LBK nr 1432 af 01/12/2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne § 35
Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.