrækkeligt omfang at håndtere yderligere behov for informationsbehandling som krævet under stressede markedsforhold
eller i andre vanskelige situationer, jf. litra d.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en
finansiel enhed ikke anvender systemer eller værktøjer der pålidelige eller proportionale i forhold til den finansielle enheds
udbudte ydelser.
Artikel 8, stk. 1-7, omhandler identifikation af kilder til it-risiko. Artikel 8, stk. 1, fastsætter, at en finansiel enhed, som
led i deres ramme for it-risikostyring, skal foretage identifikation, klassificering og tilstrækkelig dokumentering af alle
it-understøttede forretningsfunktioner, roller og ansvarsområder, informationsaktiver og it-aktiver, der understøtter disse
funktioner, samt deres roller og afhængigheder med hensyn til it-risici. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den finansielle
enhed efter behov og mindst én gang om året, vurderer hvorvidt denne klassificering og eventuel relevant dokumentation er
tilstrækkelig.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den finansielle enhed ikke har
identificeret, klassificeret eller dokumenteret deres it-understøttede forretningsfunktioner i en tilstrækkelig grad.
I medfør af artikel 8, stk. 2, skal en finansiel enhed løbende identificere alle kilder til it-risiko, navnlig risikoeksponeringen
for og fra andre finansielle enheder, og vurderer cybertrusler og it-sårbarheder, der er relevante for deres it-understøttede
forretningsfunktioner, informationsaktiver og it-aktiver. Den finansielle enhed skal derfor regelmæssigt og mindst én gang om året
gennemgå de risikoscenarier, der har virkninger for dem.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 8, stk. 2, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den
finansielle enhed ikke mindst én gang årligt har gennemgået de risikoscenarier der er virkninger for dem.
Artikel 8, stk. 3, indeholder krav om, at en finansiel enhed skal foretage en risikovurdering efter hver større ændring af
infrastrukturen i net- og informationssystemerne, i de processer eller procedurer, der påvirker deres it-understøttede
forretningsfunktioner, informationsaktiver eller it-aktiver.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at en finansiel enhed
har foretaget en større ændring infrastrukturen i deres net- og informationssystem og ikke foretager en ny risikovurdering,
såfremt infrastrukturen påvirker deres it-understøttede forretningsfunktioner.
Det fremgår af artikel 8, stk. 4, at den finansielle enhed skal identificere alle informationsaktiver og it-aktiver, herunder på
eksterne steder, netværksressourcer og hardwareudstyr, og kortlægger dem, der anses for kritiske. Den finansielle enhed kortlægger
informationsaktivernes og it-aktivernes konfiguration samt forbindelserne og den indbyrdes forbundethed mellem de forskellige
informationsaktiver og it-aktiver.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den finansielle enhed ikke har kortlagt
de kritiske informationsaktiver og it-aktiver, herunder på eksterne steder, netværksressourcer og hardwareudstyr.
Artikel 8, stk. 5, fremgår det, at en finansiel enhed skal identificere og dokumentere alle processer, der er afhængige af
tredjepartsudbydere af it-tjenester. Det fremgår endvidere, at den finansielle enhed identificerer sammenkoblinger med
tredjepartsudbydere af it-tjenester, der udbyder tjenester, som understøtter kritiske eller vigtige funktioner.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den finansielle enhed har undladt at
dokumentere alle de processer, der er afhængige af tredjepartsudbydere af it-tjenester, som den finansielle enhed bruger.
Det fremgår af artikel 8, stk. 6, at en finansiel enhed, med henblik på artikel 6, stk. 1, 4 og 5, opretholder relevante
fortegnelser og ajourfører dem regelmæssigt, og hver gang der sker større ændringer som omhandlet i artikel 6, stk. 3.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar overtrædelse kan bestå i, at der ved en større ændring af infrastrukturen i
net- og informationssystemerne, i de processer eller procedurer, der påvirker den finansielle enheds it-understøttede
forretningsfunktioner, informationsaktiver eller it-aktiver, ikke er foretaget ajourførte fortegnelser over ændringerne.
Til sidst følger det af artikel 8, stk. 7, at en finansiel enhed skal foretage en specifik it-risikovurdering regelmæssigt og
mindst én gang om året.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar overtrædelse består eksempelvis i, at den finansielle enhed ikke regelmæssigt
eller mindst én gang årligt har foretaget en specifik it-risikovurdering.
Artikel 9 indeholder nærmere bestemmelser om beskyttelse af it-systemer og forebyggelse af it-risici.
Det følger af artikel 9, stk. 1, at en finansiel enhed skal sikre løbende overvågning af og kontrol med it-systemer og
-værktøjernes sikkerhed og af, hvordan de fungerer, og minimerer virkningerne af it-risikoen for it-systemer ved at indføre
passende it-sikkerhedsværktøjer, -politikker og -procedurer, med henblik på at sikre en passende beskyttelse og tilrettelægge
indsatsforanstaltninger, der skal sikre den finansielle enhed.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, ikke løbende at overvåge og kontrollere den
finansielle enheds it-systemer og -værktøjers sikkerhed igennem passende it-sikkerhedsværktøjer, -politikker og -procedurer.
I medfør af artikel 9, stk. 2, skal den finansielle enhed udforme, indkøbe og gennemføre it-sikkerhedspolitikker, -procedurer,
-protokoller og -værktøjer, der har til formål at sikre it-systemernes modstandsdygtighed, stabilitet og tilgængelighed, især for
dem, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, og at opretholde høje standarder for, tilgængeligheden, autenticiteten,
integriteten og fortroligheden af data, hvad enten dataene er inaktive, i brug eller under overførsel.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan i medfør af artikel 9, stk. 2, bestå i, at der ikke er
gennemført en it-sikkerhedspolitik for at sikre den finansielle enheds it-systems modstandsdygtighed, stabilitet og
tilgængelighed.
Artikel 9, stk. 3, omhandler de it-løsninger og it-processer som den finansielle enhed skal anvende for at nå de i artikel 9, stk.
2, omhandlede mål. It-løsningerne og it-processerne skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 4 i
DORA-forordningen og sikre sikkerheden for metoderne til overførsel af data, minimere risikoen for korruption eller tab af data,
uautoriseret adgang og tekniske fejl, der kan hæmme erhvervsaktiviteten og forhindrer manglen på tilgængelighed, forringelsen af
autenticiteten og integriteten, bruddene på fortroligheden og tabet af data. Samt sikre, at data beskyttes mod risici, der opstår
i forbindelse med dataforvaltning, herunder dårlig administration, procesrelaterede risici og menneskelige fejl.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan i medfør af artikel 9, stk. 3, bestå i at have utilstrækkelige
it-løsninger og it-processer, der ikke lever op til proportionalitetsprincippet i artikel 4, i DORA-forordningen og de i artikel
9, stk. 3, fastsatte krav.
Det følger af artikel 9, stk. 4, at en finansiel enhed som led i deres it-risikostyring skal udvikle og dokumentere en
informationspolitik, der fastlægger regler for beskyttelse af tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af
data, informationsaktiver og it-aktiver, herunder deres kunders, hvis det er relevant, jf. litra a. Desuden skal en finansiel
enhed følge en risikobaseret tilgang ved at indføre en forsvarlig forvaltningsstruktur for netværk og infrastrukturer ved
anvendelse af passende teknikker, metoder og protokoller, der kan omfatte gennemførelse af automatiske mekanismer til isolering af
de berørte informationsaktiver i tilfælde af cyberangreb, jf. litra b. Artikel 9, stk. 4, litra c, fastsætter også at den
finansielle enhed skal gennemføre politikker, der begrænser den fysiske eller logiske adgang til informationsaktiver og it-aktiver
udelukkende til, hvad der er påkrævet for legitime og godkendte funktioner og aktiviteter, og med henblik herpå indføre en række
politikker, procedurer og kontroller, der vedrører adgangsrettigheder og sikrer forsvarlig forvaltning heraf.
Desuden skal en finansiel enhed gennemføre politikker og protokoller for stærke autentificeringsmekanismer på grundlag af
relevante standarder og særlige kontrolsystemer og beskyttelsesforanstaltninger for krypteringsnøgler, hvorigennem data krypteres
baseret på resultaterne fra godkendt dataklassificering og godkendte it-risikovurderingsprocesser, jf. litra d. Samt gennemføre
dokumenterede politikker, procedurer og kontroller for styring af it-ændringer, herunder ændringer af software, hardware,
firmwarekomponenter, systemer eller sikkerhedsparametre, som er baseret på en risikovurderingstilgang og er en integreret del af
den finansielle enheds samlede ændringsstyringsproces, for at sikre, at alle ændringer af it-systemer registreres, testes,
vurderes, godkendes, gennemføres og efterprøves på en kontrolleret måde, jf. litra e. Slutteligt anfører artikel 9, stk. 4, litra
f, at den finansielle enhed skal sørge for, at der indføres passende og omfattende dokumenterede politikker for programrettelser
og opdateringer.
Med henblik på første afsnit, litra b, udformer den finansielle enhed infrastrukturen for netværkstilslutning på en sådan måde, at
den kan afbrydes eller segmenteres øjeblikkeligt for at minimere og forhindre afsmitning, navnlig i forbindelse med indbyrdes
forbundne finansielle processer. Med henblik på første afsnit, litra e, skal it-ændringsstyringsprocessen godkendes på passende
ledelsesniveauer og omfatte specifikke protokoller.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at der ikke
forelægger en tilstrækkelig it-sikkerhedspolitik hos den finansielle enhed til at sikre beskyttelsen af deres kunders data. Den
strafbare handling kan desuden også bestå i, at dokumenterede politikker, procedurer og kontroller for styring af it-ændringer,
herunder ændringer af software, hardware, firmwarekomponenter, systemer eller sikkerhedsparametre, som er baseret på en
risikovurderingstilgang og er en integreret del af den finansielle enheds samlede ændringsstyringsproces, for at sikre, at alle
ændringer af it-systemer registreres, testes, vurderes, godkendes, gennemføres og efterprøves på en kontrolleret måde, ikke er
blevet godkendt på passende ledelsesniveau.
Artikel 10, stk. 1-4, i DORA-forordningen omhandler detektion af anormale aktiviteter.
Det følger af artikel 10, stk. 1, at en finansiel enhed skal indføre mekanismer til omgående detektion af anormale aktiviteter i
overensstemmelse med artikel 17, herunder problemer med it-netværkets ydeevne og it-relaterede hændelser, og til identifikation af
potentielt væsentlige single points of failure. Artikel 17 omhandler proces for styring af it-relaterede hændelser.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En overtrædelse af artikel 10, stk. 1, kan bestå i at der i den finansielle enhed ikke
bliver opdaget anormale aktiviteter, idet enheden ikke har indført en mekaniske til detektion af disse.
Artikel 10, stk. 2, fastsætter krav til den finansielle enheds mekanismer. I medfør af artikel 10, stk. 2, skal de omtalte
mekanismer i stk. 1, anvende flere kontrollag, fastlægge varslingstærskler og -kriterier, som skal udløse og igangsætte
indsatsforanstaltninger mod it-relaterede hændelser, herunder automatiske varslingsmekanismer for det relevante personale, som har
ansvar for indsatsen mod it-relaterede hændelser.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i at have utilstrækkelige mekanismer der ikke lever op til
de af artikel 10, stk. 2, fastsatte krav.
Videre fremgår det af artikel 10, stk. 3, at fondsmæglerselskaber skal afsætte tilstrækkelige ressourcer og kapaciteter til
overvågning af brugeraktiviteter, forekomsten af it-anomalier og it-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb.
Ansvarssubjektet er den finansielle enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, ikke at have afsat ressourcer til
overvågning af brugeraktiviteter.
Til slut fremgår det af artikel 10, stk. 4, at udbydere af dataindberetningstjenester indfører desuden systemer, som effektivt kan
kontrollere, om handelsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl og anmode om fornyet
fremsendelse af disse indberetninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at der ikke
er indført et system som kan identificere åbenbare fejl.
Artikel 11 i DORA-forordningen omhandler indsats og genopretning af it. Artikel 11, stk. 1, fastsætter, at en finansiel enhed skal
indføre en omfattende politik for it-driftsstabilitet. Politikken skal være baseret på de krav til identifikation, der er fastsat
i artikel 8 i DORA-forordningen. I henhold til artikel 8, stk. 1, skal en finansiel enhed f.eks. foretage en identifikation,
klassificering og tilstrækkelig dokumentering af alle it-understøttende forretningsfunktioner, roller, ansvarsområder,
informationsaktiviteter og it-aktiver, der understøtter disse funktioner, samt deres roller og afhængigheder med hensyn til
it-risici.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan enten bestå i ikke at
have indført nogen politik for it-driftsstabilitet, eller at have indført en politik, der ikke omhandler alle it-understøttende
forretningsfunktioner.
I medfør af artikel 11, stk. 2, skal en finansiel enhed gennemføre politikken for it-driftsstabilitet ved hjælp af særlige
veldokumenterede ordninger, planer, procedurer og mekanismer, der skal tage sigte på en række forhold, der er oplistet i stk. 2,
litra a - e. En af disse forhold er eksempelvis at sikre, at den finansielle enheds kritiske eller vigtige funktioner er stabile,
jf. litra a, eller omgående at aktivere særlige planer, der gør det muligt at anvende inddæmningsforanstaltninger, -processer og
-teknologier, der er egnet til de enkelte typer af it-relaterede hændelser, og som forhindrer yderligere skade, jf. litra c.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 11, stk. 2, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, ikke at have
gennemført en politik for it-driftsstabilitet ved hjælp af særlige ordninger, planer, procedurer og mekanismer, der tager sigte på
de forhold, der er oplistet i stk. 2, litra a – e.
Artikel 11, stk. 3, indeholder krav om, at den finansielle enhed skal gennemføre planer for it-indsats og -genopretning, som skal
underkastes uafhængige interne revisionsgennemgange.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af stk. 3, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed
ikke lader planer for it-indsats og -genopretning blive underkastet uafhængige interne revisionsgennemgange.
Det fremgår af artikel 11, stk. 4, at en finansiel enhed skal indføre, vedligeholde og foretage regelmæssig testning af passende
planer for it-driftsstabilitet, navnlig med hensyn til kritiske eller vigtige funktioner, som outsources eller udliciteres gennem
ordninger, der er indgået med tredjepartsudbydere af it-tjenester. Ved regelmæssig testning forstås mindst én gang om året, jf.
artikel 11, stk. 6, litra a.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, ikke at vedligeholde planer for
it-driftsstabilitet, f.eks. hvis en udskiftning af virksomhedens it-systemer nødvendiggør en opdatering af planerne for
it-driftsstyring. En strafbar handling kan også bestå i, ikke regelmæssigt at foretage en test af planer for it-driftsstabilitet.
Herunder vil det være en særligt skærpende omstændighed, hvis der ikke er foretaget regelmæssig testning af planer for
it-driftsstabilitet med hensyn til kritiske eller vigtige funktioner, som eksempelvis er outsourcet til en tredjepartsudbyder af
it-tjenester.
Af artikel 11, stk. 5, 1. pkt., fremgår det, at en finansiel enhed som led i den samlede politik for driftsstabilitet skal
foretage en forretningskonsekvensanalyse af deres eksponering for alvorlige driftsforstyrrelser. Det fremgår videre af stk. 5, 2.
pkt., hvordan en finansiel enhed i konsekvensanalysen skal vurdere potentielle virkninger af alvorlige driftsforstyrrelser. I stk.
5, 3. pkt., fremgår det, at en konsekvensanalyse bl.a. skal tage hensyn til den kritiske betydning af identificerede og kortlagte
forretningsfunktioner og andre forhold, der er nævnt i 3. pkt. Til sidst fremgår det af stk. 5, 4. pkt., at en finansiel enhed
skal sikre, at it- aktiver og -tjenester udformes og anvendes i fuld overensstemmelse konsekvensanalysen, navnlig med hensyn til
tilstrækkeligt at sikre alle kritiske komponenters redundans, dvs. at en kritisk komponent kan erstattes med en tilsvarende
komponent, hvis det skulle blive nødvendigt.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå af ikke at foretage en
forretningskonsekvensanalyse af enhedens eksponering for alvorlige driftsforstyrrelser. Den kan f.eks. også bestå i ikke at
foretage en vurdering af alvorlige driftsforstyrrelser i overensstemmelse med stk. 5, 2. pkt., eller bestå i at konsekvensanalysen
ikke tager hensyn til den kritiske betydning af identificerede og kortlagte forretningsfunktioner eller en af de andre forhold,
der er nævnt i det pågældende punkt. Til sidst kan en strafbar handling bestå i f.eks. ikke at sikre, at en kritisk komponent kan
erstattes af en tilsvarende komponent, hvis konsekvensanalysen tilsiger dette.
Det fremgår af artikel 11, stk. 6, 1. afsnit, litra a, at en finansiel enhed som led i it-risikostyring skal teste enhedens planer
for it-driftsstabilitet og planer for it-indsats og genopretning i forbindelse med it-systemer, der understøtter alle funktioner.
En test heraf skal finde sted mindst én gang årligt og i tilfælde af væsentlige ændringer af it-systemer, der understøtter
kritiske eller vigtige funktioner. I medfør af stk. 6, 1. afsnit, litra b, skal den finansielle enhed også teste
krisekommunikationsplaner, der er udarbejdet i medfør af artikel 14.
Stk. 6, 2. afsnit indeholder nærmere krav til, hvilke forskellige scenarier tests for it-driftsstabilitet og planer for it-indsats
og genopretning, jf. stk. 6, litra a, skal medtage. Det drejer sig bl.a. om cyberangrebsscenarier og omstillingsscenarier mellem
den primære it-infrastruktur og redundante kapacitet. Ved redundante kapacitet forstås en lignende kapacitet, der skal kunne
erstatte den primære it-infrastruktur, hvis denne eksempelvis bliver beskadiget under et cyberangreb. Bestemmelsen gælder ikke for
fondsmæglerselskaber, der er mikrovirksomheder. Ved mikrovirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og
som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. euro, jf. artikel 2, stk. 3, i bilag til
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Videre fremgår det af stk. 6, 3. afsnit, at den finansielle enhed regelmæssigt skal gennemgå sin politik for it-driftsstabilitet
og planer for it-indsats og -genopretning. Her skal den finansielle enhed bl.a. tage hensyn til resultaterne af de test, som den
finansielle enhed har gennemført i henhold til 1. afsnit.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 11, stk. 6, er en finansiel enhed. Den strafbare overtrædelse kan eksempelvis
bestå i ikke at foretage test for planer for it-driftsstabilitet og planer for it-indsats og -genopretning eller ikke at foretage
test af krisekommunikationsplaner, jf. stk. 6, 1. afsnit.
En strafbar overtrædelse kan f.eks. også bestå af at ikke medtage cyberangrebscenarier og omstillingsscenarier mellem den primære
it-infrastruktur og den redundante kapacitet, eller i ikke regelmæssigt at gennemgå enhedens politik for it-driftsstabilitet og
planer for it-indsats og -genopretning under hensyntagen til resultaterne af de test, som enheden har gennemført, jf. henholdsvis
2. og 3. afsnit.
I medfør af artikel 11, stk. 7, skal en finansiel enhed have en krisestyringsfunktion, som, hvis deres planer for
it-driftsstabilitet og planer for it-indsats og -genopretning aktiveres, bl.a. skal indeholde klare procedurer for forvaltning af
intern og ekstern krisekommunikation i overensstemmelse med artikel 14, der indeholder nærmere regler herfor.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i ikke at have en krisestyringsfunktion, der indeholder
klare procedurer for intern og ekstern krisekommunikation i overensstemmelse med artikel 14.
Artikel 11, stk. 8, indeholder krav om, at en finansiel enhed skal føre let tilgængelige registre over aktiviteter før og under
driftsforstyrrelser, når deres planer for it-driftsstabilitet og planer for it-indsats og -genopretning aktiveres.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke at føre registre over aktiviteter før og under
driftsforstyrrelser, hvor planerne for it-driftsstabilitet og for it-indsats og -genopretning er blevet aktiveret.
Til sidst følger det af artikel 11, stk. 10, at en finansiel enhed skal indberette et overslag over de samlede årlige omkostninger
og tab, der opstår som følge af større it-relaterede hændelser, til de kompetente myndigheder på deres anmodning.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består af ikke at indberette et overslag over de samlede årlige
omkostninger og tab, der opstår som følge af større it-relaterede hændelser, til de kompetente myndigheder, dvs. Finanstilsynet,
hvis Finanstilsynet anmoder den finansielle enhed herom.
Artikel 12 indeholder nærmere bestemmelser om politikker og procedurer for sikkerhedskopiering og procedure og metoder for
gendannelse og genopretning af it-systemer og data.
Det følger af artikel 12, stk. 1, at et fondsmæglerselskab som led i it-risikostyring skal udvikle og dokumentere politikker og
procedure for sikkerhedskopiering, der præciserer omfanget af de data, der er genstand for sikkerhedskopiering, og
minimumshyppigheden af sikkerhedskopiering baseret på oplysningernes kritiske betydning eller fortrolighedsniveauet for dataene.
Desuden skal en finansiel enhed udvikle og dokumentere procedurer og metoder for gendannelse og genopretning.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består af ikke at udvikle og dokumentere politikker og procedure
for enten sikkerhedskopiering eller gendannelse og genopretning.
I medfør af artikel 12, stk. 2, 1. pkt., skal en finansiel enhed etablere systemer for sikkerhedskopiering og procedurer og
metoder for gendannelse og genopretning. Det følger videre af artikel 12, stk. 2, 2. pkt., at aktiveringen af systemerne for
sikkerhedskopiering ikke må sætte sikkerheden i net- og informationssystemer eller tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten
eller fortroligheden af data over styr. Til sidst er det i medfør af stk. 2, 3. pkt., et krav, at der foretages regelmæssig test
af procedurer for sikkerhedskopiering og procedurer og metoder for gendannelse og genopretning.
Ansvarssubjektet er den finansielle enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i ikke at etablere systemer for
sikkerhedskopiering eller for procedurer og metoder for gendannelse og genopretning. Den kan også bestå i, at en finansiel enhed
ikke sikrer sig, at systemerne for sikkerhedskopiering ikke sætter sikkerheden i net- og informationssystemer m.v. over styr. I
henhold til stk. 2, 3. pkt., kan den bestå i at der ikke foretages regelmæssige test af procedurer for sikkerhedskopiering og
procedurer og metoder for gendannelse og genopretning.
Det følger af artikel 12, stk. 3, 1 og 2. pkt., at når en finansiel enhed gendanner sikkerhedskopierede data ved anvendelse af
egne systemer, skal de anvende de it-systemer, der er fysisk og logisk adskilt fra it-kildesystemet. It-systemerne skal være
sikkert beskyttet mod uautoriseret adgang eller it-korruption og give mulighed for rettidig gendannelse af tjenester ved hjælp af
data- og systemsikkerhedskopier efter behov.
Ansvarssubjektet i stk. 3, 1. og 2. pkt., er den finansielle enhed. Den strafbare handling kan i medfør af stk. 3, 1. pkt., bestå
i at anvende egne it-systemer til gendannelse af sikkerhedskopierede data, der ikke er fysisk og logisk adskilt fra
it-kildesystemet. Det vil eksempelvis sige it-systemer, der befinder sig på en anden adresse end kildesystemet, dvs. det
it-system, som den finansielle enhed anvender i sit daglige virke. Det kan også være, hvor en finansiel enhed anvender eget
it-system, der er fysisk adskilt fra kildesystemet, men hvor systemet ikke logisk er adskilt fra kildesystemet. Den strafbare
handling i medfør af stk. 3, 2. pkt., kan f.eks. bestå i ikke at beskytte it-systemerne mod uautoriseret adgang eller
it-korruption.
Videre følger det af stk. 3, 3. pkt., at for centrale modparter (CCP’er), skal genopretningsplaner gøre det muligt at genoptage
alle transaktioner fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt, således at den berørte centrale modpart (CCP) kan opretholde
driftssikkerheden og gennemføre afviklingen på den planlagte dato. Til sidst følger det af stk. 3, 4. pkt., at udbydere af
dataindberetningstjenester desuden skal sørge for at råde over passende ressourcer og sikkerhedskopierings- og
gendannelsesfaciliteter for til enhver tid at kunne udbyde og opretholde deres tjenester.
Det følger af artikel 12, stk. 4, 1. pkt., at en finansiel enhed opretholder redundante it-kapaciteter, der er udstyret med
passende ressourcer og funktioner med henblik på at sikre forretningsmæssige behov. Videre fremgår det af stk. 4, 2. pkt., at
mikrovirksomheder vurderer behovet for at opretholde redundante it-kapaciteter på grundlag af deres risikoprofil. Ved redundante
it-kapaciteter forstås lignende it-kapaciteter, der skal kunne erstatte de primære it-kapaciteter en finansiel enhed, hvis disse
it-kapaciteter eksempelvis bliver ramt af et cyberangreb.
Ansvarssubjektet i stk. 4, 1. pkt., er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke at have redundante it-kapaciteter,
der sikrer forretningsmæssige behov.
Ansvarssubjektet i stk. 4, 2. pkt., er en finansiel enhed, som er en mikrovirksomhed. Ved mikrovirksomhed forstås en virksomhed,
som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. euro, jf.
artikel 2, stk. 3, i bilag til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder.
Den strafbare handling består i ikke at have foretaget en vurdering af behovet for at opretholde redundante it-kapaciteter på
baggrund af enhedens risikoprofil.
Det fremgår af artikel 12, stk. 6, 1. pkt., at når en finansiel enhed skal fastlægge målene for genopretningstid og
genopretningstidspunkt for hver funktion, skal de tage hensyn til, om det er en kritisk eller vigtig funktion og de potentielle
samlede virkninger for markedseffektiviteten. Videre fremgår det af stk. 6, 2. pkt., at tidsmålene skal sikre, at de aftalte
serviceniveauer kan overholdes i ekstreme scenarier.
Ansvarssubjektet i stk. 6, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed i sin fastlæggelse af
målene for genopretningstid og genopretningstidspunkt, ikke har taget hensyn til, om den pågældende funktion er kritisk, eller
hvilken virkning disse tidsmål vil have på markedseffektiviteten. Den kan også bestå i, at den finansielle enhed ikke har sikret
sig, at tidsmålene kan overholde de aftalte serviceniveauer i ekstreme scenarier.
Det fremgår af artikel 12, stk. 7, 1. pkt., at når den finansielle enhed foretager genopretning efter en it-relateret hændelse,
skal den udføre de nødvendige kontroller, herunder eventuelt flere kontroller og afstemninger, for at sikre, at dataintegriteten
bevares på højeste niveau. Videre fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at kontroller også skal foretages i forbindelse med
rekonstruktionen af data fra eksterne interessenter for at sikre, at alle systemernes data er sammenhængende.
Ansvarssubjektet i stk. 7 er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke at udføre de nødvendige kontroller eller
afstemninger efter en genopretning for at sikre, at dataintegriteten bevares på højt niveau. I den forbindelse kan den strafbare
handling også bestå i ikke at foretage kontroller i forbindelse med rekonstruktionen af data fra eksterne interessenter for at
sikre, at alle systemernes data er sammenhængende.
Artikel 13 indeholder regler om læring og udvikling omkring sårbarheder og cybertrusler, it-relaterede hændelser, herunder navnlig
cyberangreb. Stk. 1 indeholder krav om, at en finansiel enhed skal sørge for at råde over kapaciteter og personale, som kan
indsamle oplysninger herom, og som kan analysere de virkninger, de forventes at have på deres digitale operationelle
modstandsdygtighed.
Ansvarssubjektet er den finansielle enhed. Den strafbare handling består i ikke at have afsat ressourcer til f.eks. et it-system
og personale, hvormed enheden kan indsamle oplysninger om sårbarheder og cybertrusler eller it-relaterede hændelser som
cyberangreb. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i ikke at have personale med tilstrækkelige kompetencer til at
kunne analysere de virkninger, som bl.a. et cyberangreb kan have på deres digitale operationelle infrastruktur.
Det fremgår af artikel 13, stk. 2, 1. afsnit, at en finansiel enhed skal foretage gennemgange af it-relaterede hændelser, efter at
større it-relaterede hændelser har forstyrret deres kerneaktiviteter. Den finansielle enhed skal i den forbindelse analysere
årsagerne til forstyrrelserne og identificere nødvendige forbedringer af it-operationerne eller indenfor rammerne af den i artikel
11 omhandlede politik for it-driftsstabilitet.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i ikke at foretage en gennemgang og analyse af en større
it-relateret hændelse, der har forstyrret finansiel enheds kerneaktivitet. Er der eksempelvis tale om et pengeinstitut, kan en
kerneaktivitet være muligheden for at udstede lån til kunder. En gennemgang og en analyse af en it-relateret hændelse har til
formål at mindske risikoen for, at en lignende hændelse opstår igen.
Videre fremgår det af stk. 2, 2. afsnit, at en finansiel enhed på anmodning fra den kompetente myndighed skal underrette den
kompetente myndighed om ændringer, der er blevet gennemført efter en gennemgang af it-relaterede hændelser. Bestemmelsen gælder
ikke for finansielle enheder, der er mikrovirksomheder. Ved mikrovirksomhed forstås en virksomhed, som beskæftiger under 10
personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. euro, jf. artikel 2, stk. 3, i bilag til
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke efter anmodning fra Finanstilsynet at underrette
Finanstilsynet om ændringer, der er blevet gennemført efter en gennemgang af it-relaterede hændelser.
Til sidst fremgår det af stk. 2, 3. afsnit, at det i forbindelse med gennemgangen af it-relaterede hændelser skal fastslås, om de
fastlagte procedurer er blevet fulgt, og om de iværksatte foranstaltninger har været effektive. Ved fastlagte procedurer forstås
de procedurer, som den finansielle enhed har fastlagt i sin politik for it-driftsstabilitet. Det fremgår af artikel 11, stk. 2, at
den finansielle enhed gennemfører politikken for it-driftsstabilitet ved hjælp af særlige, passende og veldokumenterede ordninger,
planer, procedurer og mekanismer. Det er derfor procedurer og iværksatte foranstaltninger i henhold til de her ordninger m.v., som
den finansielle enhed skal fastslå om har været effektive.
Det fremgår nærmere af artikel 13, stk. 2, 3. afsnit, hvad den finansielle enhed bl.a. skal lægge nærmere vægt på i sin vurdering
af, om de iværksatte foranstaltninger har været effektive. Den finansielle enhed skal bl.a. lægge vægt på den hastighed, med
hvilken der er blevet sat ind overfor sikkerhedsvarsler, og med hvilken hastighed virkningerne af it-relaterede hændelser og deres
omfang er blevet fastslået, jf. stk. 2, 3. afsnit, litra a. Det kan også være i forhold til effektiviteten af den finansielle
enheds fejlafhjælpning i forbindelse med hændelser, jf. stk. 2, 3. afsnit, litra c.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finansiel enhed efter en it-hændelse forholder sig kritisk til sine ordninger, planer,
procedure m.v. i forbindelse med sin politik for it-driftsstabilitet for evt. at kunne forbedre disse til håndtering af en
fremtidig it-relateret hændelse.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke at fastslå om ordninger, planer og procedure i
forbindelse med politikken for it-driftsstabilitet er blevet fulgt. Den kan også bestå i ikke at fastslå, om de iværksatte
foranstaltninger har været effektive, herunder eksempelvis i forhold til den hastighed, med hvilken der er blevet sat ind overfor
sikkerhedsvarsler, og med hvilken hastighed virkningerne af it-relaterede hændelser og deres omfang er blevet fastslået, jf. stk.
2, 3. afsnit, litra a.
Det følger af artikel 13, stk. 3, 1. pkt., at erfaringer fra test af digital operationel modstandsdygtighed, som foretages i
overensstemmelse med artikel 26 og 27, og fra faktiske it-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb, samt udfordringer i
forbindelse med aktiveringen af planer for it-driftsstabilitet og planer for it-indsats og -genopretning, sammen med relevante
oplysninger, der udveksles med modparter, og som vurderes i forbindelse med tilsynsmæssige gennemgange, løbende skal indarbejdes i
it-risikovurderingsprocessen.
Artikel 26 vedrører avancerede test af IKT-værktøjer, -systemer og -processer baseret på TLPT. TLPT står for Threat Led
Penetration Testing, som er en testmetode, hvor en virksomhed engagerer etiske hackere, som skal angribe flere systemer og det
tilhørende cyberforsvar i virksomheden. Testene foregår i livesystemer, hvilket vil sige de systemer, som anvendes direkte i den
finansielle sektor, og er baseret på konkrete trusler, hvilket betyder, at testene simulerer taktikker, teknikker og procedurer
fra aktive, avancerede hackergrupper. Artikel 27 fastsætter de nærmere krav til testere.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består f.eks. i ikke løbende at indarbejde erfaringer fra test af
digital operationel modstandsdygtighed i overensstemmelse med artikel 26 og 27, og fra it-relaterede hændelser i
it-risikostyringsprocessen.
Det fremgår af artikel 13, stk. 4, 1. pkt., at den finansielle enhed skal overvåge effektiviteten af gennemførelse af deres
strategi for digital operationel modstandsdygtighed, jf. artikel 6, stk. 8, der fastsætter nærmere krav til strategien. Videre
fremgår det af stk. 4, 2. pkt., at den finansielle enhed skal kortlægge it-risikoens udvikling over tid, analysere hyppigheden,
typerne, omfanget af og udviklingen i it-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb og mønstre forbundet hermed. Den finansielle
enhed skal gøre dette med henblik på at forstå graden af it-risikoeksponering, navnlig i forbindelse med kritiske eller vigtige
funktioner, og for at forbedre den finansielle enheds cybermodenhed og cyberberedskab.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke at overvåge effektiviteten af gennemførelsen af
enhedens strategi for digital operationel modstandsdygtighed eller i ikke at kortlægge it-risikoens udvikling over tid, analysere
hyppigheden, typerne, omfanget af og udviklingen i it-relaterede hændelser, navnlig cyberangreb og mønstre forbundet hermed.
Det fremgår af artikel 13, stk. 5, at højtstående it-personale mindst én gang om året skal aflægge rapport til ledelsesorganet om
de i stk. 3 omhandlede resultater og fremsætte anbefalinger. Indholdet af artikel 13, stk. 3, er nærmere gennemgået ovenfor under
bemærkningerne til strafbelæggelsen af en overtrædelse af stk. 3.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed ikke at sørge for, at
it-personale mindst én gang om året aflægger rapport for ledelsesorganet om resultater af f.eks. faktiske it-relaterede hændelser,
jf. artikel 13, stk. 3, og fremsætter anbefalinger.
Det fremgår af artikel 13, stk. 6, 1. pkt., at den finansielle enhed skal udvikle programmer til bevidstgørelse om it-sikkerhed og
kurser i digital operationel modstandsdygtighed som obligatoriske moduler i deres personaleuddannelsesordninger. Videre fremgår
det af stk. 6, 2. pkt., at disse kurser skal omfatte alle medarbejdere og den øverste ledelse og skal have en grad af
kompleksitet, der svarer til deres opgavers ansvarsområde. Sidst fremgår det af stk. 6, 3. pkt., at en finansiel enhed, hvis det
er relevant, inddrager tredjepartsudbydere af it-tjenester i relevante uddannelsesordninger, jf. artikel 30, stk. 2, litra i, om
kontraktlige ordninger om betingelserne for deltagelse af tredjepartsudbydere i programmer til bevidstgørelse om it-sikkerhed og
kurser i digital operationel modstandsdygtighed.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består f.eks. i ikke at udvikle programmer til alle medarbejdere og
den øverste ledelse til bevidstgørelse om it-sikkerhed og kurser i digital operationel modstandsdygtighed som obligatoriske
moduler i deres personaleuddannelse. Den strafbare handling kan også bestå i ikke at inddrage tredjepartsudbydere af it-tjenester
i relevante uddannelsesordninger, hvis dette viser sig nødvendigt. Det kan eksempelvis være i det tilfælde, hvor kompleksiteten af
et uddannelsesprogram når et niveau, hvor den finansielle enhed ikke selv har kompetencerne til at udvikle programmet.
Det fremgår af artikel 13, stk. 7, 1. pkt., at den finansielle enhed løbende skal overvåge den relevante teknologiske udvikling
også med henblik på at forstå den mulige virkning af indførelsen af sådanne nye teknologier for kravene til it-sikkerhed og
digital operationel modstandsdygtighed. Videre fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at den finansielle enhed skal holde sig ajour med
de seneste it-risikostyringsprocesser for effektivt at bekæmpe aktuelle eller nye former for cyberangreb. Bestemmelsen gælder ikke
for mikrovirksomheder. Se definitionen af en mikrovirksomhed under bemærkningerne til strafbelæggelse af overtrædelse af artikel
11, stk. 6, 2. afsnit.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i ikke løbende at overvåge den relevante teknologiske
udvikling med henblik på evt. at indføre de nye teknologier i enheden i forhold til at leve op til kravene til it-sikkerhed og
digital operationel modstandsdygtighed. Den kan også bestå i ikke at holde sig ajour med de seneste it-risikostyringsprocesser for
effektivt at bekæmpe aktuelle eller nye former for cyberangreb.
Artikel 14, stk. 1 i DORA-forordningen omhandler, at der som led i den ramme for it-risiko-styring, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1, at den finansielle enhed sørger for at have krisekommunikationsplaner, der giver mulighed for ansvarlig offentliggørelse
af, som minimum større it-relaterede hændelser eller sårbarheder for kunder og modparter samt for offentligheden, alt efter hvad
der er relevant.
Krisekommunikations-planer må forstås sådant, at når der opstår en større ulykke eller katastrofe, så er der et akut behov for
viden, og det er derfor nødvendigt at have planer for at kommunikere dette ud til de relevante parter.
It-risiko-styring må forstås sådant, at det er en håndtering af en sådan trussel, som defineres i artikel 3, stk. 1 nr. 5.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 1 er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan f.eks. bestå i, at den
finansielle enhed ikke har udarbejdet planer for kommunikation af en offentliggørelse af en større it-relateret hændelse.
I medfør af artikel 14, stk. 2, skal den finansielle enhed som led i rammen for it-risikostyring, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1. gennemføre kommunikationsplaner for internt personale og eksterne interessenter. Artikel 6, stk. 1, vedrører, at den
finansielle enhed indfører en robust, omfattende og veldokumenteret ramme for it-risikostyring. Kommunikationspolitikkerne for
personalet skal tage hensyn til behovet for at skelne mellem personale der er involveret i it-risiko-styring, navnlig det
personale, der er ansvarlig for indsats og genopretning, og personale, der skal underrettes.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 14, stk. 2, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, ikke at have
gennemført kommunikationsplaner for internt personale og eksterne interessenter.
Artikel 14, stk. 3, indeholder krav om, at mindst én person i den finansielle enhed skal have til opgave at gennemføre
kommunikationsstrategien for it-relaterede hændelse, og til dette formål varetage funktionen vedrørende offentligheden og
medierne.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed ikke har mindst én person, der
har til opgave at gennemføre kommunikationsstrategien for it-relaterede hændelse, og som til dette formål har varetaget funktionen
vedrørende offentligheden og medierne.
Det fremgår af artikel 16, stk. 1, at forordningens artikel 5-15 ikke finder anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne
investeringsselskaber, betalingsinstitutter, der er undtaget i henhold til direktiv (EU) 2015/2366, institutter, der er fritaget i
henhold til direktiv 2013/36/EU, og for hvilke medlemsstaterne har besluttet ikke at anvende den mulighed, der er omhandlet i
nærværende forordnings artikel 2, stk. 4, e-pengeinstitutter, der er undtaget i henhold til direktiv 2009/110/EF, og små
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.
Uden at det berører første afsnit, skal de i første afsnit omhandlede enheder overholde det anførte i artikel 16, stk. 1, litra
a-e. Det fremgår af litra a, at den finansielle enhed skal indføre og vedligeholde en robust og dokumenteret ramme for
it-risikostyring, der beskriver de mekanismer og foranstaltninger, der skal muliggøre en hurtig, effektiv og omfattende styring af
it-risiko, herunder vedrørende beskyttelse af relevante fysiske komponenter og infrastrukturer.
Det fremgår af litra b, at der løbende skal overvåges alle it-systemers sikkerhed og drift.
Det fremgår af litra c, at virkningen af it-risiko gennem anvendelse af robuste, modstandsdygtige og ajourførte it-systemer,
-protokoller og -værktøjer, som er egnede til at understøtte udførelsen af deres aktiviteter og leveringen af tjenester og i
tilstrækkelig grad beskytte tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data i net- og
informationssystemerne skal minimeres.
Det fremgår af litra d, at det hurtigst muligt skal konstateres og detekteres it-risikokilder og -anomalier i net- og
informationssystemerne og hurtigt at håndtere it-relaterede hændelser.
Det fremgår af litra e, at der skal konstateres stor afhængighed af tredjepartsudbydere af it-tjenester.
Det fremgår af litra f, at der skal sikres kontinuiteten af kritiske eller vigtige funktioner gennem planer for driftsstabiliteten
og indsats- og genopretningsforanstaltninger, der som minimum omfatter sikkerhedskopierings- og gendannelsesforanstaltninger.
Det fremgår af litra g, at der regelmæssigt skal testes de planer og foranstaltninger, der er omhandlet i litra f), samt
effektiviteten af de gennemførte kontroller i overensstemmelse med litra a og c.
Det fremgår af litra h, at der skal gennemføres, alt efter hvad der er relevant, de relevante operationelle konklusioner, der
følger af de test, der er omhandlet i litra g, og af de efterfølgende analyser af hændelserne, i it-risikovurderingsprocessen og
efter behov og it-risikoprofil udvikle programmer til bevidstgørelse om it-sikkerhed og kurser i digital operationel
modstandsdygtighed for personale og ledelse.
Ansvarssubjektet i artikel 16, stk. 1 litra a-h, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at de i første afsnit
omhandlede enheder ikke overholder det anførte i artikel 16, stk. 1, litra a-e.
I medfør af artikel 16, stk. 2, skal den finansielle enhed i den i stk. 1, andet afsnit, litra a, omhandlede ramme for
it-risikostyring dokumenteres og gennemgås regelmæssigt og ved forekomst af større it-relaterede hændelser i overensstemmelse med
de tilsynsmæssige instrukser. Den skal forbedres løbende på grundlag af indhøstede erfaringer fra gennemførelse og overvågning.
Der skal forelægges en rapport om gennemgangen af rammen for it-risikostyring for den kompetente myndighed på dennes anmodning.
Ansvarssubjektet for overtrædelsen af artikel 16, stk. 2, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at ikke at have
gennemført de handlinger, der er oplistet i artikel 16, stk. 2. Dette er eksempelvis at sikre at der forelægges en rapport om
gennemgangen af rammen for it-risikostyring for den kompetente myndighed ved anmodning.
Det følger af artikel 17, stk. 1, at den finansielle enhed definerer, fastlægger og gennemfører en proces for styring af
it-relaterede hændelser for at detektere, styre og indberette it-relaterede hændelser.
Ansvarssubjektet er den finansielle enhed. Den strafbare handling kan i medfør af artikel 17, stk. 1, bestå i, at den finansielle
enhed ikke definerer, fastlægger og gennemfører en proces for styring af it-relaterede hændelser, som kan detektere, styre og
indberette it-relaterede hændelser.
Det følger af artikel 17, stk. 2, at fondsmæglerselskaber er alle, der registrerer it-relaterede hændelser og væsentlige
cybertrusler. Den finansielle enhed fastlægger passende procedurer og processer, der skal sikre en konsekvent og integreret
overvågning, håndtering og opfølgning af it-relaterede hændelser. Det skal ske således, at de grundlæggende årsager identificeres,
dokumenteres og håndteres for at forhindre, at sådanne hændelser forekommer.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan i medfør af artikel 17, stk. 2, bestå i, at den finansielle
enhed fastlægger passende procedurer og processer, der skal sikre en konsekvent og integreret overvågning, håndtering og
opfølgning af it-relaterede hændelser. Dette skal ske således, at de grundlæggende årsager identificeres, dokumenteres og
håndteres for at forhindre, at sådanne hændelser kan opstå.
Det følger af artikel 17, stk. 3, at den finansielle enhed som led i den proces for styring af it-relaterede hændelser, der er
omhandlet i stk. 1, overholder det anførte i artikel 17, stk. 3, litra a-f.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling i medfør af artikel 17, stk. 3, er en tilsidesættelse af
overholdelse af de oplistede krav i artikel 17, stk. 3, litra a-f. Dette kan eksempelvis være, at der ikke tildeles roller og
ansvarsområder, som skal aktiveres for forskellige it-relaterede hændelsestyper og -scenarier.
Artikel 18 indeholder en klassificering af it-relaterede hændelser og cybertrusler.
Det følger af artikel 18, stk. 1, at den finansielle enhed klassificerer it-relaterede hændelser og fastslår deres virkninger på
grundlag af følgende kriterier oplistet i artikel 18, stk. 1, litra a-f.
Det fremgår af litra a, at antallet og/eller relevansen af kunder eller finansielle modparter, som er berørt, og, hvis det er
relevant, beløbet på eller antallet af de transaktioner, som er berørt af den it-relaterede hændelse, og hvorvidt den
it-relaterede hændelse har haft indvirkning på omdømmet.
Det fremgår af litra b, at varigheden af den it-relaterede hændelse, herunder tjenestens nedetid.
Det fremgår af litra c, at den geografiske udbredelse med hensyn til de områder, der er berørt af den it-relaterede hændelse,
navnlig hvis den berører mere end to medlemsstater.
Det fremgår af litra d, at de datatab, som den it-relaterede hændelse medfører med hensyn til tilgængelighed, autenticitet,
integritet eller fortrolighed af data.
Det fremgår af litra e, at den kritiske betydning af de berørte tjenester, herunder den finansielle enheds transaktioner og
operationer.
Det fremgår af litra f, at de økonomiske virkninger, navnlig direkte og indirekte omkostninger og tab, af den it-relaterede
hændelse i både absolutte og relative tal.
Ansvarssubjektet i stk. 1 er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed ikke klassificerer
it-relaterede hændelser og dermed ikke fastslår deres virkninger på grundlag af følgende kriterier oplistet i artikel 18, stk. 1,
litra a-f.
Det fremgår af stk. 2, at den finansielle enhed klassificerer cybertrusler som væsentlige på grundlag af de udsatte tjenesters
kritiske betydning, herunder den finansielle enheds transaktioner og operationer, antallet og/eller relevansen af de kunder eller
finansielle modparter, som rammes, og risikoområdernes geografiske udbredelse.
Ansvarssubjektet i artikel 18, stk. 2, er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed undlader
at klassificere cybertrusler som væsentlige, eksempelvis på grundlag af de udsattes tjenesters kritiske betydning.
Artikel 19, stk. 1, omhandler indberetning af større it-relaterede hændelser. Bestemmelsen forpligter den finansielle enhed til at
indberette større it-relaterede hændelser til den relevante kompetente myndighed.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den
finansielle enhed ikke underretter Finanstilsynet om en større it-relateret hændelse.
I medfør af artikel 19, stk. 3, skal den finansielle enhed underrette Finanstilsynet, uden unødigt ophold, i tilfælde af, at en
større it-relateret hændelse indtræffer og har indflydelse på kunders finansielle interesser. Den finansielle enhed underretter
også om de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de negative virkninger af en sådan hændelse. I tilfælde af en væsentlig
cybertrussel underretter den finansielle enhed, hvis det er relevant, de af deres kunder, som potentielt er berørt heraf, om
eventuelle passende beskyttelsesforanstaltninger, som sidstnævnte kan overveje at træffe
Ansvarssubjektet var overtrædelse af artikel 19, stk. 3, er en finansiel enhed. En strafbar handling kan bestå i, at den
finansielle enhed ikke underretter Finanstilsynet rettidigt i tilfælde en større it-relateret hændelse indtræffer, som har
indflydelse på kunders finansielle interesser. En strafbar handling kan også bestå i at underrette Finanstilsynet om den
it-relaterede hændelse, uden at underrette om de foranstaltninger der er truffet for at afbøde de negative virkninger.
Det fremgår af artikel 19, stk. 4, at den finansielle enhed, i tilfælde af en it-relateret hændelse, skal indgive henholdsvis en
indledende underretning, jf. litra a, en foreløbig rapport så snart den oprindelige hændelses status har ændret sig betydeligt,
eller håndteringen af den større it-relaterede hændelse har ændret sig på grundlag af nye tilgængelige oplysninger, efterfulgt,
alt efter hvad der er relevant, af ajourførte underretninger, hver gang der foreligger en relevant ajourføring af status, samt
efter en specifik anmodning fra den kompetente myndighed, jf. litra b. Samt en endelig rapport, når den grundlæggende
årsagsanalyse er afsluttet, uanset om der allerede er gennemført afbødende foranstaltninger, og når tallene for de faktiske
virkninger foreligger og kan erstatte skøn, jf. litra c. Fristerne for disse skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 20,
stk. 1, litra a, nr. ii, og skal indgives til Finanstilsynet, som er den kompetente myndighed.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar handling kan bestå i, ikke at indgive en indledende underretning, en foreløbig
rapport eller en endelig rapport til Finanstilsynet inden for de af artikel 20, stk. 1, litra a, nr. ii, fastsatte frister.
Artikel 24 i DORA-forordningen omhandler generelle krav til gennemførslen af test af digital operationel modstandsdygtighed.
Det følger af artikel 24, stk. 1, at den finansielle enhed skal udarbejde, opretholde og gennemgå et forsvarligt og omfattende
program for test af digital operationel modstandsdygtighed, som en integreret del af den i artikel 6 omhandlede ramme for
it-risikostyring. Dette skal ske med henblik på at vurdere beredskabet i forhold til håndtering af it-relaterede hændelser,
identificere svagheder, mangler og huller i den digitale operationelle modstandsdygtighed og straks træffe korrigerende
foranstaltninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at den
finansielle enhed ikke har udarbejdet et program for test af digital operationel modstandsdygtighed. Den strafbare handling kan
også bestå i, at den finansielle enheds program for test af digital operationel modstandsdygtighed ikke er forsvarligt eller
omfattende nok.
I medfør af artikel 24, stk. 2, skal programmet for test af digital operationel modstandsdygtighed omfatte en række vurderinger,
test, metodologier, fremgangsmåder og værktøjer, der skal anvendes i overensstemmelse med artikel 25 og 26 i DORA-forordningen.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar handling kan bestå i at den finansielle enhed gennemfører tests der ikke i
tilstrækkelig grad omfatter kravene om vurderinger, test, metodologier, fremgangsmåder og værktøj, der skal anvendes i
overensstemmelse med artikel 25 og artikel 26 i DORA-forordningen.
Artikel 24, stk. 3, pålægger den finansielle enhed at følge en risikobaseret tilgang for programmet for test af digital
operationel modstandsdygtighed. Den finansielle enhed skal ved gennemførslen af programmet, tage hensyn til kriterierne i
DORA-forordningens artikel 4, stk. 2, og til et it-risikomiljø i udvikling, eventuelle specifikke risici, som det berørte
fondsmæglerselskab udsættes for eller kan blive udsat for, informationsaktivernes og de leverede tjenesters kritiske betydning
samt alle andre faktorer, som den finansielle enhed finder relevante.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar overtrædelse af artikel 24, stk. 3, kunne eksempelvis være, at den finansielle
enhed gennemfører et program for test af digital operationel modstandsdygtighed uden at tage hensyn til den finansielles enheds
it-risikomiljø.
I medfør af artikel 24, stk. 4, skal den finansielle enhed sikre, at tests gennemføres af uafhængige parter, hvad enten de er
interne eller eksterne. Hvis en intern tester gennemfører test, skal de finansielle enheder afsætte tilstrækkelige ressourcer og
sikre, at interessekonflikter undgås under testens udformnings- og gennemførelsesfaser.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den finansielle enhed der gennemfører
tests af deres digitale operationelle modstandsdygtighed ikke sikrer, at testen gennemføres af uafhængige interne eller eksterne
parter for at begrænse interessekonflikter.
Artikel 24, stk. 5, pålægger den finansielle enhed at fastlægge procedurer og politikker med henblik på at prioritere,
klassificere og afhjælpe alle problemer, der identificeres i forbindelse med gennemførelsen af test, og fastlægger interne
valideringsmetoder for at sikre, at alle konstaterede svagheder, mangler eller huller afhjælpes fuldt ud.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består af ikke at fastlægge procedurer og politikker, der
prioriterer, klassificerer og afhjælper de problemer, der identificeres med gennemførslen af testen.
I medfør af artikel 24, stk. 6, skal den finansielle enhed sikre, at der gennemføres passende test af alle it-systemer og
-applikationer, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, mindst én gang om året.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kunne bestå i at den finansielle enhed ikke mindst én gang årligt
gennemfører tests af alle it-systemer og it-applikationer, der kan anses for passende.
Artikel 25 omhandler test af it-værktøjer og -systemer.
Det følger af artikel 25, stk. 1, at programmet for test af den digitale operationelle modstandsdygtighed skal være i
overensstemmelse med de af artikel 4, stk. 2, kriterier for proportionalitet. I medfør af artikel 4, stk. 2, skal den finansielle
enheds styring, klassificering, indberetning af it-relaterede hændelser, test af digital operationel modstandsdygtighed og styring
af it-tredjepartsrisici stå i et rimeligt forhold til deres størrelse og samlede risikoprofil og til karakteren, omfanget og
kompleksiteten af deres tjenester, aktiviteter og operationer, som specifikt fastsat i de relevante regler i de nævnte kapitler.
I overensstemmelse med de oplistede kriterier i artikel 4, stk. 2, skal programmet for test af digital operationel
modstandsdygtighed, nævnt i artikel 24, indeholde bestemmelser om gennemførelse af relevante test såsom sårbarhedsvurderinger og
-scanninger, open source-analyser, vurderinger af netsikkerheden, mangelanalyser, fysiske sikkerhedsgennemgange, spørgeskemaer og
scanningssoftwareløsninger, gennemgange af kildekoder, når det er praktisk muligt, scenariebaserede test, kompatibilitetstest,
præstationstest, end-to-end-test og penetrationstest.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den finansielle enhed har vedtaget et
program for test der ikke er tilstrækkeligt, mangelfuldt eller lever op til de fastsatte krav for programmer for test af digital
operationel modstandsdygtighed i artikel 25, stk. 1.
I medfør af artikel 25, stk. 3, skal mikrovirksomheder gennemføre de i artikel 25, stk. 1, omhandlede test ved at kombinere en
risikobaseret tilgang med strategisk planlægning af it-test under behørig hensyntagen til behovet for at opretholde en
afbalanceret tilgang mellem omfanget af ressourcer og den tid, der skal afsættes til it-test som omhandlet i denne artikel, på den
ene side og den hastende karakter, risikotype og informationsaktivernes og de leverede tjenesters kritiske betydning samt alle
andre relevante faktorer, herunder den finansielle enheds evne til at tage kalkulerede risici, på den anden side.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. En strafbar handling kan bestå i, at en mikrovirksomhed ikke har taget tilstrækkeligt
hensyn til at opretholde en balanceret tilgang til henholdsvis omfanget af ressourcer og andre faktorer, som eksempelvis den
finansielle enheds evne til at tage kalkulerede risici.
Artikel 28 omhandler generelle principper for forsvarlig styring af it-tredjepartsrisici.
I medfør af artikel 28, stk. 1, skal den finansielle enhed styre deres it-tredjepartsrisiko som en integreret del af it-risiko,
inden for deres ramme for it-risikostyring.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den finansielle enheds
it-tredjepartsrisiko ikke bliver styret som en integreret del af deres samlede it-risiko, inden for den finansielle enheds
it-risikostyring.
I medfør af artikel 28, stk. 1, litra b, skal styringen af it-tredjepartsrisikoen hos den finansielle enhed foregå under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet og skal derfor tage hensyn til henholdsvis artikel 28, stk. 1, litra b, nr. i, som
omhandler karakteren, omfanget, kompleksiteten og betydningen af den it-relaterede afhængighed og artikel 28, stk. 1, litra b, nr.
ii, som omhandler de risici, der opstår som følge af kontraktlige ordninger for brugen af it-tjenester, der er indgået med
tredjepartsudbydere af it-tjenester, under hensyntagen til den kritiske betydning eller vigtighed af den pågældende tjeneste,
proces eller funktion og til de potentielle virkninger for driftsstabiliteten og tilgængeligheden af finansielle tjenesteydelser
og aktiviteter på individuelt plan og koncernniveau.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at kravene i artikel 28, stk. 1, litra b, nr. i-ii,
ikke tages under betragtning ved udformningen af den finansielle enheds styring af it-tredjepartsrisiko.
Artikel 28, stk. 2, omhandler strategien for den finansielle enheds it-tredjepartsrisiko. Den finansielle enhed skal vedtage og
gennemgå deres strategi regelmæssigt som led i deres ramme for it-risikostyring. Strategien skal omfatte en politik for brugen af
it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, og som leveres af tredjepartsudbydere af it-tjenester.
Strategien skal gælde på individuelt grundlag og, hvor det er relevant, på delkonsolideret og konsolideret grundlag.
Ledelsesorganet i den finansielle enhed skal på grundlag af en vurdering af den finansielle enhed samlede risikoprofil og omfanget
og kompleksiteten af forretningstjenesterne regelmæssigt gennemgå de risici, der er konstateret i forbindelse med kontraktlige
ordninger for brugen af it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i at ledelsesorganet i den finansielle enhed
ikke ved vurderingen af den samlede risikoprofil har gennemgået de risici, der er konstateret i forbindelse med kontraktlige
ordninger for brugen af it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner.
Artikel 28, stk. 3, fastsætter krav for den finansielle enheds dokumentation af kontraktsretlige ordninger for brugen af
it-tjenester der leveres af tredjepartsudøvere. Den finansielle enhed skal som et led i deres ramme for it-risikostyring sørge for
at opretholde og ajourføre et register over kontraktsretlige ordninger for brugen af it-tjenester, der leveres af
tredjepartsudøvere på både fondsmæglerselskaber på enhedsniveau, delkonsolideret niveau og konsolideret niveau. De
kontraktsretlige ordninger skal være skelnet mellem de it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, og dem,
der ikke gør.
Desuden skal den finansielle enhed mindst én gang årligt indberette nye ordninger for brugen af it-tjenester, kategorierne af
tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, typen af kontraktlige ordninger og de it-tjenester og funktioner, der leveres, til
Finanstilsynet.
Til sidst skal den finansielle enhed efter anmodning, stille det fulde register over oplysninger eller, som anmodet, nærmere
angivne afsnit heraf til rådighed for Finanstilsynet sammen med eventuelle oplysninger, som anses for nødvendige for at muliggøre
et effektivt tilsyn med den finansielle enhed. Den finansielle enhed underretter rettidigt Finanstilsynet om enhver planlagt
kontraktlig ordning for brugen af it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, og når en funktion er blevet
kritisk eller vigtig.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den finansielle enhed efter anmodning fra
Finanstilsynet, ikke kan stille det fulde register over kontraktsretlige ordninger for brugen af it-tjenester, der leveres af
tredjepartsudøvere til rådighed.
Artikel 28, stk. 4, litra a-e, fastsætter krav til den finansielle enhed, før der indgås en kontraktlig ordning for brugen af
it-tjenester. Den finansielle enhed skal vurdere, om den kontraktlige ordning omfatter brugen af it-tjenester, der understøtter en
kritisk eller vigtig funktion, jf. litra a, vurdere, om de tilsynsmæssige betingelser for udlicitering er opfyldt, jf. litra b,
identificere og vurdere alle relevante risici i forbindelse med den kontraktlige ordning, herunder muligheden for, at sådanne
kontraktlige ordninger kan bidrage til at øge it-koncentrationsrisikoen, jf. artikel 29, jf. litra c, foretage fornøden due
diligence over for potentielle tredjepartsudbydere af it-tjenester og under alle udvælgelses- og vurderingsprocesserne sikre, at
den pågældende tredjepartsudbyder af it-tjenester er egnet jf. litra d, og identificere og vurdere interessekonflikter, som de
kontraktlige ordninger kan give anledning til, jf. litra e.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den finansielle enhed indgår en kontraktlig ordning
for brugen af it-tjenester, uden at have identificeret og vurderet interessekonflikter, som den kontraktlige ordning kan give
anledning til.
I medfør af artikel 28, stk. 7, litra a-d, skal den finansielle enhed sikre sig, at de indgåede kontraktlige ordninger kan opsiges
på baggrund af væsentlig overtrædelse begået af tredjepartsudbyderen af it-tjenester af gældende love, administrative bestemmelser
eller kontraktvilkår, jf. litra a. Forhold, der er identificeret under overvågningen af it-tredjepartsrisiko, og som anses for at
kunne ændre udførelsen af de funktioner, der er leveret gennem den kontraktlige ordning, herunder væsentlige ændringer, der
påvirker ordningen eller situationen for tredjepartsudbyderen af it-tjenester skal også kunne lægges til grund for opsigelse af
den kontraktlige ordning, jf. litra b.
Ligeledes skal dokumenterede svagheder hos tredjepartsudbyderen af it-tjenester, som vedrører dennes samlede it-risikostyring, og
navnlig i den måde, hvorpå denne garanterer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af data, hvad enten
det drejer sig om personoplysninger eller på anden måde følsomme data eller andre oplysninger end personoplysninger, kunne lægges
til grund for opsigelse af den kontraktlige ordning, jf. litra c. Til sidst skal den kontraktlige ordning kunne opsiges, såfremt
Finanstilsynet ikke længere kan føre effektivt tilsyn med den finansielle enhed som følge af betingelserne eller omstændighederne
vedrørende de respektive kontraktlige ordninger.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den kontraktlige ordning ikke kan opsiges på
baggrund af de af artikel 28, stk. 7, oplistede situationer.
Artikel 28, stk. 8, omhandler exitstrategier. Den finansielle enhed skal indføre exitstrategier for it-tjenester, der understøtter
kritiske eller vigtige funktioner.
Exitstrategierne skal tage højde for de risici, der kan opstå hos tredjepartsudbydere af it-tjenester, navnlig mulige svigt fra
deres side, en forringelse af kvaliteten af de leverede it-tjenester, eventuelle driftsforstyrrelser som følge af uhensigtsmæssig
eller manglende levering af it-tjenester eller eventuelle væsentlige risici i forbindelse med en passende og løbende anvendelse af
de pågældende it-tjenester eller opsigelse af kontraktlige ordninger med tredjepartsudbydere af it-tjenester i en af de i artikel
28, stk. 7, anførte situationer.
Den finansielle enhed skal sikre, at de kan opsige den kontraktlige ordning uden at deres forretningsaktivitet afbrydes, jf. litra
a, uden at efterlevelsen af de forskriftsmæssige krav begrænses, jf. litra b og uden at kontinuiteten og kvaliteten af de leverede
tjenester til kunder lider skade, jf. litra c.
Ligeledes skal exitstrategierne være i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4, stk. 2, om proportionalitet, samt være
omfattende og veldokumenterede.
Der skal desuden være udarbejdet overgangsplaner, der kan fratage tredjepartsudbyderen af it-tjenester de udliciterede
it-tjenester og de relevante data og sikkert og fuldstændigt kan overføre disse til alternative udbydere eller på ny indarbejde
dem internt. Den finansielle enhed skal derudover identificere alternative løsninger.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den finansielle enhed ikke har sikret sig at
indføre en exitstrategi i tilfælde af, at en kontrakt ordning med en tredjepartsudbyder af it-tjenester opsiges.
Artikel 29, stk. 1, omhandler foreløbig vurdering af it-koncentrationsrisiko på enhedsniveau. Bestemmelsen fastsætter krav, som
den finansielle enhed skal tage hensyn til ved identifikation og vurdering af risici i forbindelse med en kontraktlige ordning,
herunder muligheden for, at en kontraktlig ordning kan bidrage til at øge it-koncentrationsrisikoen. Ved indgåelse af en
kontraktlig ordning i forbindelse med it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, tager den finansielle
enhed hensyn til udlicitering til en tredjepartsudbyder af it-tjenester, som ikke er let at erstatte, jf. litra a og indgåelse af
flere kontraktlige ordninger om levering af it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner, med den samme
tredjepartsudbyder af it-tjenester eller med tredjepartsudbydere af it-tjenester, som har tætte forbindelser til denne, jf. litra
b.
Den finansielle enhed skal i medfør af bestemmelsen afveje fordele og omkostninger ved alternative løsninger, såsom brug af
forskellige tredjepartsudbydere af it-tjenester under hensyntagen til, hvorvidt og hvordan de påtænkte løsninger svarer til de
forretningsmæssige behov og mål, der er fastsat i deres strategi for digital modstandsdygtighed.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består i, at den finansielle enhed har taget hensyn til
udliciteringen til en tredjepartsudbyder af it-tjenester, som ikke er lette at erstatte, ved indgåelsen af en kontraktlig ordning
om it-tjenester der understøtter kritiske eller vigtige funktioner.
I medfør af artikel 29, stk. 2, skal den finansielle enhed i tilfælde af, at den kontraktlige ordning for brug af it-tjenester med
en tredjepartsudbyder, kan komme videre i underentreprise med hjemsted i tredjeland, overveje de fordele og risici, der kan opstå
i forbindelse med underentreprisen, særligt hvis it-tjenesten understøtter kritiske eller vigtige funktioner.
Den finansielle enhed skal tage hensyn til de bestemmelser i insolvensretten, som finder anvendelse, hvis tredjepartsudbyderen af
it-tjenester går konkurs, samt eventuelle begrænsninger, der kan opstå i forbindelse med en hastende genopretning af den
finansielle enheds data, såfremt den kontraktlige ordning vedrører it-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige
funktioner.
Den finansielle enhed tager derudover hensyn til overholdelsen af Unionens databeskyttelsesregler og en effektiv håndhævelse af
retten i det pågældende tredjeland, såfremt der er indgået kontraktlige ordninger for brug af IKT-tjenester, der understøtter
kritiske eller vigtige funktioner, med en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester med hjemsted i et tredjeland.
Til sidst vurderer den finansielle enhed hvorvidt og hvordan potentielt lange eller komplekse underentreprisekæder kan påvirke
deres evne til fuldt ud at overvåge de udliciterede funktioner og den kompetente myndigheds evne til i denne henseende at føre
effektivt tilsyn med den finansielle enhed, såfremt den kontraktlige ordning for brugen af IKT-tjenester, understøtter kritiske
eller vigtige funktioner.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at der ved indgåelse af kontraktlige
ordninger med en tredjepartsudbyder af it-tjenester, der understøtter kritiske funktioner, ikke er foretaget en afvejning af
fordele og risici, såfremt tredjepartsudbyderen giver it-tjenesterne videre til en underentreprise med hjemsted i udlandet.
Artikel 30 omhandler centrale kontrakts bestemmelser.
Artikel 30, stk. 1, fastsætter at rettigheder og forpligtelser mellem den finansielle enhed og tredjepartsudbyderen skal fordeles
klart og fastlægges skriftligt. Serviceniveauaftaler skal være omfattet af den samlede kontrakt og dokumenteres i ét skriftligt
dokument. Parterne skal have adgang til dokumentet i papir, eller i et andet varigt og permanent format, der kan downloades.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling kan bestå i, at den finansielle enhed ikke tager højde for, at
rettighederne og forpligtelserne mellem parterne skal nedfattes skriftligt og have varig karakter, som enten kan tilgås på papir
eller i et format, der kan downloades.
Artikel 30, stk. 2, fastsætter en række minimumskrav til den kontraktlige ordning for brugen af it-tjenester.
Den kontraktlige ordning skal sikre en klar og fuldstændig beskrivelse af alle funktioner og it-tjenester, som
tredjepartsudbyderen af it-tjenester skal levere, med angivelse af, om underentreprise af en it-tjeneste, der understøtter en
kritisk eller vigtig funktion eller væsentlige dele heraf er tilladt, og, hvis det er tilfældet, de betingelser, der gælder for en
sådan underentreprise, jf. litra a.
De steder, navnlig de regioner eller lande, hvor de udliciterede funktioner og it-tjenester eller funktionerne og it-tjenesterne i
underentreprise skal leveres, og hvor data skal behandles, herunder lagringsstedet, og kravet om, at tredjepartsudbyderen af
it-tjenester på forhånd skal underrette den finansielle enhed, hvis den har planer om at ændre disse steder, jf. litra b.
Den kontraktlige ordning skal ligeledes indeholde bestemmelser om tilgængelighed, autenticitet, integritet og fortrolighed med
hensyn til databeskyttelse, herunder personoplysninger, jf. litra c.
Bestemmelser om sikring af adgang, genopretning og tilbagesendelse i et lettilgængeligt format af personoplysninger og andre data
end personoplysninger, der behandles af den finansielle enhed, i tilfælde af insolvens, afvikling eller afbrydelse af de
forretningsaktiviteter, som tredjepartsudbyderen af it-tjenester varetager, eller i tilfælde af opsigelse af de kontraktlige
ordninger skal medtages i den kontraktlige ordning, jf. litra d.
Den kontraktlige ordning skal derudover indeholde beskrivelser af serviceniveauet, herunder ajourføringer og revisioner heraf, jf.
litra e.
Forpligtelsen for tredjepartsudbyderen af it-tjenester til at yde bistand til den finansielle enhed uden yderligere omkostninger
eller til en omkostning, der fastsættes på forhånd, hvis der opstår en IKT-hændelse, der vedrører den it-tjeneste, som leveres til
den finansielle enhed skal også indgå i den kontraktlige ordning, jf. litra f.
Derudover skal den finansielle enhed medtage forpligtelsen for tredjepartsudbyderen af it-tjenester til at samarbejde fuldt ud med
den finansielle enheds kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder, herunder personer, som de har udpeget, jf. litra g og
opsigelsesrettigheder og dertil knyttet minimumsfrister for opsigelse af de kontraktlige ordninger i overensstemmelse med de
kompetente myndigheders og afviklingsmyndighedernes forventninger, jf. litra h.
Slutteligt skal betingelserne for deltagelse af tredjepartsudbydere af it-tjenester i den finansielle enheds programmer til
bevidstgørelse om it-sikkerhed og kurser i digital operationel modstandsdygtighed, jf. artikel 13, stk. 6, medtages i den
kontraktlige ordning.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en kontrakt mellem den finansielle enhed
og en tredjepartsudbyder af it-tjenester er mangelfuld og ikke på en klar og tilstrækkelig måde, omfatter de af artikel 30, stk.
2, omfattede minimumskrav til kontraktlige ordninger for brugen af it-tjenester som eksempelvis beskrivelserne af serviceniveauet,
herunder ajourføringer og revisioner, jf. litra e og opsigelsesrettigheder, jf. litra h.
Artikel 30, stk. 3, fastsætter en række minimumskrav til den kontraktlige ordning for brugen af it-tjenester, der understøtter
kritiske eller vigtige funktioner.
Den kontraktlige ordning skal sikre en fuldstændig beskrivelse af serviceniveauer, herunder ajourføringer og revisioner heraf, med
præcise kvantitative og kvalitative præstationsmål inden for de aftalte serviceniveauer, således at den finansielle enhed kan
foretage en effektiv overvågning af it-tjenester, og således at der uden unødigt ophold kan træffes passende afhjælpende
foranstaltninger, når de aftalte serviceniveauer ikke overholdes, jf. litra a.
Den kontraktlige ordning skal derudover omfatte opsigelsesfrister og indberetningsforpligtelser for tredjepartsudbyderen af
it-tjenester over for den finansielle enhed, herunder underretning om enhver udvikling, som kan have væsentlig indvirkning på,
hvorvidt tredjepartsudbyderen af it-tjenester har evnen til effektivt at levere it-tjenester, der understøtter kritiske eller
vigtige funktioner i overensstemmelse med de aftalte serviceniveauer, jf. litra b.
Artikel 30, stk. 3, litra c, fastsætter krav til tredjepartsudbyderen af it-tjenester om at gennemføre og teste beredskabsplaner
og indføre it-sikkerhedsforanstaltninger, -værktøjer og -politikker, som giver et passende niveau af sikkerhed for, at den
finansielle enhed kan foretage levering af tjenester i overensstemmelse med dens reguleringsramme.
Derudover skal den kontraktlige ordning omfatte en forpligtelse for tredjepartsudbyderen af it-tjenester til at deltage i og fuldt
ud samarbejde om den finansielle enheds TLPT, som omhandlet i artikel 26 og 27, jf. litra d.
Den kontraktlige ordning skal desuden omfatte retten til løbende at overvåge det præstationsniveau, som tredjepartsudbyderen af
it-tjenester leverer for den finansielle enhed, en udpeget tredjeparts og Finanstilsynet. Dette indebærer en uindskrænket ret til
adgang, inspektion og revision og ret til at tage kopier af relevant dokumentation på stedet, hvis denne har afgørende betydning
for tredjepartsudbyderen af it-tjenesters operationer, hvis faktiske udøvelse ikke hindres eller begrænses af andre kontraktlige
ordninger eller gennemførelsespolitikker, jf. litra e, nr. i.
Dernæst fastsætter artikel 30, stk. 3, litra e, nr. ii-iv, retten til at nå til enighed om alternative sikkerhedsniveauer, hvis
andre kunders rettigheder påvirkes, forpligtelsen for tredjepartsudbyderen af it-tjenester til fuldt ud at samarbejde under de
inspektioner og revisioner på stedet, som de kompetente myndigheder, den ledende tilsynsførende, den finansielle enhed eller en
udpeget tredjepart udfører og forpligtelsen til at give nærmere oplysninger om omfanget af, de procedurer, som skal følges, og
hyppigheden af sådanne inspektioner og revisioner.
I medfør af artikel 30, stk. 3, litra f, skal den finansielle enhed ved en kontraktlig ordning sørge for at medtage
exitstrategier, som indeholder en obligatorisk overgangsperiode. I løbet af denne overgangsperiode skal tredjepartsudbyderen af
it-tjenester fortsat levere de respektive funktioner eller it-tjenester med henblik på at mindske risikoen for forstyrrelser i den
finansielle enhed eller sikre en effektiv afvikling eller omstrukturering heraf. Exitstrategien skal også give den finansielle
enhed mulighed for at migrere til en anden tredjepartsudbyder af it-tjenester eller skifte til interne løsninger, der stemmer
overens med den leverede tjenestes kompleksitet.
Ansvarssubjektet er en finansiel enhed. Den strafbare handling består eksempelvis i, at den finansielle enhed ikke formår at
vedtage en exitstrategi i deres kontraktlige ordning som sikrer den finansielle enhed fortsat, får leveret de respektive
funktioner af it-tjenester fra tredjepartsudbyderen.
Overtrædelser af MiCA og DORA-forordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet
er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være
anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den
eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet
være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 372, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at der ved
udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer, lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på
gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer, lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en
pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelserne
reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.
Gældende§ 266
RetsinformationLov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.)
Dato
30. december 2024
Ministerium
Erhvervsministeriet
Kort navn
LOV nr 1666 af 30/12/2024
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,38 +1,44 @@
|
|
| 1 |
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
| 2 |
lovgivning:
|
| 3 |
|
| 4 |
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
|
| 5 |
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
|
| 6 |
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
|
| 7 |
stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
|
| 8 |
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
|
| 9 |
-
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk.
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
-
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP
|
| 21 |
|
|
|
|
|
|
|
| 22 |
Stk. 2.
|
| 23 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 24 |
den øvrige lovgivning:
|
| 25 |
|
| 26 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 27 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 28 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 29 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 30 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
| 31 |
|
| 32 |
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
|
| 33 |
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
|
| 34 |
investeringsselskaber.
|
| 35 |
|
| 36 |
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
|
| 37 |
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
|
| 38 |
-
transparent og standardiseret securitisering.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
| 2 |
lovgivning:
|
| 3 |
|
| 4 |
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
|
| 5 |
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
|
| 6 |
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
|
| 7 |
stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
|
| 8 |
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
|
| 9 |
+
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 3 og 5, §§ 183 og 185, §
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
+
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
|
| 21 |
|
| 22 |
+
5) Artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4, artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1-3, og artikel 81, stk. 1-14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 23 |
+
|
| 24 |
Stk. 2.
|
| 25 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 26 |
den øvrige lovgivning:
|
| 27 |
|
| 28 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 29 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 30 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 31 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 32 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
| 33 |
|
| 34 |
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
|
| 35 |
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
|
| 36 |
investeringsselskaber.
|
| 37 |
|
| 38 |
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
|
| 39 |
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
|
| 40 |
+
transparent og standardiseret securitisering.
|
| 41 |
+
|
| 42 |
+
4) Artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 3, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 43 |
+
|
| 44 |
+
5) Artikel 5, stk. 1-3, artikel 6, stk. 1-8, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1-7, artikel 9, stk. 1-3, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, stk. 1-8 og 10, artikel 12, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 13, stk. 1-7, artikel 14, stk. 1-3, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
|
Ændringer
| Nr 12: | I § 266, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 182, stk. 1 og 3« til: »§ 182, stk. 3 og 5«. |
Forarbejder
Til nr. 12 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Det gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastslår de bestemmelser i loven,
hvor overtrædelse er strafbelagt med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1,
at ændre »§ 182, stk. 1 og 3« til »§ 182, stk. 3 og 5«.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 182, hvorefter pligten til at have effektive systemer, der sikrer, at
indsendelse af de påkrævede oversigter og oplysninger kan ske inden for de fastsatte frister, fremover vil fremgå af § 182, stk.
3. Derudover vil der efter stk. 1 blive indsat to nye stykker, der vil medføre, at stk. 2-4 bliver stk. 4-6. Den foreslåede
ændring af § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er alene en
konsekvensændring, som vil videreføre gældende ret.
Gældende§ 266
RetsinformationLov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.)
Dato
21. juni 2025
Ministerium
Erhvervsministeriet
Kort navn
LOV nr 712 af 20/06/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,17 +1,50 @@
|
|
| 1 |
-
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
|
|
|
| 2 |
|
| 3 |
-
1) §
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 4 |
|
| 5 |
-
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27
|
|
|
|
| 6 |
|
| 7 |
-
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19
|
|
|
|
| 8 |
|
| 9 |
-
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
|
|
|
|
|
|
| 10 |
|
| 11 |
-
|
| 12 |
|
| 13 |
-
|
| 14 |
|
| 15 |
-
|
| 16 |
|
| 17 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
+
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
| 2 |
+
lovgivning:
|
| 3 |
|
| 4 |
+
1) § 49 a, stk. 1 og 3, § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
|
| 5 |
+
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
|
| 6 |
+
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
|
| 7 |
+
stk. 1, 2. pkt., § 106, stk. 1-5, § 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
|
| 8 |
+
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 142 a, stk. 1 og 2, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
|
| 9 |
+
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 3 og 5, §§ 183 og 185, §
|
| 10 |
+
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 212 a, stk. 1 og 2, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
+
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
+
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
+
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
+
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
+
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
+
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
+
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
|
| 21 |
|
| 22 |
+
5) Artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4, artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1-3, og artikel 81, stk. 1-14, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 23 |
|
| 24 |
+
6) Artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
|
| 25 |
|
| 26 |
+
7) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.
|
| 27 |
|
| 28 |
+
Stk. 2.
|
| 29 |
+
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 30 |
+
den øvrige lovgivning:
|
| 31 |
+
|
| 32 |
+
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 33 |
+
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 34 |
+
72, stk. 1, § 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 35 |
+
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 36 |
+
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
| 37 |
+
|
| 38 |
+
2) Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
|
| 39 |
+
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
|
| 40 |
+
investeringsselskaber.
|
| 41 |
+
|
| 42 |
+
3) Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
|
| 43 |
+
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
|
| 44 |
+
transparent og standardiseret securitisering.
|
| 45 |
+
|
| 46 |
+
4) Artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 3, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
|
| 47 |
+
|
| 48 |
+
5) Artikel 5, stk. 1-3, artikel 6, stk. 1-8, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1-7, artikel 9, stk. 1-3, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, stk. 1-8 og 10, artikel 12, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 13, stk. 1-7, artikel 14, stk. 1-3, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
|
| 49 |
+
|
| 50 |
+
6) Artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.
|
Ændringer
| Nr 26: | I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes før »§ 67«: »§ 49 a, stk. 1 og 3,«, »§§ 106 og 107,« ændres til: »§ 106, stk. 1-5, § 107,«, efter »§ 142,« indsættes: »§ 142 a, stk. 1 og 2,«, og efter »§ 211,« indsættes: »§ 212 a, stk. 1 og 2,«. |
| Nr 27: | I § 266, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, artikel 8, stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.« |
| Nr 28: | I § 266, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter.« |
| Nr 29: | I § 266, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«. |
| Nr 30: | I § 266, stk. 2, indsættes som nr. 4:
»4) Artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter.« |
Forarbejder
Til nr. 26 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder bestemmelser om straf for
overtrædelse af lovens bestemmelser.
§ 266, stk. 1, nr. 1, fastsætter de af lovens bestemmelser, hvor overtrædelse straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ifølge § 266, stk. 2-4, straffes overtrædelse af en række bestemmelser i forordninger
tillige med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1,
at før »§ 67« indsættes »§ 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3,«, »§§ 106 og 107,« ændres til »§ 106, stk. 1-5, § 107,« efter
»§ 142,« indsættes: »§ 142 a, stk. 1 og 2,« og efter »§ 211,« indsættes: »§ 212 a, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede ændring af § 266 stk. 1, nr. 1, vil medføre, at en overtrædelse af § 49 a, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1 og 3, § 106,
stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 106 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er efter gældende ret strafbelagt i sin
helhed. Den foreslåede ændring af § 106 vil medføre, at der udover straf for overtrædelse af lovens § 106, stk. 1 og 2,
fremadrettet også vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede stk. 3-5.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 49 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet.
Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 49, stk. 1-5,
undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 49 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i
overensstemmelse med kravene, jf. § 49 a, stk. 3.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 58 a, stk. 1 og 3, vil være fondsmæglerselskabet i sit virke som
rådgivende stedfortræder.
Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 57, stk. 4, og §
58, stk. 2, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 58 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i
overensstemmelse med kravene, jf. § 58 a, stk. 3.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 3, vil være fondsmæglerselskabet.
Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 1, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 4, vil være modervirksomheden.
Den strafbare handling vil bestå i, at modervirksomheden undlader at indsende oplysningerne nævnt i § 106, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af oplysningerne.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 106, stk. 5, vil være fondsmæglerselskabet eller
modervirksomheden.
Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden undlader at sikre, at oplysningerne nævnt i §
106, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indsendes i overensstemmelse med kravene i
§ 106, stk. 5.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede §142 a, stk. 1 og 2, vil være virksomheder, der er part i en aftale
om koncernintern finansiel støtte.
Den strafbare handling vil bestå i, at virksomheden samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 142, stk. 1, undlader at
indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 142 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i overensstemmelse med
kravene, jf. § 142 a, stk. 2.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 212 a, stk. 1 og 2, vil være fondsmæglerselskaber, der er
underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver.
Den strafbare handling vil bestå i, at fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelse af oplysninger efter § 212, stk. 1 eller
3, undlader at indsende oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 212 a, stk. 1, eller undlader at indsende oplysningerne i
overensstemmelse med kravene, jf. § 212 a, stk. 2.
Det fremgår af § 272, stk. 1, at juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar efter 5. kapitel i straffeloven.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er formålet med bestemmelserne, at oplysningerne skal videresendes til
ESAP, hvor offentligheden har mulighed for at kunne hente oplysninger om de finansielle markeder, herunder bl.a.
fondsmæglerselskaber, ét samlet sted.
Det vurderes, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning
til bevismæssig tvivl. I det følgende fastsættes derfor et vejledende bødeniveau for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i
§ 49 a, stk. 1 og 3, § 58 a, stk. 1 og 3, § 106, stk. 3-5, § 142 a, stk. 1 og 2, og § 212 a, stk. 1 og 2, med henblik på at give
Finanstilsynet mulighed for på sigt at udstede administrative bødeforelæg. Der er på nuværende tidspunkt ikke en bemyndigelse i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til udstedelse af regler om anvendelse af administrative
bødeforelæg.
Strafniveauet for en overtrædelse af de nævnte bestemmelser, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 10.000 kr. pr.
manglende indsendelse af en pligtmæssig oplysning til Finanstilsynet. Der er herved lagt vægt, at overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse kan medføre, at de offentliggjorte oplysninger ikke bliver tilgængelige på ESAP, hvilket udvander formålet med ESAP.
Det forudsættes, at strafudmålingen som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en
forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret
vurdering ved senere gentagelsestilfælde. Hvis der er gået 10 år efter, den tidligere straf er udstået, ophører
gentagelsesvirkningen. Fristen regnes fra datoen for bødens vedtagelse. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 27 (§ 266, stk. 1, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser
af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-retsakter, der kan straffes med bøde.
Det foreslås at indsætte nyt nr. 6
i § 266, stk. 1,
hvorefter overtrædelse af artikel 3, artikel 4, stk. 1-5, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1, 1. afsnit og stk. 2, artikel 8,
stk. 1-2a, artikel 9, stk. 1-4a, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-2, artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Nedenfor er en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler.
Når der nedenfor henvises til finansielle markedsdeltagere, menes investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) og
pengeinstitutter, der yder porteføljepleje, jf. artikel 2, nr. 1, litra b og j, i disclosureforordningen. Med finansielle
markedsdeltagere menes også fondsmæglerselskaber der yder porteføljepleje og udbyder et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP)-produkt, jf. artikel 2, nr. 1, litra f, i disclosureforordningen.
Når der henvises til finansielle rådgivere, menes penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, forvaltere af alternative
investeringsfonde og UCITS-administrationsselskaber (investeringsforvaltningsselskaber), der yder investeringsrådgivning, jf.
artikel 2, nr. 11, litra c, d, e og f, i disclosureforordningen.
Artikel 3 indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider skal offentliggøre
oplysninger om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutningsproces, jf. stk.
1, eller investerings- og forsikringsrådgivning, jf. stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 3, stk. 1, er en henholdsvis en finansiel markedsdeltager i stk. 1
eller en finansiel rådgiver i stk. 2. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje eller en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør oplysninger
om sine politikker for integration af bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller
investeringsrådgivning på sin hjemmeside. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de offentliggjorte oplysninger
om politikkerne ikke indeholder oplysning om, hvorvidt og hvordan fondsmæglerselskabet eller forvalteren af alternative
investeringsfonde integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis sin investeringsbeslutningsproces eller investeringsrådgivning.
Artikel 4, stk. 1-5, indeholder krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere på deres hjemmesider
offentliggør oplysninger om integration af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i henholdsvis deres
investeringsbeslutninger eller investerings- og forsikringsrådgivning.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra a, at hvor en finansiel markedsdeltager tager hensyn til investeringsbeslutningers
vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, skal den på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en erklæring om
sine due diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn
til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 4, stk. 1, litra b, at hvor en finansiel markedsdeltager ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau, skal denne på sin hjemmeside offentliggøre og opretholde en
klar begrundelse for, hvorfor denne ikke gør det, herunder hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår den
pågældende finansielle markedsdeltager agter at tage hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra b, er en finansiel markedsdeltager, der ikke tager
hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, ikke offentliggør en begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Artikel 4, stk. 2, indeholder krav til indholdet af de oplysninger, som en finansiel markedsdeltager skal give i overensstemmelse
med artikel 4, stk. 1, litra a. Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a og b, at oplysningerne mindst skal inkludere oplysninger
om den finansielle markedsdeltagers politikker for identificering og prioritering af de vigtigste negative
bæredygtighedsvirkninger og -indikatorer og en beskrivelse af de vigtigste negative bæredygtighedsvirkninger og eventuelle dertil
knyttet tiltag, der er truffet, eller, hvor det er relevant, planlagt. Videre følger det af artikel 4, stk. 2, litra c og d, at
oplysningerne mindst skal inkludere kortfattede sammenfatninger af politikker for aktivt ejerskab og en henvisning til den
finansielle markedsdeltagers overholdelse af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsskik og internationalt anerkendte standarder
for due diligence og rapportering og hvor det er relevant, deres grad af tilpasning til Parisaftalens mål.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der tager hensyn til
investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje,
skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den
strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid
med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder
porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig,
ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 3, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige
antal på 500 ansatte, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn
til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk.
3, 2. pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, er en finansiel markedsdeltager, der overskrider kriteriet
om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af regnskabsåret. For artikel 4, stk. 3, 1. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due diligence-politikker med hensyn
til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på sin hjemmeside. For artikel 4, stk. 3,
2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der fremgår af skema 1, bilag
I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for, hvordan et
fondsmæglerselskab der yder portefølje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, herunder de
oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte skema 1, bilag
I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf fremgår, at et
fondsmæglerselskab der yder porteføljeplejer skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en
måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 4, stk. 4, 1. pkt., indeholder krav om, at en finansiel markedsdeltager, som er modervirksomhed i en stor koncern, og som
på koncernens starttidspunkt på konsolideret niveau overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte i løbet af
regnskabsåret, på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde en erklæring om sine due diligence-politikker af de vigtigste
negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sine investeringsbeslutninger på virksomhedsniveau. Det fremgår af stk. 4, 2.
pkt., at erklæringen mindst skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der er modervirksomhed i
en stor koncern, der overskrider kriteriet om det gennemsnitlige antal på 500 ansatte. Den strafbare handling i stk. 4, 1. pkt.,
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, ikke offentliggør og opretholder en erklæring om sine due
diligence-politikker med hensyn til disse indvirkninger på sin hjemmeside.
For artikel 4, stk. 4, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at erklæringen ikke indeholder de oplysninger der
fremgår af skema 1, bilag I, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, der indeholder formatet for,
hvordan et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, skal offentliggøre erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a,
herunder de oplysninger der fremgår af stk. 2. Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at oplysningerne i nævnte
skema 1, bilag I, er vildledende og derfor i modstrid med artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i ovennævnte delegerede forordning, hvoraf
fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning,
gratis og på en måde, der er let tilgængelig, ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke
vildledende.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra a, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger
om, hvorvidt denne i sin investerings- eller forsikringsrådgivning tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra a, er en finansiel rådgiver. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke på sin hjemmeside offentliggør og
opretholder en redegørelse, der beskriver om og i givet fald hvordan fondsmæglerselskabet i sin investeringsrådgivning tager
hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at
erklæringen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, ikke
indeholder oplysninger om den proces, som fondsmæglerselskabet anvender til at udvælge de finansielle produkter, dette rådgiver
om, herunder bl.a. hvordan fondsmæglerselskabet anvender de oplysninger, der offentliggøres af de finansielle markedsdeltagere.
Det fremgår af artikel 4, stk. 5, litra b, at en finansiel rådgiver på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde oplysninger
om, hvorfor denne ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i sin
investerings- eller forsikringsrådgivning, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om, hvorvidt og hvornår denne agter at tage
hensyn til sådanne negative indvirkninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 4, stk. 5, litra b, er en finansiel rådgiver, der ikke tager hensyn
til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer på virksomhedsniveau. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et investeringsforvaltningsselskab, der yder investeringsrådgivning, ikke offentliggør og opretholder en
begrundelse herfor på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres aflønningspolitikker skal
medtage oplysninger om, hvordan disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtighedsrisici, og offentliggøre
disse oplysninger på deres hjemmeside.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager eller en finansiel
rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i sin aflønningspolitik
ikke medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integrationen af bæredygtighedsrisici. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at et fondsmæglerselskab, hvor
aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici, ikke beskriver
sammenhængen mellem aflønningspolitikken og fondsmæglerselskabets integration af bæredygtighedsrisici. Et sidste eksempel kan
være, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysninger herom på sin hjemmeside.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlende oplysninger skal indgå i de aflønningspolitikker, som
finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere skal fastlægge og opretholde i overensstemmelse med sektorspecifik
lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341, der i
dansk ret er implementeret i bl.a. lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om forsikringsformidling og lov om
firmapensionskasser.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager eller finansiel rådgiver.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke i den aflønningspolitik, som
fondsmæglerselskabet skal udarbejde i henhold til § 108 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
medtager en beskrivelse af, om og i givet fald hvordan aflønningspolitikken er i overensstemmelse med fondsmæglerselskabets
integrationen af bæredygtighedsrisici.
Artikel 6 indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere og finansielle
rådgivere.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, skal en finansiel markedsdeltager oplyse om måden, hvorpå bæredygtighedsrisici
integreres i investeringsbeslutningerne for det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b,
at den finansielle markedsdeltager også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af bæredygtighedsrisici på afkastet for det
specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. For artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje,
oplysninger om, hvordan pengeinstituttet integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger på tværs af dets portefølje,
ikke retvisende afspejler, hvordan pengeinstituttet faktisk integrerer bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger. For
artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at pengeinstituttet udelader at oplyse om den
sandsynlige indvirkning afbæredygtighedsrisici på afkastet.
Det fremgår videre af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager anser bæredygtighedsrisici på
produktniveau for ikke at være relevante for produktet, skal denne i den i første afsnit omhandlede beskrivelser omfatte en klar
og koncis redegørelse for årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i 6, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der ikke anser
bæredygtighedsrisici på produktniveau for at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de
prækontraktuelle oplysninger der gives efter artikel 6, stk. 1, 1. afsnit.
Det fremgår af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra a, at en finansiel rådgiver skal medtage en beskrivelse af måden, hvorpå
bæredygtighedsrisici integreres i dennes investerings- eller forsikringsrådgivning for det finansielle produkt. Videre følger det
af artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, at den finansielle rådgiver også skal vurdere den sandsynlige indvirkning af
bæredygtighedsrisici på afkastet for det specifikke produkt og oplyse om resultatet af denne vurdering.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, er en finansiel rådgiver. For artikel 6, stk. 2,
- afsnit, litra a, består den strafbare handling eksempelvis i, oplysningerne om hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde der yder investeringsrådgivning, integrerer bæredygtighedsrisici i sin investeringsrådgivning, ikke retvisende afspejler, hvordan forvalteren faktisk integrerer bæredygtighedsrisici in sin investeringsrådgivning. For artikel 6, stk. 2, 1. afsnit, litra b, består den strafbare handling eksempelvis i, at forvalteren ikke beskriver, hvilke bæredygtighedsrisici, der er identificeret som relevante for fonden, denne rådgiver om.
I medfør af artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, skal en finansiel rådgiver, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante
for produktet denne rådgiver om, i de i første afsnit omhandlede beskrivelser, omfatte en klar og koncis redegørelse for årsagerne
hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, 2. afsnit, er en finansiel rådgiver, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder
investeringsrådgivning, ikke medtager en klar og koncis redegørelse for årsagerne hertil i de prækontraktuelle oplysninger, der
gives efter artikel 6, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 6, stk. 3, indeholder krav til finansielle markedsdeltagers og finansielle rådgivers præsentation af de omhandlede
oplysninger i stk. 1 og 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, er den finansielle markedsdeltager eller finansielle
rådgiver. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke medtager en
beskrivelse af måden, hvorpå fondsmæglerselskabet integrerer bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, i de
oplysninger fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr.
760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne forordning. Et andet
eksempel på den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og som anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for en portefølje, ikke omfatter en klar og koncis redegørelse for årsagerne
hertil i de oplysninger, som fondsmæglerselskabet skal give investorer i overensstemmelse med § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1-4, i
bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 6, stk. 3, litra h, i denne
forordning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at en finansiel markedsdeltager, i de oplysninger, som denne giver efter
artikel 6, stk. 3, skal omfatte en klar og begrundet redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan, et finansielt produkt
tager hensyn til produktets vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Videre fremgår det af stk. 1, 1. afsnit,
litra b, at oplysningerne skal indeholde en erklæring om, at oplysninger om produktets vigtigste negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer er tilgængelig i de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 11, stk. 2.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager. Den strafbare
handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke de oplysninger der skal gives for en
portefølje i overensstemmelsen med artikel 6, stk. 3, litra h, medtager en klar og begrundet redegørelse for, om i givet fald,
hvordan porteføljen tager de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i betragtning.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anser bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for
produktet, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, for hvert finansielt produkt, omfatte en erklæring herom og
årsagerne hertil.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 7, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der anser
bæredygtighedsrisici for ikke at være relevante for produktet. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut,
der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der skal gives for en portefølje i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra i,
ikke omfatter en erklæring om, at porteføljen ikke tager hensyn til investeringsbeslutningers negative indvirkninger på
bæredygtighedsfaktorer. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at erklæringen ikke indeholder en redegørelse for
årsagerne hertil.
Artikel 8, stk. 1-2a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser på produktniveau for finansielle markedsdeltagere, der
udbyder finansielle produkter, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika.
Det forudsættes, at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis.
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, litra a, at hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller
sociale karakteristika eller en kombination af disse karakteristika, skal de oplysninger der gives i henhold til artikel 6, stk. 1
og 3 omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes. Videre følger det af artikel 8, stk. 1, litra b, at hvis der er
angivet et indeks som referencebenchmark for det finansielle produkt, skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk.
1 og 3 omfatte oplysninger om, hvorvidt og hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika, ikke i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, omfatter en
beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika og en beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet opfylder de
pågældende karakteristika. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal gives i henhold til
artikel 8, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag II, i Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2022/1288 af 6. april 2022. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet, der yder
porteføljepleje, og som angiver et indeks som referencebenchmark for en portefølje, ikke i de oplysninger, der gives, beskriver om
og i givet faldt, hvordan dette indeks er i overensstemmelse med de pågældende karakteristika.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2, at en finansiel markedsdeltager, der anvender et referencebenchmark til at måle de pågældende
karakteristika, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode,
der er anvendt til beregning af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indeks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller en kombination af disse
karakteristika, hvor der er angivet et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, i de oplysninger, der i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 3, litra i,
skal gives, ikke medtager en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt til beregning af det i stk. 1, litra b, omhandlede
indeks, kan findes.
Det fremgår af artikel 8, stk. 2a, at en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, som omhandlet i artikel 6 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer (taksonomiforordningen), i de oplysninger, som skal gives i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 1 og
3, skal medtage de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 8, stk. 2a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt i henhold til artikel 6 i taksonomiforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der
yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje som omhandlet i artikel 6 i taksonomiforordningen, ikke medtager følgende
erklæring i bilag II, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022: ’’EU-klassificeringssystemet
fortsætter et princip om ikke at gøre væsentlig skade, hvorved investeringer, der er i overensstemmelse med
klassificeringssystemet, ikke i væsentlig grad bør skade målene i EU’s klassificeringssystem, og der er specifikke EU-kriterier.
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og
som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. De investeringer, der ligger til grund for
den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter. Andre bæredygtige investeringer må heller ikke i væsentlig grad skade miljømæssige eller sociale mål. ’’
Artikel 9, stk. 1-4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for finansielle markedsdeltager, der udbyder et
finansielt produkt, der har bæredygtig investering som sit mål.
Artikel 9, stk. 1, omhandler den situation, hvor produktet angiver et indeks som referencebenchmark. Her skal de prækontraktuelle
oplysninger, der gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af oplysninger om, hvordan det angivne indeks er tilpasset
de pågældende mål, samt en redegørelse for, hvorfor og hvordan det angivne indeks, der er tilpasset dette mål, afviger fra et
bredt markedsindeks.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, der har bæredygtig investering som sit mål og som anvender et indeks som referencebenchmark. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, ikke ledsager oplysningerne,
der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, med en begrundelse for, hvordan det angivne indeks
for porteføljen er tilpasset de konkrete mål. Et andet eksempel på den strafbare handling består i, at fondsmæglerselskabet ikke i
de oplysninger giver begrundelse for, hvad fondsmæglerselskabet mener gør det angivne indeks, der er tilpasset det/de konkrete
mål, forskelligt fra et bredt markedsindeks. Et sidste eksempel på den strafbare handling består i, at de oplysninger, der skal
gives i henhold til artikel 9, stk. 1, ikke præsenteres i overensstemmelse med formatet der fremgår af bilag III, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022.
Artikel 9, stk. 2, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for produkter, der har bæredygtig investering som sit mål,
og hvor der ikke er angivet et indeks som referencebenchmark. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne, der skal gives i
henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal omfatte en redegørelse for, hvordan dette mål nås.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle
produkter, der har bæredygtig investering som sit mål og ikke anvender et indeks som reference benchmark. Den strafbare handling
består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal
gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra h, ikke omfatter en redegørelse for, hvordan de bæredygtige
investeringsmål skal nås, herunder hvilke tiltag, fondsmæglerselskabet gør for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås.
Den strafbare handling kan eksempelvis også bestå i, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje, i sin redegørelse giver
vildledende oplysninger om, hvordan de bæredygtige investeringsmål skal nås, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022, hvoraf det fremgår, at et fondsmæglerselskab der yder porteføljepleje skal
give de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, gratis og på en måde, der er let tilgængelig,
ikke-diskriminerende, fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
Artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser, for finansielle markedsdeltager, der udbyder,
et produkt, der har et specifikt mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner.
Det fremgår af bestemmelsen, at de oplysninger, der i så fald skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3,
skal omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan målet om lav CO2-/GHG-emissionseksponering sikres med henblik på at nå
Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder
finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består eksempelvis i, at
et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6,
stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke omfatter en detaljeret redegørelse for, hvordan det bæredygtige mål om lav
CO2-emissionseksponering sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, at hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU)
2016/1011 ikke foreligger et EU benchmark for klimaovergangen eller et Paristilpasset EU-benchmark, skal de oplysninger, som er
omhandlet i artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, uanset nærværende artikels stk. 2, omfatte en detaljeret redegørelse for, hvordan den
fortsatte indsats for at nå målet om at reducere CO2-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den
globale opvarmning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 3, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder
finansielle produkter, der har specifikke mål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner. Den strafbare handling består i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som anvender et Partistilpasset EU-benchmark i en aktivt forvaltet portefølje, der har
et bæredygtigt investeringsmål om reduktion af CO2-/GHG-emissioner, i de oplysninger, der skal gives, i medfør af artikel 6, stk.
3, litra i, ikke medtager en detaljeret redegørelse for, hvordan den fortsatte indsats for at nå målet om at reducere
CO2-/GHG-emissioner sikres med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning.
Det fremgår af artikel 9, stk. 4, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der har bæredygtig
investering som sit mål, eller en reduktion af CO2-emissioner som sit mål, og hvor der er angivet et indeks som benchmark, i de
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, skal medtage en angivelse af, hvor den metode, der er anvendt
til beregning af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indekser, og af de i nærværende artikels stk. 3, 2. afsnit, omhandlede
benchmarks, kan findes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, der har bæredygtig investering eller en reduktion af CO2-/GHG-emissioner som sit mål, og som anvender et indeks som
referencebenchmark. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en
portefølje, i de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke oplyser, hvor den
metode, der er anvendt til beregning af det omhandlede benchmark, kan findes.
Artikel 9, stk. 4a, indeholder prækontraktuelle oplysningsforpligtelser for den finansielle markedsdeltagere, der udbyder et
finansielt produkt, som bidrager til et miljømål. Det fremgår af bestemmelsen, at den finansielle markedsdeltager, i de
oplysninger, der i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 1 og 3, skal gives, skal medtage de oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 5 i taksonomiforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 9, stk. 4a, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder finansielle
produkter, der bidrager til et miljømål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, 2 eller 3. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at et pengeinstitut, der yder porteføljepleje, og som forvalter en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1, der
bidrager til et miljømål i denne forordningens artikel 2, stk. 17, forstand, i de oplysninger der skal gives i henhold til artikel
6, stk. 1, 1. afsnit og stk. 3, litra i, ikke medtager en angivelse af minimumsandelen af investeringer i miljømæssigt bæredygtige
økonomiske aktiviteter, der er i porteføljen, i overensstemmelse med artikel 5, 2. afsnit, i taksonomiforordningen.
Det fremgår af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, litra a, at den finansielle markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, skal offentliggøre og opretholde på sin hjemmeside, en beskrivelse
af de miljømæssige eller sociale karakteristika eller det bæredygtige investeringsmål. I medfør af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit,
litra b, skal den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside også offentliggøre og opretholde oplysninger om blandt andet
hvilke metoder, der er anvendt til at vurdere, måle og overvåge de miljømæssige eller sociale karakteristika eller indvirkningen
af de bæredygtige investeringer, der er udvalgt til det finansielle produkt. Videre følger det af artikel 10, stk. 1, 1. afsnit,
litra c og d, at den finansielle markedsdeltager på sin hjemmeside skal offentliggøre og opretholde de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 8 og 9 samt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11.
Ansvarssubjektet for artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt produkt, der
fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke
offentliggør og opretholder en beskrivelse af de enkelte miljømæssige eller sociale karakteristika på sin hjemmeside. Et andet
eksempel på den strafbare handling består i, at pengeinstituttet ikke på sin hjemmeside offentliggør og opretholder en beskrivelse
af, hvordan pengeinstituttet vurderer, måler og overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til
porteføljen.
I medfør af artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., skal de oplysninger, der gives i henhold til artikel 10, stk. 1, 1. afsnit,
være klare, koncise og forståelige for investorer. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsens 2. pkt., at oplysningerne skal
offentliggøres på en måde, der er korrekt, rimelig, klar, ikke vildledende, enkel og koncis, og på et fremtrædende lettilgængeligt
sted på hjemmesiden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, 2. afsnit, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et
finansielt produkt, der fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtig investering som sit mål. Den
strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke på sin hjemmeside offentliggør
og opretholder en klar, koncis, ikke vildledende og forståelig beskrivelse af hvordan fondsmæglerselskabet vurderer, måler og
overvåger de miljømæssige eller sociale karakteristika, der er udvalgt til porteføljen. Et andet eksempel på den strafbare
handling bestå i, at fondsmæglerselskabet ikke offentliggør oplysningerne i artikel 10, stk. 1, 1. afsnit, på et fremtrædende
lettilgængeligt sted på sin hjemmeside.
Artikel 11, stk. 1-2, indeholder oplysningsforpligtelser i periodiske rapporter for finansielle markedsdeltagere.
Artikel 11, stk. 1, indeholder en række krav til de oplysninger, som den finansielle markedsdeltager, skal medtage i sine
periodiske rapporter.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke medtager en beskrivelse af
i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt i sine periodiske rapporter nævnt i artikel 11, stk. 2.
Artikel 11, stk. 2, indeholder krav til præsentationen af de omhandlede oplysninger i artikel 11, stk. 1.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, er en finansiel markedsdeltager, der udbyder et finansielt
produkt, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, stk. 1, 2 og 3. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
pengeinstitut, der yder porteføljepleje og forvalter en portefølje omfattet af artikel 8, stk. 1, ikke præsenterer de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i et bilag der følger det format der fremgår af bilag IV, i den delegerede forordning (EU)
2022/1288, til den periodiske rapport som omhandlet i § 11, stk. 1 og 2 samt § 15 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. juni 2024 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, jf. artikel 11, stk. stk. 2, litra i, jf. artikel 50, stk. 1, i den delegerede
forordning (EU) 2022/1288.
Det fremgår af artikel 12, stk. 1, 1. pkt., at en finansiel markedsdeltager, skal sikre, at alle oplysninger der offentliggøres i
overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, holdes ajour. Videre fremgår det af artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at en finansiel
markedsdeltager, der ændrer i de oplysninger der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10, skal offentliggøre
på samme hjemmeside en klar redegørelse for ændringen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager, der offentliggør
oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, 5 eller 10. For artikel 12, stk. 1, 1. pkt., består den strafbare handling
eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, og offentliggør oplysninger i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 1, ikke ajourfører oplysningerne. For artikel 12, stk. 1, 2. pkt., består den strafbare handling eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje og ændrer i oplysningerne offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1,
ikke på samme hjemmeside offentliggør en klar redegørelse for ændringen.
Det fremgår af artikel 12, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som finansielle rådgivere
offentliggør i overensstemmelse med artikel 3 og 5. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er en finansiel rådgiver.
Eksempler på den strafbare handling vil være de samme som nævnt ovenfor for en finansiel markedsdeltager.
Artikel 13, stk. 1 og 3. 1. afsnit, fastlægger krav til markedsføringskommunikationen for finansielle markedsdeltagere og
finansielle rådgivere.
Det fremgår af artikel 13, stk. 1, at en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver skal sikre, at dennes
markedsføringskommunikation ikke er i strid med de oplysninger, der gives i henhold til disclosureforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, er en finansiel markedsdeltager og en finansiel rådgiver,
der markedsfører sine produkter og rådgivning omfattet af denne forordning. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et
fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, i markedsføringskommunikationen for en portefølje omfattet af artikel 9, stk. 1,
giver oplysninger, der er i strid med de oplysninger, der er offentliggjort på fondsmæglerselskabets hjemmeside i henhold til
artikel 10, stk. 1, vedrørende porteføljen.
Det fremgår videre af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en
ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle
markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU)2019/2088 og 2023/2859
(ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager eller den finansielle rådgiver skal samtidig også offentliggøre et
link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er en finansiel markedsdeltager eller en
finansiel rådgiver, der udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter som en del af sin
markedsføringskommunikation. Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, der yder porteføljepleje, ikke
på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af punkt 1 i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen, når fondsmæglerselskabet
videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation.
Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger i lovforslagets 2.34.
Overtrædelser af disclosureforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er
en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være
anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den
eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov
uagtsomhed består i, at virksomhedens oplysninger i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, litra a, om hvordan denne integrerer
bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger, er vildledende, idet det viser sig, at virksomheden reelt ikke integrerer
bæredygtighedsrisici i sine investeringsbeslutninger. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet være de personer, der
stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse ikke kan være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter.
Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at
bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde
bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 28 (§ 266, stk. 1, nr. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke overtrædelser
af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt EU-retsakter, der kan straffes med bøde
Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 6,
at indsætte en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG)
vurderingsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen).
Med den foreslåede bestemmelse vil overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen
kunne straffes med bøde.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en
ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som
en del af markedsføringskommunikationen, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der
kræves i henhold til punkt 1, i bilag 3, i denne forordning. Videre skal den regulerede finansielle virksomhed samtidig også
indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er
omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (disclosureforordningen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er et fondsmæglerselskab.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at et fondsmæglerselskab, ikke offentliggør oplysningerne der fremgår af punkt 1 i
bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når fondsmæglerselskabet udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i
et produkt eller tjenesteydelse, og fondsmæglerselskabet videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af
markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og
juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod
den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at
rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke offentliggør oplysningerne
der fremgår af punkt 1 i bilag 3 til ESG-vurderingsforordningen på sin hjemmeside, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der
er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af
markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.
Bødeniveauet tiltænkes fastsat i overensstemmelse med § 271 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter.
Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at
bøder vil have en pønal og præventiv effekt på alle aktører på markedet, og således at det finansielle incitament til at overtræde
bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde.
Bødeniveauet vil derfor afhænge af hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 29 (§ 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 266, stk. 2, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger hvilke
overtrædelser af loven, som kan straffes med bøde og fængsel indtil 4 måneder. Det følger i dag af bestemmelsen, at overtrædelser
af § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er strafbelagt. Det indebærer, at det er strafbart, hvis et ledelsesmedlem ikke
informerer Finanstilsynet om, at de efter deres godkendelse eksempelvis bliver idømt et strafferetligt ansvar eller begæres
konkurs.
Det foreslås i § 266, stk. 2, nr. 1
, at ændre § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4 til § 75, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en afledt
konsekvensrettelse, som skyldes, at § 75, stk. 2, med lovforslagets § 5, nr. 10, rykkes til stk. 5. Ændringen indebærer ingen
materielle ændringer.
Til nr. 30 (§ 266, stk. 2, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af § 266, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at overtrædelse af en række
bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det følger af § 266, stk. 2, nr. 1-3, hvilke bestemmelser og artikler, der er strafbelagt.
Det følger af artikel 39 a, stk. 1, første afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), at investeringsselskaber, der handler på vegne af detailkunder eller professionelle
kunder ikke må modtage gebyr eller provision eller nogen naturalieydelse fra tredjepart for udførelse af ordrer fra disse kunder
på et bestemt handelssted eller for videresendelse af disse kunders ordrer til nogen tredjepart med henblik på udførelse heraf på
et bestemt handelssted (»betaling for ordreflow«).
Artikel 39 a, stk. 1, første afsnit, finder ikke anvendelse på nedslag eller rabatter på handelssteders transaktionsgebyrer, hvis
det er tilladt i henhold til den godkendte og offentlige takststruktur for en markedsplads i unionen eller for en markedsplads i
et tredjeland, hvis de udelukkende kommer kunden til gode. Sådanne rabatter eller nedslag må ikke medføre en økonomisk fordel for
investeringsselskabet.
Det følger af artikel 39 a, stk. 2, at en medlemsstat i nogle tilfælde kan fritage investeringsselskaber fra forbuddet i stk. 1.
For at artikel 39 a, stk. 2, finder anvendelse underretter en medlemsstat, der opfylder betingelsen i første afsnit, ESMA senest
den 29. september 2024 herom. ESMA fører en liste over medlemsstater, der anvender denne undtagelse. Listen gøres tilgængelig for
offentligheden og ajourføres regelmæssigt.
Det foreslås i § 266, stk. 2,
at indsætte nr. 4,
hvorefter stk. 2, finder anvendelse på artikel 39 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle
instrumenter.
Forslaget vil medføre, at artikel 39 a i MiFIR strafbelægges. Et fondsmæglerskab vil dermed kunne få en bøde eller straffes med
fængsel indtil 4 måneder, hvis fondsmæglerselskabet overtræder artikel 39a i MiFIR.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 12, litra b, nr. x, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af
28. februar 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter, som indsætter nr. xxviia i artikel
70, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65 (EU) af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter
og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID).
Gældende§ 266
RetsinformationLov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.)
Dato
23. maj 2024
Ministerium
Erhvervsministeriet
Kort navn
LOV nr 480 af 22/05/2024
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,30 +1,30 @@
|
|
| 1 |
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
| 2 |
lovgivning:
|
| 3 |
|
| 4 |
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
|
| 5 |
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
|
| 6 |
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
|
| 7 |
stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
|
| 8 |
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
|
| 9 |
-
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1 og 3, §§ 183 og 185, §
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
-
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP
|
| 21 |
|
| 22 |
Stk. 2.
|
| 23 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 24 |
den øvrige lovgivning:
|
| 25 |
|
| 26 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 27 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 28 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 29 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 30 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
|
|
|
| 1 |
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
|
| 2 |
lovgivning:
|
| 3 |
|
| 4 |
1) § 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
|
| 5 |
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
|
| 6 |
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
|
| 7 |
stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
|
| 8 |
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
|
| 9 |
+
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 154 a, stk. 1 og 2, § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1 og 3, §§ 183 og 185, §
|
| 10 |
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
|
| 11 |
|
| 12 |
2) Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
|
| 13 |
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
|
| 14 |
|
| 15 |
3) Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
|
| 16 |
regnskabsstandarder.
|
| 17 |
|
| 18 |
4) Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
|
| 19 |
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
|
| 20 |
+
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
|
| 21 |
|
| 22 |
Stk. 2.
|
| 23 |
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
|
| 24 |
den øvrige lovgivning:
|
| 25 |
|
| 26 |
1) § 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
|
| 27 |
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
|
| 28 |
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
|
| 29 |
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
|
| 30 |
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
|
Ændringer
| Nr 15: | I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 154, 1. pkt.,«: »§ 154 a, stk. 1 og 2,«. |
Forarbejder
Til nr. 15
Efter den gældende § 266, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, straffes overtrædelse af
nærmere fastsatte bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1,
at indsætte en henvisning til § 154 a, stk. 1 og 2.
Forslaget vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede § 154 a, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har pligt til at
udarbejde bæredygtighedsrapportering, har undladt at lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om
bæredygtighedsrapportering efter § 154, stk. 1, eller hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden har ladet
bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering fra en person, som ikke opfylder betingelserne
for afgivelse af erklæringen i § 154 a, stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ny § 154 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 6, hvorefter et fondsmæglerselskab eller
en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporteringen
forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor, der er godkendt hertil. Det er et krav efter
bæredygtighedsdirektivet, at bæredygtighedsrapporteringen forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering for at sikre
troværdigheden af bæredygtighedsoplysningerne og opfylde de tilsigtede brugeres behov for disse oplysninger. Overtrædelse af
reglerne for erklæring om bæredygtighedsrapporteringen bør derfor straffes på lige fod med overtrædelse af reglerne om revision af
virksomhedens årsregnskab.
Med den foreslåede henvisning til § 154 a, stk. 1 og 2 vil der blive indført hjemmel til at straffe overtrædelse af det foreslåede
§ 154 a, stk. 1 og 2 med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.