Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 56

Gældende lovgivning indeholder en række bestemmelser i §§ 46, 46 d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50, som fastsætter visse krav til firmapensionskassernes investeringer. Disse bestemmelser kaldes placerings- og spredningsreglerne, idet de opstiller grænser for, hvordan firmapensionskassens investeringer må placeres og skal spredes i forhold til bestemte aktivtyper samt i forhold til enkelte virksomheder. Formålet med disse bestemmelser er at begrænse firmapensionskassernes risikoeksponeringer. Således sikrer bestemmelserne f.eks., at firmapensionskasserne ikke har uforholdsmæssigt store eksponeringer mod alternative investeringer eller lignende.

Den foreslåede § 56 indfører prudent person-princippet i forhold til firmapensionskassernes investeringer. Bestemmelsen gennemfører artikel 19 i IORP II-direktivet.

Bestemmelsen erstatter placerings- og spredningsreglerne i de gældende §§ 46, 46 d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Med gennemførelsen af IORP II-direktivet foreslås det, at placerings- og spredningsreglerne i de gældende §§ 46, 46 d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50 i lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke videreføres, idet IORP II-direktivet ikke i udgangspunktet fastsætter sådanne eksplicitte regler relateret til placering og spredning af investeringerne, men i stedet alene henviser til, at sådanne regler kan fastsættes, hvis disse er begrundet i forsigtighedshensyn.

Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal investere sine aktiver i overensstemmelse med prudent person-princippet, herunder efter reglerne i nr. 1-7. Bestemmelsen indfører det overordnede prudent person-princip for firmapensionskassernes investeringer. Prudent person-princippet skal sikre, at firmapensionskasserne investerer deres aktiver, så medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser varetages bedst muligt, herunder vælger den aktivallokering, der er bedst egnet i forhold til pensionsforpligtelsernes nærmere art og varighed. Princippet giver firmapensionskasserne spillerum til at vælge den sikreste og mest effektive investeringspolitik og forpligter dem til at udvise en vis forsigtighed. Princippet kræver derfor, at investeringsstrategien er afstemt efter den enkelte firmapensionskasses medlemsstruktur.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at firmapensionskassernes investeringsstrategi afspejler det, medlemsbestanden er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet indebærer et ændret fokus i forhold til firmapensionskassernes investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden udbyder, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via deres investeringer varetager medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser bedst muligt. Blandt andet kan Finanstilsynet i sit tilsyn inddrage, om virksomheden har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, så medlemmernes langsigtede interesser bliver varetaget, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder og fortsat sikre at medlemmerne og pensionsmodtagerne får det, de er stillet i udsigt. Finanstilsynet vil ligeledes inddrage, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, samt i øvrigt sikrer det bedst mulige afkast.

Bestemmelsen fastlægger i nr. 1-7, hvilke overordnede principper, som aktiverne i overensstemmelse med prudent person-princippet bør investeres efter.

Det foreslås i nr. 1, at aktiverne skal investeres således, at de langsigtede interesser for medlemsbestanden som helhed varetages bedst muligt. Hvor der er risiko for interessekonflikt, skal firmapensionskassen sikre, at investeringerne foretages udelukkende i medlemsbestandens interesse.

At aktiverne skal investeres således, at de langsigtede interesser for medlemsbestanden som helhed varetages bedst muligt indebærer bl.a., at investeringernes løbetid skal være tilpasset virksomhedens forpligtelser, og virksomheden skal være i stand til at identificere, måle, overvåge, styre og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af virksomhedens egen risiko. Det betyder, at virksomheden skal have en passende forståelse for de aktiver, som den investerer i og til enhver tid sikre behørig håndtering af de risici, som den påtager sig ved investeringerne. Herudover betyder det bl.a., at firmapensionskasserne i alle tilfælde skal være i stand til at se igennem til de underliggende aktiver, når de investerer, og at firmapensionskasserne skal have et hensigtsmæssigt forhold mellem ydelsernes valuta og investeringernes valuta. I øvrigt skal firmapensionskassen sikre, at aktiverne investeres med henblik på at opnå bedst muligt afkast til medlemsbestanden.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra a i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 2, at firmapensionskassen kan tage hensyn til investeringsbeslutningernes langsigtede indvirkning på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.

Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne, inden for rammerne af prudent person-princippet, har mulighed for at tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold når de træffer investeringsbeslutninger. Hensyntagen til miljømæssige forhold, kunne f.eks. være, at firmapensionskassen var tilbageholden med at investere i fossile brændstoffer. Det er dog en forudsætning, at det overordnede prudent person-princip er overholdt. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn bør således kun indgå i investeringsbeslutningerne i det omfang, at det kan ske inden for rammerne af hvad medlemmerne er stillet i udsigt, og dermed f.eks. ikke bryder med princippet om at sikre medlemsbestandens langsigtede interesser bedst muligt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra b, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 3, at aktiverne skal investeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den samlede investeringsportefølje.

Bestemmelsen medfører bl.a., at firmapensionskasserne skal have fokus på sammensætningen af hele investeringsporteføljen, når de foretager investeringer, og i den forbindelse sikrer sikkerhed, kvalitet, likvidtiet og rentabilitet i porteføljen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra c, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 4, at aktiverne overvejende skal investeres på regulerede markeder. Investeringer i aktiver, der ikke er optaget til omsætning på et reguleret kapitalmarked, skal under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.

Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne, inden for rammerne af prudent person-princippet, har mulighed for, på et forsigtigt niveau, at investere i aktiver, der ikke er optaget til omsætning på et reguleret marked. Dette kan omfatte illikvide aktiver samt andre instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, som f.eks. investering i fast ejendom. Vurderingen af hvorvidt investeringerne er holdt på et forsigtigt niveau, vil afhænge af firmapensionskassens konkrete forhold.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra d, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 5, at investeringer i afledte instrumenter er muligt, i det omfang sådanne instrumenter bidrager til at reducere investeringsrisici eller fremmer effektiv porteføljeforvaltning. Firmapensionskassen skal i den forbindelse undgå for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart og over for andre afledte transaktioner.

Bestemmelsens første punktum medfører, at der kun må investeres i afledte instrumenter, i det omfang sådanne instrumenter bidrager til at reducere investeringsrisici eller bidrager til at fremme en effektiv porteføljeforvaltning. I forhold til værdiansættelsen af de afledte instrumenter følger det af IORP II-direktivet, at de skal værdiansættes forsigtigt under hensyn til det underliggende aktiv og indgå i værdiansættelsen af firmapensionskassens aktiver, jf. artikel 19, stk. 1, litra e i IORP II-direktivet. Se i tilknytning hertil lovforslagets § 49, nr. 5 om opgørelse af aktiverne.

Bestemmelsens andet punktum er udtryk for et overordnet krav til firmapensionskassernes placering af aktiverne. Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne risikerer at handle i strid med prudent person-princippet, hvis de f.eks. har for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra e, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 6, at aktiverne skal diversificeres på en sådan måde, at uforholdsmæssig stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en bestemt udsteder eller gruppe af virksomheder og en uforholdsmæssig stor akkumulering af risiko i den samlede portefølje undgås. Investeringer i aktiver udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der tilhører samme gruppe, må ikke udsætte firmapensionskassen for en uforholdsmæssig stor risikokoncentration.

Bestemmelsen er udtryk for et overordnet krav til firmapensionskassernes spredning af aktiverne. Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne kan handle i strid med prudent person-princippet, hvis de bl.a. har uforholdsmæssige stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en bestemt udsteder. Den konkrete vurdering vil afhænge af firmapensionskassens specifikke forhold, herunder bl.a. forretningsmodel, medlemsbestandens sammensætning m.v.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra f, i IORP II-direktivet.

Det foreslås i nr. 7, at der ikke må investeres mere end 5 pct. af den samlede portefølje i det pensionstegnende firma, og når det pensionstegnende firma tilhører en gruppe, må der ikke investeres mere end 10 pct. af porteføljen i de virksomheder, der tilhører samme gruppe som det pensionstegnende firma. Er der en række pensionstegnende firmaer i samme koncern, der har tegnet pensioner gennem en firmapensionskasse, skal investeringer i disse pensionstegnende firmaer foregå under hensyntagen til behovet for en behørig spredning.

Bestemmelsen fastsætter begrænsninger for, hvor meget firmapensionskassen må investere i det pensionstegnende firma. Bestemmelsen sikrer, at firmapensionskassen kun i begrænset omfang kan investere i det pensionstegnende firma. Uden en sådan begrænsning, er der risiko for, at firmapensionskassen kommer i vanskeligheder, hvis det pensionstegnende firma går konkurs. Bestemmelsen skal dermed ses i forlængelse af lovgivningens krav om, at firmapensionskassen skal være retligt adskilt fra det pensionstegnende firma, jf. forslagets § 1, hvilket netop har til formål at sikre, at medlemsbestandens pensionsmidler ikke kommer i fare, i tilfælde af at det pensionstegnende firma går konkurs.

Selvom firmapensionskassen holder sig indenfor grænserne fastsat i bestemmelsen, kan en investering i det pensionstegnende firma stadigvæk være i uoverensstemmelse med prudent person-princippet.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, litra g, i IORP II-direktivet.

Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at strafbelægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firmapensionskasse. Den strafbare handling består i ikke at investere sine aktiver i overensstemmelse med prudent person-princippet, herunder i overensstemmelse med de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forhold. Et eksempel på en strafbar handling er, hvis firmapensionskassen investerer mere end 5 pct. af den samlede portefølje i det pensionstegnende firma, eller hvis firmapensionskassen i overvejende grad investerer i aktiver, der ikke er optaget til omsætning på et reguleret kapitalmarked.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan give dispensation fra kravene i stk. 1, nr. 6 og 7, ved investeringer i statsobligationer.

Hvis Finanstilsynet giver dispensation i henhold til bestemmelsen, kan firmapensionskassen ved investeringer i statsobligationer se bort fra kravene om diversifikation i stk. 1, nr. 6 og kravene om begrænset investering i det pensionstegnende firma i stk. 1, nr. 7. Betydningen af en dispensation vil derfor bl.a. være, at firmapensionskassen gerne må have en uforholdsmæssig stor eksponering mod statsobligationer. Det vil bero på en konkret vurdering, om der kan gives dispensation. Det vil f.eks. kunne gives dispensation, hvis det, henset til medlemsbestandens sammensætning, giver mening at have omfattende investering i statsobligationer. Dispensation fra stk. 1, nr. 7 vil kun være relevant i de tilfælde, hvor det pensionstegnende firma er staten selv.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, sidste punkt.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om stk. 1.

Beskrivelsen af prudent person-princippet IORP II-direktivet er på forholdsvis overordnet niveau, og der kan opstå behov for yderligere fastlæggelse af princippet. Bestemmelsen bemyndiger derfor Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om prudent person-princippet i en bekendtgørelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 6, i IORP II-direktivet.