Forebyggelsesfonden yder støtte til projekter på det danske arbejdsmarked, herunder inden for søfart, luftfart og offshore.
Til stk. 2
Det er en forudsætning for at kunne få støtte fra Forebyggelsesfonden, at projektet er arbejdspladsrelateret. Det gælder projekter inden for alle fondens formål, jf. § 3, stk. 1. Det betyder, at projektet skal foregå på en arbejdsplads eller inddrage arbejdspladser. Eksempelvis skal virksomheder også være en del af målgruppen for projekter vedrørende bedre genoptræning og rehabilitering af syge og handicappede, og et projekt om fysisk aktivitet skal henvende sig til medarbejdere i en konkret virksomhed.
For at kunne opnå støtte skal et projekt indebære, at der sættes noget nyt i gang. Projektet må ikke bestå i at gennemføre initiativer, som under alle omstændigheder skulle gennemføres. Det betyder, at der ikke kan gives støtte til projekter, der f.eks. udelukkende består i, at en virksomhed lever op til arbejdsmiljølovens krav om at udarbejde en arbejdspladsvurdering eller udelukkende består i, at en kommune opfylder sine lovbundne forpligtelser vedrørende genoptræning.
Projekterne kan både bestå i at implementere kendte koncepter og i at udvikle nye. Et eksempel er, at det er veldokumenteret, at rygestopkurser er et særdeles velegnet instrument til at opnå rygeophør. Støtte til virksomheder, der ønsker at gennemføre rygestopkurser, vil derfor ligge inden for fondens formål.
Et eksempel på at udvikle nye koncepter kan være, at en række små virksomheder ønsker at danne et netværk, hvor de i fællesskab kan udvikle og afprøve løsninger på psykiske eller fysiske belastninger i branchen.
Det utraditionelle i initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme m.v. kan f.eks. bestå i, at projekter sættes i gang som et samarbejde mellem aktører for forskellige sektorer. Det kan f.eks. være samarbejde eller partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de lokale arbejdstagerorganisationer og idrætsforeninger m.v. om fysisk aktivitet. Det kan også dreje sig om samarbejde mellem kommuner og fagforeninger for at nå de målgrupper på virksomheder, som erfaringsmæssigt hidtil har været sværest at motivere til rygestop. Et andet eksempel på en utraditionel tilgang kan være projekter, der sammentænker de forskellige sider af de ansattes arbejdsliv i samme projekt. Det vil sige projekter, der f.eks. forsøger at skabe sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og sygefraværs- og fastholdelsespolitik.
Bestemmelsen angiver de formål, som fonden kan yde økonomisk støtte inden for. Der kan ikke ydes støtte ud over de angivne formål. Det indebærer, at der f.eks. ikke kan ydes støtte til forskningsprojekter.
Til stk. 1, nr. 1
Projekter inden for det i nr. 1 nævnte formål kan f.eks. være projekter, der fokuserer på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og undgå stress ved at ændre arbejdets organisering, udvikle ledernes og medarbejdernes kvalifikationer og ressourcer samt styrke de positive faktorer i arbejdet. Det kan også være projekter om at udvikle virksomhedens arbejdsmiljøarbejde vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Videre kan det f.eks. dreje sig om projekter, der fokuserer på at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø ved at kombinere indførelse af nye teknologier og teknikker med større indflydelse på tilrettelæggelse og fordeling af arbejdsopgaver. Det kan også være projekter med konkrete uddannelses- eller efteruddannelsesaktiviteter rettet mod at styrke forebyggelsen af fysisk og psykisk nedslidning. Det kan endvidere f.eks. være projekter, hvor der samtidig gennemføres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og en sundhedsfremmeindsats, f.eks. i form af fokus på betydningen af fysisk aktivitet.
Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i nr. 1 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er særlig nedslidningstruede. Projekterne skal fokusere på grupper af ansatte, der har særlig risiko for ikke at holde et helt arbejdsliv eller have et stort sygefravær på grund af nedslidning.
I forbindelse med støtte til de i nr. 1 nævnte projekter, er der udpeget en række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Disse brancher og jobgrupper er defineret ud fra overhyppighed af førtidspensionister, overhyppighed af efterlønsmodtagere og overhyppighed af sygefravær.
De brancher og jobgrupper, der er særligt relevante på nuværende tidspunkt er bl.a. rengøring, plejehjem og hjemmepleje, hotel- og restauration, transport af passagerer, slagterier og fjerkræslagterier samt bygge- og anlæg. Oplistningen er ikke udtømmende, så der vil også kunne gives støtte til projekter inden for andre brancher og jobgrupper. Der kan endvidere fremkomme ny viden om andre brancher og jobgrupper, hvor det kan blive relevant at yde støtte.
Herudover kan de brancher og jobgrupper, der er nedslidningstruede, ændre sig over tid, således at andre brancher og jobgrupper kan blive prioriteret, herunder i forbindelse med fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for tildeling af støtte. Der kan derfor også ydes støtte til virksomheder i andre brancher, f.eks. på baggrund af overhyppighed af stress.
Til stk. 1, nr. 2
Projekter inden for det i nr. 2 nævnte formål kan f.eks. være projekter på virksomheder om jobtilpasning og om forbedring af arbejdsevnen gennem en indsats, der samtidig retter sig mod fysiske, psykiske og sociale faktorer.
Det forudsættes ved forslaget, at projekter inden for det i nr. 2 nævnte formål kan være inden for alle brancher og jobgrupper, der er særlig nedslidningstruede.
I forbindelse med de nævnte projekter er der udpeget en række brancher og jobgrupper, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1. nr. 1.
Til stk. 1, nr. 3
Projekter inden for det i nr. 3 nævnte formål kan f.eks. være projekter om udvikling af teknologier, der kan nedsætte den fysiske belastning ved rengøringsarbejde, i plejesektoren eller i bygge- og anlægssektoren. Det forudsættes, at målgruppen for den udviklede teknologi er inden for brancher og jobgrupper, der er særlig nedslidningstruede.
Til stk. 1, nr. 4
Projekter inden for det i nr. 4 nævnte formål kan f.eks. være projekter, hvor kommunerne, evt. i samarbejde med eksterne leverandører, udvikler og udbyder nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved, at de praktiserende læger efter nærmere aftalte kriterier kan få mulighed for at visitere patienter til genoptræning i kommunen. Tilbuddet kan her være relevant for f.eks. patienter med muskel- og skeletlidelser, som har mange sygedage og/eller i øvrigt kan have problemer med fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det kan også være kommunale projekter, som i tilknytning til konkrete genoptræningsforløb systematisk tilbyder et opsøgende samarbejde med de enkelte virksomheder om forberedelse af tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En opsøgende indsats kan her være særlig relevant i forhold til mindre og mellemstore virksomheder.
Erfaringerne fra et sådant opsøgende samarbejde kan danne udgangspunkt for, at kommunerne i samarbejde med lokale virksomheder, brancheforeninger m.v. udvikler et samlet program for genoptræning. Der kan også tænkes projekter, der retter sig mod kronisk syge med henblik på at reducere risikoen for, at de mister tilknytning til arbejdsmarkedet, samt projekter der specifikt drejer sig om at imødegå risikoen for, at mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet mister forbindelsen til arbejdsmarkedet, hvis de bliver ramt af en ulykke eller sygdom med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse til følge.
Støtte til projekter er primært tiltænkt kommunerne, evt. i samarbejde med relevante aktører, f.eks. patient- og brancheforeninger.
Til stk. 1, nr. 5
Projekter inden for det i nr. 5 nævnte formål kan være projekter på arbejdspladserne vedrørende fedme, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol. Projekterne kan rette sig til grupper på arbejdsmarkedet, som er særligt udsatte. Projekterne kan også have til formål at medvirke til at opnå mere viden om, hvilke forebyggelsesmetoder, der skaber forandring.
Både virksomheder, kommuner, foreninger og organisationer kan søge om støtte til projekter.
Der kan f.eks. iværksættes projekter, der dels styrker bevidstheden om risikoen forbundet med fysisk inaktivitet, herunder sammenhængen til overvægt og fedme, dels øger tilgængeligheden af konkrete tilbud vedrørende fysisk aktivitet. Initiativerne kan sættes i værk i samarbejde/partnerskaber mellem kommuner, det lokale erhvervsliv, de lokale arbejdstagerorganisationer, brancheforeninger og relevante foreninger, som har erfaringer, der kan fremme fysisk aktivitet f.eks. idrætsforeninger m.v. Projekter kan rette sig til særlige grupper af lønmodtagere på private og offentlige virksomheder, der har overvejende fysisk inaktivt arbejde og arbejde med gentagne ensidige belastninger. Et andet eksempel er projekter, der giver støtte til utraditionelle rygestopaktiviteter på den enkelte arbejdsplads. Der kan være behov for en målrettet indsats over for særlige grupper af lønmodtagere, som har en høj rygerandel. Projekter kan understøtte private og offentlige virksomheder og kommuner i at udvikle rygestopaktiviteter og udbrede allerede kendte metoder på rygestopområdet, herunder mere utraditionelle tilgange til at nå disse grupper og øge disse gruppers bevidsthed om risikoen ved at ryge, f.eks. i samarbejde med de relevante fagforeninger på området.
Vedrørende alkohol kan det f.eks. overvejes at give støtte til kurser eller anden oplysningsvirksomhed til virksomheder, som har vanskeligheder ved at efterleve alkoholpolitikken i praksis, eller som endnu ikke har udarbejdet en alkoholpolitik.
Til stk. 2
Betingelsen om indgåelse af en aftale med konkrete mål for projektet gælder kun i forhold til projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange, og projekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med dårligt helbred og syge medarbejderes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Der stilles således ikke krav om indgåelse af aftale for at kunne modtage støtte til projekter om teknologiudvikling, projekter til genoptræning og rehabilitering eller til projekter om rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Aftalen skal indgås mellem repræsentanter for arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden enten i den pågældende branche eller på den konkrete virksomhed, som projektet vedrører. En brancheaftale kan vedrøre en branche, en del af en branche eller bestemte jobgrupper. Der kan tillige indgås tværgående brancheaftaler for jobgrupper, hvor det er relevant.
En brancheaftale skal indeholde en beskrivelse af rammerne for de initiativer, som det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte inden for den pågældende branche eller jobgruppe. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at nedbringe nedslidning i den branche, den del af branchen eller den jobgruppe, som aftalen vedrører. Aftalen skal beskrive de initiativer, som aftaleparterne vil sætte i gang og opstille konkrete mål for dem. Initiativerne kan f.eks. dreje sig om at motivere og understøtte virksomhederne i at gennemføre projekter inden for Forebyggelsesfondens område, men de kan også bestå i, at aftaleparterne påtager sig en særlig indsats med hensyn til formidling af erfaringer om forebyggelse af nedslidning inden for aftaleområdet eller gennemfører selvstændige informations- og vejledningsaktiviteter vedrørende særlige nedslidningsproblemer inden for aftaleområdet.
En virksomhedsaftale vedrører en enkelt virksomhed, en eller flere produktionsenheder i virksomheden eller bestemte jobgrupper. Aftaleparterne er repræsentanter for arbejdsgiver og arbejdstagere på virksomheden. Virksomhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af de initiativer, som er fundet hensigtsmæssige at igangsætte i forbindelse med det pågældende projekt. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at nedbringe nedslidning i virksomheden. Initiativerne kan f.eks. dreje sig om at gennemføre projekter under Forebyggelsesfonden, men initiativerne kan også dreje sig om, at projekterne suppleres med andre initiativer på virksomheden.
Aftalen skal være skriftlig og skal kunne dokumenteres over for fonden i forbindelse med ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen eller andet samarbejdsorgan, der varetager opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed, jf. lov om arbejdsmiljø. Hvis sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden ikke er organiseret gennem en sikkerhedsorganisation eller andet samarbejdsorgan, jf. lov om arbejdsmiljø, skal aftalen underskrives af en repræsentant for de ansatte.
Til stk. 3
Fonden kan udbyde projekter inden for de samme formål, som der kan ydes støtte til.
Ved udbud beskriver fonden et konkret projekt, som fonden ønsker gennemført inden for fondens formål. Dette er i modsætning til støtte efter ansøgning, hvor det er ansøger, der beskriver det projekt, der søges støtte til.
Udbud kan f.eks. ske af et tværgående projekt inden for en bestemt branche eller bestemte jobgrupper. Fonden vil herefter foretage udbud af opgaven, hvor interesserede kan give tilbud om opgavens gennemførelse. Resultaterne fra et udbudt projekt skal være offentligt tilgængelige.
Bestemmelsen fastsætter, at midler fra fondens uddeles efter ansøgning eller efter tilbud.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, hvem der kan modtage støtte fra fonden. Grupper eller sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder, herunder produktionsenheder, kan søge støtte fra fonden. Det kan være et konsortium eller et partnerskab, hvor flere går sammen om et projekt, f.eks. mellem flere mindre virksomheder eller kommuner eller mellem en kommune og en privat virksomhed. Ved grupper eller sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder menes virksomheder, der går sammen om at gennemføre et projekt. Der menes ikke arbejdsgiverorganisationer eller lignende. Alle virksomheder uanset størrelse kan modtage støtte fra fonden.
Privatpersoner kan ikke søge støtte fra fonden.
Ved offentlige eller private virksomheder og produktionsenheder forstås i denne lov juridiske enheder og produktionsenheder, som ifølge lov om Det Centrale Virksomhedsregister defineres som virksomheder og produktionsenheder.
På nuværende tidspunkt defineres en virksomhed i CVR-loven således:
En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende
En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person
En statslig administrativ enhed
En region
En kommune
Et kommunalt fællesskab
En produktionsenhed defineres således:
den hovedaktivitet, som udføres af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse
den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse
den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsætter, at der ud over de virksomheder og produktionsenheder, der er nævnt i stk. 2 også kan ydes støtte til foreninger og organisationer til projekter, der styrker bevidstheden om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvem der kan indgive ansøgning til fonden. Det kan f.eks. være regler, der fastsætter, hvordan andre end virksomheden selv kan indgive ansøgning på virksomhedens vegne.
For mange små virksomheder kan det være væsentligt at have mulighed for at få hjælp til at udforme projektbeskrivelse og ansøgning. Som eksempel kan nævnes, at organisationer, konsulenter, arbejdsmiljørådgivere eller andre kan bistå bl.a. små virksomheder med at udforme ansøgning, herunder bistå med eventuel etablering af konsortier, hvor flere f.eks. små virksomheder går sammen om et projekt.
Det vil dog stadig være virksomheden selv, der er formel ansøger og eventuel støttemodtager.
Bestemmelsen giver mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal være en vis andel af medfinansiering fra virksomhedernes side, når de opnår støtte fra fonden. I medfør af bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes regler om medfinansiering i form af, at virksomhederne bidrager med medarbejdere, vikarudgifter m.v.
Det forudsættes ved lovforslaget, at de politiske partier bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden hvert år inden vedtagelse af den årlige finanslov fastlægger de overordnede rammer for fondens opgaver. De overordnede rammer kan indeholde en fordeling af midlerne mellem de formål, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 - 5, og en prioritering af indsatsområder og eventuelle temaer inden for de nævnte formål. Fordelingen og prioriteringen kan være flerårig for hele eller dele af fondens midler og opgaver.
Det forudsættes, at de årlige forhandlinger sker på baggrund af oplæg fra beskæftigelsesministeren efter drøftelse med indenrigs- og sundhedsministeren og socialministeren samt på baggrund af bidrag fra fondens bestyrelse i form af en redegørelse for status, evaluering, datagrundlag samt forslag til nye aktiviteter, jf. § 19, stk. 1.
Kapitalindskuddet i fonden er neutralt i forhold til den offentlige gæld. For at sikre, at fondsadministrationen bliver så enkel og ikke-udgiftskrævende som muligt, foreslås det, at fondens kapitalforvaltning varetages af Finansministeriet og Danmarks Nationalbank på baggrund af en aftale indgået af finansministeren med Danmarks Nationalbank som agent for Finansministeriet på statsgældsområdet.
Anbringelse af kapitalen i danske statsobligationer vurderes at give en betryggende sikkerhed, idet risikoen for værditab ved eventuelle ændrede globale markedsvilkår og risikoen for valutakurstab minimeres. Anbringelsen er endvidere i overensstemmelse med investeringspraksis for fonde, der indgår i statsregnskabet.
Til stk. 2
Bestemmelsen angiver, hvad der skal ske med fondens kapital, hvis fonden nedlægges. Hvis fonden bliver nedlagt, overgår kapitalen til staten.
Bestemmelsen giver adgang til, at fonden kan afholde alle udgifter ved oprettelse og drift af fonden.
Udgifter til oprettelse og drift af sekretariatet afholdes af fondens midler. Endvidere afholdes af fondens midler udgifter til analysearbejde, formidling, evaluering, beretninger, redegørelser m.v. Endelig afholdes eventuelle udgifter til vederlag til bestyrelse og faglige rådgivende udvalg af fondens midler. Det forudsættes, at Finansministeriets regler om særskilt vederlag følges. Beskæftigelsesministeren godkender udgifterne.
Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 1, stk. 2, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984 og regler udstedt i medfør heraf, samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 og regler udstedt i medfør heraf.
Det forudsættes ved lovforslaget, at bestyrelsens formand, medlemmer og tilforordnede samt deres stedfortrædere ikke må medvirke ved behandlingen af ansøgninger, tilbud mv., hvis de pågældende er inhabile efter forvaltningslovens kapitel 2. Dette medfører som hovedregel, at den, der ifølge forvaltningslovens kapitel 2 er inhabil i forhold til en konkret sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren foretager udpegning af formand til fondens bestyrelse.
Det forudsættes, at formanden er uafhængig og ikke repræsenterer særlige interesser.
Det forudsættes endvidere, at bestyrelsen selv vælger en næstformand af dets midte, således at bestyrelsen kan træffe beslutninger, hvis formanden har forfald eller er inhabil, og at der fastsættes bestemmelser herom i bestyrelsens forretningsorden, jf. § 12, stk. 2.
Til stk. 3
Bestyrelsen har ud over formanden 16 medlemmer, der varetager organisationsinteresser eller har særlig viden inden for fondens samlede område.
Det følger af velfærdsaftalen, at arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i bestyrelsen. Disse repræsenteres med 12 medlemmer, 6 som indstilles af arbejdsgiverorganisationer, og 6 som indstilles af lønmodtagerorganisationer. Repræsentanter fra de områder, som socialministeriet og indenrigs- og sundhedsministeriet dækker, skal også repræsenteres i bestyrelsen, således at deres interesser tilgodeses. Der udpeges derfor 4 medlemmer efter drøftelse mellem de berørte ministre. Det kan f.eks. være personer fra patient/bruger organisationer, handicap/invalideorganisationer, eller det kan være andre personer med særlig viden på det samlede område.
Til stk. 4
Der udpeges suppleanter for medlemmerne, så bestyrelsen altid kan være funktionsdygtig, også ved enkelte medlemmers forfald og ved eventuel inhabilitet.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal ske ved enkelte medlemmers forfald.
Der knyttes tilforordnede fra de berørte ministerområder samt Finansministeriet til bestyrelsen. Det er tanken, at de tilforordnede virker som sagkyndige inden for fondens område. De tilforordnede har ikke stemmeret. Der udpeges suppleanter for de tilforordnede.
Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen kan træffe beslutninger, når formanden eller næstformanden er til stede samtidig med at mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af arbejdsgiverorganisationer, mindst 3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af lønmodtagerorganisationer og mindst 2 af de medlemmer, der er udpeget af ministerierne er til stede.
Til stk. 2
Bestyrelsen træffer afgørelse efter flertallets beslutning.
Bestyrelsen fastsætter en handlingsplan, hvoraf bestyrelsens strategiske satsninger fremgår. Handlingsplanen forventes offentliggjort. De strategiske satsninger skal ske inden for rammerne af fondens formål og resultatet af de årlige politiske forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler. De skal endvidere tage hensyn til andre politisk fastlagte strategiske mål, der er relevante for Forebyggelsesfondens formål. Det vil især være strategiske mål for indsats og resultater inden for arbejdsmiljø, sundhed og forebyggelse, der kan være relevante for Forebyggelsesfonden.
På den måde skal det sikres, at indsatserne understøtter hinanden, men også at de samme initiativer ikke sættes i gang flere steder. Bestyrelsen skal således i dens strategiske satsninger i videst muligt omfang sikre, at fondens midler bruges på en sådan måde, at midlerne supplerer de øvrige midler, der måtte være til rådighed andetsteds for projekter inden for fondens formål.
Som grundlag for bestyrelsens strategiske satsninger kan fonden afholde konferencer, seminarer m.v., hvor indholdet af og opfølgning på strategiske satsninger kan forelægges for og drøftes med en bredere kreds af interessenter, f.eks. branchearbejdsmiljørådene.
Til stk. 2
Bestemmelsen præciserer bestyrelsens overordnede opgave med at sikre, at fondens midler anvendes til projekter, der er relevante i forhold til strategiske satsninger, jf. bemærkningerne til stk. 1. Dette er begrundet i ønsket om at sikre den bedste udnyttelse af fondens midler.
Efter forslaget er det i forbindelse med ansøgninger om støtte fra fonden bestyrelsens opgave at vurdere relevansen af de konkrete ansøgninger. Bestyrelsen får forelagt de ansøgninger, som de faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede.
Bestemmelsen præciserer, at der sker en adskillelse af vurderingen af kvalitet af ansøgninger til fonden og relevans af de pågældende ansøgninger.
Vurdering af kvalitet betyder, at der tages stilling til, om et ansøgt projekt har en faglig kvalitet. Der vurderes alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af ansøgningerne i øvrigt. Vurdering af kvalitet foretages af de faglige rådgivende udvalg, jf. § 21. Det sikres på denne måde, at der kun uddeles midler til ansøgninger, der har en tilstrækkelig faglig kvalitet og vil være fagligt gennemførlige.
Vurdering af relevans betyder, at der sker en vurdering af, om et ansøgt projekt er relevant i forhold til fondens formål om at forebygge nedslidning. Der sker hermed også en prioritering af ansøgningerne inden for de midler, der er afsat.
Vurdering af relevans foretages af bestyrelsen efter de faglige rådgivende udvalg har vurderet den faglige kvalitet af ansøgningerne. Kun ansøgninger, der vurderes at være velkvalificerede, vil blive forelagt bestyrelsen til vurdering af relevans.
Ved vurderingen af relevans indgår der en vurdering af, om projektet er relevant i forhold til bestyrelsens strategiske satsninger, som er udtrykt i bestyrelsens handlingsplan, herunder om projektet understøtter andetsteds fastsatte strategiske mål ved at igangsætte nye initiativer i forhold hertil. Der kan f.eks. også ses på, om projektet er relevant i forhold til det opslåede tema eller i forhold til den samlede støttetildeling, således at denne dækker så bredt som muligt under hensyn til emner, brancher og jobgrupper.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen fastsætter bestyrelsen retningslinjer med kriterier for vurdering af relevans. Disse kan indeholde kriterier for vurdering af ansøgningers samfundsmæssige perspektiver, herunder projekters forventede betydning for forebyggelse af nedslidning og muligheden for at overføre projekters resultater til andre m.v. Endvidere kan et væsentligt relevanskriterium være, om projektet vil igangsætte nye initiativer i virksomheden, som ligger ud over, hvad virksomheden ellers ville gennemføre.
Det forudsættes, at kriterierne er offentligt tilgængelige, f.eks. på fondens hjemmeside.
Bestemmelsen er begrundet i hensynet til en effektiv administration af fonden. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i enkelte situationer og i et nærmere bestemt omfang, hvor der findes behov for f.eks. en hurtig behandling af en sag eller en beslutning af processuel karakter.
Bestyrelsen udgiver en årsberetning, der oplyser om fondens arbejde og om anvendelsen af fondens midler.
Til stk. 2
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter fristen for, hvornår årsberetningen skal udsendes og offentliggøres.
Til stk. 3
Det foreslås, at bestyrelsen ud over at udgive en årsberetning også på andre måder skal informere om resultaterne af de projekter, der ydes støtte til, f.eks. via en hjemmeside for fonden, konferencer m.v.
Bestyrelsen skal blandt andet sørge for synliggørelse og spredning af resultater fra støttede projekter. Det kan f.eks. være i form af formidling af resultaterne fra enkelte støttede projekter eller fra grupper af støttede projekter enten gennem offentliggørelse på hjemmeside, afholdelse af konferencer eller andre formidlingsaktiviteter.
Til brug for de årlige politiske forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler udarbejder bestyrelsen en redegørelse.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde et aktuelt datagrundlag om brancher med fysisk og psykisk nedslidning. Dette datagrundlag bør baseres på bl.a. overhyppighed af førtidspensionister, overhyppighed af efterlønsmodtagere, overhyppighed af sygefravær, overhyppighed af revalidender og flexjobbere samt overhyppighed af stress. Redegørelsen bør endvidere indeholde en vurdering af hvilke udviklingstendenser, som fremgår af datagrundlaget.
Bestyrelsen bør ved forslag til fremtidige aktiviteter forholde sig til, hvordan disse hænger sammen med andre politisk fastlagte strategiske mål, der er relevante for Forebyggelsesfondens formål. Det kan f.eks. være sundhedsprogrammet ”Sund hele livet” eller regeringens prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.
Beskæftigelsesministeren fastsætter fristen for, hvornår den årlige redegørelse skal være udarbejdet.
Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at nedsætte et antal faglige rådgivende udvalg, som skal sikre kvaliteten i de projekter, der får støtte fra fonden.
Til stk. 2.
Beskæftigelsesministeren foretager udpegning af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg. Da fondens formål dækker både beskæftigelsesministeriets, socialministeriets og indenrigs- og sundhedsministeriets område sker denne udpegning efter forhandling mellem de relevante ministre.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om – efter forhandling med de relevante ministre – at fastsætte regler for udpegning af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg. Der skal i den forbindelse fastsættes bestemmelser om antallet af faglige rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at oprette flere forskellige faglige rådgivende udvalg. Det forudsættes således, at der oprettes mindst 3 faglige rådgivende udvalg, der tilsammen dækker fondens formål.
Der skal endvidere fastsættes bestemmelser om krav til de faglige kvalifikationer for medlemmerne af udvalgene og regler for medlemmernes udpegningsperiode, udvalgenes beslutningsdygtighed, beslutningsform m.v.
Det forudsættes, at udpegning af formænd og medlemmer sker i deres personlige egenskab på grundlag af særlige faglige kompetencer inden for fondens områder. Dette skal sikre, at medlemmerne er uvildige, og at deres vurderinger derfor sker på et rent fagligt grundlag. Der kan udpeges medlemmer, der er ansat eller tillidsvalgt i organisationer, men udpegningen sker på baggrund af faglige kvalifikationer, som er af betydning for den faglige vurdering af de projekter, der skal vurderes i de enkelte faglige rådgivende udvalg. Medlemmerne må derfor ikke varetage særlige organisationsinteresser i de faglige rådgivende udvalg. Udpegning kan f.eks. ske efter opslag og ansøgning.
Det forudsættes endvidere, at sammensætningen af faglige kompetencer hos medlemmerne i de faglige rådgivende udvalg sker på en sådan måde, at medlemmerne i udvalgene tilsammen har tilstrækkelig faglig indsigt i den del af fondens område, som udvalget dækker.
I forbindelse med ansøgninger om støtte fra fonden og i forbindelse med tilbud, er det de faglige rådgivende udvalgs opgave at vurdere kvaliteten af de konkrete projekter. Udvalgene får forelagt de ansøgninger og tilbud, som opfylder ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder er indkommet rettidigt.
Udvalgene varetager vurderingen af ansøgningernes og tilbudenes faglige kvalitet, således at det sikres, at der kun uddeles midler til ansøgninger og kun accepteres tilbud, der har en fornøden faglig kvalitet og vil være fagligt gennemførlige, jf. bemærkningerne til § 15, stk. 1. Der vurderes alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af ansøgninger og tilbud i øvrigt.
Det kan være en del af kvalitetskravene til et projekt, at projektet skal evalueres. Det vil sige, at der skal være opstillet et konkret mål for, hvilken effekt, der kan forventes af projektet, og det skal angives, hvordan effekten tænkes målt.
Efter anmodning fra bestyrelsen skal de faglige rådgivende udvalg rådgive bestyrelsen om faglige spørgsmål, jf. § 16.
Til stk. 2
Det forudsættes, at de faglige rådgivende udvalg udarbejder faglige kriterier, der skal lægges til grund for vurderingen af de ansøgninger, som behandles i udvalget. Det kan f.eks. være kriterier om praktisk og faglig relevans og perspektiver for projektet, metodevalg, gennemførlighed, kvalifikationer og budget i forhold til forventede resultater. Bestyrelsen skal godkende udvalgenes kriterier.
Bestemmelsen præciserer sekretariatets opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger.
Sekretariatet gennemgår de indkomne ansøgninger og tilbud inden disse forelægges de faglige rådgivende udvalg. Hvis ansøgningskrav eller udbudskrav ikke er overholdt, afviser sekretariatet ansøgningerne eller tilbuddene.
Til stk. 2
Til brug for varetagelse af opgaven nævnt i stk. 1 udarbejder sekretariatet retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder krav til ansøgningens og tilbudenes indhold og form og krav i forbindelse med tidsfrister m.v. Der kan i denne forbindelse stilles krav om, at ansøgninger skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen eller andet samarbejdsorgan eller, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke er organiseret, jf. lov om arbejdsmiljø, underskrevet af en repræsentant for de ansatte.
Det forudsættes, at sekretariatet yder relevant vejledning til ansøgere, tilbudsgivere og andre interessenter om mulighederne for støtte m.v. Vejledningen gives inden for de rammer, der følger af forvaltningslovens bestemmelser om ydelse af vejledning, jf. forvaltningslovens § 7.
Dette kan bl.a. være relevant for at hjælpe små virksomheder med at afdække støttemuligheder og vejlede om, hvilke krav der stilles til en ansøgning. Det kan f.eks. ske ved at udvikle ansøgningsskemaer, der leder virksomheden igennem processen med at udarbejde en ansøgning.
Fonden yder støtte i åben konkurrence, således at alle har mulighed for at søge midler fra fonden, jf. dog § 4, om hvem der kan søge midler fra fonden.
Fonden indkalder via opslag i offentligt tilgængelige medier (f.eks. i fag- og dagspresse og på hjemmeside) ansøgninger om støtte fra fonden. På tilsvarende vis udbyder fonden projekter.
Til stk. 2
I forbindelse med opslag og udbud skal det fremgå, hvilke konkrete temaer, der kan søges støtte til, eller hvilke udbudskriterier, der skal være opfyldt, samt hvad den økonomiske ramme er, således at ansøgerne og tilbudsgiverne kender forudsætningerne for at ansøge om midler eller afgive tilbud.
Bestyrelsen vurderer ansøgningers og tilbuds relevans og træffer afgørelse om, hvilke projekter der skal ydes midler til. Bestyrelsen vælger blandt de ansøgninger og tilbud, som de faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt velkvalificerede. Bestyrelsen træffer afgørelse bl.a. på baggrund af de relevanskriterier, som bestyrelsen fastsætter.
Sekretariatet forestår de administrative opgaver i forbindelse med bestyrelsens afgørelser om støtte til projekter samt udbetaling af midler til disse projekter.
Til stk. 2
Det foreslås, at retningslinjer for modtagelse af støtte fra fonden fastsættes af sekretariatet med henblik på at sikre, at støtten anvendes til det tilsigtede formål. Der skal i den forbindelse fastsættes retningslinjer om vilkår for støttens anvendelse, udbetaling af støtte, regnskab, revision, afrapportering m.v.
I disse retningslinjer kan endvidere fastsættes krav om, at virksomheder, der får støtte fra fonden, skal tillade synliggørelse og spredning af resultater. Der henvises i denne forbindelse til § 29, hvorefter resultatet af et støttet projekt skal gøres offentligt tilgængeligt. Det kan endvidere være en forudsætning for at få støtte til et projekt, at virksomheden i fornødent omfang stiller sig til rådighed i forbindelse med en samlet evaluering af effekten af fonden.
Sekretariatet forestår de administrative opgaver i forbindelse med tilbud, der er accepteret af bestyrelsen, herunder betaling for ydelsen og indgåelse af kontrakter.
For at styrke formidlingen omkring forebyggelse og reduktion af fysisk og psykisk nedslidning gøres støtte fra fonden betinget af, at resultaterne fra de enkelte projekter gøres offentligt tilgængelige, herunder f.eks. i elektronisk form.
En tilsvarende bestemmelse er ikke nødvendig i forbindelse med tilbud, idet fonden køber udbudsydelsen og dermed kan offentliggøre projektet.
Bestemmelsen fastslår, at det er sekretariatet, der forestår det administrative arbejde med at meddele afslag på ansøgninger og tilbud, der ikke tildeles støtte, eller som ikke accepteres, uanset årsagen hertil.
Bestemmelsen præciserer, at der gives et afslag, når de faglige rådgivende udvalg finder, at ansøgninger eller tilbud ikke ligger inden for opslaget, eller ansøgninger eller tilbud ikke har en nødvendig faglig kvalitet. Der gives således et afslag, uden at bestyrelsen har behandlet disse ansøgninger eller tilbud, og alene fordi de faglige rådgivende udvalg ikke har fundet, at ansøgningen har en tilstrækkelig kvalitet.
Bestemmelsen skal sikre, at der kan føres tilsyn med, at støtten anvendes til det tilsigtede formål og i overensstemmelse med fastlagte vilkår, jf. § 27, stk. 2.
Til stk. 2
Sekretariatet fastsætter retningslinjer for tilsynet, herunder plan for tilsyn ved projektets gennemførelse, som kan gradueres efter projektets størrelse, emneområde m.v. og krav om indsendelse af fremdriftsrapport m.v.
Bestemmelsen er indsat for at sikre, at fonden får besked, hvis et projekt ikke gennemføres efter planen. Fonden kan på den baggrund vurdere, om ændringerne skal have konsekvenser for støtten.
Bestemmelsen fastsætter regler for, hvornår tilskud bortfalder eller skal være tilbagebetalt og hvordan skyldige beløb kan inddrives m.v.
Bortfald af tilskud kan f.eks. ske, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder sin oplysningspligt, jf. § 32, eller ikke opfylder vilkår for et givent tilskud, jf. § 27, stk. 2.
Fondens udgifter i forbindelse med opkrævning (udsendelse af rykkerskrivelse m.v.) forudsættes dækket via den rente, som skyldner efter stk. 3 skal betale ved for sen tilbagebetaling. Betaling af rente efter forfaldsdagen følger reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven), for tiden svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7 %.
Fondens afgørelser kan ikke påklages, med mindre der er tale om rent administrative afgørelser, der er truffet af sekretariatet. Administrative afgørelser kan inden en frist af 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. Det forudsættes, at det er Arbejdsmiljøklagenævnets formand, der behandler klager over administrative afgørelser.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. februar 2007, således at iværksættelse af fondens struktur m.v. kan påbegyndes.
De foreslåede regler om støtte til arbejdspladsrelaterede projekter i offentlige og private virksomheder skal anmeldes til Europa-Kommissionen, før ordningen kan iværksættes, da ordningen kan indebære statsstøtte til virksomheder. Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedrører støtte til virksomheder, og som derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen.
Bekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fasthold...
Gældende
LBK nr 1022 af 23/09/2014
Beskæftigelsesministeriet
Ændringer:
0
Bekendtgørelse af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
Herved bekendtgøres lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse med de ændringer der følger af lov nr. 345 af 5. maj 2009, lov nr. 430 af 28. april 2010, lov nr. 1381 af 23. december 2012 og § 9 i lov nr. 1610 af 26. december 2013.
Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter rammer for eller regler om fordeling, anvendelse og prioritering af fondens midler og fordeling og prioritering af fondens opgaver.
Fonden afholder de nødvendige udgifter til sekretariatsbetjening og øvrige administrative udgifter samt eventuelle udgifter til honorering af bestyrelsens formand og medlemmer.
Bestyrelsen for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 1 formand og følgende andre medlemmer:
1 medlem indstillet af Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem fra et medlemsforbund efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
1 medlem indstillet af FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).
1 medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
1 medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
1 medlem indstillet af Lederne.
1 medlem indstillet af Danske Regioner.
1 medlem indstillet af KL (Kommunernes Landsforening).
1 medlem indstillet af Danske Handicaporganisationer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger tilforordnede til bestyrelsen. De tilforordnede har ikke stemmeret.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger bestyrelsens medlemmer og formand for en periode af op til 4 år. Bestyrelsens medlemmer og formand kan genudpeges. Hvis formanden eller et medlem af bestyrelsen udtræder af bestyrelsen før udløbet af perioden, jf. 1. pkt., kan beskæftigelsesministeren udpege en afløser for den resterende del af perioden.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af beskæftigelsesministeren.
Bestyrelsen kan udmelde særlige indsatsområder inden for rammerne af de midler, som fonden administrerer i medfør af regler eller rammer fastsat efter § 3, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder en årlig beretning, som offentliggøres senest den 1. maj.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tillige på anden vis udbrede kendskabet til fondens virke og resultatet af de indsatser, aktiviteter, projekter m.v., som fonden har tildelt midler.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter kriterier for tildeling af de midler, som fonden administrerer, og bevilger på baggrund af kriterierne støtte efter ansøgning.
Sekretariatet fastsætter retningslinjer om ansøgningers indhold og form samt retningslinjer for udbetalinger.
Stk. 2. Sekretariatet påser, at de fastsatte retningslinjer er overholdt. Ansøgninger og tilbud, der ikke opfylder formkravene, afvises af sekretariatet.
Stk. 3. Sekretariatet giver tilsagn om støtte til godkendte ansøgninger og forestår udbetaling af støtte.
Direktøren for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse kan indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension
om konkret angivne personers ansættelse hos en arbejdsgiver,
om, hos hvilke arbejdsgivere en konkret angivet person har været ansat,
om, i hvilke perioder en konkret angivet person har holdt ferie,
om, hvornår en konkret angivet person er ophørt hos en arbejdsgiver,
om, i hvilken periode og i hvilket omfang en konkret angivet person har været beskæftiget,
om, hvilken løn der er udbetalt til en konkret angivet person,
om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en konkret angivet person, og
om meddelelser af betydning for udbetaling og kontrol med udbetalinger fra fonden.
Stk. 2. Direktøren for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og til oplysninger i Det Fælles Datagrundlag, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode, ansættelsesbetingelser og ferie m.v. til brug for udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at udbetalinger fra fonden sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter, i det omfang det er påkrævet, regler om indhentning af oplysninger efter denne bestemmelse.
Fonden kan træffe afgørelse om bortfald eller tilbagebetaling af støtte, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, eller hvis der i forbindelse med ansøgning om støtte er givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af støtte.
Stk. 2. Tilbagebetaling efter stk. 1 skal ske senest 1 måned efter påkrav.
Stk. 3. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven fra forfaldsdagen.
Stk. 4. Der er udpantningsret for forfaldne beløb, jf. stk. 2 og 3.
Afgørelser, som efter denne lov er truffet af fonden, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser efter § 24, stk. 2, kan dog indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at ansøgningen eller tilbuddet er blevet afvist.
Lov nr. 3451) af 5. maj 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Lov nr. 4302) af 28. april 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 3, stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-4.
Stk. 3. Støtte efter § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, kan tidligst ydes med virkning fra den 1. januar 2011.
Lov nr. 13813) af 23. december 2012 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 5, 6, 9 og 22, og § 14, stk. 4, i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15.
Lov nr. 16104) af 26. december 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Beskæftigelsesministeriet, den 23. september 2014
Mette Frederiksen
/ Charlotte Fuglsang
Officielle noter
Omhandler støtte til udarbejdelse af ansøgning m.v. til Forebyggelsesfonden.
Omhandler nye muligheder for støtte m.v.. § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 3, stk. 2 er sat i kraft med virkning fra den 20. maj 2011 ved bekendtgørelse nr. 440 af 11. maj 2011.
Omhandler ændring om udvidelse af fondens formål m.v.. § 1, nr. 5, 6, 9 og 22, og § 14, stk. 4 er sat i kraft med virkning fra den 13. februar 2013 ved bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2013.
Omhandler midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.
