LBK nr 183 af 26/02/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 102a
Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf undtagen § 70, stk. 3, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 102a
RetsinformationDet følger af den gældende § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er underlagt en tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets ansatte, personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne, får kendskab til gennem tilsynsvirksomhed, samt ansatte af Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede § 102 fastsætter, at Finanstilsynets ansatte er underlagt strafbelagt tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 a med en række konsekvensrettelser som følge af ændrede paragrafnumre. Herudover indskrives begrebet pensionsmodtager, eftersom det gældende medlemsbegreb bliver med lovforslaget spaltet som følge af implementeringen af IORP II-direktivet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4, 5 og 7. Desuden tilføjes Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed som myndigheder i den gældende § 66 a, stk. 6, nr. 24, som Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til. Herudover tilføjes Datatilsynet som en myndighed, som Finanstilsynet under visse forudsætninger kan videregive fortrolige oplysninger til. Der tilsigtes i øvrigt ingen ændring i gældende ret.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med og implementerer artikel 52-58, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. gælder også for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Ved fortrolige oplysninger i den foreslåede bestemmelses forstand forstås oplysninger om en firmapensionskasses forretningsmæssige forhold og medlemmers og pensionsmodtageres forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som uden om tilsynet er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt.
Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte medlemmers, pensionsmodtageres eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er medlemmer eller pensionsmodtagere i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for medlemmer og pensionsmodtagere eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknytning til medlemmer eller pensionsmodtagere uden selv at være det.
Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte firmapensionskassernes medlemmer og pensionsmodtagere. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte firmapensionskassernes forretningsmæssige forhold. Derudover er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må firmapensionskasserne, medlemmerne og pensionsmodtagerne kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.
Begrebet tilsynsvirksomhed skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt Finanstilsynet i medfør af lovforslagets kapitel 15. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsynsforpligtelsen i § 96, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør af heraf, er omfattet af tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin reguleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke omfattet. Udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven er eksempelvis ikke omfattet af tilsynsvirksomheden.
Tavshedspligten omfatter også fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed fra udenlandske myndigheder.
Derudover er eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne, samt personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, også omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.
Tavshedspligten er en særbestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35. Det indebærer, at der ikke vil være mulighed for adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven i oplysninger hos Finanstilsynet, der er omfattet af tavshedspligten. Denne skærpede tavshedspligt går desuden videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte.
Der vil som udgangspunkt være aktindsigt i oplysninger, der ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt, uanset om disse findes i en sag, som udelukkende vedrører forbrugerområdet eller om de findes i andre sager i Finanstilsynet, som er omfattet af tilsynets generelle tavshedspligt. Hvis der for eksempel ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsynssag, som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysningerne vedrørende god skik blive ekstraheret fra denne sag og udleveret, mens resten af sagen vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Når Finanstilsynet anmoder en firmapensionskasse om en redegørelse, vil Finanstilsynet sædvanligvis angive de relevante bestemmelser i den finansielle lovgivning, som vil være tema for redegørelsen. Firmapensionskassen vil heraf kunne udlede om de oplysninger, som den efterfølgende afgiver til Finanstilsynet, vil kunne udleveres i forbindelse med en begæring om aktindsigt. Ligeledes vil Finanstilsynet ved en inspektion, som specifikt vedrører forbrugerreglerne, særligt gøre firmapensionskassen opmærksom på, at materiale, som indberettes til Finanstilsynet, og oplysninger, som afgives, vil være omfattet af aktindsigt med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens § 30.
Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager på forbrugerområdet, vurderer Finanstilsynet, hvorvidt firmapensionskassen overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod behandler Finanstilsynet ikke konkrete tvister mellem et medlem, en pensionsmodtager eller et potentielt medlem og en firmapensionskasse omfattet af denne lov. Derfor vil sagerne typisk ikke indeholde oplysninger om konkrete medlems- eller pensionsmodtagerforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse tilfælde findes sådanne oplysninger, for eksempel fordi et medlem selv har indsendt dem til Finanstilsynet, eller fordi firmapensionskassen i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkret sag, som har givet Finanstilsynet anledning til at undersøge firmapensionskassens praksis på et konkret område.
Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete kundeforhold, vil Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, om disse oplysninger kan udleveres. Drejer det sig om oplysninger om et medlems, en pensionsmodtagers eller et potentielt medlems økonomiske forhold, vil disse oplysninger ikke kunne udleveres, idet der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Hvis Finanstilsynet modtager en aktindsigtsbegæring, som vil indebære udlevering af oplysninger om medlemmer, pensionsmodtagere eller potentielle medlemmer, vil Finanstilsynet i overensstemmelse med praksis i sager om aktindsigt i oplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske personer, indhente en udtalelse fra den pågældende person, hvis oplysninger, der ønskes aktindsigt i. Hvis spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i konkrete medlemsoplysninger, er af principiel karakter, vil Finanstilsynet forelægge sagen for Finanstilsynets bestyrelse, jf. lovforslagets § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne i §§ 100 og 104 er undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt.
Det foreslås i stk. 2, at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de personer, som er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra firmapensionskasserne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende firmapensionskasse selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om firmapensionskassens medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle medlemmer kan kun videregives med disses samtykke.
Det foreslås i stk. 3, at tavshedspligten i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger omfattet af nr. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at tavshedspligten i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger i sager om god pensionskassepraksis.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at tavshedspligten i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse på oplysninger, som en firmapensionskasse skal give skriftligt til medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle medlemmer.
Disse undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt blev introduceret i 2008 med henblik på at øge offentligheden og åbenheden på forbrugerområdet. Ændringen indebar, at der dermed fremover var den samme offentlighed om oplysninger, der kom frem i forbindelse med tilsynet med de offentligretlige forbrugerrettede regler på det finansielle område, som hvis reguleringen havde været underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.
Bestemmelsen indebærer, under forudsætning af overholdelse af forvaltningsloven og offentlighedslovens regler, jf. nedenfor, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om, hvorvidt en konkret forbrugersag behandles i tilsynet, og eksempelvis udlevere en kopi af tilsynets brev til firmapensionskassen eller af den endelige afgørelse i sagen til en journalist. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil tilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan sagen forventes afgjort.
Grænsedragningen mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens virksomhed indebærer, at der er behov for koordination mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed. Efter markedsføringslovens § 1, stk. 2, finder markedsføringsloven ikke anvendelse på sager vedrørende finansielle virksomheders overtrædelse af regler om god markedsføringsskik og vildledning, når der af Erhvervsministeren er udstedt regler på dette område. Derimod finder markedsføringslovens regler bl.a. om sammenlignende reklame, adgangen til at anvende lodtrækning og præmiekonkurrencer som salgsfremmende foranstaltning og lovens regler om erhvervshemmeligheder anvendelse på finansielle virksomheder.
Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrørende god skik m.v., kan Finanstilsynet videregive oplysninger fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige for sin tilsynsvirksomhed. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har oversendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen henhører under Finanstilsynets regelsæt, men hvor Forbrugerombudsmanden har behov for at kende afgørelsens indhold af hensyn til koordineringen mellem de to regelsæt. Ligeledes har Finanstilsynet mulighed for af egen drift at orientere Forbrugerombudsmanden om konkrete sager, som vedrører tilsynet med god skik. Udveksling af oplysninger mellem de to myndigheder er også nødvendig for at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere behovet for at anlægge kollektive søgsmål mod virksomheder efter reglerne herom i retsplejeloven. Såfremt der i disse tilfælde måtte være tavshedsbelagte oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, kan sådanne oplysninger alligevel videregives til en anden forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28 samt databeskyttelsesloven.
Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med god skik m.v. dog med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens kapital 4. Blandt disse undtagelser kan bl.a. nævnes oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske forhold, samt forhold af væsentlig økonomisk betydning for en person eller en firmapensionskasse. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger, som Finanstilsynet ligger inde med, uanset om sagen stadig er under behandling, eller om sagsbehandlingen er afsluttet. Derimod giver offentlighedsloven ikke mulighed for løbende aktindsigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte firmapensionskasse, dens medlemmer og dens pensionsmodtagere kan identificeres. Dette kan f.eks. ske ved årsberetninger. Begrundelsen for dette er, at når hverken den enkelte firmapensionskasse eller dens medlemmer og pensionsmodtagere kan identificere i den summariske eller sammenfattende form, da vil oplysningerne ikke længere anses for at være fortrolige.
Det foreslås i stk. 5, at fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en firmapensionskasse er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlems- eller pensionsmodtagerforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde firmapensionskassen.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet under visse omstændigheder videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag. Grunden til, at bestemmelsen ikke er medtaget i undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 6, er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i det foreslåede stk. 6 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende. Oplysninger om enkeltpersoners forhold kan ikke videregives. Fortrolighed med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i et forsøg på at redde en firmapensionskasse, gælder også efter, at denne medvirken er ophørt.
Det foreslås i stk. 6, at stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives i henhold til de i nr. 1-28 opregnende undtagelser. Det er en betingelse, at udvekslingen eller videregivelsen af oplysninger sker med henblik på at udføre overvågning, tilsyn m.v.
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Det Systemiske Risikoråd.
Oplysningerne kan videregives til brug for rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Det Systemiske Risikoråd, der blev nedsat med lov nr. 1287 af 19. december 2012, har til opgave at identificere, overvåge og udtale sig om systematiske finansielle risici i Danmark. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere som relevante i forbindelse med sit arbejde.
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Ved tilsynslovgivningen forstås bl.a. regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der fremgår af lovforslagets § 96, stk. 1.
Afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisdømmelse. Som følge heraf kan fortrolige oplysninger også videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger til vedkommende minister som led i ministerens tilsyn med forvaltningen.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til administrative myndigheder og domstole, som behandler klager over afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Folketingets Ombudsmand. Vælger en part i en sag at klage over en afgørelse, der er afsagt af Finanstilsynet, til Folketingets Ombudsmand, og vurderer ombudsmanden, at klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, vil ombudsmanden både skulle bedømme, om en afgørelse er i strid med det regelsæt, som Finanstilsynet har truffet sin afgørelse på baggrund af, og om Finanstilsynet i sin sagsbehandling har handlet i strid med god forvaltningsskik. I forbindelse med ombudsmandens prøvelse af en sag, vil Finanstilsynet være forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden.
Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 12.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. Oplysningerne må kun videregives, hvis de er strengt nødvendige for undersøgelsen, jf. artikel 57, stk. 2, litra b, i IORP II-direktivet.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. bestemmelsens stk. 12, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 6, nr. 7, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 12.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission. Oplysningerne må kun videregives, hvis de er strengt nødvendige for undersøgelsen, jf. artikel 57, stk. 2, litra b, i IORP II-direktivet.
Videregivelse af oplysningerne, som hidrører fra et andet medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. bestemmelsens stk. 12, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 6, nr. 8, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Folketingets stående udvalg vedrørende en firmapensionskasses generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af firmapensionskasse, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
I forbindelse med krisehåndtering af firmapensionskasser kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank – skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte firmapensionskasse til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs beslutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed for en afvikling – eller det modsatte – kan træffes på et fyldestgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af firmapensionskasserne. Videregivelsen af oplysninger kan i den forbindelse ske til brug for udvalgets beslutning om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler.
Ved krise forstås en situation, hvor en firmapensionskasse ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor firmapensionskassen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i henhold til lovforslaget.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om firmapensionskassens generelle økonomiske forhold og altså ikke medlems- og pensionsmodtageroplysninger. Udtrykket generelle økonomiske forhold begrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, så f.eks. oplysninger om tilsynets arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives. Muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.
Det foreslås i stk. 6, nr. 9, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
Adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen beror på disse institutioners rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan således indhente alle oplysninger, der er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for deres arbejde.
Det foreslås i stk. 6, nr. 10, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til interessenter, herunder myndigheder, involveret i et forsøg på at redde en nødlidende firmapensionskasse på betingelse af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende firmapensionskasse til bl.a. en potentielt overtagende pensionskasse, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler.
Ved krise forstås en situation, hvor en firmapensionskasse ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor firmapensionskassen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i henhold til lovforslaget.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte firmapensionskasse til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Det foreslås at gøre det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kriseramte firmapensionskasse og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.
Ved finansielle brancheorganisationer forstås f.eks. Finansrådet, Forsikring & Pension samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret.
Det er en betingelse for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.
Det foreslås i stk. 6, nr. 11, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Skifteretten, jf. dog stk. 12, og andre myndigheder, der medvirker ved firmapensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 6, nr. 12, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til institutioner, der forvalter indskyder-, eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
Det foreslås i stk. 6, nr. 13, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelsen sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, og Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12. Herudover kan oplysninger til Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet videregives til Finanstilsynet på egen foranledning og dermed uden anmodning.
Det foreslås i stk. 6, nr. 14, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 15, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Danmarks Nationalbank, centralbranker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område på betingelse af, at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver.
Videregivelse af oplysninger er mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver såsom udførelse af pengepolitik eller overvågning af betalingssystemer. Videregivelse er også mulig, når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og til varetagelse af det finansielle systems stabilitet og integritet.
Det foreslås i stk. 6, nr. 16, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
Det foreslås i stk. 6, nr. 17, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF).
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret fortroligt materiale.
Det fremgår desuden af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (september 2015), at Europa-Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndiget til at anvende denne.
Det foreslås i stk. 6, nr. 18, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med firmapensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organser, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, og organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel til at udveksle oplysninger med myndigheder inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har tilsynet med firmapensionskasser omfattet af denne lov.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Tilsvarende får Finanstilsynet mulighed for at videregive oplysninger til organer, der medvirker til likvidation, konkursbehandling m.v. Dette vil eksempelvis være organer svarende til skifteretten i Danmark. Det kan også være andre organer, som i det pågældende land medvirker til afvikling af en virksomhed, såsom Finansiel Stabilitet og Nationalbanken i Danmark medvirker til.
Med bestemmelsen vil Finanstilsynet også kunne videregive oplysninger til personer, der i det pågældende land er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskasser omfattet af loven.
Det foreslås i stk. 6, nr. 19, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til organer og myndigheder, der fører tilsyn med de organer og myndigheder, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation m.v., eller som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 6, nr. 20, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
Ved selskabsretten menes de regler, som myndigheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
Ved brug af undtagelsen er det en betingelse, at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver. Ved brug af undtagelsen er det ligeledes en betingelse, at organerne kan redegøre for, at oplysningerne er til brug for at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 12 endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i stk. 6, nr. 21, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
Ligesom Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, sikres det med den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, der bistår de tilsvarende myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 12 endvidere anvendelse. Det medfører, at videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvidere skal det meddeles de myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til.
Det foreslås i stk. 6, nr. 22, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget på et reguleret marked.
I henhold til gennemsigtighedsdirektivet er det muligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til det pågældende direktiv. Som eksempler herpå kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskontrollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E. V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår, at en effektiv kontrol af reglerne for finansielle oplysninger (regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en korrekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Det fremgår endvidere, at EU-Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via ESMA.
ESMA har som følge heraf udstedt retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger, der trådte i kraft den 1. januar 2015.
I henhold til retningslinjerne skal Finanstilsynet kunne indrapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig ESMA-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel European Enforcers Coordinated Sessions (herefter EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskontrol på dette område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under ESMA, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de oven for nævnte udstedere i henhold til ESMA's retningslinjer, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolområdet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til ESMA's retningslinjer forpligte sig til at indrapportere til og orientere sig i ESMA-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regnskabskontrol.
Finanstilsynet indberetter og beskriver afgørelser med oplysning om den virksomhed, som afgørelsen er rettet imod, til databasen, hvis den pågældende afgørelse er offentliggjort i Danmark. Indberetning af afgørelser, der ikke er offentliggjort i Danmark eller påtænkte afgørelse indberettes i anonymiseret form.
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder, herunder firmapensionskasser. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regnskabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger kan f.eks. være relevant i sager, hvor Finanstilsynet – forud for forelæggelse for Finanstilsynets bestyrelse – skal kunne orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med dem.
Det foreslås i stk. 6, nr. 23, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en firmapensionskasse.
Bestemmelsen regulerer de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en af de pågældende firmapensionskasser, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Ved en krise forstås en situation, hvor en firmapensionskasse ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor firmapensionskassen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lovforslaget.
I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Erhvervsministeren vil således kunne drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås på den baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et grænseoverskridende element, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås i stk. 6, nr. 24, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Den foreslåede bestemmelse understøtter Finanstilsynets deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS m.v. Dette arbejde er på forsikringsområdet i vidt omfang organiseret i EIOPA. EIOPA er oprettet af EU-Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for EU/EØS m.v. EIOPA har etableret organer til varetagelse af særlige opgaver. I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til EIOPA.
Det foreslås i stk. 6, nr. 25, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 26, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 27, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 28, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for firmapensionskasser, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for firmapensionskasser, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 29, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Datatilsynet i sin egenskab som den uafhængige tilsynsmyndighed med databeskyttelsesreglerne. Videregivelse kan kun ske, under forudsætning af, at modtageren har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver.
Formålet med ændringen er at sikre, at Finanstilsynet i sin egenskab som supplerende tilsynsmyndighed til særregler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), jf. § 27, stk. 1, i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), kan videregive relevante oplysninger til Datatilsynet, der er den uafhængige tilsynsmyndighed med databeskyttelsesreglerne i Danmark.
Det er særligt i de situationer, hvor en firmapensionskasse videregiver eller udnytter fortrolige medlemsoplysninger, som er personoplysninger, at det vil være relevant for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til Datatilsynet, blandt andet i forbindelse med oversendelse af klager til videre foranstaltning. Med forslaget får Finanstilsynet mulighed for at kunne videresende bl.a. klager til Datatilsynets videre foranstaltning. Den foreslåede ændring vil kunne sikre en vis koordination af myndighedernes behandling af de samme klager.
Videregivelsesadgangen vil sikre, at Datatilsynet f.eks. i forbindelse med behandling af den samme sag, som Finanstilsynet allerede har behandlet, kan genbruge data fra firmapensionskassen, og dermed vil den pågældende firmapensionskasse også undgå at skulle afgive de samme oplysninger flere gange.
Desuden vil ændringen sikre, at myndighederne kan udveksle informationer om de igangværende sager, og dermed vil ændringen være med til at styrke samarbejdet mellem de to myndigheder.
Muligheden for at videregive fortrolige oplysninger til Datatilsynet er dog ikke begrænset til de ovenfor nævnte situationer.
Ligesom det gælder i dag i forbindelse med Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger, vil fortroligheden følge oplysningerne, hvilket indebærer, at for så vidt angår de oplysninger, som Finanstilsynet videregiver til Datatilsynet, så indebærer videregivelsen, at Datatilsynet omfattes af den samme skærpede tavshedspligt som Finanstilsynet er underlagt efter § 102, stk. 1, i lovforslaget. De udvekslede oplysninger begrænses til, hvad der er relevant og forholdsmæssigt under hensyn til formålet med udvekslingen.
Endelig skal det bemærkes, at ved en eventuel videregivelse af personoplysninger vil de gældende regler vedrørende persondatabeskyttelse tillige finde anvendelse, hvorfor behandling af persondata altid vil ske under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det foreslås i stk. 7, at alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse bliver den, der modtager oplysninger fra Finanstilsynet i medfør af en af de undtagelser, som er nævnt i forslaget til stk. 5 og 6, omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, i det omfang der er tale om fortrolige oplysninger. Bestemmelsen indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse på en forsvarers ret til at blive gjort bekendt med sagens materiale, jf. herved det foreslåede stk. 5. Når Finanstilsynet videregiver denne type oplysninger skal Finanstilsynet samtidig orientere modtager om, at det er fortrolige oplysninger omfattet af § 102.
Det foreslås i stk. 8, at fortrolige oplysninger, som er modtaget i medfør af stk. 6, nr. 24, uanset tavshedspligten nævnt i stk. 7, kan udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Som udgangspunkt er alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, undergivet den tavshedspligt, som påhviler Finanstilsynet med hensyn til disse oplysninger. Bestemmelsen sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynet kan udveksles direkte mellem på den ene side de europæiske tilsynsmyndigheder og organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Bestemmelsen stammer fra forordningerne, og gengivelsen i lovforslaget er alene begrundet i praktiske hensyn.
Det foreslås i stk. 9, at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet alene må anvende fortrolige oplysninger, som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 10, at adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Det foreslås i stk. 11, at videregivelse af fortrolige oplysninger efter stk. 6, nr. 25-28 alene kan ske på baggrund af en international samarbejdsaftale, og på betingelse af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 12, at videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 19-21 og 25-28 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra EU/EØS-lande m.v., alene kan ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse efter stk. 6, nr. 14, 21 og 28, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.