Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1167 af 08/09/2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 62

Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61, fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.

Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. § 58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater.

Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af rigsombudsmanden.