Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 52

Det følger af den gældende § 45 c, stk. 1, 1. pkt., at basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf. § 45 e, tillagt den reducerede supplerende kapital, jf. § 45 f. Det følger af den gældende § 45 c, stk. 1, 2. pkt., at basiskapitalen opgøres med udgangspunkt i firmapensionskassens egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i firmapensionskassens årsregnskab. Det følger af den gældende § 45 c, stk. 2, at kernekapitalen skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab. Af den gældende § 45 d fremgår, at kernekapitalen består af egenkapital og værdien af skatteaktiver, som den ville være i en administrationssituation, jf. § 59 og § 34 a i lov om beskatning af visse pensionskapitaler. Kernekapitalen reduceres med værdien af alle immaterielle aktiver og skatteaktiver, jf. dog § 45 d, nr. 2. I den gældende § 45 f og g i lov om tilsyn med firmapensionskasser reguleres opgørelsen af den supplerende kapital. Det følger ligeledes af den gældende § 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 781 af 11. august 2005 om risikovægtning af solvenskravet og opgørelse af basiskapitalen for firmapensionskasser, at firmapensionskasser til enhver tid skal være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til firmapensionskassens kapitalkrav, jf. 45 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist de gældende §§ 45 c-45 g med en række redaktionelle og materielle ændringer. De redaktionelle ændringer består i, at reglerne om opgørelsen af basiskapitalen, som tidligere fremgik af de gældende §§ 45 c-45 g, samles i den foreslåede bestemmelse. De gældende regler i §§ 45 c-45 g foreskriver en sondring mellem de kapitalelementer, der indgår ved opgørelsen af basiskapitalen, hvorefter der sondres mellem kernekapital og supplerende kapital. Denne sondring udgår med henblik på at sikre en direktivnær implementering af artikel 16 i IORP II-direktivet. Basiskapitalen vil dog stadig udgøres af de elementer, som der foreskrives i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1 og 2.

De materielle ændringer består i, at firmapensionskasser ved opgørelsen af deres basiskapital kan medregne medlemskonti eller særlige bonushensættelser, såfremt de i det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a-c, er opfyldt. Desuden får firmapensionskasser fremover mulighed for at medregne kumulative præferenceaktier og værdipapirer med ubestemt løbetid ved opgørelsen af basiskapitalen, ligesom Finanstilsynet fremover kan tillade, at de i det foreslåede stk. 5, nr. 1 -3, nævnte elementer kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Bestemmelsen implementerer artikel 16 i IORP II-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvilke kapitalelementer basiskapitalen i en firmapensionskasse kan bestå af.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at basiskapitalen kan bestå af firmapensionskasses formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder de i nr. 1-4 nævnte kapitalelementer.

Immaterielle aktiver skal forstås som begrebet defineres i årsregnskabsloven og indbefatter således bl.a. goodwill og software. Baggrunden for, at immaterielle aktiver skal fradrages basiskapitalen, er, at immaterielle aktiver typisk mister deres værdi, hvis firmapensionskassen kommer i økonomiske vanskeligheder.

Firmapensionskassen kan medregne den regnskabsmæssige egenkapital i basiskapitalen. Egenkapitalen er reserver, overført overskud eller underskud samt årets løbende resultat.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan basiskapitalen bestå af indbetalte kapitalandele, eller hvis firmapensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapital samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder en række kriterier angivet i litra a-c.

Det foreslås i nr. 1, litra a, at vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis basiskapitalen ikke herved falder under det krævede niveau, eller hvis hele firmapensionskassens øvrige gæld efter firmapensionskassens opløsning er afviklet.

Konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab kan således kun medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen, hvis det fremgår af vedtægterne for den gensidige selskab, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis basiskapitalen ikke herved falder under det krævede niveau, eller hvis hele virksomhedens øvrige gæld efter firmapensionskassens opløsning er afviklet.

Det foreslås i nr. 1, litra b, at vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de betalinger, der er omhandlet i litra a, når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at Finanstilsynet underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at Finanstilsynet inden for denne frist kan forbyde betalingen.

Vedtægterne skal således fastsætte, at de i stk. 1, nr. 1, litra a, nævnte betalinger, når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at Finanstilsynet underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at Finanstilsynet inden for denne frist kan forbyde betalingen.

Det foreslås i nr. 1, litra c, at de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at Finanstilsynet har erklæret, at det ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne omhandlet i litra a og b.

Det skal således fremgå af vedtægterne, at de relevante bestemmelser i vedtægterne kun kan ændres, såfremt Finanstilsynet giver samtykke hertil.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, kan basiskapitalen bestå af lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan basiskapitalen desuden bestå af udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, kan basiskapitalen yderligere bestå af de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og pensionsmodtagere.

I det foreslåede stk. 2 fastsættes, at basiskapitalen reduceres med firmapensionskassens direkte besiddelse af egne aktier samt skatteaktiver, dog undtaget værdien af skatteaktiver, som den ville være i et administrationssituation, jf. lovforslagets § 86 og § 35 i pensionsafkastbeskatningsloven.

Skatteaktiver har normalt kun værdi, hvis firmapensionskassen realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden, hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modregnes. Hvis firmapensionskassen kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet sin værdi. På den baggrund skal skatteaktiver – i lighed med immaterielle aktiver – fratrækkes ved opgørelsen af firmapensionskassens basiskapital. Visse skatteaktiver kan dog indgå i basiskapitalen, nemlig de midler, som vil blive udbetalt, hvis firmapensionskassen måtte komme i en administrationssituation, jf. lovforslagets § 83 og § 35 i pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter det foreslåede stk. 3 kan basiskapitalen ud over de i stk. 1 angivne kapitalelementer også udgøres af kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, samt værdipapirer med fast løbetid og andre instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2, litra a-d.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, kan kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital udgøre op til 50 pct. af det mindste af beløbene for basiskapitalen og for kapitalkravet, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceakter med fast løbetid højst må udgøre 25 pct., forudsat at der i tilfælde af firmapensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, kan værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter, herunder andre kumulative præferenceaktier end i de i stk. 3, nr. 1, omhandlede, udgøre op til 50 pct. af basiskapitalen eller kapitalkravet, alt efter hvilket beløb der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i stk. 3, nr. 1, forudsat at opfylder de i litra a-e nævnte betingelser.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra a, skal værdipapirerne med ubestemt løbetid og andre instrumenter ikke kunne tilbagetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse. Aftalen kan således ikke alene hæves på kreditors foranledning.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra b, skal aftaler i forbindelse med gældsstiftelse give firmapensionskassen mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3, nr. 2, litra d, nedenfor.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra c, skal långivers krav være efterstillet al anden ikke efterstillet gæld. Dette indebærer, at gælden i tilfælde af firmapensionskassens konkurs skal dækkes efter de ordinære kreditorer i henhold til konkurslovens § 97, dvs. långivers krav i en konkurssituation først dækkes efter de simple krav.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra d, skal de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at firmapensionskassen skal kunne fortsætte sin virksomhed. Det betyder, at hvis renter er udskudt i en situation, hvor basiskapitalen fra forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet, kan de ikke betalte renter først forfalde til betaling fra det tidspunkt, hvor kapitalkravet på ny overholdes.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra e, er det en betingelse, at det på værdipapirerne eller indskudsdokumenterne pålydende beløb reelt er indbetalt, idet alene det faktisk indbetalte beløb kan medregnes som basiskapital.

I det foreslåede stk. 4 fastlægges, at den i stk. 3, nr. 1, nævnte ansvarlige indskudskapital skal opfylde en række betingelser i stk. 4, nr. 1-5, for at kunne indgå i basiskapitalen.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 1, er det en betingelse, at långiveren reelt har indbetalt det på værdipapirerne eller indskudsdokumenterne pålydende beløb, idet alene det faktisk indbetalte beløb kan medregnes som basiskapital.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 2, skal den oprindelige løbetid for indskudskapital med fast løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen skal firmapensionskassen med henblik på Finanstilsynets godkendelse forelægge Finanstilsynet en plan over, hvorledes basiskapitalen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af basiskapitalen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. Finanstilsynet kan give tilladelse til en tidligere tilbagebetaling af sådanne midler, forudsat at den udstedende firmapensionskasse ansøger herom, og dens basiskapital ikke derved falder under det krævede niveau.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, skal der for indskudskapital for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i basiskapitalen, eller medmindre Finanstilsynets forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde skal firmapensionskassen mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling underrette Finanstilsynet med angivelse af basiskapitalen og kapitalkravet før og efter denne tilbagebetaling. Finanstilsynets tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler forudsætter, at firmapensionskassens basiskapital ikke derved falder under det krævede niveau.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, kan indskudskapitalen kun tilbagebetales, hvis firmapensionskassen træder i likvidation eller erklæres konkurs. Bestemmelsen sikrer, at kapitalen er af varig karakter.

Efter det foreslåede stk. 4, nr. 5, skal ændringer i låneaftalen godkendes af Finanstilsynet.

I det foreslåede stk. 5 fastsættes, at efter firmapensionskassens ansøgning og dokumentation herfor til Finanstilsynet og med Finanstilsynets tilladelse, kan basiskapitalen også bestå af de i nr. 1-3 angivne kapitalelementer.

Efter det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan basiskapitalen – såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de erhvervelsesomkostninger, som indgår i præmien – bestå af forskellen mellem den pensionshensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en pensionshensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de erhvervelsesomkostninger, som indgår i præmien.

Ved zillmering forstås en beregningsmetode, som kan benyttes i forbindelse med værdiansættelse af de pensionsmæssige hensættelser. Ved zillmering tages der højde for, at de erhvervelsesomkostninger, som firmapensionskassen har afholdt, indtjenes over en årrække. Dette sker ved en opjustering af værdien af de fremtidige præmieindtægter.

Efter stk. 5, nr. 2, kan basiskapitalen bestå af de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af værdiansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

Efter stk. 5, nr. 3, kan basiskapitalen bestå af halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgår 25 pct. af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 pct. for basiskapitalen eller for kapitalkravet, alt efter hvilket beløb, der er mindst.

Efter det foreslåede stk. 6 må beløbet omhandlet i stk. 5, nr. 1, ikke overstige summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og pensionshensættelserne for alle de policer, hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne erhvervelsesomkostninger, der er opført som et aktiv.

Det foreslåede stk. 7 fastslår, at basiskapitalen skal opgøres med udgangspunkt i firmapensionskassens egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i firmapensionskassens årsregnskab.