Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 96

Det følger af den gældende § 65, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at Finanstilsynet og dets bestyrelse påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 24 c, jf. dog § 68. Det følger endvidere af § 65, stk. 1, sidste pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 20. Af den gældende § 65, stk. 2, følger, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede § 96 fastlægger omfanget af Finanstilsynets tilsyn med overholdelsen af denne lov. Hovedformålet med tilsynet er at beskytte medlemmers og pensionsmodtageres rettigheder samt sikre firmapensionskassernes stabilitet og soliditet.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 65 i lov om tilsyn med firmapensionskasser med den tilføjelse, at Finanstilsynet, udover ikke at føre tilsyn med den gældende § 24 c om ufordelagtig behandling af whistleblowere som foreslås videreført i lovforslaget § 44, heller ikke fører tilsyn med det foreslåede § 35, stk. 7, der vedrører ufordelagtig behandling af nøglepersoner, der har indberettet overtrædelser m.v. til Finanstilsynet. Herudover foreslås det, at STS-forordningen indsættes i § 96, stk. 1, 2. pkt., hvorefter Finanstilsynet skal påse overholdelsen af STS-forordningen.

Bestemmelsen implementerer artikel 47, stk. 1, 2, 4 og 5, og delvist artikel 48, stk. 2, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 35, stk. 7, og § 44, jf. dog § 110. Det påhviler således Finanstilsynet at påse overholdelsen af lov om firmapensionskasser bortset fra lovforslagets § 44 om forbud mod ufordelagtig behandling m.v. af ansatte, som har indberettet overtrædelser til en whistleblowerordning eller ufordelagtig behandling af nøglepersoner, der har indberettet overtrædelser m.v. til Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 35, stk. 7, og godtgørelsesbestemmelsen knyttet til overtrædelse af disse forbud. Finanstilsynet påser også overholdelsen af regler udstedt i medfør af loven.

Finanstilsynet fører ikke tilsyn med lovforslagets § 110 om anmeldelse og registrering af oplysninger til Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelsen sammenholdt med lovforslagets § 83 udgør den generelle hjemmel til at udstede påbud, påtaler m.v. Påbud gives bl.a. når en firmapensionskasse eller en person handler i strid med loven, eller hvis en firmapensionskasse eller person undlader at handle, hvor handling er påkrævet efter loven. Et påbud kan også gives til en sammenslutning af personer.

Muligheden for at udstede påbud om afsættelse af ledelsesmedlemmer fremgår særskilt af lovforslagets § 97. Der foreslås også indført en mulighed for at pålægge en firmapensionskasses bestyrelse, direktion, en firmapensionskasse som sådan, likvidator eller revisor daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet i lovforslagets § 117.

Ved meddelelse om et påbud fastsætter Finanstilsynet sin frist ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag henset til overtrædelsens karakter. En alvorlig overtrædelse vil f.eks. kunne medføre, at fristen for efterlevelse af påbuddet er kortere end ved mindre alvorlige overtrædelser.

Forvaltningsretligt er et påbud en afgørelse, og den skal derfor ledsages af en begrundelse og en klagevejledning.

Der bør ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lovgivningen. Som udgangspunkt skal påbudsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomheders og personers overtrædelse af kravene, når overtrædelserne er alvorlige, gentagne, systematiske eller en kombination heraf.

Med muligheden for at udstede påbud sikres Finanstilsynet et smidigt og hurtigt redskab til at sikre overholdelse af lovens regler. Et påbud kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed har så store mangler i sine interne procedurer, at Finanstilsynet anser det for nødvendigt at udstede påbud om forbedring af forholdet.

Der kan meddeles påbud for overtrædelse af både bestemmelser i denne lov samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Ved ukomplicerede og ikke væsentlige overtrædelser af formalia, og hvor virksomheden eller personen i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse erkender, at der er begået en fejl, kan Finanstilsynet som et alternativ til et påbud vælge at indgå en mundtlig aftale med virksomheden eller personen om en straksforbedring. Med begrebet straksforbedring forstås, at virksomheden eller personen indvilliger i straks at rette op på forholdet i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud herom, og straksforbedring anvendes, hvor det vurderes, at et påbud vil fremstå unødigt formalistisk.

Et påbud skal ikke forveksles med en påtale. En påtale anvendes i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består. Situationen foreligger både, hvor lovovertrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter, der nu er afsluttet, og hvor virksomheden af egen drift har bragt forholdet i orden. Består lovovertrædelsen stadig, kan en påtale ikke anvendes som reaktion. Det bemærkes dog, at ved grovere eller gentagne lovovertrædelser vil der i stedet eventuelt kunne foretages politianmeldelse.

Efter lovforslagets § 116, stk. 3, kan undladelse af at efterkomme et påbud straffes med bøde. Ansvarssubjektet for overtrædelse heraf er den person, som er modtager af påbuddet. For så vidt angår juridiske personer henvises der også til lovforslagets § 116, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

Finanstilsynets tilsyn skal bygge på en fremadskuende og risikobaseret tilgang, og Finanstilsynets beføjelser skal håndhæves på en måde, der er rettidig og står i et rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensionskassen, jf. artikel 47, stk. 2 og 4, i IORP II-direktivet. Herudover skal Finanstilsynet på behørig vis tage hensyn til den mulige indvirkning af dets foranstaltninger på stabiliteten i de finansielle systemer i Unionen, navnlig i nødsituationer, jf. artikel 47, stk. 5, i IORP II-direktivet.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet i forhold til firmapensionskasser påser overholdelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.

Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af forordningen. Efter artikel 30 skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine op-gaver i henhold til denne forordning

Indsættelsen af forordningen i bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.

Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29 og til dels artikel 30.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af lovforslagets § 21 om anmeldelse og registrering til Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne, der skal anmeldes til og registreres hos Erhvervsstyrelsen, udgør f.eks. navn, adresse, ledelse, vedtægtsændringer m.v.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget vil bestyrelsen, i lov om finansiel virksomhed, skulle træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 7, nr. 4. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsynets bestyrelse eksempelvis være kompetent til at træffe beslutning om en reaktion, som retter sig mod en konkret firmapensionskasse, der er omfattet af loven, men bestyrelsen vil også være kompetent til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder ændring af Finanstilsynet praksis, hvor der ikke nødvendigvis er en konkret firmapensionskasse, som reaktionen retter sig imod.

En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller hvis en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.

Derudover skal bestyrelsen, træffe beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og godkende regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet i medfør af nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 7.

Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer. Finanstilsynets bestyrelse skal også godkende de vejledninger, som Finanstilsynet måtte finde behov for at udstede i medfør af loven. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af bestyrelsens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodificering af praksis i henhold til loven, som bestyrelsen med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag m.v. vedrørende lovens bestemmelser. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler, som vejledningen udmønter, og en vejledning forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterleve lovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke lovkrav eller regler, men derimod en vejledning til forståelse af den lovmæssige regulering.