Herved bekendtgøres lov nr. 294 af 18. juni 1969 om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 26. juni 1970, med de ændringer, der følger af lov nr. 167 af 29. marts 1974, § 6 i lov nr. 329 af 26. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af omlægningen af det kommunale regnskabsår til kalenderåret, lov nr. 165 af 27. april 1977, lov nr. 200 af 3. maj 1978 og lov nr. 200 af 27. maj 1980. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldtud fra den 1. januar 1982, jfr. § 2 i loven af 27. maj 1980, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
Folkekirkens lønningsudgifter m.v.
Kapitel 1. Statskassen m.v.
Af folkekirkens udgifter afholder statskasssen: 1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne. 2) Biskoppernes og stiftsøvrighedernes kontorholdsudgifter. 3) Lønninger, pensioner og andre ydelser til præsterne for de døves menigheder og for de tunghøre, honorarer til disse præsters medhjælpere samt dagpenge og rejsegodtgørelser. 4) 60 pct. af lønninger og andre lønydelser samt af pensioner til domprovster, provster og tjenestemandsansatte præster bortset fra dem, der er nævnt i nr. 3. 5) Enkepensioner samt børnepension og børnepensionstillæg til pensionister i samme forhold som egenpensioner. 6) Provsters og domprovsters udgifter på tjenesterejser, som ikke vederlægges på anden måde, og til anskaffelse af protokoller, papir til tjenstlige skrivelser m. v. Repræsentationstillæg til domprovster. 7) Flytte- og rejsegodtgørelse til præsterne på Færøerne. 8) Udgifterne til den kirkelige betjening af Christiansø. 9) Udgifter i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 23, jfr. § 44.
Stk. 2._ Lønforskud i henhold til § 56 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken til folkekirkens tjenestemænd, bortset fra kirkefunktionærer og tjenestemænd på stiftskassererkontorerne, udredes af statskassen. _
For så vidt angår sognepræster, til hvis stilling der er knyttet virksomhed som lærer i folkeskolen, udredes halvdelen af den del af lønningen, der ikke dækkes gennem tilskud af statskassen, som lærerløn efter de for folkeskolens lærere fastsatte regler.
Kapitel 2. Folkekirkens lønningsmidler
Udgifter til køb og opførelse af præstegårde og præsteboliger samt til drift og vedligeholdelse heraf afholdes af præstelønningskassen. Det samme gælder efter kirkeministerens bestemmelse udgifter til huslejetilskud, telefongodtgørelser og en del af udgifterne til opvarmning af præstegårde. Udgifter til drift og vedligeholdelse af lokaler til konfirmandundervisning afholdes af præstelønningskassen i tilfælde, hvor udgifterne hertil ikke afholdes af kirkekassen.
Stk. 2._ I det omfang præstelønningskassens udgifter ikke kan dækkes af kassens øvrige indtægter, tilvejebringes det fornødne beløb ved ligning på kommunens til folkekirken hørende beboere efter reglerne i § 7. _
Stk. 3._ Kirkeministeren kan bestemme, at en nærmere fastsat del af udgifterne ved større hovedistandsættelser eller nybygninger ved præstegårdene overtages af fællesfonden, jfr. § 8. _
Udgifterne vedrørende kirkebetjeningen afholdes ved selvejende kirker af kirkekassen, jfr. lov om kirkers bestyrelse m. m. § 13, og ved andre kirker af menighedsrådskassen, jfr. lov om menighedsråd § 27, stk. 4. Dog afholdes tjenestemandspensioner og understøttelser efter § 32, stk. 5, af fællesfonden, jfr. kap. 4, afsnit B, efter nærmere af kirkeministeren fastsatte bestemmelser.
Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes et tilskud af fællesfonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke noget år overstige 4 pct. af landskirkeskatten for det år, for hvilket tilskud ydes.
Hvor andet ikke er særligt bestemt, afholdes folkekirkens lønnings- og pensionsudgifter gennem en landskirkeskat.
Stk. 2._ Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren, der tillige fastsætter det skattebeløb, der skal betales fra hver enkelt kommune. _
Stk. 3._ Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indtægter i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. § 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indtægter er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Forinden fordelingen foretages, fradrages i de samlede indtægter for kommunerne sådanne indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og beboere, der ikke hører til folkekirken. _
Kapitel 3. Den kirkelige ligning
Landskirkeskat og andre kirkelige afgifter pålignes folkekirkens medlemmer under eet efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på kirkelige afgifter.
Stk. 2._ Påligning af kirkelige afgifter sker under eet for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne. _
Stk. 3._ Ved ligningen bortses fra medlemmer af valgmenigheder og af Skt. Petri tyske menighed. _
Stk. 4._ Omfatter et sogn flere kommuner eller dele af forskellige kommuner, deles samtlige kirkelige afgifter imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. Omfatter et pastorat flere kommuner eller dele af forskellige kommuner, finder bestemmelsen i 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved fordelingen af underskuddet vedrørende præstelønningskassen. _
Stk. 5._ Landskirkeskatten udbetales til stiftsøvrigheden, medens det øvrige ligningsbeløb udbetales til vedkommende menighedsråd. _
Stk. 6._ Overstiger det ved ligning tilvejebragte beløb i en kommune de godkendte ligningsbeløb, kan det overskydende beløb med provstiudvalgets godkendelse anvendes til forhøjelse af ligningsbeløbet til en eller flere af de kirkelige kasser. Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår. _
Stk. 7._ Hvis den en skatteyder påhvilende kommunale indkomstskat bevillingsmæssigt nedsættes eller eftergives, nedsættes eller eftergives kirkelige skatter og afgifter, der er pålignet skatteyderen, tilsvarende. _
Lønningsmidlernes bestyrelse
Kapitel 4. Præsteembedernes lønningsmidler
De til præsternes lønning henlagte midler bestyres dels som hjemmemidler, dels som stiftsmidler under navn af præsteembedernes fællesfond.
Stk. 2._ Ejendomsforholdet til præsteembedernes kapitaler og ejendomme berøres ikke af denne lov. _
Stk. 3._ I retssager kan menighedsrådet optræde på præsteembedets vegne. _
A. Præsteembedernes hjemmemidler
Som hjemmemidler bestyres præsteembedernes faste ejendomme, præsternes boligbidrag, uafløste penge- og kornafgifter og lignende ydelser, samt hvad der lignes til præstelønningskassen.
Hjemmemidlerne bestyres af menighedsrådet under provstiudvalgets tilsyn.
Stk. 2._ Er der flere menighedsråd i et pastorat, er de fælles om bestyrelsen. Denne kan udøves af et fællesudvalg i det omfang, det fastsættes af menighedsrådene. _
Bestyrelsen af hjemmemidlerne udøves gennem præstelønningskassen, hvis kasserer vælges af menighedsrådet. Valg af en kasserer, der ikke er medlem af menighedsrådet, skal godkendes af provstiudvalget. Provstiudvalget kan forlange, at kasserere stiller sikkerhed for betroede midler.
Stk. 2._ Flere præsteembeder i et pastorat har samme præstelønningskasse. _
Stk. 3._ Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsen. _
Køb, salg og pantsætning af fast ejendom, opførelse af bygninger samt optagelse af lån på præsteembedets vegne kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse stiftsøvrigheden.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m. v., om forsikring af disse samt om afholdelse af syn over dem. Vederlag for brugen af tjenestebolig fastsættes dog ved aftale i medfør af § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 2._ Såfremt der ikke i forbindelse med kirken eller præsteboligen er lokaler beregnet til konfirmandundervisning, stiller menighedsrådet et andet passende, af provsten godkendt lokale til rådighed hertil. _
Stk. 3._ Findes der ved et præsteembede ikke tjenestebolig, kan menighedsrådet efter regler, der fastsættes af kirkeministeren, stille passende lejet bolig til rådighed for præsten. Præstens vederlag for brug af boligen fastsættes af kirkeministeren under hensyn til boligens størrelse, alder og kvalitet. _
Egner et præsteembedes jorder sig til landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug, finder de i lov om landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes opretholdelse og drift anvendelse. Kirkeministeren kan dog gøre undtagelse herfra.
Stk. 2._ Forpagtningskontrakter godkendes af provstiudvalget. _
Stk. 3._ Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udlejning og drift af præsteembedernes jorder samt om tilsyn hermed. _
I præsteembedernes skove må kun hugges eller plantes efter anvisning af statens tilsynsførende med de private skove, for plantagernes vedkommende eventuelt Det danske Hedeselskab.
Stk. 2._ Dersom hugsten efter skovens eller plantagens beskaffenhed i perioder er særlig betydelig, kan kirkeministeren efter indhentet udtalelse fra den tilsynsførende skovrider eller Hedeselskabet bestemme, at en nærmere fastsat del af driftsindtægten skal oplægges blandt stiftsmidlerne. Af det således oplagte beløb kan med ministerens tilladelse udbetaling finde sted til hjælp til dækning af udgifter i perioder, hvor hugsten er ringe eller kultiveringsudgifterne ekstraordinært store. _
Kirkeministeren fastsætter under hensyn til udbyttet af præsteembedernes faste ejendomme og brugen af dem, hvad der skal tilsvares heraf til fællesfonden. For landbrugsjorders og mosers vedkommende sker ansættelsen efter indhentet erklæring fra menighedsrådet og præstegårdskonsulenten, for skovenes vedkommende efter indhentet erklæring fra menighedsrådet og statens tilsynsførende med de private skove eller for plantagers vedkommende Det danske Hedeselskab.
Stk. 2._ Ny ansættelse finder sted ved køb eller salg og under andre særlige omstændigheder. Tilsvaret af skov og plantage fastsættes kun for 5 år ad gangen eller, hvor særlige forhold skønnes at gøre sig gældende, for kortere tidsrum efter ministerens nærmere bestemmelse. _
Menighedsrådet udarbejder årligt et foreløbigt og et endeligt overslag for præstelønningskassen for det kommende regnskabsår, der følger kalenderåret. Det foreløbige overslag, der danner grundlag for det i § 29 nævnte budgetsamråd, indsendes til provstiudvalget inden 1. april. Det endelige overslag indsendes inden 1. juli til provstiudvalget til godkendelse.
Stk. 2._ Har driften af præsteembedets faste ejendomme givet overskud, henlægges dette overskud til dækning af fremtidige underskud ved driften, til dækning af udgifter ved bygningernes vedligeholdelse, eventuelt med provstiudvalgets samtykke til støtte for kirkelige formål inden for menigheden. _
Stk. 3._ Inden den nærmeste 1. april efter regnskabsårets udløb indsendes regnskab for præstelønningskassen til provstiudvalget til revision og godkendelse. Provstiudvalgets antegnelser til regnskabet kan af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden. _
Stk. 4._ Provstiudvalget kan tillade og under særlige omstændigheder pålægge et menighedsråd at antage regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse af præstelønningskassens regnskab samt til foretagelse af kasseeftersyn. _
B. Præsteembedernes fællesfond
Under fællesfonden bestyres præsteembedernes kapitaler, for så vidt de ikke er omfattet af §§ 9-17, de beløb, som efter § 16 skal svares til fonden, samt landskirkeskatten.
Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne.
Stk. 2._ I fællesfonden har hvert embede sin konto, hvorunder embedets aktiver og passiver blandt stiftsmidlerne opføres. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fællesfondens bestyrelse. _
Stk. 3._ Kirkeministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af en del af fællesfondens indtægter til en reservefond og om denne fonds anvendelse. De årlige henlæggelser må ikke overstige 1 pct. af den del af fællesfondens kapital, der tilhører de enkelte præsteembeder. Hvor økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan han anvende indtil 160.000 kr. af denne fond til kirkelige formål uden for de tilfælde, der omfattes af de i øvrigt fastsatte bestemmelser. _
Hvert år inden 15. april indsender stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende til kirkeministeriet et overslag over fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår. Et stifts overskud kan efter kirkeministerens bestemmelse overføres til dækning af underskud i andre stifter.
Stk. 2._ Regnskab, indeholdende et kapital- og kasseregnskab, aflægges til kirkeministeriet. Regnskabet revideres og godkendes af vedkommende revisionsdepartement. _
Kapitel 5. Kirkebetjeningens lønningsmidler
§§ 21-22. (Ophævet).
Kapitel 6. Særlige bestemmelser for København og Frederiksberg
§§ 23-26. (Ophævet).
Provstiudvalg
Kapitel 7. Provstiudvalgenes sammensætning og valg
I hvert provsti vælges et provstiudvalg.
Stk. 2._ Provstiudvalget består af provsten og 2-4 læge medlemmer efter kirkeministerens bestemmelse. De læge medlemmer vælges af medlemmerne af provstiets menighedsråd efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. En præst, der er medlem af mere end eet menighedsråd, kan kun i eet af disse deltage i valget af medlemmer til provstiudvalget. _
Stk. 3._ Provstiudvalget vælger af sin midte en formand og en næstformand. Valget sker ved skriftlig afstemning på udvalgets konstituerende møde, hvortil indkaldes af provsten. Valget gælder for udvalgets valgperiode. Medlemmerne af udvalget er pligtige at modtage valg som formand og næstformand. Provsten virker som udvalgets forretningsførende medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger. _
Stk. 4._ Kirkeministeren kan bestemme, at der for en kommune med flere provstier eller dele af flere provstier kun skal vælges eet provstiudvalg eller oprettes eet budgetudvalg. Kirkeministeren beskikker i så fald en af provsterne i kommunen til forretningsførende medlem af udvalget. Provstiudvalgets eller budgetudvalgets formand vælges af udvalgets midte. Nærmere regler for budgetudvalgs sammensætning, valg og virksomhed fastsættes af kirkeministeren. _
Stk. 5._ Ordinært valg til provstiudvalg foretages inden 4 måneder efter hvert ordinært valg til menighedsråd. Valget gælder fra 1. april. _
Kapitel 8. Provstiudvalgenes virksomhed
I det omfang der ikke er fastsat regler herom i den øvrige lovgivning, bestemmer kirkeministeren, hvilke sager der skal afgøres af provstiudvalget eller forelægges dette til udtalelse.
Provstiudvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. I tvivlstilfælde kan spørgsmål om forretningsgangen forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.
Stk. 2._ Efter modtagelsen af foreløbige overslag for de kirkelige kasser bør provstiudvalget indkalde en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i områder med fælles ligning til budgetsamråd, der afholdes senest 1. juni. _
Stk. 3._ I budgetsamrådet forhandles de enkelte bevillingsforslag og deres prioritering. Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed. _
Stk. 4._ Menighedsrådene har pligt til at lade sig repræsentere under de i stk. 2 nævnte budgetsamråd. _
Udgifterne til valg af prostiudvalgene og til disses møder, herunder befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp, kontorartikler m. v. udredes af fællesfonden efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.
(Ophævet).
Forskellige bestemmelser
Kapitel 9. Kirkebetjeningens forhold
Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning i henhold til bestemmelser herom fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2._ Løn- og ansættelsesvilkår for de ved kirker og kirkegårde ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren 1). Dog fastsættes løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansat personale og personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. _
Stk. 3._ Kirkeministeren fastsætter efter forhandling med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger tjenestemandsansættelse skal finde sted. _
Stk. 4._ Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om indretning, brug og vedligeholdelse af samt syn over tjenesteboliger for kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår. _
Stk. 5._ Kirkeministeren kan efter indhentet erklæring fra menighedsrådet tillægge afgåede kirkefunktionærer eller disses efterlevende ægtefæller understøttelse efter de for ydelse af understøttelse til løst ansat personale i statens tjeneste gældende regler. _
Stk. 6._ De i § 49 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nævnte organisationer har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår. _
(Ophævet).
Kapitel 10. Hjælpepræster m.v.
Kirkeministeren kan ansætte midlertidige hjælpepræster til hjælp ved betjeningen af et fast præsteembede eller en menighed, såfremt arbejdets omfang, sygdomstilfælde eller andre særlige forhold begrunder dette.
Stk. 2._ Kirkeministeren fastsætter lønning og andre ansættelsesvilkår for midlertidige hjælpepræster. _
Stk. 3._ Efter indstilling fra en præst og vedkommende menighedsråd kan biskoppen tillade, at der antages medhjælp ved konfirmandundervisningen. Udgifterne hertil afholdes af præstelønningskassen. _
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. juli 1969. Bestemmelserne i §§ 6-7 og §§ 24-25 træder dog først i kraft den 1. januar 1970.
Stk. 2._ Lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen m. v. ophæves. Bestemmelserne i § 68, 2. pkt., og i §§ 76, 91 og 92 i den nævnte lov bevarer dog deres gyldighed indtil 1. januar 1970. _
Stk. 3._ Bestemmelserne i § 60, stk. 2-4, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse, dog således at ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen fastsætter, i hvilket omfang de hidtil gældende regler forbliver i kraft. _
Inden for rammerne af de ved lov om tjenstemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken fastsatte regler træffer kirkeministeren bestemmelse om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkekirken.
(Overgangsbestemmelse. Udelades).
Præster, som i henhold til § 65 i lov nr. 155 af 7. juni 1958 har overtaget en præstegårds avling, skov eller mose i selvdrift, kan fortsætte selvdriften indtil den 31. marts 1974. Kirkeministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, tillade, at selvdriften fortsætter i indtil 6 år ud over den nævnte dato.
(Overgangsbestemmelse. Udelades).
Lov af 14. april 1904 om ligning af præste-, degne- og klokkerpenge i København ophæves fra den 1. januar 1970 at regne.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved bekendtgørelse sættes i kraft på Færøerne med de fravigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
----------
I loven af 27. maj 1980 fastsættes i § 2, at § 4, 2. pkt., først har virkning fra den 1. januar 1982.
Kirkeministeriet, den 25. august 1980
Jørgen Peder Hansen
/ K. Bagger
Officielle noter
Ingen
