LBK nr 183 af 26/02/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 116
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 116
Retsinformation§ 71 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser fastsætter hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes.
Bestemmelsen i den foreslåede § 116 nyaffatter § 71 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser. Efter den gældende lov kan der alene straffes med bøde, hvor det i lovforslaget foreslås, at enkelte bestemmelser fremover kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, ligesom en række nye bestemmelser, som er indført i loven med dette lovforslag bliver strafbelagt. Der foretages i lovforlaget en opdeling af den gældende § 71, stk. 2, der dels indeholder en tavshedspligt for blandt andre firmapensionskassers bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ansatte og dels indeholder et forbud mod at meddele urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og andre interessenter. Tavshedspligten vil fremover fremgå af lovforslagets § 45. Straffen for overtrædelse af tavshedspligten vil fremover fremgå af lovforslagets § 116 stk. 1, mens straffen for at meddele urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet og andre interessenter fremover vil fremgå af lovforslagets § 116 stk. 4.
Eftersom bestemmelsen om den ansvarshavende aktuar, jf. den gældende § 26 i lov om tilsyn med firmapensionskasser udgår, vil den dertilhørende gældende straffebestemmelse, jf. § 71, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser for overtrædelse af den ansvarshavende aktuars opgaver ligeledes udgå.
Herudover foreslås det i stk. 1 at tilføje, at overtrædelse af visse af bestemmelserne i STS-forordningen strafbelægges.
Desuden foreslås det i stk. 3, at firmapensionskasser, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til offentligheden, til medlemmer, pensionsmodtagere eller til potentielle medlemmer straffes med bøde. Herudover indsættes en ny bestemmelse om forældelsesfristen i § 116, stk. 7, for overtrædelse af lovens bestemmelser med henblik på at sikre ensartede forældelsesregler på tværs af den finansielle sektor.
Den foreslåede § 116 fastsætter, hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes. Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere strafansvar for juridiske personer samt forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser og regler udstedt i medfør heraf.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for firmapensionskassen er de mulige ansvarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne firmapensionskassen og/eller en eller flere personer med tilknytning til firmapensionskassen, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale mod firmapensionskassen alene eller mod både firmapensionskassen og en eller flere personer med tilknytning til firmapensionskassen. Udgangspunktet er tiltale mod firmapensionskassen for overtrædelsen af de strafbelagte bestemmelser. Tiltalen kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til firmapensionskassen, hvis en eller nogle af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og handlingen eller undladelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af § 1, stk. 1, § 12, stk. 1, § 45 og artikel 6, 7, 9, 18-26, 27, stk. 1. og 4, 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser.
STS-forordningen, forpligter medlemsstaterne til at pålægge administrative sanktioner for overtrædelser af en række af forordningens artikler i medfør af forordningens artikel 32 eller i stedet strafpålægge sådanne overtrædelse i medfør af forordningens artikel 34.
Det følger af artikel 32 i STS-forordningen, at følgende overtrædelser skal sanktioneres:
a) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kravene i artikel 6,
b) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 7,
c) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kriterierne i artikel 9,
d) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 18,
e) en securitisering kan betegnes som STS, og securitiseringens eksponeringsleverende institut, organiserende institut eller SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 19-22 eller 23-26,
f) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut udarbejder en vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1,
g) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke har opfyldt kravene i artikel 27, stk. 4, eller
h) en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28, ikke har givet meddelelse om væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter artikel 28, stk. 1, eller alle andre ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurdering.
Det foreslås derfor ved indsættelse i § 116, stk. 2, 1. pkt., i nærværende lovforslag, at forordningens artikel 6, 7, 9, 18-26, 27, stk. 1 og 4, 28, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Nedenfor anføres en mere uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler i STS-forordningen, der strafbelægges med den foreslåede bestemmelse:
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, i STS-forordningen skal det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver i en securitisering løbende tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk interesse i securitiseringen på mindst 5 pct. Denne interesse måles ved indgåelsen og bestemmes af de ikkebalanceførte posters notionale værdi. Hvis det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og den oprindelige långiver ikke indbyrdes har aftalt, hvem der tilbageholder den væsentlige nettoøkonomiske interesse, påhviler det det eksponeringsleverende institut at gøre dette. Den væsentlige nettoøkonomiske interesse må ikke opdeles mellem forskellige typer af tilbageholdere og må ikke være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion eller afdækning.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit er enten det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver i en securitisering. Den strafbare handling består i, at der ikke er tilbageholdt en nettoøkonomisk interesse på min. 5 pct., hvor denne interesse på min. 5 pct. ikke er omfattet af risikoreduktion eller afdækning samt opdelt mellem forskellige typer af tilbageholdelse. Er der ikke lavet en indbyrdes aftale om tilbageholdelse, er det kun det eksponeringsleverende institut, som er omfattet af ansvarssubjektet.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit i STS-forordningen anses en enhed ikke for at være et eksponeringsleverende institut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med henblik på securitisering af eksponeringer.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit er en enhed, som udelukkende er etableret eller drives med henblik på securitisering af eksponeringer. Den strafbare handling består i, at denne enhed securitiserer eksponeringer.
I medfør af artikel 6, stk. 2 i STS-forordningen må et eksponeringsleverende institut ikke udvælge aktiver, der skal overføres til SSPE'en med det formål at gøre tab på de aktiver, der overføres til SSPE'en målt i transaktionens løbetid eller i højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, højere end tabene i samme periode på sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance. Hvis udviklingen i de overførte aktiver er betydeligt lavere end i sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance som følge af det eksponeringsleverende instituts forsæt, skal den kompetente myndighed pålægge en sanktion i medfør af artikel 32 og 33.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 2 er et eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling består i, at denne enhed bevidst udvælger blandt sammenlignelige aktiver, de aktiver, som er relativt mest risikofyldte.
I medfør af artikel 7, stk. 1 i STS-forordningen gør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering i overensstemmelse med stk. 2 som minimum op-lysninger beskrevet under stk. 1 med visse forbehold tilgængelige for indehavere af en securitiseringsposition, de i artikel 29 omhandlede kompetente myndigheder og, efter anmodning, potentielle investorer.
I medfør af artikel 7, stk. 2 i STS udpeger det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering af deres midte den enhed, som skal opfylde oplysningskravene i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), b), d), e), f) og g) med de krav der følger af stk. 2.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 1 og 2 er det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering. Den strafbare handling består i, at krav til oplysninger ikke oplyses.
I medfør af artikel 9, stk. 1 i STS-forordningen anvender eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og oprindelige långivere samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning på eksponeringer, der skal securitiseres, som de anvender på ikkesecuritiserede eksponeringer. Med henblik herpå skal de samme klart fastsatte procedurer for godkendelse og, hvor det er relevant, ændring, fornyelse og refinansiering af lån anvendes. Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og oprindelige långivere skal indføre effektive systemer med henblik på at anvende disse kriterier og procedurer for at sikre, at långivning er baseret på en grundig vurdering af låntagers kreditværdighed, idet der tages behørigt hensyn til de faktorer, der er relevante for at anslå udsigten til, at låntageren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 1 er et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare handling består i, at kriterier for långivning på eksponeringer, der skal securitiseres, ikke er de samme, som dem anvendt på ikkesecuritiserede eksponeringer.
I medfør af artikel 9, stk. 2 i STS-forordningen gælder, at for securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU, må puljen af disse lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 2 er et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare handling består i, at for securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU, må puljen af disse lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.
I medfør af artikel 9, stk. 3 i STS-forordningen gælder, at når et eksponeringsleverende institut overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem, kontrollerer dette eksponeringsleverende institut, at den enhed, som direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte de forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der skal securitiseres, opfylder de i stk. 1 omhandlede krav.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 3 er et eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling består i, at når et eksponeringsleverende institut overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem, ikke kontrollerer, at den enhed, som direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte de forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der skal securitiseres, opfylder de i stk. 1 omhandlede krav.
I medfør af artikel 18 i STS-forordningen må eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er kun anvende betegnelsen »STS« eller »simpel, transparent og standardiseret« eller en betegnelse, som direkte eller indirekte henviser til disse begreber, i forbindelse med deres securitisering, hvis:
a) securitiseringen opfylder alle kravene i dette kapitels afdeling 1 eller 2, og ESMA er blevet underrettet i henhold til artikel 27, stk. 1, og
b) securitiseringen er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 27, stk. 5.
Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en, der er involveret i en securitisering, der anses for at være STS, er etableret i Unionen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 18 er eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er. Den strafbare handling består i, at anvende STS betegnelsen for en securitisering, som ikke lever op til kravene i STS-forordningen for at være simpel, transparent og standardiseret. I medfør af artikel 19, stk. 1 i STS-forordningen anses securitiseringer, undtagen ABCP-programmer og ABCP-transaktioner, som opfylder de krav, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22, for at være STS. I medfør af artikel 23 i STS-forordningen anses en ABCP-transaktion for at være STS, hvis den overholder kravene i artikel 24 på transaktionsniveau og, hvis det overholder kravene i artikel 26, og det organiserende institut for ABCP-programmet overholder kravene i artikel 25.
I medfør af artikel 27, stk. 1 i STS-forordningen giver eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter i fællesskab ved hjælp af indberetningsskemaet i stk. 7 ESMA meddelelse, når en securitisering opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26 (»STS-meddelelse«). I tilfælde af et ABCP-program er det kun det organiserende institut, der har ansvar for meddelelsen af nævnte program og, inden for dette program, ABCP-transaktioner, der overholder artikel 24. STS-meddelelsen skal indeholde en redegørelse fra det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut for, hvordan hvert af de STS-kriterier, der er fastsat i artikel 20- 22 eller 24-26, er opfyldt.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 1 er eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er. Den strafbare handling består i, at udarbejder en vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1
I medfør af artikel 27, stk. 4 i STS-forordningen giver det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut straks ESMA meddelelse og underretter deres kompetente myndighed, når en securitisering ikke længere opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 4, er eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter. Den strafbare handling består i ikke at underrette ESMA og relevante kompetente myndighed, når en securitisering ikke længere opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26 og dermed ikke lever op til STS-kriterierne.
I medfør af artikel 28, stk. 1 i STS-forordningen skal en tredjepart, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, af den kompetente myndighed have tilladelse til at vurdere securitiseringers overholdelse af STS-kriterierne i artikel 19-22 eller 23-26. Den kompetente myndighed skal give tilladelsen, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) tredjeparten opkræver kun ikkediskriminerende og omkostningsbaserede gebyrer fra de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter eller de SSPE'er, der er involveret i de securitiseringer, som tredjeparten vurderer uden at gøre forskel på gebyrerne ved at gøre dem afhængige af eller knytte dem til resultaterne af sin vurdering
b) tredjeparten er hverken en reguleret enhed som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller et kreditvurderingsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1060/2009, og udviklingen af tredjepartens øvrige aktiviteter kompromitterer ikke vurderingens uafhængighed eller integritet
c) tredjeparten må ikke yde nogen form for rådgivnings- eller revisionstjeneste eller lignende tjeneste for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den SSPE, der er involveret i de securitiseringer, der vurderes af tredjeparten
d) medlemmerne af tredjepartens ledelsesorgan har faglige kvalifikationer, viden og erfaring, der er egnede til tredjepartens opgave, og deres omdømme og integritet er af god standard
e) tredjepartens ledelsesorgan omfatter mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, uafhængige direktører
f) tredjeparten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kontrollen af STS-overholdelse ikke påvirkes af eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter eller forretningsforbindelser, der berører tredjeparten, dennes aktionærer eller medlemmer, ledere, ansatte eller enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for tredjeparten eller under dennes kontrol. Med henblik herpå etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer tredjeparten en effektiv intern kontrolordning for gennemførelse af politikker og procedurer til at identificere og forebygge potentielle interessekonflikter. Potentielle eller eksisterende interessekonflikter, der er blevet identificeret, fjernes eller afhjælpes og offentliggøres straks. Tredjeparten etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer passende procedurer og processer for at sikre en uafhængig vurdering af STS-overholdelse. Tredjeparten overvåger og reviderer disse politikker og procedurer med jævne mellemrum for at vurdere deres effektivitet og vurdere, om det er nødvendigt at ajourføre dem, og
g) tredjeparten kan påvise, at den råder over passende operationelle sikkerhedsforanstaltninger og interne processer, der gør det muligt for den at vurdere STS-overholdelse.
Den kompetente myndighed inddrager tilladelsen, hvis den mener, at tredjeparten i væsentlig grad ikke overholder første afsnit.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 28, stk. 1 er en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28. Den strafbare handling består i ikke at have givet meddelelse om væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter artikel 28, stk. 1, eller alle andre ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurdering.
Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10, indgå betragtninger om, at der skal være en sammenhæng mellem firmapensionskassernes finansielle styrke, grovheden af overtrædelsen og bødestørrelsen. Baggrunden herfor er for at sikre, at sanktionsniveauet for overtrædelser er mærkbart for alle aktører, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af gerningsmandens økonomiske forhold. Anvendelsen af fængselsstraf vil især være relevant, men ikke begrænset til tilfælde af særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter bestemmelser i straffeloven med højere strafferamme.
Det foreslås i stk. 2, at overtrædelse af § 4, § 11, § 17, § 18, stk. 1, § 21, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1-5, § 35, stk. 1-6, § 36, § 38, stk. 3, § 41, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 43, stk. 1, § 48, stk. 1-3, § 53, § 56, stk. 1, § 58, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 1, § 60, stk. 1 og 2 og 3, 1. pkt., § 61, § 62, § 63, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 64, § 65, stk. 1 og 3, § 66, 1. pkt., § 67, 1. pkt., § 68, § 69, stk. 1 og 2, § 74, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 79, 1. og 3. pkt., § 80, stk. 1, 2. pkt., § 104, stk. 3, sidste pkt. og § 110, stk. 3 og 4, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 72, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov om finansiel virksomhed.
For en beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser. Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter bestemmelser i straffeloven med højere strafferamme.
Det foreslås i stk. 3, at en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 8, stk. 1, eller § 83 eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til offentligheden, til medlemmer, til pensionsmodtagere eller til potentielle medlemmer straffes med bøde.
Ansvarssubjektet er den firmapensionskasse, der står som modtager af et påbud efter § 8, stk. 1, eller § 83 eller den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til de i bestemmelsen nævnte myndigheder og personer.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at giver personer, der er er knyttet til en firmapensionskasse, urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Bestemmelsen skal bl.a. ses som et supplement til § 162 i straffeloven, hvorefter den, som over for en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold angående hvilke, han er pligtig til at afgive forklaring, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Finanstilsynet er som tilsynsmyndighed for firmapensionskasser tillagt opgaven at sikre og beskytte medlemmers og pensionsmodtagere rettigheder samt at sikre firmapensionskassernes stabilitet og soliditet. Et sådan tilsyn er baseret på både indhentning af oplysninger og muligheden for at foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser i firmapensionskasser. Bestemmelsen vil således supplere § 162 i straffeloven, idet denne vedrører pligtmæssige erklæringer til en offentlig myndighed. Med henblik på muligheden for et effektivt tilsyn med firmapensionskasser er der behov for en klar bestemmelse om, at urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan straffes med bøde eller fængsel.
Bestemmelsen berører ikke retten til at undgå selvinkriminering. Finanstilsynet skal som offentlig myndighed overholde de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om en persons mulighed for at undgå selvinkriminering. Den mistænkte person har her muligheden for at meddele den offentlige myndighed, at vedkommende ikke ønsker at udtale sig. Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en person, under foregivende af at ville medvirke til sagens oplysning, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til den offentlige myndighed om en sags faktiske forhold.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den fysiske eller juridiske person, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder. Som skærpende omstændighed anses det tilfælde, hvor personen forsætligt afgiver de urigtige oplysninger med henblik på opnåelse af en tilladelse eller med henblik på at skjule strafbare forhold.
Herudover foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for medlemmer, pensionsmodtagere eller potentielle medlemmer straffes med bøde. Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet af særlig betydning, at firmapensionskasser ikke giver urigtige eller vildledende oplysninger.
Bestemmelsen omfatter alle, der er tilknyttet den pågældende firmapensionskasse. Dette omfatter enhver person der, når modtageren af oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer firmapensionskassen. Det er ikke en betingelse, at der eksempelvis skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af bestyrelsen. Personkredsen omfatter bl.a. bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister og andre ansatte. Firmapensionskassens revisorer og eventuelle likvidatorer samt deres suppleanter omfattes også.
Det foreslås i stk. 5, at med bøde straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 97, stk. 2.
Et bestyrelsesmedlem i en firmapensionskasse kan således pålægges bøde, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv som følge af, at denne ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 97, stk. 2.
Det foreslås i stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 71, stk. 4, i den nugældende lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomheden er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Det foreslås i stk. 7, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Bestemmelsen er ny og svarer til, hvad der i øvrigt gælder på det finansielle område.
Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den 5-årige forældelsesfrist svarer til den almindeligt gældende forældelsesfrist i den finansielle lovgivning. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighedernes undersøgelser ofte foretages mere end 2 års interval, ville der kunne være indtruffet forældelse ved konstatering af disse overtrædelser, hvis ikke fristen var forlænget.
Det foreslås i stk. 8, at for regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde.
I forskrifter, der udstedes med hjemmel i lovens bestemmelser, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgørelserne kunne fastsættes straf for simpel uagtsomhed for overtrædelse af bestemmelserne.