Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 232 af 01/03/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 105

Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i et andet land, skal på årsbasis offentliggøre følgende oplysninger pr. land om filialerne og dattervirksomhederne:

  1. Beliggenhed, navn og aktiviteternes art.

  2. Omsætning.

  3. Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter.

  4. Resultat før skat.

  5. Skat af resultatet.

  6. Modtagne offentlige indskud.

Stk. 2. Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. § 155.