Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 8

Det følger af § 6 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at firmapensionskasser skal drives i overensstemmelse med god pensionskassepraksis. Herudover følger det af § 12 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere.

IORP II-direktivet indeholder regler om pensionskassernes oplysningspligt overfor potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere, men indeholder ikke regler om god pensionskassepraksis.

Lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med senere ændringer indeholder i lovens §§ 3-4 en række bestemmelser om god skik. Disse regler gennemfører direktivet om urimelig handelspraksis (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29 af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked).

Det foreslås i stk. 1, at firmapensionskasser skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.

Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, som allerede findes generelt på det finansielle område i lov om finansiel virksomhed og i markedsføringsloven. God skik regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.

Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet. Efter bestemmelsen skal der foretages en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden, således at den svarer til den gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsudøvelse.

Hvorvidt et forhold er i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis skal fortolkes i lyset af hensynet til at sikre velfungerende markeder, herunder hensynet til forbrugerne, de erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, som de udvikles over tid. Hensynene er principielt sideordnede, og Finanstilsynet skal derfor foretage en konkret afvejning af hensynene på baggrund af de konkrete omstændigheder i de enkelte sager, som forelægges til afgørelse.

Normen regulerer firmapensionskassens adfærd over for potentielle medlemmer, medlemmer, pensionsmodtagere og pensionstegnende virksomheder. Dette er ensbetydende med, at kravet til redelig forretningsskik og god praksis både omfatter firmapensionskassernes adfærd i forbindelse med markedsføring, aftaleindgåelse og det løbende aftaleforhold.

Bestemmelsen gør det samtidigt muligt at foretage en offentligretlig vurdering af, om de indgåede aftaler og vilkår er i overensstemmelse med kravet om redelig forretningsskik og god praksis.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for firmapensionskasser samt om firmapensionskassernes oplysningspligt overfor potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere.

Bestemmelsen erstatter § 6 a, stk. 1, og § 12 a, i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser, som ikke videreføres i det foreslåede. Bestemmelsen vil blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om god skik for firmapensionskasser og firmapensionskassernes oplysningsforpligtelser over for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere

Bekendtgørelsen vil indeholde regler, der gennemfører artikel 36-44 i IORP II-direktivet. Bekendtgørelsen vil derfor indeholde regler om de oplysningsforpligtelser firmapensionskasser har overfor potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere. Direktivets artikel 36 og 37 indeholder generelle principper for kommunikationen af oplysningerne til medlemmerne, men artikel 38-40 indeholder regler om, at pensionskasserne skal udarbejde et kortfattet dokument med overskriften ”Pensionsoversigt”, der skal udleveres til hvert enkelt medlem mindst én gang om året. Pensionsoversigten skal blandt andet indeholde personlige oplysninger om medlemmet, herunder oplysninger om pensionsalder, eventuelle garantier, pensionsprognoser og optjente bidrag eller rettigheder samt oplysninger om indbetalte bidrag. Pensionsoversigten skal endvidere indeholde information om, hvor man kan finde en række supplerende oplysninger.

Derudover indeholder artikel 41 i direktivet en række oplysningsforpligtelser til potentielle medlemmer, som ikke automatisk optages i en pensionsordning, ligesom artikel 42 og 43 indeholder oplysningsforpligtelser til medlemmer der er i fasen forud for pensioneringen og oplysningskrav til pensionstager i udbetalingsfasen.

Hjemlen skal herudover anvendes til at fastsætte de krav, som skal gælde for firmapensionskassernes prognoser til medlemsbestanden.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet, efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer, kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som firmapensionskasser bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik ofte mere generelt formuleret.

En tilsvarende hjemmel findes allerede i lov om finansiel virksomhed samt lov om forsikringsformidling og på markedsføringsområdet offentliggør Forbrugerombudsmanden såkaldte forhandlede retningslinjer.

Forslaget indebærer et redskab for Finanstilsynet, som skal præcisere retstilstanden på områder, hvor det retlige grundlag er meget generelt formuleret. Adgangen til at udarbejde retningslinjer er derfor primært tiltænkt de generelle regler om god skik, dvs. reglerne om redelig forretningsskik og god praksis i det foreslåede stk. 1 og de generelle regler om god skik i den kommende bekendtgørelse god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser, som vil blive udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2.

Finanstilsynets muligheder for at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer er således ikke begrænset til god skik-reglen i det foreslåede stk. 1 og i regler herom udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2. Finanstilsynet vil således også kunne udarbejde retningslinjer om eksempelvis forbuddet mod vildledning, som vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser.

Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse er ikke bindende, men har karakter af en vejledning, der oplyser om bl.a. fortolkning af regler. Handlinger i strid med retningslinjerne må derfor i almindelighed forventes at blive betragtet som stridende mod god skik og dermed forslaget til stk. 1 eller regler udstedt i medfør af forslagets til stk. 2.

Forhandlede retningslinjer vil bidrage til at skabe klarhed om, hvad der helt konkret udgør god skik på et givent område. Dette vil bidrage til at styrke retssikkerheden til gavn for både firmapensionskasser og medlemmerne heraf.

Der fastsættes med lovforslaget ikke regler for, hvorledes forhandlingerne skal gennemføres, ligesom det ikke formelt er et krav, at de involverede organisationer skal tiltræde retningslinjerne eller godkende, at de udstedes. Finanstilsynet vil kun udstede retningslinjer, når der er enighed blandt de forhandlende parter om indholdet. Herved sikres den samme praksis, som er gældende på Forbrugerombudsmandens område i markedsføringsloven. Det bør fremgå af de forhandlede retningslinjer, hvem der har deltaget i forhandlingerne og tiltrådt retningslinjerne.

Det er i særlig grad vigtigt at sikre enighed blandt de forhandlende parter, når der udstedes retningslinjer for indholdet af generelle regler om god skik, som en dynamisk norm for den adfærd, som en firmapensionskasse bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen.

Såfremt Finanstilsynet og branchen ikke når til enighed og der derfor ikke bliver udstedt retningslinjer, kan Finanstilsynet udstede vejledninger på god skik-området.

Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om retningslinjer, og der bør i videst mulig omfang tilstræbes enighed mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet om retningslinjernes indhold, ligesom der bør tilstræbes ensartethed i retningslinjer på det finansielle område og på markedsføringsområdet i de tilfælde, hvor retningslinjerne vedrører ensartede regler om god skik på de to områder. Såfremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombudsmanden forhandlet retningslinje, der gælder for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, vil Finanstilsynet ikke udarbejde en retningslinje på det område. Derudover vil Finanstilsynet kun udstede retningslinjer på områder der er særlige for virksomheder der er omfattet af loven.