Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 2

Den gældende § 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser fastlægger lovens anvendelsesområde, hvorefter loven finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern. Herudover fastlægger den gældende § 2, stk. 2-5, en række tilfælde, hvor loven ikke finder anvendelse. Efter den gældende stk. 2 fastlægges det, at pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, ikke er omfattet af loven. I stk. 3 fremgår, at Finanstilsynet efter forhandling med vedkommende minister eller kommune kan bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, kapitel 6 og kapitel 8 i loven. Den gældende stk. 4 fastslår, at en pensionskasse der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, ikke er omfattet af loven. Den gældende stk. 5 giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke er omfattet af loven. Endelig fremgår det af stk. 6, at for leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder, finder §§ 9 d, 9 e og 9 f samt § 66, stk. 2, i den gældende lov anvendelse.

Den foreslåede § 2 er en delvis videreførelse af den gældende § 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende § 2, stk. 5, som fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af loven, ophæves. Bestemmelsen ophæves, da bestemmelsen ikke har været anvendt, hvorfor ændringen ikke vurderes at få konsekvenser i praksis. Herudover ophæves den gældende § 2, stk. 6, som fastslår, hvilke bestemmelser som finder anvendelse for leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder. Bestemmelsen ophæves i forbindelse med, at artikel 31 IORP II-direktivet om outsourcing gennemføres i en særskilt bestemmelse, jf. § 40. I forhold til den gældende § 2 indsættes herudover to nye stykker om filialer af udenlandske pensionskasser samt græseoverskridende virksomhed. Bestemmelserne har til hensigt at fastsætte, hvilke regler i loven som finder anvendelse, når en udenlandsk pensionskasse driver græseoverskridende virksomhed i Danmark, eller når en udenlandske pensionskasse etablerer filial i Danmark.

Den foreslåede § 2 gennemfører artikel 2, stk. 1, i IORP II-direktivet.

Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at loven finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i et pensionstegnende firma eller i pensionstegnende firmaer inden for samme koncern.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

I forhold til den gældende § 2, stk. 1, ændres ”i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern” med ”i et pensionstegnende firma eller i pensionstegnende firmaer inden for samme koncern”. Ændringen er ikke en materiel ændring af lovens anvendelsesområde. Ændringen foretages med henblik på at sikre overensstemmelse med lovens definitionsbestemmelse, jf. den foreslåede § 3. Udtrykket »enhver sammenslutning« fastsætter, at loven ikke stiller krav til firmapensionskassernes organisationsform. Loven finder dog kun anvendelse, hvis sammenslutningen omfatter personalet ved et enkelt pensionstegnende firma eller i pensionstegnende firmaer inden for samme koncern. Virkningen heraf er, at firmapensionskasser omfattet af loven kun kan varetage pensionstilsagn for en enkelt virksomhed eller koncernforbundne virksomheder.

Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at forsikringsselskaber og pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter om pension, der er omfattet af § 1, stk. 2, ikke er omfattet af denne lov.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 2, stk. 2, og gennemfører artikel 2, stk. 2, litra b, i IORP II-direktivet.

Bestemmelsen opretholder den hidtidige retstilstand, hvorefter tværgående pensionskasser og livsforsikringsvirksomheder er underlagt lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, ikke omfattes af loven.

Bestemmelsen opretholder den hidtidige retstilstand, idet pensionskasser, der yder tjenestemandslignende pension, for hvilke staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, siden 1962 har været uden for tilsyn efter pensionskasseloven.

Det foreslåede stk. 4 fastslår, at for filialer her i landet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 8, stk. 1 og 2, og § 88 anvendelse.

Bestemmelsen fastlægger hvilke af lovens bestemmelser som finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskasse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen er ny og indføres for at fastlægge, hvilke regler i loven som finder anvendelse, når udenlandske pensionskasser etablerer filialer her i landet. I modsætning til et datterselskab er en filial ikke et selvstændigt retssubjekt, men en afhængig del af det pågældende udenlandske selskab.

§ 8, stk. 1 og 2, og § 88 medfører, at filialerne er underlagt de danske regler om god skik og oplysningspligt overfor kunderne, samt at filialerne er underlagt reglerne for grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser.

Formuleringen ”lande som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område” skal fortolkes således, at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et tredjeland og som omfatter finansielle tjenesteydelser.

For virksomheder, etableret inden for EU, eller i lande som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjemlandstilsyn). I hvilket omfang, danske regler finder anvendelse på disse virksomheder reguleres efter EU-retlige procedureregler, og hvad der er fastsat i de enkelte direktivbestemmelser, supplereret med indgående aftaler, eksempelvis protokoller og ”memoranda of understanding” (Mou’er).

Det foreslåede stk. 5 fastslår, at selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse for filialer her i landet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen fastlægger, at lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 om aktie- og anpartsselskaber bestemmelser om filial finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske pensionskasser i EU/EØS-lande. Filialerne skal som udgangspunkt selvstændigt opfylde lovens regler.

Det foreslåede stk. 6 fastlægger, at for tjenesteydelser her i landet ydet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 8, stk. 1 og 2, og § 88 anvendelse.

Bestemmelsen fastlægger, hvilke af lovens bestemmelser som finder anvendelse på tjenesteydelser her i landet ydet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen er ny og indføres for at fastlægge, hvilke regler i loven som finder anvendelse, når udenlandske pensionskasser driver grænseoverskridende virksomhed her i landet.

§ 8, stk. 1 og 2, og § 88 medfører, at tjenesteydelser, ydet her i landet af udenlandske pensionskasser, er underlagt de danske regler om god skik og oplysningspligt overfor kunderne, samt at pensionskasserne er underlagt reglerne for grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser.

Formuleringen ”lande som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område” skal fortolkes således, at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et tredjeland og som omfatter finansielle tjenesteydelser.

For virksomheder, etableret inden for EU, eller i lande som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjemlandstilsyn). I hvilket omfang, danske regler finder anvendelse på disse virksomheder reguleres efter EU-retlige procedureregler, og hvad der er fastsat i de enkelte direktivbestemmelser, supplereret med indgående aftaler, eksempelvis protokoller og ”memoranda of understanding” (Mou’er).

Det foreslåede stk. 7 giver bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte lempeligere krav for overholdelse af bestemmelserne i denne lov for firmapensionskasser med under 100 medlemmer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 5 i IORP II-direktivet. Ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, kan medlemsstaterne helt eller delvist undlade at anvende direktivet på pensionskasser med under 100 medlemmer på nær bestemmelserne om investeringsforvaltning og depositar. Hvis en firmapensionskasse har mellem 15 og 100 medlemmer foreskriver direktivets artikel 5, stk. 1, endvidere anvendelse af bestemmelserne om ”prudent person”-princippet, jf. lovforslagets § 56, samt effektivt ledelsessystem, jf. lovforslagets § 29. Der henvises endvidere bemærkningerne til § 56.

Der tale om en overimplementering af direktivets regler, idet det, med afsæt i et ønske om at sikre tilstrækkelig medlemsbeskyttelse, gælder, at samtlige firmapensionskasser, herunder firmapensionskasser med under 100 medlemmer, er omfattet af alle lovens krav, medmindre det eksplicit fremgår, at de er undtaget. Vurderingen af hvorvidt lovens krav opfyldes, vil dog altid ske ud fra en proportionalitetsbetragtning. Proportionalitetsbetragtningen indebærer bl.a., at opfyldelse af lovens krav for små firmapensionskasser i visse tilfælde er lempeligere end for større firmapensionskasser. Det er imidlertid vigtigt, at hver pensionskrone som udgangspunkt skal have samme beskyttelse, uanset om der sker indbetaling til en større eller mindre firmapensionskasse, hvorfor udgangspunktet er, at alle firmapensionskasser er omfattet af samtlige lovens krav.

Med forslaget lægges der op til, at der kan ske en videreførelse af den gældende praksis, således at mindre firmapensionskasser fortsat kan fritages fra nærmere fastsatte krav. Ifølge gældende ret har firmapensionskasser med under 100 medlemmer været undtaget fra visse af bestemmelserne i lov om tilsyn med firmapensionskasser. De konkrete undtagelsesmuligheder har været fastsat i bekendtgørelse nr. 777 af 2005 om undtagelser fra lov om tilsyn med firmapensionskasser, som vil blive videreført.

Finanstilsynet vil fastsætte lempeligere krav for firmapensionskasser med under 100 medlemmer i forhold til de områder, hvor det ud fra en afvejning af hensynet til på den ene side medlemmernes beskyttelse og hensynet til firmapensionskassen på den anden side vurderes hensigtsmæssigt, at firmapensionskasserne ikke pålægges byrder af et uforholdsmæssigt stort omfang.

Det foreslåede stk. 8 fastsætter, at Finanstilsynet efter forhandling med vedkommende minister eller kommune kan bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 8, stk. 2, og §§ 12, 15 og16, §§ 21-34, § 39, §§ 46 og 47, §§ 56 og 57 og §§ 74-87 i denne lov.

Bestemmelsen fastlægger, at visse pensionsløfter, for hvilke staten eller en kommune hæfter eller garanterer, kan undtages fra visse af lovens regler, f.eks. de regler som vedrører pensionsregulativet og teknisk grundlag.

I modsætning til § 1, stk. 2, nr. 1, vedrører § 2, stk. 8, egentlige pensionsløfter, som er givet medarbejderne i en eller flere virksomhed(er). Pensionsløfterne påhviler pensionskassen og skal som udgangspunkt opfyldes af virksomheden, uanset at staten eller kommunen hæfter eller garanterer for forpligtelserne. Den omstændighed, at der skulle være givet garanti over for en pensionskasse for dens pensionsløfter, må ikke medføre, at pensionskassen afholder sig fra at følge loven, uanset hvor solid kautionisten eller garanten måtte være. En garanti eller kaution er som udgangspunkt kun knyttet op på pensionskassens betalingsdygtighed. En række andre udfordringer af betydning i en pensionskasse er imidlertid uberørt af en sådan garanti, f.eks. den løbende administration, herunder løbende opgørelse af pensionstilsagnene.