Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 232 af 01/03/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 253

Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingvirksomheder eller dattervirksomheder, herunder dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inden for rammerne af Finanstilsynets beføjelser selv foretage verifikationen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere resultaterne.