Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 46

Den foreslåede § 46 er en videreførelse af den gældende § 13 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som fastsætter anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet.

Bestemmelsen fastsætter, at en række forhold, herunder det tekniske grundlag for firmapensionskassen, skal anmeldes til Finanstilsynet. Bestemmelsen præciserer, at anmeldelsen skal fremsendes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse.

Bestemmelsen implementerer delvist artikel 10, stk. 1, litra a og artikel 50, stk. 1, litra d, nr. ii, i IORP II-direktivet. Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet har en række oplysninger om de ordninger, som en firmapensionskasse udbyder og administrerer med henblik på at kunne tilrettelægge og føre det fornødne tilsyn med virksomhederne.

I det foreslåede stk. 1 fastslås det, at firmapensionskassens tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Herudover fastslår bestemmelsen, hvad anmeldelsen skal indeholde.

Bestemmelsen fastslår, at det tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet. Bestemmelsen angiver de forhold, som grundlaget skal indeholde oplysninger om. Bestemmelsen udgør dog ikke en udtømmende liste over indholdet af det tekniske grundlag m.v., hvorfor der ikke er noget til hinder for, at det tekniske grundlag m.v. tager stilling til yderligere forhold. Det vil være de konkrete ordninger, som firmapensionskassen administrerer, der afgør, hvad der er relevant at anmelde.

I forslagets stk. 1, nr. 1, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde en angivelse af de former for pensioner, som firmapensionskassen agter at anvende. Firmapensionskassen skal således oplyse om de pensionsordninger, herunder pensionsprodukter, den agter at tilbyde sin medlemsbestand. Oplysningerne skal omfatte henvisning til hvilke form for ordning, firmapensionskassen tilbyder, samt potentielle tillægsdækninger.

I forslagets stk. 1, nr. 2, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om grundlaget for beregning af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension.

Firmapensionskasser skal som udgangspunkt finansieres på basis af realistiske, løbende ordinære bidragsbetalinger. Ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de forudsatte realistiske forudsætninger og i ekstraordinære situationer. Bidragene for et nytegnet medlem skal være tilstrækkelige til, at firmapensionskassen kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af midler. Enhver pensionsordning vurderet på tegningstidspunktet skal kunne hvile i sig selv, dog således at kontraktmæssige fastsatte omfordelinger kan finde sted, f.eks. som følge af anvendelse af fælleskøngrundlag og andre kollektive elementer.

I dag eksisterer der på pensionsmarkedet generelt set to typer pensionsordninger, de bidragsdefinerede og de ydelsesdefinerede pensionsordninger. Beregningssystemerne for de bidragsdefinerede pensionsordninger følger dem, der anvendes i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og de har ikke givet anledning til særlige beregningstekniske overvejelser.

Efter den gældende § 13, stk. 1, nr. 2, skal alle firmapensionskasser bl.a. anmelde et beregningsgrundlag til fastsættelse af sammenhængen mellem ydelser og bidrag (tegningsgrundlaget). Formålet med tegningsgrundlaget er at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn således, at en firmapensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. Formålet med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 er således som tidligere at sikre, at der er en sammenhæng mellem pensionsbidrag og pensionstilsagn.

Grundlaget for beregning af pensionsbidrag består bl.a. af forudsætninger om størrelse af grundlagsrente, døds- og invaliditetssandsynlighed (de statistiske forudsætninger) og omkostningselementer. Firmapensionskasserne skal anmelde de forudsætninger, der anvendes ved beregningen af pensionsbidragene, og disse forudsætninger skal være fastsat i overensstemmelse med de regler, der gælder for fastsættelse af pensionsbidrag, jf. § 42, stk. 2. Formålet med at opstille særlige krav til de forudsætninger, der skal anvendes ved fastsættelsen af pensionsbidrag i forhold til ydelsesdefinerede pensionsordninger er at sikre sammenhæng mellem bidrag og pensionstilsagn, så en firmapensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet.

Såfremt der ikke fastsættes særlige krav til fastsættelse af de bidrag, der skal indbetales i en ydelsesdefineret pensionsordning, kan det i værste fald medføre, at alle pensionsbidragene indbetales hen mod slutningen af opsparingsforløbet. Dette bevirker, at hensættelserne først hen mod slutningen af opsparingsperioden kan give medlemmet en tilstrækkelig beskyttelse i forhold til det afgivne pensionstilsagn. For at sikre en god beskyttelse af medlemmerne i ydelsesdefinerede ordninger, skal de nødvendige bidrag indbetales løbende til firmapensionskassen i overensstemmelse med de fastsatte krav, så det sikres, at bidragene er tilstrækkelige til at sikre, at der mindst sker en løbende hensættelse til de pågældende tilsagn (lineær optjening).

Grundlaget skal endvidere indeholde en beskrivelse af beregningselementerne for opgørelse af en pensionsordning (udtrædelsesgodtgørelse) i tilfælde af, at medlemmet anmoder firmapensionskassen om at udtræde af pensionsordningen. Herudover skal reglerne for omskrivning af en pensionsordning til hvilende pension (fripolice) beskrives i det tekniske grundlag. Der henvises i den forbindelse til bestemmelsen i § 15 om pensionsregulativets indhold, hvorefter pensionsregulativet skal indeholde regler for medlemsbestandens rettigheder ved udtræden af virksomheden, herunder størrelsen af eller reglerne for beregning af udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension. Endvidere henvises til reglerne i §§ 92 og 93 om de særlige regler for optjening og bevarelse af pension for lønmodtagere, som flytter mellem EU/EØS-lande, hvorefter en firmapensionskasse skal udbetale de bidrag, som en lønmodtager har indbetalt, eller som er indbetalt på lønmodtagerens vegne, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold ophører, medmindre lønmodtageren benytter sin ret til at lade optjente pensionsrettigheder blive stående i pensionsordningen.

Herudover skal det tekniske grundlag m.v. indeholde regler for beregning af kapitalværdien af medlemmernes optjente pensionstilsagn. Tidligere skulle kapitalværdien beregnes for hvert enkelt medlem som forskellen mellem kapitalværdien af pensionstilsagn, herunder aktuelle pensioner, og kapitalværdien af fremtidige nettobidrag. Kapitalværdierne beregnedes på tegningsgrundlaget og under hensyn til de fremtidige stigninger i pensionstilsagn og nettobidrag, der var kendt på beregningstidspunktet.

På baggrund af et større udvalgsarbejde i 2006 blev det i 2007 indført, at en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger i stedet for at anvende de hidtil gældende regler fremover skulle anvende følgende model, som Finanstilsynet fastsatte nærmere regler for i en bekendtgørelse:

a) Et medlems optjente pensionstilsagn skal på ethvert tidspunkt mindst udgøre en så stor del af det fulde pensionstilsagn for medlemmet i henhold til pensionsaftalen, som den pensionsgivende tjenestetid udgør i forhold til den tjenestetid, der kræves for at opnå ret til fuldt pensionstilsagn (lineær optjening). Hvis pensionstilsagnet indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisindeks eller lignende, skal der tages hensyn hertil ved at formindske beregningsgrundlagets rentefod med et skøn over reguleringstakten. Tjenestetiden, der kræves for at opnå ret til fuldt pensionstilsagn, er tiden fra optagelsen i pensionsordningen og frem til normal pensioneringsalder.

b) Pensionshensættelsen skal for hvert enkelt medlem på ethvert tidspunkt mindst udgøre kapitalværdien af det optjente pensionstilsagn, jf. litra a ovenfor. Pensionshensættelsen formindskes således ikke med kapitalværdien af fremtidige bidrag.

c) Pensionsbidraget skal for hvert enkelt medlem mindst udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risikopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og administration.

d) Der anvendes samme beregningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshensættelserne. Beregningsgrundlaget må ikke føre til lavere hensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselementerne. Grundlaget skal desuden indeholde et sikkerhedstillæg.

Modellen sikrede en forsvarlig løbende optjening af det fulde pensionstilsagn i ydelsesdefinerede pensionsordninger. Derved sikredes samtidig, at det optjente pensionstilsagn på ethvert tidspunkt havde en rimelig størrelse. Det ville således f.eks. ikke være muligt for en virksomhed at give pensionstilsagn (og dermed udtrædelsesgodtgørelser) helt frem til pensioneringstidspunktet, og på den måde straffe de medarbejdere, der fratræder før normal pensioneringsalder. Modellen medvirkede desuden til at sikre en løbende opbygning af pensionshensættelserne, således at der f.eks. ikke det/de sidste år inden normal pensioneringsalder skulle indbetales meget store bidrag, hvilket virksomheden muligvis ikke ville være i stand til.

Modellen medvirkede til en jævn opbygning af pensionshensættelsen, hvilket var en naturlig følge af kravet om en minimumsgrænse for optjening af pensionstilsagn (litra a).

Kravet om, at pensionsbidraget for hvert enkelt medlem mindst skulle udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risikopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og administration (litra c), sikrede, at pensionshensættelsen på ethvert tidspunkt mindst svarede til kapitalværdien af det optjente pensionstilsagn. Kravet indebar, at der i disse ordninger ville være tale om bidrag, der i princippet vil ændre sig fra måned til måned. Dette sker dog også i nogle tilfælde allerede, selv om der forudsattes løbende faste bidrag. Det skyldtes typisk ændringer i den pensionsgivende løn.

Kravet om, at der i ydelsesdefinerede pensionsordninger skulle anvendes samme beregningsgrundlag til fastsættelse af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshensættelserne (litra d), forudsatte, at grundlaget ikke førte til lavere pensionshensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der var baseret på det på opgørelsestidspunktet bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselementerne og med tillæg af et sikkerhedstillæg. Anvendelse af ét beregningsgrundlag betød, at pensionshensættelserne blev opgjort til mindst markedsværdi. Sammenlignet med reglerne for opgørelse af livsforsikringshensættelserne for livsforsikringsselskaber og bidragsdefinerede ordninger eksisterede der derimod ikke bonuspotentiale på fripolice eller bonuspotentiale på fremtidige præmier.

Finanstilsynet blev i den forbindelse bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for den beskrevne model.

Pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger, der oprettedes efter lovens ikrafttræden, skulle anvende den beskrevne model, der, som nævnt ovenfor, vurderedes at være mere hensigtsmæssig. Eksisterende pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger kunne vælge enten at anvende de hidtidige regler eller den beskrevne model. Beslutning om at anvende modellen i eksisterende pensionskasser skulle ske på en generalforsamling efter de almindelige beslutningsprocedurer i vedtægterne under iagttagelse af lovens § 35. Den gældende § 35 fandt direkte anvendelse, hvis beslutningen forudsætter en ændring af vedtægterne eller pensionsregulativet. En ændring af det tekniske grundlag kan imidlertid ske uden iagttagelse af § 35, hvis ændringen kan rummes i de eksisterende vedtægter og pensionsregulativ. En ændring af det tekniske grundlag, der kræver en ændring af vedtægterne eller pensionsregulativet forudsætter generalforsamlingens stillingtagen jf. den gældende § 35.

Som nævnt kunne eksisterende firmapensionskasser fortsætte med at anvende de hidtil gældende regler. Formålet med tegningsgrundlaget i de hidtil gældende regler var at fastsætte sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn, så der var stor sikkerhed for, at en pensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. I henhold til daværende lovs § 17, stk. 1, skulle det tekniske grundlag m.v., herunder tegningsgrundlaget, være rimeligt og betryggende.

Der lægges op til en videreførelse af de hidtil gældende regler i forhold til beregning af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelser og kapitalværdien af den optjente pension. Finanstilsynet vil derfor, jf. 17, stk. 2 i den daværende lov, fortsat kunne fastlægge særlige regler for beregning af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension for ydelsesdefinerede pensionsordninger med det formål at sikre, at en pensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet.

I forslagets stk. 1, nr. 3, fastlægges det, at anmeldesen skal indeholde oplysninger om regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne, pensionsmodtagerne og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen.

For pensionsordninger med ret til bonus skal firmapensionskassen udarbejde og anmelde et regelsæt (bonusregulativ), som beskriver, hvorledes gevinster på de i beregningsgrundlaget fastsatte elementer til beregning af pensionsbidrag føres tilbage til medlemsbestand. Hertil kræves yderligere en teknisk beskrivelse af funktionaliteten i bonusopgørelsen.

Der henvises i den forbindelse til det overordnede princip i § 47, om at firmapensionskassen som et generelt princip skal tage hensyn til at have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationer i deres aktiviteter.

I forslaget stk. 1, nr. 4, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde angivelse af principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser.

Bestemmelsen medfører, at en firmapensionskasse skal fastlægge størrelsen af den risiko, som virksomheden er villig til at tegne for egen risiko og beskrive, hvilken genforsikring virksomheden vil tegne for overstigende risiko. Her skelnes mellem dødsrisiko og invaliditetsrisiko. Bestemmelsen kræver ikke, at der skal afgives risiko i genforsikring.

I forslaget stk. 1, nr. 5, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde angivelse af regler for, hvornår medlemmerne og pensionsmodtagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene.

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende § 13, stk. 1, nr. 5, og svarer til den tilsvarende § 20, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen præciserer, at anmeldelsen af det tekniske grundlag m.v. skal indeholde regler for, under hvilke omstændigheder såvel medlemmerne som pensionsmodtagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene. Bestemmelsen, der blev ændret i 2007, indebærer en mindre lettelse for firmapensionskasserne, da Finanstilsynet ikke længere skal have de konkrete helbredsspørgeskemaer indsendt.

I forslagets stk. 1, nr. 6, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde angivelse af grundlaget for beregning af de pensionsmæssige hensættelser.

Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassen skal anmelde grundlaget for beregning af de pensionsmæssige hensættelser, såvel for den enkelte pensionsaftale som for virksomheden som helhed. Grundlaget for beregning af de pensionsmæssige hensættelser skal beskrives i samme form som grundlaget for beregning af pensionsbidrag ved fastlæggelse af opgørelsesrenten, de statistiske elementer (død og invaliditet) og omkostningselementer, samt opfylde de krav, der måtte være fastsat i relation til opgørelse af hensættelser i medfør af § 50 om opgørelse af hensættelser. Selvom firmapensionskassens ydelser eller pensionsbidrag kan ændres efter nogle i det tekniske grundlag anførte objektive kriterier, så skal virksomheden alligevel anmelde det grundlag, der anvendes til beregning af de pensionsmæssige hensættelser.

I forslagets stk. 1, nr. 7, fastlægges det, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i en firmapensionskasse, et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til firmapensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Bestemmelsens særlige regler om jobskifte, virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse udarbejdes af hensyn til, at det ved oprettelsen af et arbejdsmarkedspensionsordningssystem findes hensigtsmæssigt at sikre, at arbejdstagere, der skifter job eller virksomhed og samtidig overgår til en ny pensionsordning, gives mulighed for at samle sine pensioner i den nye ordning. Med hensyn til omkostninger i forbindelse med overførsel er det tilladt for den afgivende firmapensionskasse at fastsætte et promillegebyr af nettohensættelsen med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Den modtagne virksomhed kan ikke fastsætte noget gebyr.

Reglerne tager alene højde for pensionsordninger med løbende udbetalinger, dvs. alderspension, invalidepension samt ægtefælle- og børnepension. I kapitel 1 i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, er de enkelte pensionsformer nærmere beskrevet. Reglen gælder i øvrigt alene for ordninger, der er obligatoriske. Ved dette forstås ordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og hvor en arbejdsgiver efter fastsatte kriterier skal pensionssikre sine medarbejdere i henhold til aftalen med et forsikringsselskab eller ordninger i en pensionskasse. Det er en forudsætning, at den person, pensionsoverførslen vedrører, giver sin accept til overførslen.

Grunden til at det ved overførsel i en jobskiftesituation, kan tillades, at der beregnes et mindre fradrag er en antagelse om, at der er »balance« mellem jobskifteoverførsler. Under særlige omstændigheder, hvor der for en pensionskasse ikke kan forventes ligevægt mellem pensionsoverførsler fra og til virksomheden, kan der for et nærmere angivet tidspunkt opkræves et gebyr. De nævnte krav til overførselsreglerne er minimumskrav. Den enkelte firmapensionskasse er derfor ikke afskåret fra at fastsætte regler, der yderligere tilgodeser arbejdstagere i tilfælde af jobskifte.

Ved overførsel af grupper, der udgør en betydelig andel af en firmapensionskasses samlede bestand, vil sådanne overførsler imidlertid kunne udgøre en risiko for virksomhedens eksistens, og en ukritisk anvendelse af regler svarende til virksomhedsomdannelsesreglerne er i disse tilfælde betænkelig. Der bør derfor i sådanne tilfælde findes andre løsninger, hvori reglerne svarende til reglerne om bestandsoverdragelse i § 74 kan anvendes, dog uden at der udarbejdes en redegørelse eller gives en indsigelsesfrist, idet overførslerne kun kan ske ved aktiv accept fra det enkelte medlem.

Hovedreglen for overførselsregler er for så vidt angår helbredsbedømmelsen, at der ikke kan kræves en nyvurdering af helbredstilstanden, medmindre den nye ordning afviger væsentligt fra den gamle ordning med hensyn til forøget risiko eller med hensyn til krav om helbredsbedømmelse ved indtræden. Overførselsreglerne skal fastsætte en ret for arbejdstager til at fortsætte i den hidtidige pensionsordning som medlem, såfremt en helbredsbedømmelse fører til afslag på optagelse i den nye pensionsordning på mindst samme vilkår som i den hidtidige pensionsordning. For det modtagende pensionsselskab skal der endvidere for disse tilfælde være pligt til at optage arbejdstageren, dog på de vilkår selskabets tekniske grundlag foreskriver.

I den foreslåede stk. 2, fastlægges det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om og i hvilket omfang anmeldelser af det tekniske grundlag m.v. skal være offentligt tilgængelige.

Hjemmelsbestemmelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, som nærmere fastslår opstilling og indhold af det tekniske grundlag. Bekendtgørelsen vil bl.a. fastsætte de særlige regler, der gælder i forhold til fastsættelsen af pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension i ydelsesdefinerede pensionsordninger. De fastsatte regler skal sikre, at et givent tilsagn afdækkes via løbende indbetalinger af bidrag til firmapensionskassen, der sikrer, at firmapensionskassen ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. Det er vigtigt, at der sikres en tilstrækkelig beskyttelse af medlemmerne, hvilket bl.a. sker via kravet om, at der skal være retlig adskillelse mellem det pensionstegnende firma og pensionskassen. I firmapensionskassen vil der løbende skulle hensættes midler til de pågældende pensionstilsagn, hvilket tilsiger en løbende indbetaling af bidrag. Fastsættelsen af de særlige krav relateret til bidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pension i ydelsesdefinerede pensionsordninger, sker således med det formål at sikre, at der er stor sikkerhed for, at en firmapensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. Herudover fastsættes der regler i bekendtgørelsen om eventuelle aktuarerklæringer, som er nødvendige at udarbejde i tilknytning til det tekniske grundlag. Som udgangspunkt vil det være aktuarfunktionen, som skal udarbejde erklæringerne.