Bekendtgørelse af lov om firmapensionskasser § 1

Det følger af den gældende § 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har tilladelse i henhold til den gældende lov. Herudover fastlægger bestemmelsen, at stk. 1 ikke gælder for løfter om pension 1) afgivet af staten, en kommune eller kommunalt fællesskab, 2) afgivet over for direktører eller disses efterladte 3) reguleret i henhold til særlig lov eller 4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.

Den foreslåede § 1 er en videreførelse af den gældende § 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Det foreslås i stk. 1, at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov. Ved denne regel bringes pensionsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i lov om finansiel virksomhed. Derved sikres bl.a., at der, når pensionsløfterne på pensionstidspunktet bliver aktualiseret, vil være midler til stede til honorering heraf. Uden for lovens område falder således bl.a. pensionsopsparing i pengeinstitutter som f.eks. puljepensionsordninger.

Bestemmelsen gennemfører artikel 8 i IORP II-direktivet.

Bestemmelsen fastlægger, at pensionsforpligtelser i forbindelse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Pligt til afdækning indtræder, når en arbejdsgiver eller en virksomhed over for de ansatte indgår aftale eller giver tilsagn om pension.

Begrebet ”pensionstilsagn” dækker over et aftaleretligt forpligtende løfte fra en pensionskasse til et medlem eller pensionsmodtager om at udrede en nærmere angivet pensionsydelse. Pensionstilsagnet kan gives som led i aftaler af enhver art, men findes typisk i aftaler, der indgås i forbindelse med ansættelsesforhold.

Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensionslignende ordninger, der falder uden for loven, kan være vanskelig i de tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes opfattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasserne som af arbejdsgiverne.

Afgørende for, om sådanne ydelser henhører under lovens område er, om der er afgivet et juridisk bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.

Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages forbehold for ændring af pensionens størrelse eller for, at pension kun udbetales, så længe virksomheden ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles den ansatte i udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund af alder vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension under en eller anden form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om pension, vil dette skulle afdækkes efter loven.

Der foreligger derimod ikke tilsagn omfattet af lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks. ydes efter ansøgning, og arbejdsgiveren ved beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for et år, og at det hvert år må tages op til vurdering, om ordningen kan fortsætte og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at være skabt en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil fortsætte.

Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er den pågældende virksomhed (arbejdsgiver). Den strafbare handling består i ikke at afdække et løfte om pension (pensionstilsagn) i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til dette lovforslag.

At pensionstilsagnet skal afdækkes i en pensionskasse eller et forsikringsselskab indebærer, at arbejdsgiveren ikke selv må eje eller forvalte pensionstilsagnet. Pensionstilsagnet skal således adskilles fra den virksomhed, som ansættelsesforholdet vedrører. Ved at adskille pensionstilsagnet fra den virksomhed som ansættelsesforholdet vedrører, sikres det, at pensionstilsagnet ikke går tabt, i tilfælde af at virksomheden, som ansættelsesforholdet vedrører, går konkurs

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at pligten til at afdække et pensionstilsagn i et forsikringsselskab, eller en pensionskasse ikke gælder i en række tilfælde.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1, om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov, ikke gælder for løfter om pension afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab.

Bestemmelsen undtager løfter afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab. Hovedformålet med en afdækning af pensionsforpligtelser er at sikre midlernes tilstedeværelse, når pensionerne bliver aktuelle. Løfter afgivet af staten eller kommuner er tilstrækkeligt sikre. Som eksempel på pensionsordninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan nævnes tjenestemandspensionsordningerne i henhold til loven om tjenestemandspension og de kommunale tjenestemandsregulativer.

Undtagelsen gælder kun de tilfælde, hvor der foreligger en juridisk forpligtelse fra statens eller en kommunes side til selv direkte at yde pension. Dette indebærer, at virksomheder og foretagender med tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskasse, som det offentlige står bag, men som drives i et selvstændigt selskabsform, i almindelighed ikke vil være omfattet af undtagelsen, jf. desuden bemærkningerne til § 2, stk. 8.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1, om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov, ikke gælder for løfter om pension afgivet over for direktører eller disses efterladte.

Bestemmelsen undtager pensionstilsagn over for direktører. Efter den tidligere praksis i henhold til den dagældende pensionskasselov er pensionstilsagn til direktører i udgangspunktet holdt uden for forpligtelsen til afdækning. Bestemmelsen er en lovfæstelse af denne praksis. Ud over personer, der er registrerede som direktører i henhold til selskabsloven, omfatter bestemmelsen direktører i ikke-lovregulerede selskaber, f.eks. direktører i andelsselskaber.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1, om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov, ikke gælder for løfter om pension reguleret i henhold til særlig lov.

Bestemmelsen undtager pensionstilsagn, der er reguleret i henhold til særlig lov. En pensionsordning falder kun inden for denne undtagelse, såfremt der er tale om en tilsvarende detaljeret lovregulering, som den, der f.eks. gælder for Arbejdsmarkeds Tillægspensionsordning. Det forhold, at en lov forudsætter en pensionsordning inden for et vist område eller foreskriver, at der skal oprettes en sådan ordning, medfører ikke, at den pågældende ordning omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Denne begrænsning fremgår af, at undtagelsen vedrører ordninger, der er »reguleret« i henhold til særlig lov, og altså ikke blot ordninger »i henhold til« særlig lov.

Det foreslåede stk. 2, nr. 4, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1, om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov, ikke gælder for løfter om pensions afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.

Bestemmelsen undtager pensionstilsagn afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud for. Undtagelsen gælder kun for ordninger, hvor der foreligger en juridisk forpligtelse fra kommunens side til selv direkte at yde pension.