Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 35

Det er i medfør af gældende ret ikke et krav for firmapensionskasser at have nøglefunktioner, selvom opgaverne, som nøglefunktionerne fremover skal varetage, i et vist omfang allerede i dag varetages af ledelsesmedlemmer, ansatte og den ansvarshavende aktuar, jf. f.eks. § 19 i bekendtgørelse nr. 1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensionskasser.

Den foreslåede bestemmelse i § 35 vil medføre, at firmapensionskasser skal etablere egentlige nøglefunktioner, der enten varetages af én enkelt person eller en organisatorisk enhed, og derudover at firmapensionskasserne skal udpege en ansvarlig for hver funktion, nøglepersonen. En nøglefunktion er en kapacitet til at varetage særlige ledelsesmæssige opgaver, jf. også dette lovforslags § 3, nr. 24.

Bestemmelsen gennemfører artikel 24 i IORP II-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal som led i en forsvarlig organisation og administration have en række nøglefunktioner.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en firmapensionskasse skal som led i en forsvarlig organisation og administration have en risikostyringsfunktion.

Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. risikostyringsfunktionen skal have det samlede overblik over firmapensionskassens risici.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en firmapensionskasse skal som led i en forsvarlig organisation og administration have en intern auditfunktion

Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. den interne auditfunktion skal sikre effektiviteten af firmapensionskassens interne kontrolsystem m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en firmapensionskasse skal som led i en forsvarlig organisation og administration have en aktuarfunktion, såfremt firmapensionskassen yder dækning af biometriske risici eller enten garantere et investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau.

Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. aktuarfunktionen skal sikre beregningen af hensættelserne m.v.

En firmapensionskasse har kun pligt til at have en aktuarfunktion, såfremt firmapensionskassen yder dækning af biometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau. En firmapensionskasse, der alene kun tilbyder rene opsparingsprodukter uden biometriske risici eller garantier eller lign., vil derfor ikke have pligt til at have en aktuarfunktion.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den ansvarlige for aktuarfunktionen har gennemført aktuaruddannelsen fra et dansk universitet (cand.act.) eller en beslægtet uddannelse fra et dansk eller udenlandsk universitet. Herudover ville det være hensigtsmæssigt, hvis den ansvarlige for aktuarfunktionen har deltaget i praktisk aktuararbejde i en årrække samt har opnået indgående kendskab til udarbejdelse af anmeldelser og aktuartekniske opgørelser, herunder bl.a. beregning af kapitalkrav, opgørelser af pensionsmæssige hensættelser og udarbejdelse af erklæringer.

Det foreslås i stk. 2, at direktionen skal udpege en nøgleperson, der er ansvarlig for nøglefunktionen. Der sondres mellem personer, der varetager en nøglefunktion, og nøglepersoner. Det er kun nøglepersonen, der skal fit & proper-vurderes, jf. § 41, stk. 1.

Hvis nøglefunktionen kun varetages af én enkelt person, vil denne person typisk blive udpeget som nøgleperson og dermed være underlagt rapporteringspligterne i bestemmelserne i lovforslaget. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at nøglepersonen skal udpeges iblandt de personer, der varetager den pågældende nøglefunktion. Nøglepersonen for en funktion har ansvaret for den pågældende funktion.

Det foreslås i stk. 3, at direktionen i en firmapensionskasse skal sikre, at de personer, der varetager en nøglefunktion kan varetage deres opgaver effektivt og på en objektiv, fair og uafhængig måde. Herved forstås bl.a., at nøglefunktionerne skal have fri adgang til at udføre deres opgaver i virksomheden uden uvedkommende indflydelse fra firmapensionskassen, dvs. firmapensionskassen må ikke forsøge at forhindre eller begrænse nøglefunktionens opgaver. Dette gælder også i relation til nøglepersonernes rapporteringspligt til direktionen (eller bestyrelsen) og Finanstilsynet.

Selvom firmapensionskasserne i udgangspunktet selv kan vælge, hvorledes de pågældende nøglefunktioner skal organiseres i praksis, jf. IORP II-direktivets præambel betragtning nr. 54, er firmapensionskassen underlagt en forpligtelse til at sikre, at nøglefunktionerne kan varetages effektivt, objektivt, fair og uafhængigt. Det forudsættes herved, at nøglefunktionen ikke blot er en formel foranstaltning uden betydning.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en nøglefunktion varetages effektivt, objektivt og uafhængigt. Bestemmelsen indebærer ikke i sig selv en pligt for firmapensionskassen til at iværksætte bestemte foranstaltninger, men bestemmelsen forudsætter, at firmapensionskassen har iværksat tiltag, der sikrer, at nøglefunktionerne varetages effektivt, objektivt og uafhængigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at firmapensionskassen overvejer, hvordan nøglefunktionerne kan skabe mest mulig værdi for firmapensionskassen.

Ved en vurdering af nøglefunktionernes uafhængighed skal den pågældende nøglefunktions særlige kendetegn inddrages. Der stilles f.eks. strengere krav til den interne auditfunktions uafhængighed end til risikostyringsfunktionens uafhængighed, idet den interne auditfunktions opgave som kontrolorgan forudsætter en stor grad af uafhængighed.

Risikostyringsfunktionen forudsætter omvendt en større grad af involvering i den daglige drift af firmapensionskassen.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den enkelte person eller organisatoriske enhed, der varetager en nøglefunktion i firmapensionskassen, også kan varetage en lignende nøglefunktion i et pensionstegnende firma, men det forudsættes herved, at firmapensionskassen kan redegøre for, hvordan den forhindrer eller håndterer alle interessekonflikter med det pensionstegnende firma. Hvis den dobbelte rolle i firmapensionskassen og det pensionstegnende firma forhindrer nøglefunktionens fortsatte effektivitet, objektivitet og uafhængighed, kan firmapensionskassen blive pålagt at udpege en ny person eller organisatorisk enhed til at varetage den pågældende nøglefunktion.

Den nærmere afgrænsning af begreberne vil blive fastlagt igennem Finanstilsynets praksis.

Det foreslås i stk. 4, at en enkeltperson eller en organisatorisk enhed må varetage mere end én nøglefunktion samt øvrige driftsmæssige opgaver, så længe det sikres, at personen er i stand til at udføre opgaverne relateret til funktionernes ansvarsområder effektivt og på en fair og uafhængig måde.

Muligheden for at varetage andre funktioner gælder ikke for den interne auditfunktion, der skal være uafhængig af de øvrige nøglefunktioner. Forbuddet er et decideret uafhængighedskrav, og Finanstilsynet vil ikke kunne dispensere herfra. Forbuddet gælder alle de personer, der varetager intern audit funktionen, dvs. alle personer i en organisatorisk enhed.

Det foreslås i stk. 5, at en nøgleperson er underlagt en rapporteringspligt til firmapensionskassens direktion i relation til alle væsentlige undersøgelsesresultater og henstillinger inden for nøglepersonens ansvarsområde.

Rapporteringspligten gælder kun nøglepersonen og ikke i forhold til de eventuelle øvrige personer, der varetager den pågældende nøglefunktion. Om undersøgelsesresultaterne og henstillingerne er væsentlige afhænger til en vis grad af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensionskassens aktiviteter og beror på en konkret vurdering. Bestemte centrale forhold vil imidlertid altid indebære, at dette skal meddeles direktionen. På baggrund af rapporteringspligten er direktionen forpligtet til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, der skal sikre, at forholdene tilstrækkeligt bliver imødekommet.

Hvis den pågældende nøgleperson i forvejen refererer til bestyrelsen, f.eks. hvis intern revision er udpeget som den interne auditfunktion, gælder rapporteringspligten derimod over for bestyrelsen og ikke direktionen. Direktionen skal blot orienteres. Forpligtelsen til at træffe hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger er herefter også bestyrelsens pligt.

Det foreslås i stk. 6, at en nøgleperson, såfremt direktionen eller bestyrelsen på baggrund af en underretning i medfør af stk. 5, ikke træffer nødvendige foranstaltninger i forhold til det påpegede forhold, er underlagt en underretningspligt til Finanstilsynet. Underretningspligten gælder, når nøglepersonen har påvist en væsentlig risiko for, at firmapensionskassen sandsynligvis ikke vil opfylde et væsentligt lovkrav, og rapporteret herom til direktionen eller bestyrelsen, og hvor dette kan have en betydelig indvirkning på medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser, jf. stk. 6, nr. 1. Et eksempel på herpå er, hvis en nøgleperson opdager, at der er en væsentlig risiko for, at firmapensionskassen inden for en nærmere fremtid ikke vil kunne indfri de afgivne pensionstilsagn, og direktionen eller bestyrelsen ikke træffer hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger.

Underretningspligten gælder ligeledes, når nøglepersonen har konstateret en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder for firmapensionskasser og dens aktiviteter, og rapporteret herom til direktionen eller bestyrelsen, jf. stk. 6, nr. 2. Et eksempel herpå er, hvis en nøgleperson opdager, at firmapensionskassen ikke har hensat tilstrækkeligt, jf. forslagets § 48, eller at firmapensionskassen ikke overholder kapitalkravet, jf. kapitel 9, og direktionen eller bestyrelsen ikke træffer hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger.

Ved nødvendige foranstaltninger forstås tiltag af direktionen eller bestyrelsen, der behørigt retter op på den pågældende mangel, således at firmapensionskassen f.eks. ikke længere overtræder lovkrav m.v. eller ikke længere er i fare for ikke at opfylde et væsentligt lovkrav m.v.

Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at strafbelægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-6.

Ansvarssubjektet for overtrædelsen af stk. 1 er firmapensionskassen som sådan. Den strafbare handling består i undladelse af at indføre nøglefunktionerne.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 og 3 er direktionen og den pågældende firmapensionskasse. De strafbare handlinger består i undladelse af at udpege en nøgleperson for hver nøglefunktion samt ikke at sikre, at de personer, der varetager en nøglefunktion, kan varetage deres opgaver effektivt og på en objektiv, fair og uafhængig måde. Et eksempel på sidstnævnte er, hvis direktionen afskærer de personer, der varetager nøglefunktionen, i at rapportere om alle væsentlige undersøgelsesresultater og henstillinger inden for deres ansvarsområde. Et andet eksempel er, hvis direktionen truer med ansættelsesretlige konsekvenser, hvis de personer, der varetager nøglefunktionen, ikke ser bort fra risici inden for deres ansvarsområde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 4 er den pågældende firmapensionskasse og den eller de personer, der varetager en nøglefunktion. Den strafbare handling ligger i, hvis den eller de personer, der varetager en nøglefunktion, herunder risikostyringsfunktionen og aktuarfunktionen, tillige varetager den interne auditfunktion, dvs. varetager opgaver, der henhører under den interne auditfunktions ansvarsområde.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 5 er nøglepersonen, direktionen og bestyrelsen. Den strafbare handling for nøglepersonen består i undladelse af at rapportere om alle væsentlige undersøgelsesresultater og henstillinger inden for den pågældende nøglefunktions ansvarsområde. Den strafbare handling for direktionen består i undladelse af at træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes, som følge af nøglepersonens rapporteringer og henstillinger. Det samme er tilfældet for bestyrelsen, hvis den pågældende nøgleperson referer til bestyrelsen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 6 er nøglepersonen. Den strafbare handling består i undladelse af at underrette Finanstilsynet, hvis firmapensionskassens direktion eller bestyrelse ikke i tide træffer hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger, når nøglepersonen har påvist en væsentlig risiko for, at firmapensionskassen sandsynligvis ikke vil opfylde et væsentligt lovkrav, og rapporteret herom til direktionen eller bestyrelsen, og hvor dette kan have en betydelig indvirkning på medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser, eller hvis nøglepersonen har konstateret en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder for firmapensionskasser og dens aktiviteter, og rapporteret herom til direktionen eller bestyrelsen. Et eksempel herpå er, hvis nøglepersonen for aktuarfunktionen har påvist en væsentlig risiko for, at firmapensionskassen ikke vil kunne opfylde kravene om hensættelser, jf. forslagets §§ 48 og 50, og direktionen eller bestyrelsen ikke i tide har truffet hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger, og nøglepersonen undlader at underrette Finanstilsynet herom.

Det foreslås i stk. 7, at en nøgleperson i forbindelse med en underretning til Finanstilsynet i medfør af stk. 6 nyder samme retsbeskyttelse som whistleblowere i medfør af dette lovforslags § 44. Til forskel for en whistleblowerordning forudsætter en underretning til Finanstilsynet i medfør af stk. 6 imidlertid, at nøglepersonen på forhånd har informeret direktionen eller bestyrelsen om sine undersøgelsesresultater og henstillinger, jf. stk. 5, hvorfor det kan tænkes, at der kan ske ufordelagtig behandling af nøglepersonen, inden nøglepersonen indberetter til Finanstilsynet, idet nøglepersonen ikke er anonym. Af den grund er det ikke et krav for beskyttelse i medfør af bestemmelsen, at den ufordelagtige behandling først sker efter en indberetning efter stk. 6. Der må imidlertid foreligge årsagssammenhæng imellem en eventuel og forestående underretning og den ufordelagtige behandling.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 44.

Det foreslås i stk. 8, at indføre en mulighed for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om nøglefunktionerne, herunder om nøglefunktionernes opgaver og ansvarsområder.

Bemyndigelsen giver erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler i relation til nøglefunktioner, herunder indholdet af nøglefunktionernes opgaver mv.

Erhvervsministeren har tidligere udnyttet bemyndigelsen i den gældende § 21 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser til at udstede bekendtgørelse nr. 1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen, funktionsadskillelse, opgaver og ressourcer, administrativ og regnskabsmæssig praksis, forretningsgange, risikostyring, rapportering m.v.

Ledelsesbekendtgørelsen forventes videreført med en række ændringer, herunder fjernelse af irrelevante utidssvarende regler, samt indførelse af nye krav med henblik på implementering IORP II-direktivets artikel 25 (risikostyringsfunktionen), artikel 26 (intern auditfunktionen) og artikel 27 (aktuarfunktionen).

For risikostyringsfunktionen vil dette først og fremmest indebære krav om en effektiv risikostyringsfunktion, der har til formål at lette funktionen af et risikostyringssystem, for hvilket firmapensionskasser skal vedtage de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for regelmæssigt at identificere, måle, overvåge, styre og på såvel et individuelt som et aggregeret plan indberette de risici, som firmapensionskasser kan blive udsat for m.v. Det vil endvidere blive fastsat, hvilke risici som risikostyringssystemet som minimum skal dække, herunder tegning og hensættelser, aktiv-passiv-styring, investering m.v.

For den interne auditfunktion vedrører dette fastsættelse regler om en effektiv auditfunktion, der skal omfatte en vurdering af, om det interne kontrolsystem og andre dele af ledelsessystemet, herunder outsourcede aktiviteter, hvor dette er relevant, er hensigtsmæssige og effektive.

For aktuarfunktionen vil reglerne indebære krav om en effektiv aktuarfunktion, der har pligt til at koordinere og overvåge beregningen af de pensionsmæssige hensættelser, vurdere, om de metoder, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af de pensionsmæssige hensættelser, er fyldestgørende, m.v.