LBK nr 222 af 12/02/2021
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om fleksydelse § 56
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 1531 af 27. december 2014 (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 523 af 29. april 2015 (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
§ 9
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-12, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter §§ 3-5 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan tilsvarende behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter § 6, nr. 11, overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet. Afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Stk. 6. Krav, som en kommune måtte have mod en borger, eller krav, som en borger måtte have mod en kommune efter §§ 3-5 og § 6, nr. 11, ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
§ 10
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
-
Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-5 og § 6, nr. 1-11, overføres til Udbetaling Danmark.
-
Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter §§ 3-5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.
-
Patientombuddet i afsluttede og passivførte sager på sagsområdet, hvor myndighedsansvaret efter lovens § 6, nr. 13, overgår til Udbetaling Danmark.
-
Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-6 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1-3.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 og 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.
Lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)22) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende23).
Stk. 2. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 38
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 2, 5 og 6, § 2, nr. 4 og 8, § 3, nr. 2, 5 og 6, § 4, nr. 6, 7, 12, 14-16 og 18, § 14, nr. 1-6, § 19, nr. 1, § 27, § 28, nr. 2, og §§ 29-33 finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 5. (Udelades)
Lov nr. 1540 af 19. december 2017 (Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: